NATUR PORTR ÆT R EGNOR M EN
Mange dyr elsker at spise regnorme. Blandt andet frøer og fugle samt muldvarpen – selvfølgelig.
Darwin beregnede, at regnormeekskrementer årligt bidrager til frugtbar jord med 45 tons pr. hektar. 1990’erne var det som om, at al snak om regnorme og deres betydning forstummede. Ormene var der bare. GIV GRÆS OG BLADE FRIT SPIL. Som privatperson med egen have kan man yde sit beskedne bidrag til regnormenes bedste ved at lade en del af græsset ligge, når det er slået. Ormene skal nok trække det ned og omsætte det på et tidspunkt. Hvis man har dynger af visne blade, kan man etapevist over året fordele dem i haven og på den måde bogstaveligt talt fodre sin ormebestand. Det er også ormevenligt at lade nedfaldsfrugt ligge og mørne vinteren over. Regnormene skal nok gøre deres arbejde. Hvis der ingen orme er i haven, kan man indføre nogen. Stor regnorm, der er den største af de 20 danske arter, er let at skaffe og sætte ud i en ormefattig have. “Det er og bliver føden, der er den begrænsende faktor for en regnormebestand. Jo mere organisk materiale ormene har at arbejde med, desto flere kan der leve. Og desto mere frugtbar kan jorden blive”, siger Caspar Andersen.
REGNVÅD SOMMER TIL OS, TAK. Regnorme er afhængige af vand, og tørkeperioder er ikke lige dem. En stor og elastisk regnorm kan tåle at miste 75 procent af sit vandindhold i kroppen, inden den bukker under og senere bliver fundet som en indtørret mumie på asfalten eller fliserne, som den har forsøgt at forcere i ly af natten. Hvis temperaturen når i nabola-
NATUR & MILJØ
31
02 : 2017
FAKTA OM REGNORME Verden over findes der rundt regnet 3.000 arter af regnorme. 20 af arterne lever i Danmark.Stor regnorm er den største danske art af regnorme. Den kan blive 25-30 centimeter lang. Australien huser verdens længste regnorm, Gippsland regnormen, der kan blive op imod 2 meter. Også Europa kan dog være med i ormelængder. I Italien er der på Sardinien fundet meterlange regnorme nært beslægtet med vores hjemlige stor regnorm. Regnormene er med i nedbryderkæden, der også tæller svampe, alger, visse bakterier og en lang række jordbundsdyr som bænkebidere, tusindben, springhaler, pansermider og insektlarver.
get af 30 grader, kravler de danske regnorme længere ned i jorden for at finde kølighed og fugtighed. Og de kan ligefrem gå i sommerdvale. Varme og tørre kontinentale somre er ikke just de danske regnormes livret. Hvis en regnorm havde mæle, ville den sikkert sige: “Lad os få en sjaskvåd og fugtiglun sommer. Sådan én vil jeg se frem til med en orm glæde.”