Naturen uden alder

Page 14

TEGN FRA FORTIDEN I 1994 fandt man de senere berømte hulemalerier i Chauvet-grotten i Sydfrankrig. De stammer fra stenalderen og hører til de ældste hulemalerier i verden. Forskere har dateret dem til at være op mod 30.000-40.000 år gamle. Det er især forskellige slags dyr, der er malet på væggene. Oldtids-graffiti Malerier af næsehorn, løver og giraffer – men også mindre eksotiske dyr som fx grise, okser og heste – er fundet i huler og grotter flere steder i verden, blandt andet i Sydfrankrig, Spanien, Australien, Kina og Indonesien. Så mennesket har udtrykt sig kunstnerisk i tusindvis af år. Malerier af fx jagtscener, dyr, redskaber, mennesker eller bare håndaftryk – gerne i rød-gule farver – har vores forfædre dekoreret vægge og lofter med i huler og grotter eller på klippevægge. De røde og gule farver blev lavet af okker, og til de sorte og brune farver har de brugt fx trækul.

12

HULEMALERIER I 3D De berømte hulemalerier fra Chauvet-grotten var i 20 år kun tilgængelige for ganske få forskere, fordi man ville beskytte og bevare malerierne. Men nu har franske forskere med 3D-skanninger skabt en komplet model af stenalderens fineste kunstværker. Takket være ny teknologi findes malerierne fra Chauvet-grotten nu i digital form. Dermed kan forskere fra hele verden studere de oldgamle afbildninger og måske komme tættere på at løse gåden om dem.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.