Alle Tiders Natur

Page 30

Solenergi

Planteæder

Rovdyr

Grønne planter

Naturens kredsløb Nær ings stoffer

Uorganiske stoffer

Nedbrydning Svampe og bakterier

De store sammenhænge Kredsløb, årstider, økosystemer og evolution Alle de levende organismer påvirkes hele tiden udefra. Vi er dybt afhængige af hinanden, af omgivelserne og af årstidernes skiften, vind og vejr. En særlig tør sommer kan i nogle lande føre til tørke med enorme konsekvenser for mennesker og dyr. Særlige omstændigheder kan i fx Australien føre til masseforekomst af græshopper til glæde for de dyr, som lever af græshopper, men med store konsekvenser for andre planteædende insekter, der dør af fødemangel. Forårets kraftige regnskyl over Serengetisletten i Afrika forvandler med ét den tørre, golde savanne til et frodigt, grønt tæppe og er startskuddet til nogle måneders ufatteligt mylder af liv. Også herhjemme har hver årstid sine særlige højdepunkter i naturen.

KREDSLØB OG FØDEKÆDER •  Hvorfor spiser vi andre dyr? •  Hvad er en fødekæde? •  Hvordan får vi energi?

Stofkredsløbet startes af solens energi Naturen er et komplekst net af kredsløb. Vi har set på vandets kredsløb, men der findes andre kredsløb, der drives af levende organismer. Så snart solens energi har dannet føde i form af grønne planter, er der nogle, der vil forsøge at få fat i energi og byggemateriale ved at fortære planterne. Planteæderen bliver senere til næring og energi for rovdyr, svampe eller bakterier. Stofkredsløbet kører derudaf, startet af den energi, der kommer fra solen. På det helt overordnede plan er jordens

30

kredsløb stabile og ændrer sig kun meget lidt over tusinder af år, når vi ser bort fra menneskets indgriben eller ekstreme vejrsituationer.

Fødekæder En fødekæde er et eksempel på, hvordan bestemte dyr og planter indgår i en sammenhæng. Vi kan tage et eksempel fra en dansk sø. Alger optager næringsstoffer (primært nitrat og fosfor) fra vandet og omdanner disse stoffer til plantemateriale ved hjælp af solens energi. Små bitte dyr spiser algerne. Disse dyr bliver spist af krebsdyr, der igen bliver spist af småfisk. Sidste led i fødekæden er de store gedder og måske lystfiskeren. Men fødekæden er en cirkel. Gedens afføring og til sidst dens døde krop fortæres af søens bakterier og bliver til ny næring for algerne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Alle Tiders Natur by Danmarks Naturfredningsforening - Issuu