NATUR PORTR ÆT R EGNOR M EN
rmen vred sig, da den blev krænget på krogen og fik sit livs første rygrad blot for at ende sine dage som lokkemad. Men der var ingen vej og ormegang uden om. Regnormen skulle en tur i åen i selskab med snøre og fiskekrog for at lokke en ål eller en bækørred til at bide på. Det er mange år siden, men jeg kan endnu huske fornemmelsen af den bløde og smidige regnorm, der forgæves gjorde sig tynd for at undgå en skæbne som madding. Regnorme var en af drengelivets første manddomsprøver. Der var de knægte, der kunne kunsten at gøre sig handlekraftige og uden dikkedarer sætte en sprællevende regnorm på en krog. De bestod. Og så var der dem, der dumpede, mens de i væmmelse spurgte til det rimelige i at bruge en stakkels orm i lystfiskeriets tjeneste.
O
AF JORD ER DU KOMMET. Regnormene yder fortsat deres store
bidrag i fiskeriet, og nogle af arterne er kommet til ære og værdighed i kompostdynger, hvor de forvandler haveaffald til muld. Men det er derude i naturens husholdning, at ormene i stor stil for alvor yder deres livsvigtige indsats for kvaliteten af den danske muld til gavn for både natur og kultur. Det kan dr. agro Caspar Andersen bekræfte. Han er dén danske forsker, der via et arbejdsliv på Landbohøjskolen professionelt har beskæftiget sig mest med regnormenes liv, hvilket blandt andet resulterede i bogen “Regnormene og os”. “Der er 20 arter af regnorme i Danmark, og hver art har sit foretrukne levested, hvor den fungerer i nedbrydningens tjeneste. Overordnet set har regnormebestanden en uvurderlig stor betydning for frugtbarheden af vores jord, enten det er i skoven, landbruget eller i haven. I kraft af deres nedbrydning af dødt plantemateriale står regnorme og bakterier bag næsten halvdelen af den mængde kvælstof, som nye planter optager. Ormene gør så at sige næringsstofferne spiselige for planterne, og en stor bestand af regnorme øger jordens frugtbarhed”, siger Caspar Andersen, der i dag er pensioneret.
LEVENDE HEGN ER ORMEREFUGIER. Pløjning og udspredning af
gylle er med til at gøre livet surt for regnormene. Pløjningen kan dræbe eller kvæste en stor procentdel af en marks ormebestand. Og den flydende gylle løber ned i ormegangene, hvor ammoniakken får regnormene til at flygte mod jordoverfladen. “Man kan ikke udrydde en regnormebestand, men man kan reducere bestanden markant. Undersøgelser har vist, at der i levende hegn, hvor plantedækket er stabilt, kan leve 10 gange så mange regnorme som i de dyrkede marker, hvor jorden vendes, bearbejdes og gødes hvert år. De levende hegn omkring markerne fungerer som reservater for regnorme. Efter en pløjning og en gyllespredning, der har taget livet af mange orme, kan regnorme fra læbælterne vandre ind og kolonisere det dyrkede område på ny”, siger Caspar Andersen.
til mineraliseringen, som processen kaldes, hvor organisk stofs indhold af kvælstof bliver omdannet til simple dele af uorganiske salte, som planterne kan optage og vokse af. De er også entreprenører med jordlagene som usynlige byggepladser. Regnormene laver et spindelvæv af kilometervis af underjordiske gange, der ned til tre-fire meters dybde bidrager til at ilte jorden til gavn for plantevæksten. Uden denne ventilerende effekt kan jorden blive så hård og kompakt, at regnvandet løber hurtigere af overfladen, hvilket medfører et tab af kvælstof til havet, fordi næringsstofferne skyller ud med nedbøren. En tynd bestand af regnorme giver en ringere iltning og en dårligere struktur i jorden.
29
N AT UREPL .CO M M E T TE EH LER S
“Der er en tydelig forskel i antallet af regnorme i økologiske jordbrug, hvor afgrødevalget skifter mellem kløver, græs og måske en kornsort det tredje år, og så det konventionelle jordbrug, hvor kunstgødning og monokulturer lægger linjen år efter år. Der er flest regnorme i økologiske jordbrug, hvor der bruges fast husdyrgødning, som ormene kan omsætte, i stedet for kunstgødning, som ikke giver regnormene noget at arbejde med. Der er dog mange faktorer i spil, hvis der skal være en rig ormebestand. De fede jorder østpå i Danmark huser langt flere regnorme end de sandede arealer i den vestlige del af Jylland. Hedeområder huser meget få regnorme”, siger Caspar Andersen.
FLEST REGNORME I ØKOLOGIEN. Regnorme bidrager ikke kun
NATUR & MILJØ
JA N S KRIV ER
02 : 2017