1.2 Vi bruger mest grundvand, hvor der produceres mindst Det vand, vi bruger til drikkevand i Danmark, indvindes fra grundvandet, som kan ligge lige under overfladen og i flere hundrede meters dybde. De øverste jordlag kan være tørre om sommeren og våde om vinteren, og der er luft mellem jordpartiklerne. Det er den ’umættede’ zone. Længere nede er jorden fyldt med vand. Det er den ’(vand)mættede’ zone. Det er her, vi henter grundvandet. Det er vandets kredsløb, der sikrer, at der hele tiden dannes nyt grundvand. Nedbør fordamper, siver ned i jorden eller strømmer ud i søer, åer og hav. På sin vej mod grundvandet renses vandet af de forskellige jordlag, som vandet bevæger sig gennem. Det betyder, at grundvand næsten altid er renere end overfladevand. Hvor meget grundvand, der dannes, afhænger af, hvor meget nedbør der falder, og hvordan jordbunden er. Der dannes mest grundvand i Jylland, hvor det regner mest, og hvor vandet let siver gennem de sandede jorder. Der dannes mindst grundvand på øerne, hvor det regner mindre, hvor fordampningen er større, og hvor vandet siver langsommere gennem de lerrige jorder eller løber direkte ud i vandløb og søer. Med hensyn til udnyttelsesgraden er det lige omvendt. På grund af befolkningstætheden er udnyttelsesgraden størst på Sjælland og Fyn, hvor grundvandsdannelsen er mindst.
Der falder mest nedbør i Jylland Nedbør < 150 mm 150 - 200 200 - 250 250 - 300 300 - 350 350 - 400 > 400 mm
•
•
•
SÅDAN LIGGER LANDET
7