opretholdelse. Med andre ord tilbagelægger fuglekongen et par kilometer om dagen nær toppen af nåletræerne, mens den koncentreret jager bladlus mellem nålene. Trækronernes aktive storfamilier Der er ikke noget at sige til, at det kan være ganske svært at få nærkontakt med kongen af nåleskovens øverste etager. Fuglekongen er ingenlunde sky. Den virker snarere en smule distræt, som om dens bevidsthed hører en anden og højere verden til. De vimse væsener er altid i bevægelse i nabolaget af trækronerne. Ofte i småflokke og gerne i selskab med træløbere og mejser, der rejser gennem skovene i mejsetog, fuglenes svar på spisevognen. Mejsetog er vinterhalvårets småsnakkende flokke af småfugle på jagt efter de mørke måneders knappe føde. Selv om vinterens menu af seje bladlus med frostvæske er standfuglenes livsforsikring, så tolder lange, hårde vintre kraftigt i bestanden af fuglekonger. Årlige fugletællinger udført af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) viser, at bestandene af fuglekonger og gærdesmutter, de danske skoves allermindste repræsentanter for fuglefaunaen, kan blive mere end halveret efter hårde vintre. Minifuglene kan ganske enkelt ikke finde tilstrækkeligt med fugls føde til at holde deres fem energiske gram i konstant bevægelse.
Gærdesmutterne dør da i hobetal i skovens stue- og kælderregion, hvor disse jordnære fugle lever deres liv, mens fuglekongerne dratter ned fra skovens tag. Men året efter kan tabet være vendt til ny fremgang. De små er produktive Et par fuglekonger kan få to kuld unger på en sommer. Og med 8-12 æg pr. kuld kan de røde tal fra de hårde vintres bundlinje hurtigt blive vendt til fuglekongelig frugtbarhed. Netop nu har fuglekongerne gang i deres familieliv. Et sted deroppe i et nåletræ med mange år på rødderne har parret bygget den fineste rede, hvis skål næppe er meget større end en halv, hul valnød. Reden begyndte som en lille hængekøje af spindelvæv. Så forede fuglekongerne det fnuglette fundament med mos og lav, og rejsegildet fandt sted på en sidegren i måske ti meters højde. Snart vil en storfamilie være på stikkerne i skoven.
Længde 8 cm
Formodentlig er fuglekongen en relativt ny ynglefugl i Danmark. Den er formentlig indvandret i takt med introduktionen af nåletræer i slutningen af 1700-tallet. Da store områder i Jylland i løbet af 1800-tallet blev plantet til med nåletræer, fik fuglekongen ekstra livsrum. I de vestjyske plantager er fuglekongen i dag en karakterfugl, der kan høres og opleves overalt.
30 |
Natur & Miljø
|
n r. 2
Vægt
5g
|
2 0 15
SÅDAN FIK FUGLEKONGEN SIT NAVN Da fuglene skulle have deres navne, var der rift om at blive “fuglekonge”, så de mødtes på en slette i skoven for at drøfte og afgøre, hvem der skulle være konge over dem alle. Nattergalen meldte sig straks som “fuglekonge”, for som den sagde: “Jeg har den smukkeste sang af alle fugle. Jeg bør være konge.” Vandrefalken var der også. “Jeg er den hurtigste af alle fugle. Derfor bør jeg være fuglekonge.” Skovskaden argumenterede med sine farver. “Jeg har den flotteste og mest spraglede fjerdragt af os alle,” sagde den. Til sidst blev fuglene enige om, at den, der kunne flyve højst op i himlen, kunne kalde sig ”fuglekonge”. Konkurrencen gik i gang, og alle fuglene fik luft under deres vinger. Gulspurven og gærdesmutten faldt hurtigt fra. Og skaden og stæren gav op efter nogle hundrede meter. Til sidst var kun kongeørnen tilbage i luftrummet. Da den var højest oppe, lignede den en prik på himlen. Så landede ørnen for at modtage fuglenes hyldest og få sit navn. Men lige idet den kraftfulde rovfugl gjorde sig klar til at kalde sig fuglenes konge, sprang en ganske lille fugl på bare fem gram ned fra ryggen af ørnen. Med list og lethed havde den vundet fuglenes konkurrence. Sådan gik det til, at den mindste af dem alle blev den mægtigste og kom til at hedde “fuglekonge”.