Størst, længst, klogest, hurtigst Pattedyrene har udviklet de utroligste livsformer. Dinosaurerne var nok store, men verdens største dyr nogensinde er et pattedyr, som stadig lever i vor tids have. Det er blåhvalen. Den er dobbelt så tung, som de største dinosaurer, og det kan kun lade sig gøre, fordi den bliver båret af vandet. Den største blåhval man har fundet vejede 190 tons. Man siger, at blåhvalens pulsårer er så store, at et menneske kan svømme igennem dem! Det største landlevende dyr er også et pattedyr, nemlig den afrikanske elefant – den kan veje op til 6 tons.
Ingen stikker dog vandrefalken, der i et styrtdyk kan nå op på 325 km/t.
Slimbændlen kan blive op til 50 m lang og kan nå fra toppen af rundetårn og ned. Den er dermed verdens længste dyr. Den er dog kun ca. 1 cm bred og i sammentrukket tilstand kun nogle få meter. En bændelorm er en snylter og lever altid inden i et andet dyr. Jaguaren er verdens hurtigste på land med op til 120 km/t. Der findes en fisk, der kan skyde næsten samme fart i vandet. Det er den flere meter lange sejlfisk..
Mennesket har rekorden som verdens mest intelligente dyr, selvom vi ikke har verdens største hjerne (Blåhvalens hjerne vejer 8 kg mod vores hjerne på „bare“ 1,5 kg). Heller ikke når man korrigere for kropsvægt, er vores hjerne størst. Småfuglenes hjerner udgør næsten 10 % af deres vægt. Til gengæld har vores hjerne gennemgået en særlig udvikling. Det gælder især storhjernen og vores hjernebark hvor sprog, tanker, fornuft og informationsbehandling sidder.
21