5 del1 INDLEDNING Her præsenteres en række anbefalinger til, hvordan samarbejdet mellem modeuddannelser og erhvervsliv kan forbedres og udbygges. Anbefalingerne er udformet med udgangspunkt i samtalerne med modebranchen.
11 del2 ANALYSE I undersøgelsens analysedel fremhæves modebranchens forskelligrettede holdninger til det indbyrdes samarbejde samt nogle af de dilemmaer, som opstår når både skoler, virksomheder og studerende prøver at nå frem til en tilfredsstillende samarbejdsform for alle parter.
11 HVORFOR DENNE UNDERSØGELSE?
13 HVORFOR SAMARBEJDE?
16 ERHVERVSSAMARBEJDE I DE DANSKE
17
DESIGNUDDANNELSER
MODEVIRKSOMHEDERNES ENGAGEMENT I DESIGNUDDANNELSERNE
28
23
FOKUS 1: PRAKTIK
DESIGNUDDANNELSERNE OM ERHVERVSSAMARBEJDE
29 30
FOKUS 2: PROJEKTSAMARBEJDE
FOKUS 3: TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE
39 del3 OM UNDERSØGELSEN Her findes information om undersøgelsens tilblivelse samt relevante oplysninger om designuddannelserne samt de samarbejdsformer, der findes på nuværende tidspunkt.
41 OM MODEZONEN
42 OM DESIGNUDDANNELSERNE
52 OM DIMITTENDERNE
58 OM DE EKSISTERENDE SAMARBEJDSFORMER
N 1 o
MODE OG FORRETNINGSSANS
DEL 1
ANBEFALINGER
I NDL E DNI NG
Forud for Modezonens start blev der lavet en forundersøgelse af modebranchen, hvor godt 30 centrale aktører fra erhvervslivet blev interviewet om deres syn på branchens største udfordringer. Ud af i alt 11 forskellige indsatsområder blev kommerciel basisviden på designuddannelserne prioriteret af omkring 30% af de interviewede til at være den vigtigste faktor for kompetenceudvikling i modebranchen. Dermed har størstedelen af respondenterne peget på uddannelsesområdet som det mest kritiske indsatsområde. At nærheden mellem designuddannelser og erhvervet kunne være større er også indikeret i forskellige dimittend- og beskæftigelsesrapporter. Således viser Kulturministeriets beskæftigelsesrapporter, at ledigheden for Danmarks Designskole og Designskolen Kolding er meget høj de første år efter dimission. Rapporten omfatter de seneste ti årgange og viser, at ledigheden de første tre-fire år efter dimission er omkring 10-20%. Derefter falder ledigheden, jo længere tid dimittenderne har været færdiguddannede. Dimittendrapporter fra Danmarks Designskole og Designskolen Kolding viser, at 30% af dimittenderne er uden ansættelse et halvt år efter deres dimission. For 20% af dimittenderne fra Designskolen Kolding tog det mere end et år at komme i arbejde ifølge undersøgelsen fra 2007. Beskæftigelsestallene for designteknologer og industrielle designere fra KEA og
TEKO viser, at omkring 70% af dimittenderne er i arbejde inden for det første år efter uddannelsens afslutning, hvormed omkring 30% er længere tid end et år om at finde beskæftigelse. Dette kan udlægges som, at det tager ganske lang tid for beklædningsdimittender at komme på arbejdsmarkedet – og dermed understreges, at nærheden mellem erhverv og uddannelse ikke er stor nok. Alt i alt kan det konstateres – på baggrund af Modezonens forundersøgelse samt skolernes og ministeriernes undersøgelser af beskæftigelsessituationen – at der vitterligt er behov for at styrke samarbejde og videndeling mellem modeuddannelser og erhverv. Hvad disse undersøgelser imidlertid ikke siger noget om er problemets natur, samt hvordan det kan løses. Det er disse spørgsmål, denne rapport vil diskutere. En række repræsentanter for erhverv og uddannelser er blevet interviewet og er blevet bedt om at forklare, hvilke typer samarbejde de er involveret i allerede, og hvad, de mener, er problematisk i disse samarbejder. Desuden er de blevet bedt om at foreslå konkrete aktiviteter, som kan sættes i gang, for at afhjælpe disse problemer. Disse løsningsforslag er ydermere blevet diskuteret og finpudset i Modezonens styregruppe, hvor de forskellige typer aktører i modebranchen er repræsenteret.
SIDE 5
MODE OG FORRETNINGSSANS
A NB E FA L I N G E R
DEL 1
ANBEFALINGER
SIDE 6
På nuværende tidspunkt foregår der allerede adskillige former for samarbejde mellem de fire designskoler og erhvervslivet inden for modebranchen. Alligevel er det blevet påpeget i Modezonens forundersøgelse af modebranchen, at dette samarbejde er et kritisk indsatsområde og bør kunne forbedres. Derfor er der på baggrund af samtaler med erhvervslivet og repræsentanter fra de fire skoler samt designstuderende udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan samarbejdet mellem designskoler, andre uddannelser og erhvervslivet kan udbygges og forbedres. Generelt i samarbejdet mellem designstuderende og modevirksomheder kan de studerende være bange for, at virksomheden udnytter deres idéer/ designs og profiterer på en evt. salgssucces. Derfor vil det være fordelagtigt i flere former for samarbejde, hvor den studerende bidrager med færdige produkter til en virksomhed, at fokus flyttes fra selve produktet til øget fokus på læringsprocessen for de studerende undervejs i samarbejdsforløbet. Således bør skolerne generelt lægge vægt på hele processen ved at samarbejde med en virksomhed frem for eventuelle ulemper ved brug af den studerendes designs og fremhæve det positive ved, at en studerendes design bliver til en realitet og kommer ud i verden. Nedenfor gives en række mere specifikke anbefalinger til udbygning og forbedring af det nuværende erhvervssamarbejde.
M A R K EDSFØR ING A F SKOL ER OG STUDER E NDE
FIND SUCCESHISTORIER NE
Det kan være svært at finde og engagere virksomheder i uddannelsesmiljøer, men når det lykkes, er virksomhederne ofte positivt overraskede og vil gerne fortsætte samarbejdet. Derfor er det vigtigt at finde de gode case-eksempler og bruge dem til at markedsføre uddannelsessamarbejde over for modevirksomhederne. SA M AR BEJDSA FTA LER
Nogle virksomheder er ikke helt klar over, hvad de kan forvente af et uddannelsessamarbejde. Udarbejdelse af klarere retningslinjer fra skolernes side til virksomhederne om, hvad det indebærer at indlede et samarbejde med skolens studerende, vil derfor være en fordel. Retningslinjerne kan indeholde skolens og de studerendes forventninger til forløbet, og hvad virksomheden til gengæld kan få ud af samarbejdet. Gælder både for praktikforløb, projekter og andre former for samarbejde. INSTITUTIONALISERET SA MARBEJDE
Ofte er samarbejde mellem modeuddannelser og erhvervsliv baseret på personlige kontakter mellem engagerede undervisere og ildsjæle i virksomhederne. Det vil være en fordel, hvis disse samarbejder bliver institutionaliseret, så koblingen skabes mellem skole og virksomhed frem for mellem underviser og ildsjæl. Dette vil styrke og bevare koblingen, selvom specifikke medarbejdere skifter job. BR A NDING AF DE STUDERENDE
Mange virksomheder er forvirrede over de studerendes baggrund – dvs. hvilken skole, linje, speciale og niveau de studerende har valgt, og hvilke kompetencer de dermed har opnået. Tydeliggørelse af de studerendes specifikke kompetencer over for virksomhederne i forbindelse med projekter og praktik vil derfor give virksomhederne klarhed over, hvad den studerende kan forventes at bidrage med.
MODE OG FORRETNINGSSANS
DEL 1
ANBEFALINGER
SIDE 7
SA MLET FRONT
Ofte er det de studerende selv, som kontakter virksomhederne, og det kan være svært for en enkelt studerende at overbevise en virksomhed om at samarbejde. Derfor kan det være en fordel, hvis skolerne og de studerende markedsfører deres fælles kompetencer over for virksomhederne i forbindelse med især projektarbejde for at tydeliggøre, at virksomhederne ikke kun samarbejder med én studerende, men med hele skolen, herunder undervisere, forskning på skolen, videncentre og hele skolens netværk. FA S T HOL DE L S E A F DI M IT T E N DE R
Ofte føler dimittender sig knyttet til deres gamle uddannelsessted og er mere villige til at engagere sig på vegne af den virksomhed, de er ansat i. Derfor vil det være en fordel for skolerne at vedligeholde kontakten til deres dimittender og f.eks. oprette en database over, hvilke dimittender som arbejder i hvilke virksomheder.
CASE COMPETITIONS
Det kan være svært at få studerende med forskellige faglige baggrunde til at arbejde sammen i organiserede projektforløb, fordi der er strukturelle forskelle på studieplaner, ECTS-point osv. Konkurrencer eller case competitions på frivillig basis vil derfor være en oplagt mulighed for studerende til at finde sammen i tværfaglige hold og konkurrere mod hinanden om udarbejdelse af de bedste løsninger. Dette kan enten udføres i løbet af nogle måneder eller som boot-camp over nogle dage. Der kan f.eks. laves en Fashion Cup, hvor der konkurreres om udarbejdelse af den bedste forretningsplan inden for mode/beklædning. Tværfaglige grupper bestående af handelshøjskolestuderende og designstuderende udarbejder et koncept for et salgbart modebrand. Et panel bestående af modevirksomheder, designere, forretningsfolk, bankfolk osv. vurderer de indkomne konkurrenceforslag. En anden mulighed er Intelligent Textiles Cup, hvor der konkurreres om udarbejdelse af den bedste kollektion med brug af intelligente tekstiler. Tværfaglige grupper bestående af ingeniørhøjskolestuderende og designstuderende arbejder sammen om den bedste løsning. Et panel bestående af modevirksomheder, designere, ingeniører, moderedaktører osv. vurderer de indkomne konkurrenceforslag. U DV IK LI NG A F DE SIGN IDÉER
Designstuderende har rigtig mange idéer, som sjældent bliver udviklet med et forretningsmæssigt fokus. Disse idéer kan bruges af handelshøjskolestuderende, som måske mangler idéerne, og som skal udarbejde forretningsplaner til f.eks. faget Entrepreneurship. Således får handelshøjskolestuderende et konkret produkt at arbejde ud fra, og designstuderende får indsigt i omfanget og udarbejdelsen af en forretningsplan samt et afsæt for at starte selv. Designstuderende kan også opfordres til at skrive speciale/afhandling i samarbejde med studerende på andre uddannelser inden for andre faglige retninger. Således kunne en designstuderende fra Danmarks Designskole eller Designskolen Kolding skrive speciale med en ingeniørkandidat om intelligente tekstiler eller med en handelshøjskolekandidat om forretningsudvikling inden for modebranchen.
D E S I G N E R E P Å T VÆ R S
MODE OG FORRETNINGSSANS
DEL 1
ANBEFALINGER
PR AK T I K
S A M L E T P R A K T I K O P S L AG S T AV L E
SIDE 8
For både studerende og virksomheder kan det være forvirrende at finde oplysninger om praktiksteder og praktikanter. En mulig løsning er at samle al praktikinformation på ét fælles website, såsom Fashionforum.dk under Modezonen, hvor virksomheder kan søge efter mode-/beklædningspraktikanter fra hver af de fire skoler. Således undgås, at virksomhederne skal finde praktikanter fra Kulturministeriets uddannelser gennem Dansk Design Center og skal finde praktikanter fra Undervisningsministeriets uddannelser på hver af de to skolers hjemmeside. På den samlede praktikportal for mode-/beklædningsstuderende skal også uploades erfaringer fra studerende samt anbefalinger og evalueringer, så det bliver lettere tilgængeligt for andre studerende. FLEKSIBEL PR AKTIK
Praktik behøver ikke være én studerende i én virksomhed i en bestemt tidsperiode. Ofte går studerende glip af mange ting i virksomheden, fordi praktikperioderne, især de korte, kan ligge uhensigtsmæssigt i forhold til virksomhedens produktionscyklus. Praktikken kan derfor gøres mere fleksibel, f.eks. en gruppe af flere studerende, som er i praktik i en virksomhed, eller en enkelt studerende, som er i praktik i forskellige virksomheder. Praktikken kan evt. også foregå sideløbende med andre moduler/ fag på skolen, så den kan lægges mere frit og ikke nødvendigvis skal udfylde en arbejdsuge på 37 timer. Således forlænges perioden, uden den studerende går glip af fag på skolen. O P G AV E / M Å L M E D P R A K T I K K E N
Flere virksomheder efterlyser et klart mål med praktikken, fordi de oplever, at studerende nogle gange møder op på praktikstedet uden en plan med forløbet. Derfor føler nogle virksomheder, at det bliver deres ansvar at sætte praktikanten i gang. Før praktikken starter, kan der med fordel formuleres en opgave eller et mål med praktikken af den studerende i samarbejde med praktikstedet og skolen. Således mindskes risikoen for, at den studerende møder op uden at have noget at lave, og at virksomheden bruger tid på at formulere opgaver til praktikanten i løbet af praktikperioden. TILK N YTNING U NDER PR AKTIK K EN
Studerende i praktik kan godt have fornemmelsen af, at skolen ‘giver slip’ under forløbet. Undervejs i selve praktikperioden anbefales derfor bedre og mere kommunikation mellem skolen og praktikanten. Et par møder med skolen undervejs i praktikforløbet vil sikre, at den studerende får det optimale ud af praktikstedet og kan ændre utilfredsstillende ting undervejs i stedet for først at opdage mangler efter periodens afslutning.
MODE OG FORRETNINGSSANS
DEL 1
For at lære af andre skolers erfaringer, foreslås det, at personer fra Modezonens styregruppe rejser ud til udenlandske skoler og undersøger, hvad de gør godt i forbindelse med erhvervssamarbejde. Nedenstående er eksempler på skoler/byer, som eventuelt kan undersøges nærmere. Listen er udarbejdet på baggrund af interviewpersonernes forslag. CENTR AL SAINT MARTINS, LONDON
Skolen har et tæt samarbejde med industrien og er kendt for at uddanne meget dygtige designere, som både kan være meget kunstneriske og samtidig arbejde inden for kommercielle rammer. Der er tæt kontakt til virksomheder, som ofte kommer ind på skolen og bedømmer de studerendes projekter ud fra et virksomhedsperspektiv. Nogle projekter kræver en virksomhed, som vil hjælpe med at udvikle projektet, og på den måde er de studerende nødt til at udvikle koncepter, som erhvervslivet tror på. R OY A L C O L L E G E O F A R T, L O N D O N
Ligesom Central Saint Martins giver Royal College of Art god inspiration til, hvordan man kan skabe unikke designere, som samtidig skaber salgbare og kommercielle produkter. Desuden er man gode til at skaffe midler til skolen gennem erhvervsbidrag. Generelt i London er der meget stor konkurrence mellem designskolerne, hvilket øger niveauet blandt byens designere. FA S H I O N I N S T I T U T E O F T E C H N O L O G Y, N E W YO R K
På Fashion Institute of Technology findes en afdeling, som tager sig af alt, der har at gøre med at få de studerende i praktik. Afdelingen fungerer rigtig godt, og der findes en stor database med alle de virksomheder, som tager praktikanter ind. Det er et meget velfungerende og organiseret setup, der effektivt sørger for at skabe kontakten mellem virksomhederne og de studerende, så de kommende designere får et indblik i virksomhedernes arbejdsform. New York er som by et godt eksempel på en velfungerende klynge, hvor uddannelser, erhverv og videninstitutioner arbejder tæt sammen og desuden er geografisk placeret i nærheden af hinanden. Hver dag bliver avisen Women’s Wear Daily udgivet, hvor virksomheder og studerende kan følge med i, hvad der foregår i branchen. A NTWER PEN, BELGIEN
Byen Antwerpen er et godt eksempel på udvikling af en modeklynge. I løbet af 1980’erne blev byen især brandet på The Antwerp Six, som var en gruppe avantgarde-designere, der dimitterede fra Antwerpens Royal Academy of Fine Arts, med bl.a. designerne Ann Demeulemeester og Dries van Noten. De seks designere bidrog i høj grad til at etablere Antwerpen som en anerkendt modeby. Byen har desuden i dag et meget velfungerende samarbejde på tværs af uddannelse og erhverv. A A LT O U N I V E R S I T Y, H E L S I N K I
Et andet internationalt eksempel på samarbejde ses i Helsinki, hvor tre eksisterende universiteter bliver slået sammen til ét stort universitet i januar 2010. Helsinki School of Economics, University of Art and Design Helsinki og Helsinki University of Technology samles under navnet Aalto University med det formål at skabe tværfaglig undervisning og forskning inden for økonomi, design og teknologi. Det nye universitet er et godt eksempel på de fordele, der kan være ved at samle tværfaglige studieretninger til gavn for alle parter. Desuden lægger universitetet vægt på kommende samarbejde og projekter med erhvervslivet, hvor tværfaglige grupper af studerende løser opgaver for virksomheder.
ANBEFALINGER
SIDE 9
UNDER SØG INTER NATIONA LE BE ST PR ACTICE E K SE M PL E R
SI D E 10
N 2 o
MODE OG FORRETNINGSSANS
DEL 2
ANALYSE
A NA LYSE
H VOR FOR DEN NE U NDER SØGELSE?
I forbindelse med Modezonens start i 2008 igangsatte DAFI en undersøgelse, som indebar godt 30 interviews på tværs af modebranchen. Formålet var at finde frem til den danske modebranches største udfordringer. Størstedelen af respondenterne pegede på uddannelsesområdet som branchens mest kritiske indsatsområde. Undersøgelsen viste, at virksomheder inden for modebranchen for sjældent samarbejder med de uddannelser, som uddanner dimittender til branchen, hvilket medfører, at mange dimittender mangler erhvervsrettede kompetencer, når de bliver ansat som nyuddannede i virksomhederne. I Kulturministeriets beskæftigelsesrapport ses det, at knap 60% af dimittenderne fra Designskolen Kolding var i fuld beskæftigelse i 2007. Tallet er opgjort for de foregående ti årgange og er et gennemsnit af alle linjerne på skolen. Der er dog store forskelle mellem dimittendernes beskæftigelse alt efter hvilken linje, de har valgt. Således var hele 90% af dimittenderne fra modelinjen i fuld eller næsten fuld beskæftigelse i 2007, hvorimod det tilsvarende tal for tekstillinjen kun var 60%. I Designskolen Koldings egen beskæftigelsesrapport, som hvert andet år undersøger dimittendernes nuværende beskæftigelsessituation, ses det, at knap 70% af alle dimittender har fået arbejde, inden der er gået
et halvt år fra uddannelsens afslutning. Dermed er godt 30% af dimittenderne stadig uden arbejde et halvt år efter afslutning, og for 20% af dimittenderne tager det mere end et år at komme i arbejde. Beskæftigelsesrapporten udspecificerer ikke, hvor lang der går, før dimittenderne fra de forskellige linjer er i arbejde, og det vides derfor ikke, hvorvidt der går længere eller kortere tid for mode og tekstil dimittender i forhold til, hvor lang tid der går for dimittender fra Designskolen Kolding generelt. I 2007 var knap 60% af Danmarks Designskoles dimittender i fuld beskæftigelse ifølge Kulturministeriets beskæftigelsesrapport, som har opgjort beskæftigelsen for de seneste ti årgange. Skolens egen dimittendundersøgelse fra 2008 undersøger kun de seneste to årgange, og ikke de seneste ti årgange. Ifølge denne opgørelse er omkring 50%, og ikke 60%, af dimittenderne i fuld beskæftigelse, hvilket indikerer, at flere dimittender kommer i arbejde, jo flere år der går fra dimissionen. Fra linjerne Beklædningsdesign og Tekstildesign er omkring 40% af de seneste to årgange i fuld beskæftigelse, og disse linjer ligger dermed under gennemsnittet for alle skolens linjer. Dog er der ingen forskel på, hvor lang tid det tager for dimittender fra linjerne Beklædningsdesign og Tekstildesign at komme ind på arbejdsmarkedet i forhold til, hvor lang tid det tager for dimittender fra skolens andre linjer, og omkring 70% er dermed i arbejde inden for et
S I D E 11
MODE OG FORRETNINGSSANS
DEL 2
halvt år. Dette er igen stort set den samme tid, som det tog for Designskolen Koldings seneste ti årgange at komme på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsessituationen for designteknologer og industrielle designere uddannet under Undervisningsministeriet, dvs. på bl.a. KEA og TEKO, er undersøgt i 2007 for dimittender, som blev færdige et år tidligere, end de har svaret på det udsendte spørgeskema. Af disse er omkring 70% i arbejde inden for det første år. Af de resterende 30% har omkring en femtedel valgt at fortsætte med et fuldtidsstudium. Det er svært at lave sammenligninger på tværs af de fire designuddannelser, fordi der bliver brugt forskelligt datamateriale og forskellige metoder. Overordnet ses det dog, at de fleste designere, uanset niveau og uddannelsesinstitution, kommer forholdsvis hurtigt i arbejde. Dog er omkring 30% af de designuddannede længere tid om at finde et arbejde, hvilket indikerer, at dimittenderne ikke er godt nok rustede til at komme ud på arbejdsmarkedet. Dette bliver især tydeligt, når der sammenlignes med beskæftigelsestal for andre danske uddannelser. I forhold til designteknologer og industrielle designere, hvor omkring 70% er i arbejde inden for et år, er den gennemsnitlige beskæftigelse for de resterende ni tekniske KVU-/MVU-uddannelser på næsten 90%. Dvs. at de uddannede installatører, laboranter, byggeteknikere og lign. næsten alle sammen kommer i arbejde, inden der er gået et år fra dimissionen. (1) Hvis man sammenligner beskæftigelsen for designuddannede under Kulturministeriet med de resterende 14 uddannelser under samme ministerium, ses en mindre markant afvigelse. Den gennemsnitlige beskæftigelse for disse 14 uddannelser, herunder musikkonservatorier, arkitektskoler, filmskolen m.fl., er nemlig på omkring 75%, som er i fuld eller næsten fuld beskæftigelse. Hvis man ser specifikt på modeuddannelserne på Danmarks Designskole, nemlig Beklædningsdesign og Tekstildesign, er afvigelsen dog stadig stor, idet samme tal for disse linjer er på 50%. Sammenlignes med modelinjen på Designskolen Kolding, hvorfra 90% var i fuld eller næsten fuld beskæftigelse i 2007, ses det, at denne linje ligger noget over niveauet for Kulturministeriets uddannelser generelt. Tekstillinjen på Designskolen Kolding ligger under ministeriets niveau med fuld eller næsten fuld beskæftigelse på 60%. Til sammenligning er omkring 95% af dimittenderne fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i arbejde, inden der er gået et år fra dimissio-
ANALYSE
S I D E 12
nen, og knap 40% var endda i beskæftigelse før uddannelsens afslutning. Tallene er baseret på næsten 2000 svar fra dimittender i perioden 2004-2007, som har færdiggjort en kandidateller diplomingeniøruddannelse. (2) For kandidater fra Copenhagen Business School (CBS) gælder det, at omkring 80% er i beskæftigelse 4-19 måneder efter fuldførelse. Tallet har været nogenlunde jævnt i årene 2004-2007. (3) Det er ikke kun beskæftigelsestallene, som indikerer en for stor afstand mellem uddannelse og erhverv. Ifølge KEA’s brancheanalyse af livsstilsbranchen i 2008, er det tydeligt, at virksomhederne efterlyser designuddannede med en veludviklet kommerciel tilgang til design. Selvom designuddannelserne, måske især Undervisningsministeriets, i forvejen har fokus på den kommercielle del af design, fremhæver flere af de interviewede virksomheder i KEA’s undersøgelse, at der generelt er brug for et endnu større fokus på det kommercielle og praktiske i designuddannelserne. (4) I en anden rapport foretaget af analyseenheden FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2006 blev den danske modebranche analyseret og sammenlignet med verdens førende modebyer med det formål at vurdere, hvorvidt Danmark, og især København, har mulighed for at blive verdens femte modeklynge. En af konklusionerne fra rapporten er, at København rent faktisk har potentiale til at blive verdens femte modeklynge, men sammenlignet med de nuværende modebyer så har København et forholdsvis dårligt samarbejde på tværs af uddannelse, erhverv og offentlige institutioner. Det er netop dette samarbejde, der som én af flere faktorer har vist sig at være essentielt i opbygningen af en decideret modeklynge i byerne Paris, London, Milano og New York. Især New York bliver fremhævet for at have et yderst velskabt samarbejde mellem designskoler, videncentre og erhvervsliv, og disse er desuden tæt geografisk lokaliseret. Denne undersøgelse er sat i værk for nærmere at undersøge samarbejdet mellem modeuddannelser, andre uddannelser og erhvervslivet i den danske modebranche, eftersom dette område på forskellig vis er blevet udpeget som et kritisk indsatsområde. Den udpegning, der er sket i diverse rapporter og forundersøgelser er dog primært kvantitativ og undersøger ikke problemets kvalitet eller eventuelle uenigheder om, hvad problemet består i. Denne rapport tilbyder en mere kvalitativ udfoldning af disse spørgsmål – baseret på læsninger af f.eks. bekendtgørelser og studieordninger samt talrige interviews. Hensigten er at komme til at kende til og forbedre sam-
MODE OG FORRETNINGSSANS
DEL 2
arbejdet på tværs af uddannelse og erhverv. Hvis Danmark – og hermed København – i fremtiden skal have mulighed for at være en af verdens vigtige modeklynger, bliver dette essentiel viden.
stiske rammer for de studerende, så hovedvægten ikke kun ligger på den kunstneriske talentpleje.
H VOR FOR SA M AR BEJDE?
For modebranchen som helhed er det en fordel at indgå i velfungerende samarbejder med designuddannelser, fordi det skaber mere kompetente medarbejdere, der gør modevirksomhederne konkurrencedygtige i forhold til internationale standarder. De studerende opnår kompetencer, som de ikke kan få gennem skolerne, og virksomhederne skal bruge færre ressourcer på at indføre nyuddannede i virksomhedens systemer og arbejdsmetoder. Desuden kan modebranchen få adgang til uddannelsernes mere langsigtede perspektiver og på den måde få mulighed for bedre at fremtidssikre deres arbejde. Især praktikperioderne bliver fremhævet som en god metode til kompetenceudvikling af kommende designere. Det er ikke altid, virksomheder inden for modebranchen kan se fordelen ved at samarbejde med skoler og studerende, fordi de ofte er fokuserede på kortvarige fordele ved samarbejdet. Derfor igangsætter offentlige institutioner som Erhvervs- og Byggestyrelsen tiltag, der har et mere langsigtet perspektiv og søger at forbedre branchen som helhed. Derfor er Modezonen igangsat. Modezonen skal – til fordel for branchens aktører – igangsætte initiativer, der øger de danske modevirksomheders internationale konkurrenceevne. I forhold til Danmarks potentiale for at blive verdens femte modeklynge, eller i hvert fald en modeklynge der kan måle sig med andre internationale modeklynger, er det også vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem uddannelse og erhverv. Generelt, når man taler om klynger, er det netop dette samarbejde, der er med til at skabe en succesfuld klynge. Det er en generel holdning blandt modevirksomhederne, at dimittender fra designuddannelserne mangler visse kompetencer, når de kommer ud i erhvervslivet efter endt uddannelse. Ofte bliver det fremhævet, at dimittenderne mangler forståelse for ‘den virkelige verden’ og en realistisk tilgang til tøjdesign, fordi man som studerende får vide tidsgrænser, og selv sætter de økonomiske begrænsninger. De kompetencer, som virksomhederne inden for modebranchen oftest efterlyser, er en bedre forståelse for virksomheder som et komplekst system af indkøb, salg & marketing, økonomi, design osv. Ikke overraskende mener virksomhederne, at der på skolerne skal være flere kommercielle og reali-
ANALYSE
Derfor er det vigtigt, at virksomhederne engagerer sig i skolernes uddannelse af kommende designere for på den måde at sikre branchen de bedst mulige dimittender. Desuden får virksomhederne gennem samarbejde med designskolerne et bedre indblik i, hvilken type dimittender de forskellige skoler uddanner, og hvilke kompetencer dimittenderne har. Der er nemlig en generel uvished blandt modevirksomhederne om, hvad de forskellige typer dimittender kan forventes at kunne, fordi der er så mange forskellige uddannelser, linjer og niveauer. For virksomhederne kan det være svært at afkode dimittenderne, især når uddannelser, faglige profiler og skoler skifter indhold eller navn og flytter fra det ene sted til det andet. For de studerende er erhvervssamarbejde vigtigt for karrieremulighederne efter endt uddannelse. Det er tydeligt i skolernes dimittendundersøgelser, at dimittender, som har været involveret i erhvervssamarbejde under studietiden, (6) øger deres chancer for at komme hurtigt i job efter endt uddannelse. Således mener langt de fleste dimittender fra Beklædningsdesign og Tekstildesign på Danmarks Designskole, at de har fået job på baggrund af deres afgangsprojekt eller andre samarbejder, de har deltaget i gennem studietiden. På Designskolen Kolding er praktikforløb blevet indskrevet som obligatorisk i studieordningen, men ikke i bekendtgørelsen fra Kulturministeriet, fordi det er tydeligt, at dimittender, som har været i praktik, lettere får job end dimittender, som ikke har været i praktik. (7) De studerende bruger ofte praktikken til at skabe kontakter til erhvervslivet, som de senere kan bruge i en jobsøgningssituation. Desuden føler mange studerende, at springet fra skolen til arbejdslivet er meget stort, og dette spring kan yderligere erhvervssamarbejde hjælpe med at mindske.
S I D E 13
“Vi er meget konkurrencedygtige i verden inden for mode, og det er vi fordi, vi har nogle af de bedste medarbejdere og er gode til at uddanne dem. Måske har virksomheder den fornemmelse, at det kan være irriterende at have en praktikant gående, men det er nu en gang den bedste måde at uddanne medarbejdere på. Så er det jo en borgerpligt kan man sige. Det er en holdning.” STEEN LOHSE, VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN
“Det er jo den klassiske problemstilling. Der er nogle behov, som virksomhederne måske ikke selv er i stand til at se, fordi de har travlt med at producere. Derfor har man et offentligt erhvervsfremmesystem og offentlige initiativer på området. Det er når markedskræfterne og udbud og efterspørgsel ikke bare mødes automatisk.” DORTE LANGELAND CHRISTENSEN, ERHVERVSOG BYGGESTYRELSEN
“Det er en væsentlig forudsætning i en klynge, at der er et tæt, tæt samarbejde mellem erhverv og uddannelse. Og at der sker meget videndeling.” STEEN LOHSE, VÆKSTHUS HOVED STADSREGIONEN.
“De er selvfølgelig kreative, det ligger jo til en designer, men det salgsmæssige og økonomiske aspekt har ofte manglet. Ikke altid, men ofte.”
H E N R I K L A C O U R , A D M I N I S T R E R E N D E D I R E K T Ø R , H T M G R O U P, W H I I T E
“Jeg tror, der bliver brugt rigtig meget tid på den kunstneriske del på uddannelserne, men det med at få den realistiske del med, det er nok det, der mangler.”
J ACO B S A N N I N G LU N D, B R A N D D I R E C TO R, N OA N OA
“Gennem samarbejde med erhvervslivet får vi viden om, hvad det er for forventninger og behov, erhvervet har til de kommende designere, så vi i fælles forståelse for de udfordringer kan udvikle fremtidens designuddannelse.”
LO N E DA L S GA A R D, U D DA N N EL S ES L ED ER, D ES I G N S KO L EN KO L D I N G
“Branchen kan ikke så godt kræve noget bestemt af vores dimittender, hvis de ikke også vil være med til at klæde dem på.”
J U L I E S O M M ER LU N D, C EN T ER L ED ER, DA N M A R KS D ES I G N S KO L E
MODE OG FORRETNINGSSANS
“De studerende får viden om, hvad der foregår i branchen, og hvordan arbejdsbetingelserne er for en modedesigner.” LONE DALSGA ARD, UDDANNELSESLEDER, DESIGNSKOLEN KOLDING
DEL 2
A N BE FAL I NG Fordi det er svært for virksomhederne at vurdere de studerendes og nyuddannedes kompetencer på baggrund af information om skole, linje, speciale og niveau, anbefales det at skolerne brander de studerende over for virksomhederne. Dermed bliver det lettere for virksomhederne at vurdere, om et eventuelt samarbejde vil være udbytterigt. Se liste med yderligere information i rapportens del 1: Anbefalinger.
ANALYSE
S I D E 18
ER HV ERVSSA M AR BEJDE I DE DA NSK E DESIGN U DDA N NELSER
For alle fire skoler er det vigtigt at arbejde sammen med erhvervslivet, fordi skolernes dimittender i sidste ende skal kunne få job i modebranchen efter endt uddannelse. Der er dog forskel på, hvordan de fire skoler involverer erhvervslivet, og hvor meget erhvervsinddragelse vægtes i forhold til andre uddannelsesmæssige formål. Som tidligere nævnt er samarbejde mellem uddannelse og erhverv et kritisk indsatsområde ifølge Modezonens forundersøgelse, og erhvervslivet ønsker selvsagt dimittender, som gnidningsfrit og med de rigtige kompetencer kan indgå i virksomhedens processer efter endt uddannelse. Derfor burde erhvervssamarbejde måske få højeste prioritet på skolerne, men designuddannelserne har også andre formål med undervisningen, som skal tilgodeses. Især er det vigtigt at erkende, at de fire skoler rangerer under to forskellige ministerier og derfor har forskellige formål med uddannelserne. Danmarks Designskole og Designskolen Kolding er to af Kulturministeriets i alt 16 videregående kunstneriske og kulturelle uddannelser, og TEKO og KEA hører under Undervisningsministeriet, som udbyder et stort antal kortere videregående og erhvervsrettede uddannelser. Ifølge Kulturministeriet er de kunstneriske uddannelser mere og andet end uddannelsesinstitutioner: “De er også kulturinstitutioner, som ikke kun danner en ramme om overleveringen af kulturbærende fag og traditioner, men også danner ramme om kunstnerisk udviklingsarbejde, forskning og forskellige former for formidlingsvirksomhed. Derfor spiller de kunstneriske uddannelsesinstitutioner en vigtig rolle i kulturlivet, både på nationalt og lokalt niveau.” (8) Undervisningsministeriets uddannelser er traditionelt mere erhvervsorienterede og har mere fokus på, at dimittenderne skal kunne aftages direkte af erhvervslivet. Undervisningsministeriets sigte med designuddannelserne er at uddanne dimittender, som kan arbejde med produktion af beklædning på et æstetisk grundlag. Formålet med Undervisningsministeriets uddannelser inden for design er: “… at give de studerende kvalifikationer på et videregående niveau inden for kunsthåndværk, industriel design, indretning/planlægning og kommunikation med henblik på professionel beskæftigelse inden for disse områder. Herunder er formålet at give de studerende de nødvendige tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne løse opgaver på et kunstnerisk og humanistisk grundlag.” (9)
MODE OG FORRETNINGSSANS
DEL 2
ANALYSE
S I D E 19
Det ses her tydeligt, at hvor Kulturministeriets skoler fremhæves som kulturbærende institutioner på linje med f.eks. statens museer, er Undervisningsministeriets skoler anderledes direkte rettet mod professionel beskæftigelse. Undervisningsministeriet har fra i år sat yderligere fokus på erhvervssamarbejde og indført ændringer i bekendtgørelserne for designuddannelserne. Dermed er der f.eks. indført flere retningslinjer for den nu obligatoriske praktik, og det er mere tydeligt i den nye bekendtgørelse, at der fra i år bliver lagt mere vægt på erhvervssamarbejde generelt.
“Det er en rigtig svær balancegang mellem det kunstneriske grundlag og beskæftigelsesprocenter, som vi også skal leve op til. Det lader sig ikke gnidningsfrit passe ind i hinanden. Det gør det ikke.”
For alle fire skoler er det en svær balancegang at uddanne kreative designere med et kunstnerisk formsprog, som samtidig er kommercielle og kan indgå i en virksomheds processer. Måske er det især svært for Kulturministeriets designuddannelser, netop fordi der også ligger et kunstnerisk og kulturbærende sigte i uddannelserne. I forlængelse heraf mener flere virksomheder, at designerne skal have en mere virkelighedsnær tilgang til det at designe tøj. Dvs. at designerne skal kunne designe styles til en bestemt kollektion, der passer ind i virksomhedens koncept og brand.
“Man skal være i stand til at designe under begrænsninger. En ting er at designe uden begrænsninger og have hele frihedsrummet, men lige pludselig at skulle designe under begrænsninger, enten tidsmæssige, økonomiske eller logistiske begrænsninger, det er dér, den gode designer kommer frem. Set fra virksomhedens side.”
Selvom designuddannelserne under Kulturministeriet ikke har som hovedformål at uddanne erhvervsrettede designere, har de to designskoler alligevel fokus på beskæftigelse. Ifølge Danmarks Designskoles resultatkontrakt med Kulturministeriet er der i 2007-2010 øget fokus på dimittendernes beskæftigelse. Dette vil skolen bl.a. gøre ved at udarbejde en selvstændig beskæftigelsesrapport hvert andet år i addition til den årlige beskæftigelsesrapport, som bliver udarbejdet af Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner i fællesskab. Desuden vil skolen søge længerevarende partnerskaber med førende erhvervsvirksomheder, samt samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer om fælles arrangementer med faglig relevans for uddannelsen. (10) Designskolen Kolding har udarbejdet en meget detaljeret beskæftigelsesindsats, som er tilgængelig på deres hjemmeside. På trods af skolens virke under Kulturministeriet er de meget interesserede i virksomhedssamarbejde og beskriver indsatsen således: “Vi ønsker, at vores studerende gennem samarbejde med virksomheder møder de krav, der stilles til den professionelle designer. Og vi ønsker, at erhvervslivet oplever det kreative og innovative potentiale, som et samarbejde mellem designer og virksomhed besidder. Derfor har vi en stærk tradition for samarbejde med lokale, regionale, nationale og internationale virksomheder, institutioner og organisationer.” (11)
JULIE SOM MERLUND, CENTERLEDER, DANMARKS DESIGNSKOLE
JACOB SANNING LUND, BR AND DIRECTOR, NOA NOA
MODE OG FORRETNINGSSANS
“Det kunne jeg faktisk godt finde på. Virksomhederne giver lidt og åbner op for nogle døre, og så får de også selv noget igen. Det er jo spændende for en virksomhed at få nogen til at lave noget design for brandet. Hvis jeg blev spurgt om det, så tror jeg at jeg ville sige ja. Det synes jeg er spændende.” SANNE SEHESTED NIELSEN, DIREKTØR, GESTUZ
“Vi har slet ikke haft tid til andet end bare at få produceret tøjet og sendt ud til kunderne. Så ressourcemæssigt har der ikke været ret meget energi til at lave nogle tiltag.” PETER HELVIG, SALGS- OG M ARKETINGANSVARLIG, EVA & CLAUDI
“Der er flere herude, som er blevet spurgt om de vil være censor på TEKO, inklusiv mig selv, hvor jeg har sagt fra, fordi jeg ikke kan afse den tid som skal til, og så vil jeg hellere sige nej. Egentlig vil vi nok gerne mere, end vi formår.” TINA JENSEN, FASHION PRODUCT MANAGER, HUMMEL.
“Lige nu er vi i den heldige situation, at vi overhovedet ikke har svært ved at få designere. Det er lidt et luksusproblem, vi er i. Vi har ikke brug for designere.” SANNE SEHESTED NIELSEN, DIREKTØR, GESTUZ
DEL 2
MODEVIRKSOMHEDERNES ENGAGEMENT I DESIGN U DDA N NELSER NE
De fire skoler mener generelt, at modevirksomheder er gode til at indgå samarbejde med designstuderende, men for det meste kun når de bliver spurgt. Det er sjældent, at virksomhederne selv henvender sig til skolerne, fordi de ikke har overskud til ligefrem at opsøge flere arbejdsopgaver i en travl hverdag. Derfor er det oftest uddannelserne og de studerende selv, som kontakter virksomhederne angående praktik, censortilknytning, projekter osv. Ofte er det oplevelsen, at der skal en del opsøgende arbejde til fra skolernes side for at få fat på virksomhederne, men når først virksomhederne er engagerede i et samarbejde, modtager skolerne positive tilbagemeldinger fra virksomhederne, som gerne vil fortsætte samarbejdet. Virksomhederne er da også generelt åbne over for at starte samarbejde med skolerne, men mange af dem har ikke overvejet muligheden, fordi de ikke er blevet direkte kontaktet af skolerne. Selvom mange virksomheder er åbne over for muligheden for at involvere sig i designuddannelserne, er der mange, der fravælger det, primært fordi de ikke har tid. Derfor siger mange virksomheder nej til et samarbejde, når de bliver spurgt, fordi de ikke mener, de kan bidrage på en ordentlig måde. En anden mulig årsag til, at nogle virksomheder ikke engagerer sig i designuddannelserne, er det faktum, at der hvert år bliver uddannet flere designere, end modebranchen kan aftage. Når virksomheder inden for andre brancher engagerer sig i uddannelsesmiljøer, er det ofte for at få adgang til de bedste studerende på en årgang. Ved at holde virksomhedspræsentationer, aftage praktikanter og involvere sig i andre former for samarbejde på uddannelsesstederne, kan virksomhederne reklamere for sig selv over for de studerende og dermed senere hen tiltrække den bedst kvalificerede nyuddannede arbejdskraft. Inden for modebranchen er der muligvis ikke samme incitament, fordi der netop bliver uddannet for mange designere i forhold til det antal, erhvervslivet har brug for. Derfor står mange modevirksomheder i den heldige situation, at de frit kan vælge blandt rigtig mange designere, som søger job hos dem. Derfor er nogle modevirksomheder heller ikke specielt interesserede i at komme ud på skolerne for at reklamere for sig selv, og der skal andre incitamenter til at lokke virksomhederne til.
ANALYSE
SIDE 20
Men på trods af mange virksomheders mangel på tid og overudbuddet af designere foregår der alligevel en del samarbejde på tværs af uddannelse og erhverv. Der er forskellige årsager til, at virksomheder engagerer sig, hvor den mest overordnede er en erkendelse af, at man som virksomhed bliver nødt til at bidrage til uddannelsen af kommende designere for at kunne udvikle branchen som helhed. Nogle virksomheder mener endda, at de har en form for socialt ansvar for at engagere sig i uddannelsesmiljøer og ser det som noget, man bør gøre. Den samme holdning findes også hos skolerne selv og hos offentlige institutioner som Erhvervs- og Byggestyrelsen, som alle mener, at det er et fælles ansvar mellem uddannelse og erhverv at uddanne de bedst mulige dimittender til modebranchen. Virksomhederne mener selv, at der også er andre og mere konkrete fordele ved at samarbejde med designuddannelserne, som ikke kun handler om en social ansvarlighed om at bidrage til uddannelsen af kommende designere. Når virksomheder arbejder sammen med skolerne og møder designstuderende, har de muligheden for at vurdere kommende designere med henblik på en evt. senere ansættelse. Virksomheden kan omkostningsfrit, bortset fra tidsforbruget, få et indtryk af bestemte studerende, se hvordan de arbejder, og hvad de kan skabe, samt få kendskab til de forskellige årgange. Dermed får virksomhederne et godt netværk blandt de studerende, hvilket senere hen kan gøre det nemmere at ansætte en designer fra samme miljø. Selvom der findes en social ansvarlighed i nogle modevirksomheder over for designuddannelserne, bliver et konkret samarbejde ofte til, fordi enkeltpersoner i virksomhederne er meget engagerede. Ildsjælene i virksomhederne kan have forskellige årsager til, at de gerne vil bidrage til designuddannelserne, men de føler også, at de får meget igen. F.eks. er nyuddannede ofte meget engagerede, fordi deres egen studietid ikke er så langt væk, og de vil gerne hjælpe efterfølgende årgange. En fælles holdning blandt virksomhederne er, at samarbejdet skal indeholde fordele for begge parter. For at få virksomhederne til at afsætte den tid, det tager at engagere sig, skal det indarbejdes på en måde, så det passer ind i virksomhedens dagligdag.
“Som virksomhed har man også et medansvar i forhold til, hvem der skal uddannes og for at udvikle den nye generation. Det er lidt mere langsigtet, når man involverer sig.” J ACO B S A N N I N G LU N D, B R A N D D I R E C TO R, N OA N OA
“Jeg tror det har meget med socialt ansvar at gøre, at vi har valgt, at det vil vi gerne.”
T I N A J EN S EN, FA S H I O N P R O D U C T M A N AG ER, H U M M EL
“Jeg var med ude og være censor på TEKO, og det, synes jeg, er helt vildt fedt at være med til. Man får udvidet sit netværk og kommer til at kende nogle af de studerende, og det kunne jo være nogen, som man på et tidspunkt kunne bruge, hvis man skulle ansætte én.”
MIE TINGSAGER, DESIGNER, THELIN
“Jeg oplever at man har nogle ildsjæle i nogle af virksomhederne, for hvem det er rigtig vigtigt, og de deltager meget gerne.”
C A R I N A STA ROST K A V I L L A DS EN, ST U D I ER EK TO R, K E A D ES I G N/B US I N ES S
“Jeg ved, hvor meget det betød for mig dengang. Især praktikken var virkelig guld værd. Jeg tror også det er det, der sidder i mig. At jeg tænker, nu vil jeg også gerne være med til at hjælpe nogle andre.”
MIE TINGSAGER, DESIGNER, THELIN
MODE OG FORRETNINGSSANS
Dimittender føler ofte en stærk tilknytning til den skole, de har gået på, og derfor benytter skolerne nogle gange tidligere studerende til at få en indgang til modevirksomhederne. Pga. dimittendernes stærke tilknytning til deres egen skole vil det være en fordel for skolerne at fastholde dimittenderne og eventuelt oprette en database over, hvilke virksomheder deres tidligere studerende har fået ansættelse i. På den måde opnår skolerne en indgangsvinkel til virksomhederne. En anden form for personligt engagement ses f.eks. hos designeren Susanne Rützou, som flere gange gennem årene har været censor eller gæsteunderviser på skolerne. Som en af dansk modes fremtrædende designere siden 1990’erne har hun en interesse i at føre dansk mode som helhed videre og bidrage til, at den næste generation kan løfte branchen til et højere niveau. At samarbejdet mellem modeuddannelser og erhvervsliv ofte er udsprunget af personlige relationer mellem engagerede undervisere og ildsjæle i virksomheden, er ikke kun gældende inden for modebranchen. I en undersøgelse af uddannelsesinstitutioners (erhvervsskoler, erhvervsakademier, AMU-centre og centre for videregående uddannelse) samspil med erhvervslivet, giver institutionerne udtryk for, at samspillet med erhvervslivet også her er mere drevet af en mission og af ildsjæle end af økonomisk gevinst. (12)
DEL 2
ANALYSE
A N BE FAL I NG Fordi mange modevirksomheder er åbne overfor at samarbejde med skolerne og langt de fleste er meget tilfredse når de indgår samarbejde, selvom det kræver en del opsøgende arbejde fra skolerne, ville det være en god idé at samle disse succeshistorier og brede dem ud til andre virksomheder. Det ville også være en fordel at benytte dimittendernes stærke følelse af tilknytning til skolerne og bruge dem, når virksomhedssamarbejde skal sættes i gang. Ofte er samarbejdet baseret på personlige relationer mellem engagerede undervisere og ildsjæle, og hvis dette samarbejde blev institutionaliseret, så koblingen var mellem skole og virksomhed frem for mellem underviser og ildsjæl, ville det styrke og bevare koblingen, selv hvis medarbejderne skulle skifte job. Se yderligere information i rapportens del 1: Anbefalinger.
SIDE 25
“Det er spørgsmålet om vi kan finde ud af, hvordan man kan få et samarbejde, der giver noget for begge parter. Jeg tror virksomheder generelt gerne vil hjælpe til, spørgsmålet er bare hvordan man passer det ind i dagligdagen, så man ikke føler det er en lang liste af to-do opgaver, som man ikke føler giver nogen mening. Hvis det bare er en omkostning, så bliver det svært at få virksomhederne med.” JACOB SANNING LUND, BRAND DIRECTOR, NOA NOA
“Jeg synes vi har en god kontakt til dimittenderne, så hvis vi ved, at der sidder en af vores på Friis & Company, jamen så er det da hende, vi ringer til.” CARINA STAROTSK A VILL ADSEN, STUDIEREKTOR, KEA DESIGN/BUSINESS
“Jeg føler en forpligtelse. Men jeg har også en interesse, fordi det er et interessant projekt at få dansk mode op at stå.” SUSANNE RÜTZOU, DESIGNER
“Vores samarbejde i dag er meget båret af, at man har meget stærke undervisere, som har en masse kontakter. Det vil være en fordel at få koblet kontakterne mere på institutionen end på underviserne alene. Det er i hvert fald noget af det, som vi vil arbejde på.” CARINA STAROSTK A VILL ADSEN, STUDIEREKTOR, KEA DESIGN/ BUSINESS
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
“Det er rigtig svært. Det er en balance. Vi er meget afhængige af virksomhederne og skal helst bevare den gode relation, men samtidig ved vi også godt at der er virksomheder, som benytter sig af det her gratis arbejde.” CARINA STAROSTK A VILL ADSEN, STUDIEREKTOR, KEA DESIGN/ BUSINESS
“Hver dag sidder jeg med folk, som gerne vil samarbejde, og det, de egentlig gerne vil have, er nogen til at lave gratis designløsninger. Og det vil vi ikke, for vi er jo ikke ude på at tage brød ud af munden på vores færdiguddannede.” JULIE SOM MERLUND, CENTERLEDER, DANM ARKS DESIGNSKOLE
DEL 2
DESIGN U DDA N NELSER NE OM ER HV ERVSSA M AR BEJDE
Når designuddannelserne og erhvervslivet arbejder sammen om f.eks. projekter eller praktikophold, kan det være svært at finde en balance mellem skolernes udbytte af samarbejdet og virksomhedernes udbytte af samarbejdet. Som offentlige institutioner må skolerne ikke tilbyde virksomheder gratis produktløsninger, som konkurrerer med løsninger, som virksomhederne ellers skulle betale for på markedsvilkår. Virksomhederne er på den anden side heller ikke begejstrede for at indgå i samarbejde, som de ikke får noget konkret ud af, men som kun er tidskrævende og besværligt. Skolerne er generelt interesserede i at tiltrække flere samarbejdspartnere og udbygge samarbejdet til eksisterende kontakter. Men skolerne er ikke interesserede i alt det samarbejde, de kan få, for de skal ikke tilbyde gratis designløsninger til virksomhederne. Set fra uddannelsernes synspunkt kan det derfor ofte være svært at trække grænsen mellem ‘virksomhedssamarbejde’ og ‘gratis arbejde’. Ofte bliver skolerne kontaktet af virksomheder eller institutioner, som ønsker at få lavet en designopgave af de studerende. I hver enkelt situation er det en vurderingssag, fordi skolerne selvfølgelig gerne vil indgå i virkelighedsnære opgaver, men de vil ikke sætte de studerende til at arbejde gratis for en virksomhed og dermed tage arbejde fra allerede uddannede dimittender. Fra skolernes side bliver der lagt meget vægt på at afstemme forventningerne mellem virksomhederne, skolen og de studerende. Nogle skoler oplever, at virksomheder ofte vil meget i planlægningsfasen, men når man kommer frem til selve projektet, er der ikke tid og ressourcer til at gennemføre det planlagte. (13) Skolerne er klar over, at virksomhederne også skal have noget ud af samarbejdet, og vil gerne tilbyde andre fordele, så længe det ikke er gratis arbejde til virksomhederne. En af de fordele ved erhvervssamarbejde, som bliver fremhævet meget af skolerne, er den adgang til viden, som virksomheder har mulighed for at få. På designskolerne findes en sprudlende kreativitet, som endnu ikke er formet efter erhvervslivets krav til konceptuelle rammer, deadlines og økonomiske begrænsninger. Selvom erhvervslivet ofte efterspørger netop disse kompetencer hos de nyuddannede, kan det også være en fordel for virksomhederne at have adgang til en kreativitet, der endnu ikke er blevet tilpasset branchens krav og begrænsninger. Der foregår en masse udvikling af nye designs, forskning og
ANALYSE
SIDE 26
undersøgelser på skolerne, som de færreste virksomheder kender til. Desuden mener skolerne, at uddannelserne er mere fremtidsorienterede, end virksomhederne kan være, idet de ikke på samme måde er afhængige af den tidshorisont, en årsomsætning uvilkårligt sætter. Ved at arbejde sammen med skolerne og de studerende kan virksomhederne få indblik i, hvad fremtiden vil bringe. Skolernes studerende sætter generelt meget pris på samarbejde med virksomheder, fordi de derved får en fornemmelse af, hvad der kræves af dem, når de kommer ud i erhvervslivet efter endt uddannelse. Ikke desto mindre oplever uddannelserne ofte, at de studerende fravælger erhvervssamarbejder. Man kan således ikke styrke samarbejdet mellem uddannelser og erhverv ved simpelthen at tilbyde de studerende mere erhvervskontakt. De skal også bruge dette tilbud. Et af de problemer ved virksomhedssamarbejde, som de studerende fremhæver, er risikoen for, at deres designs kan blive kopieret og udviklet til store kollektioner. Derfor er mange studerende tilbageholdende over for at præsentere deres produkter for erhvervslivet, fordi de er dårligt stillede, hvis deres designs bliver kopieret. I de tilfælde, hvor de studerende indgår i længere projektforløb og laver mapper til virksomhederne med f.eks. idéer til en ny kollektion, føler de ikke, at de får nok igen fra virksomheden for deres arbejde. De studerende efterlyser ikke nødvendigvis penge, men derimod ønsker de studerende sikkerhed for, at deres idéer ikke bliver kommercialiseret, uden at de selv bliver krediteret. Studerende vil gerne have deres navn ud i modebranchen, og en løsning kunne derfor være at kreditere designs med den studerendes navn, eller i hvert fald en anerkendelse fra virksomhedens side af, at den pågældende style udspringer fra den studerendes idé, således at det kan skrives på CV’et. De studerende vil også gerne have, at virksomhederne er mere involverede under projektforløbene, så de på den måde får læringsbidrag fra virksomhederne. Ofte deltager virksomheden i starten og slutningen af projektet, hvor de studerende ville sætte pris på en tættere kontakt undervejs i forløbet. Dette ønske fra studerende hænger sammen med nogle af uddannelsesledernes observation af, at virksomheder ofte er meget engagerede i planlægningsfasen, men når selve projektet så starter, kommer virksomhederne under tidspres og kan ikke bidrage helt så meget, som de gerne ville have gjort. Selvom de studerende godt kunne ønske sig en tættere kontakt til virksomheden under projektforløb, får de alligevel stort udbytte af denne samarbejdsform.
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
FOKUS 1: PR AKTIK
Praktikforløbene fylder meget i designuddannelsernes samarbejde med modevirksomheder, og de forskellige holdninger til praktikken fra både virksomheder, studerende og skolerne selv får derfor yderligere fokus her. I rapportens del 3 kan læses mere om praktikordningerne på de fire skoler under afsnittet ’Om de eksisterende samarbejdsformer’.
DEL 2
ANALYSE
A N BE FAL I NG Fordi det er svært for både skolerne og erhvervslivet at finde en balance mellem gratis arbejde og virksomhedssamarbejde, anbefales det, at der udarbejdes klarere retningslinjer for de forskellige typer samarbejde. Derved bliver det klart for både virksomheder og studerende,
Praktikordningen er den mest udbredte form for samarbejde mellem uddannelse og erhverv på de fire skoler. Denne samarbejdsform giver de studerende en god mulighed for at komme ud i en virksomhed og se, hvad der foregår til daglig. Praktikken er en god mulighed for at lære kompetencer, som de studerende ikke kan få på skolerne, og de studerende bliver bedre rustet til at starte i job efter uddannelsen. Ideelt set bliver den studerende inddraget i flere forskellige processer i produktionen af en tøjkollektion og opnår således en helhedsforståelse for, hvordan tøj går fra tegning til færdigt produkt. I nogle tilfælde sker det dog, at virksomheden har for travlt til den studerende, som derfor ikke får mulighed for at blive inddraget i virksomhedens processer. Mange virksomheder nævner da også selv, at det ofte er meget svært at finde tid til at have studerende i praktik. I et vellykket praktikophold får de studerende meget ud af at se, hvordan en virksomhed fungerer, og for virksomheden selv kan det være et frisk pust udefra at få en person ind, som spørger, hvorfor tingene fungerer, som de gør, og kommer med nye, kreative input. Langt de fleste studerende på alle fire skoler kommer i praktik i løbet af deres studietid, enten på grundforløbet, på overbygningen eller begge dele. Undervisningsministeriet har fra i år gjort det obligatorisk, at studerende på TEKO og KEA skal i praktik, hvilket betyder, at det er næsten alle studerende, som er ude i praktik. De få, som ikke kan finde en praktikplads, kommer ind under en anden ordning, som erstatter praktikken. Selvom det på Danmarks Designskole og Designskolen Kolding ikke er obligatorisk at komme i praktik ifølge bekendtgørelsen fra Kulturministeriet, vælger de fleste studerende at udskifte faglige moduler med et praktikophold. Målet for Danmarks Designskole, ifølge resultatkontrakten med Kulturministeriet, var, at antallet af studerende i meritgivende praktik skulle være på mindst 75 i 2008, og det reelle antal studerende var 65.
hvad de kan forvente af et samarbejde. Det vil
SIDE 27
“Virksomhederne skal også have noget ud af samarbejdet, men de skal bare ikke have designopgaver ud af det. De skal have inspiration, opmærksomhed eller tilknytning, men de skal ikke have produkter.” JULIE SOM MERLUND, CENTERLEDER, DANM ARKS DESIGNSKOLE
også være en fordel at undersøge internationale Best Practice eksempler for at få yderligere inspiration til, hvad man kan gøre for at bedre og udbygge samarbejdet mellem de danske designuddannelser og erhvervslivet. Bl.a. gennem denne undersøgelses interviews med aktører fra modebranchen er der anbefalet en række skoler, som vil være relevante at se på i forhold til de danske designuddannelser. Se liste med yderligere information i rapportens del 1: Anbefalinger.
De studerende er overvejende glade for deres praktikophold og glæder sig til forløbet, hvor de skal ud i virkeligheden og afprøve deres faglige færdigheder. Mange studerende ser desuden forløbet som en god måde at skabe kontakter til erhvervslivet på. Det er de studerendes eget ansvar at finde en praktikplads, hvilket kan føles meget stressende for nogle. Selvom studerende kan synes, det er stressende at finde en praktikplads, så finder langt de fleste alligevel et sted. Desuden mener skolerne selv, at de gør meget for at hjælpe de studerende på vej. Studerende har også mulighed for at søge information om tidligere praktikanters erfaringer, fordi alle efter endt praktik på de fire skoler skal skrive en evaluering. Disse evalueringer findes i papirform på skolerne, men det er langt fra alle studerende, som ved, at de findes, og som gør brug af den store mængde information. Ofte bruger de studerende deres personlige netværk
“Det kræver overskud fra en virksomhed at gå ind i et samarbejde. Virksomheden skal kunne se, at der måske kan komme noget frugtbart ud af samarbejdet, så det kræver kommunikation fra vores side.” LONE DALSGA ARD, UDDANNELSESLEDER, DESIGNSKOLEN KOLDING
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 2
SIDE 28
ANALYSE
DANM ARKS DESIGNSKOLE
DESIGNSKOLEN KOLDING
TEKO
KEA
½-1 semester
½-1 semester
9-12 uger
9-12 uger
15-30
15-30
Op til 15
Op til 15
Obligatorisk ifølge bekendtgørelse
Nej
Nej
Ja
Ja
Obligatorisk ifølge studieordning
Nej
Ja
Ja
Ja
Praktikkens længde ECTS
til at finde et praktiksted, men der er også praktikopslag på skolerne. For Designskolen Kolding og Danmarks Designskole er praktikkoordinationen overtaget af Dansk Design Center, som også står for en praktikopslagstavle på deres hjemmeside. Det er dog sjældent, at studerende fra de to skoler finder en praktikplads gennem denne platform. (14)
Derfor bliver det ofte op til virksomhederne at finde opgaver til praktikanten, hvilket ikke altid er nemt og kan være meget tidskrævende. Flere virksomheder er helst fri for at have det fulde ansvar for at sætte praktikanten i gang. Virksomhederne efterlyser mere ansvar fra de studerendes side, så den studerende selv kommer med en idé til, hvad praktikforløbet skal give.
Selvom både skolerne og de studerende prioriterer praktikken højt, kan virksomhederne synes, det er mere til besvær end til gavn at tage praktikanter ind. Praktikanterne skal sættes ind i virksomhedens arbejdsgange, og der går typisk et stykke tid, før virksomheden reelt kan bruge praktikanten til at løse arbejdsopgaver. At nogle virksomheder alligevel tager praktikanter ind, selvom det er tidskrævende eller ligefrem besværligt, skyldes ofte, at de gerne vil gøre noget godt for uddannelserne og bidrage til, at dimittendernes kompetencer øges. I forlængelse heraf mener nogle virksomheder, at de praktikanter, de modtager, sjældent har et formuleret mål eller en opgave, som skal løses i løbet af praktikforløbet.
Et andet problem med at være i praktik i modebranchen er, at der er en bestemt kollektionscyklus, som kan være forskellig fra virksomhed til virksomhed. Praktikforløbenes længde og placering er bestemt af skolerne hver især og tager højde for semesterplaner, ECTS-point, ferier osv. Men flere af virksomhederne efterlyser en praktikperiode, som er fastlagt efter den pågældende virksomheds produktionsproces, fordi praktikanterne kan risikere at være i virksomheden i perioder, hvor der ikke sker noget.
Det er ikke kun virksomhederne, men også de studerende, som kan synes, at praktikperioden er forvirrende og mangler struktur. Studerende efterlyser klarere retningslinjer for, hvad de skal have ud af praktikken. Ifølge KEA’s evaluering af praktikperioderne, føler nogle studerende, at skolen ’giver slip’ undervejs i praktikforløbet, fordi der ikke er nogen skolemæssig kontakt mens den studerende er i virksomheden.
Mange virksomheder synes generelt at praktikperioden er for kort, især for Undervisningsministeriets skolers vedkommende, hvor praktikken tidligere var på omkring fire-fem uger. Fra i år er denne praktikperiode dog forlænget til 9-12 uger, men mange virksomheder fremhæver, at en praktikperiode på omkring et halvt år vil være at foretrække, for at både den studerende og virksomheden kan nå at tilpasse sig hinanden, så begge parter får det optimale udbytte af opholdet. Denne observation støttes op af KEA’s brancheanalyse fra 2008, hvori det fremgår, at mange af de interviewede virksomheder ønsker praktikperioder på minimum tre måneder. (15)
“Lærere fra erhvervslivet, det er bare vildt fedt. Det giver virkelig noget.” EM M A JORN, DIMIT TEND, DESIGNSKOLEN KOLDING
“Når der kommer sådan noget, så er der råben og skrigen fra de studerende om, at firmaet vil stjæle deres idéer, og at man ikke får løn for det. Men man ville jo lære vildt meget af det som studerende, så jeg ville ikke have noget imod at give mine idéer.” EM M A JORN, DIMIT TEND, DESIGNSKOLEN KOLDING
“Man kommer med så mange idéer og bruger så mange penge, og så får man ikke andet end en karakter. De får til gengæld 20 opgaver med fulde kollektioner, materialeprøver, dokumentation, alt. For ét møde i København til en kop kaffe.” CHRISTINA FR ANCK, DIMIT TEND, TEKO
“Jeg synes ikke, vi f ik nogen hjælp, og det er så ærgerligt. Vi havde alle sammen panikangst oveni, at vi lavede bachelor.”
E M M A J O R N, D I M I T T EN D, D ES I G N S KO L EN KO L D I N G
“Vi gør alt, hvad vi kan, for at det kan lade sig gøre. De bliver båret ud på praktikpladserne. Der er fuld opbakning og en hel medarbejder, som sidder og arbejder med praktik.” J U L I E S O M M ER LU N D, C EN T ER L ED ER, DA N M A R KS D ES I G N S KO L E
“Det er meget tidskrævende at skulle have en praktikant ind, selvom man kan sige, at de jo kan hjælpe os. Når vi siger nej, så er det ikke, fordi vi ikke vil hjælpe, men vi har simpelthen ikke overskud til det.” SA N N E SEH EST ED N I ELSEN, D I REK TØ R, G EST UZ
“Nogle gange tager vi praktikanter ind, men det er lidt for at gøre noget for uddannelsessystemet, for det er faktisk mere besværligt, end det er en hjælp.”
T I N A J EN S EN, FA S H I O N P R O D U C T M A N AG ER, H U M M EL
“Praktikanterne kommer herud og ved ikke rigtig, hvad de skal. De kommer bare.”
MIE TINGSAGER, DESIGNER, THELIN
“Jeg kunne godt tænke mig, at der var et regelsæt om forløbet. Jeg havde svært ved at svare virksomheden på, hvad jeg gerne ville lære, og det er svært at sige, hvad jeg kan, fordi de ikke kender min uddannelse.”
L I N E LU N D BA K, ST U D EREN D E, K E A
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
“Så kommer der en praktikant næste uge, så må jeg hellere lave et arbejdsflow for hende, og så skal hun igennem det og det. Så er det jo lige pludselig vores ansvar. Og det kan man ikke overskue.” SANNE SEHESTED NIELSEN, DIREKTØR, GESTUZ
“Hvis man har nogle ugers praktik, så er det midt i noget og ingenting. Det kan være, der slet ikke sker noget. Udviklingen af en kollektion foregår jo over nogle måneder, så på de uger kan man være med i noget, men ikke se hele resultatet.” TINA JENSEN, FASHION PRODUCT MANAGER, HUMMEL
“Det ville være federe, hvis de havde forberedt sig lidt til det. At de kom og havde nogle missioner med opholdet i stedet for bare at komme og se, hvad der sker. De må gerne være lidt mere fremme i skoene.” MIE TINGSAGER, DESIGNER, THELIN
“Det kræver jo en længere periode. Det skal være en seks måneders proces, så man kører en hel kollektion igennem og ser, hvad der sker.” HENRIK LACOUR, ADMINISTRER E N D E D I R E K T Ø R , H T M G R O U P, WHIITE
DEL 2
FOKUS 2: PROJEKTSA MARBEJDE
Ud over praktikken fylder projekter i samarbejde med virksomheder meget i designuddannelserne. Der er ikke regler for antallet eller omfanget af virksomhedsprojekter, men alle skoler lægger stor vægt på, at deres elever i løbet af studietiden prøver at arbejde sammen med en eller flere virksomheder over en længere periode. Overordnet er formålet med projekterne at løse designopgaver i samarbejde med virksomheder, så de studerende lærer at samarbejde med erhvervslivet og får et indblik i virksomheden. Nogle projektsamarbejder er dog kun baseret på en meget kort præsentation hos virksomheden, hvorefter de studerende selv arbejder videre med projektet og til sidst fremlægger det for undervisere og repræsentanter for virksomheden. I disse tilfælde synes de studerende, at der er for lidt og for overfladisk samarbejde med virksomhederne, som på den anden side heller ikke kan afse ret meget tid til de studerende. Det er nemlig ikke sikkert, at virksomheden får noget konkret ud af samarbejdet med de studerende. Andre virksomheder er dog interesserede i at lave større projekter sammen med studerende, fordi de på den måde kan få nye idéer og inspiration til kommende kollektioner. Andre projektforløb bliver lavet i samarbejde med virksomheder, som ikke direkte har noget med modebranchen at gøre. F.eks. har studerende udarbejdet tøjkollektioner til virksomheder som Kvadrat, der producerer møbeltekstil, Royal Copenhagen, hvis primære forretning er porcelæn, Fjeldsted, som har specialiseret sig i uroer og Kompan, der producerer legepladser i kvalitetstræ. (16) De studerende er meget enige om, at de først synes, det er meget ærgerligt at blive kastet ud i opgaver, der ligger langt fra at designe kollektioner til tøjfirmaer, men de fleste ender med at blive glade for projekterne og den kreative og kunstneriske udfordring, det er. Men måske denne form for projektsamarbejde falder mellem to stole, dvs. mellem det kunstneriske og det kommercielle, fordi den kunstneriske udfoldelse er begrænset af virksomhedens koncept, og det kommercielle aspekt er urealistisk, fordi den type virksomheder, der er tale om, næppe begynder at producere tøj. Nogle virksomheder efterlyser mere realistiske projekter, som afspejler den virkelighed, som de studerende kommer ud i efter deres uddannelse. Projekterne behøver ikke nødvendigvis være i samarbejde med en virksomhed, men kan simuleres på skolerne. Selvom der allerede foregår en del samarbejder med virksomheder, synes skolerne generelt, at der godt kunne være flere af slagsen.
ANALYSE
SIDE 32
A N BE FAL I NG På baggrund af undersøgelsen af praktikordningen anbefales det først og fremmest at praktikanterne har et mål eller en formuleret opgave med praktikken, fordi mange virksomheder, og også de studerende selv, er forvirrede over forløbet og ikke nok forberedt på, hvad perioden skal indebære, og hvad udbyttet skal være. Desuden foreslås en mere fleksibel praktik, således at perioden bedre kan tilpasses modevirksomhedernes kollektionscyklus. En samlet praktikopslagstavle for alle fire skoler vil lette ansøgningsprocessen for både virksomheder og studerende. Til sidst anbefales tættere kontakt mellem den studerende og skolen under selve praktikforløbet, så de studerende ikke føler, at skolen ’giver slip’ under praktikperioden. Se yderligere information i rapportens del 1: Anbefalinger.
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
F OK US 3: T VÆR FAGLIGT SAMARBEJDE
I det foregående blev der sat fokus på praktik og projektsamarbejde, som allerede i høj grad eksisterer på alle fire skoler. Tværfagligt samarbejde mellem designstuderende og studerende inden for andre studieretninger er interessant at undersøge nærmere, fordi der kan være mange fordele ved at øge designernes kompetencer med viden fra andre brancher og studieretninger. På nuværende tidspunkt findes der ikke mange formaliserede samarbejder af denne type, men et eksempel er samarbejdet mellem valgfaget Fashion and Luxury Industries (FLUX) på Copenhagen Business School og Designskolen Kolding. Samarbejdet indebærer, at handelshøjskolestuderende tager en dag til Kolding for at tale om forretningsplaner med designstuderende. Således får designerne indblik i de forretningsmæssige overvejelser, der skal gøres, før man sætter et design i produktion, og de studerende fra CBS får indsigt i kreative branchers processer og arbejdsmetoder. Fra i år er samarbejdet udvidet, således at studerende fra CBS også har været på Danmarks Designskole med samme formål. Flere virksomheder efterlyser generelt forretningsmæssige kompetencer hos de nyuddannede designere, og derfor vil det være oplagt, hvis designstuderende gennem deres studietid har prøvet at arbejde sammen med handelshøjskolestuderende for at få et indblik i den forretningsmæssige del af det at producere tøj. Virksomheder efterlyser kendskab til andre områder hos designerne, så derfor kunne designstuderende f.eks. arbejde sammen med studerende inden for nært beslægtede grene som indkøb og konstruktion. Denne form for samarbejde vil være en fordel for virksomhederne, som skal aftage designerne, fordi de så allerede gennem studiet vil have et indblik i de fagområder, som de naturligt skal arbejde sammen med i en virksomhed. På TEKO findes allerede den form for samarbejde, hvor de forskellige specialer lærer at arbejde sammen. Både på TEKO og KEA er denne form for samarbejde nem at udføre, fordi der findes flere forskellige specialer på skolerne inden for bl.a. branding, produktledelse, indkøb, konstruktion og design. Men på de andre skoler, der ikke har samme bredde i linjerne, kunne det være en fordel at udbygge samarbejdet til andre skoler, der uddanner studerende inden for andre specialeområder. F.eks. kunne
DEL 2
ANALYSE
A N BE FAL I NG Da det ofte kan kræve et stort arbejde fra skolernes og de studerendes side at engagere virksomheder i bl.a. projektsamarbejder, kan det anbefales at man overfor virksomhederne lægger vægt på, at de ikke kun samarbejder med én studerende eller en gruppe af studerende, men med hele skolen herunder undervisere, forskning på skolen, videncentre og hele skolens netværk. Se yderligere information i rapportens del 1: Anbefalinger.
SIDE 33
“Jeg tror ikke, vi ville få noget den anden vej. Det kan være, der kommer en specifik idé eller input, men det er det begrænset til. Så det skulle mere være for at hjælpe de studerende.” JACOB SANNING LUND, BRAND DIRECTOR, NOA NOA
“Det kunne jeg faktisk godt finde på. Det er jo spændende for en virksomhed at få nogen til at lave noget design for brandet. Hvis jeg blev spurgt om det, så tror jeg, at jeg ville sige ja. Det, synes jeg, er spændende.” SANNE SEHESTED NIELSEN, DIREKTØR, GESTUZ
“Man kunne f.eks. følge, hvad en virksomhed ville gøre i løbet af et halvt år. På mandag tager vi på inspirationstur, det kan jo være fiktivt, og når vi kommer hjem, skal vi vælge kvaliteter, når vi har gjort det, skal vi vælge farver, så skal vi finde ud af, hvor mange styles der skal være, hvor mange vi skal lave, hvor mange prints, nederdele, bukser, toppe. Så man simpelthen laver det, man laver i virksomheder. Og I skal være færdige på tre uger med 20 styles hver, og så er det ærgerligt at det ikke hedder 8-16. Det er bare at kopiere virkeligheden. Sætte dem ind i, at det er sådan, det foregår.” MARIA HOLSTEIN, DESIGNER, NOA NOA
“Det ville være godt at få nogle flere af de her lidt større projekter, hvor det er virksomhederne, der kommer og siger, her har vi et projekt, det kunne vi godt tænke os, at I var med på.”
C A R I N A STA ROST K A V I L L A DS EN, ST U D I ER EK TO R, K E A D ES I G N/B US I N ES S
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
designstuderende på tværs af ministerierne samarbejde i projekter eller følge fælles fag, hvilket nogle studerende godt kan se en fordel ved. Inden for modebranchen generelt ses en tendens til, at der bliver arbejdet mere med tekstiler, som har teknologiske egenskaber. På TEKO bliver der forsket i og samlet meget viden om intelligente tekstiler, og på landets ingeniørhøjskoler bliver der udviklet nye tekstiler, som f.eks. er UV-beskyttende eller har indbyggede varmeledere. Det er derfor oplagt, at studerende inden for design og inden for ingeniørvidenskab begynder at arbejde mere sammen om udvikling og design af nye intelligente tekstiler.
DEL 2
ANALYSE
A N BE FAL I NG På baggrund af at der på nuværende tidspunkt ikke foregår ret mange formaliserede samarbejder på tværs af designuddannelser og andre uddannelser, anbefales case competitions, som samler studerende på tværs af faglige uddannelsesretninger i en konkurrence om at lave det bedste forretningskoncept eller den bedste kollektion med intelligente tekstiler. Desuden anbefales det at skrive specialer/eksamensopgaver på tværs af studieretninger. Disse tiltag skal så vidt muligt være på frivillig basis, fordi semesterplaner, ECTSpoint osv. ofte hindrer en sådan form for samarbejde. Se yderligere information i rapportens del 1: Anbefalinger.
SIDE 35
“Jeg synes, det er meget relevant, fordi Handelshøjskolen er et niveau oppe, så det gavner nok de kreative uddannelser, at der kommer lidt mere den attitude på. Specielt når man skal ud og have et job, så er det virkelig vigtigt, at man ikke tror, man skal ind og klippe-klistre. Hvis man kan se business-delen, så har man en kæmpe fordel.” MIE TINGSAGER, DESIGNER, THELIN
“Man kunne godt tænke sig, at der var et eller andet, hvor man kunne mase nogle indkøbere, designere og konstruktører lidt sammen. De kan ligeså godt lære at leve med hinanden, det kommer de jo til alligevel.” PETER HELVIG, SALGS- OG M ARKETINGANSVARLIG, EVA & CL AUDI
“Det er oplagt for designassistenter og designere at arbejde sammen, for det er jo to, som har brug for hinanden.” SIDSE BORDAL, STUDERENDE, DESIGNSKOLEN KOLDING
SIDE 36
N 3 o
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
OM UNDE R SØGE L SE N
OM UNDERSØGELSEN
LOV E OG BEK EN DTGØR ELSER
Undersøgelsen omfatter de fire skoler i Danmark, som uddanner designere og konstruktører inden for beklædning til modebranchen. Dermed er Danmarks Designskole, Designskolen Kolding, TEKO og KEA inddraget i undersøgelsen. Da alle fire skoler har flere forskellige linjer inden for bl.a. grafisk design, møbeldesign, retail, branding og visuel kommunikation, er det svært at trække en klar grænse for undersøgelsen, men interviewpersonerne er blevet bedt om at tale specifikt ud fra beklædnings- og konstruktionslinjerne nærmere end ud fra de andre linjer, som skolerne også tilbyder.
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser LOV nr. 207 af 31/03/2008 Gældende
Undersøgelsen er foretaget over seks måneder, hvor både uddannelse, erhverv og offentlige institutioner er blevet inddraget. Den grundlæggende kortlægning af de eksisterende samarbejder og problemfelter er lavet på såvel et kvantitativt som kvalitativt grundlag ved læsning af rapporter, statistikker, bekendtgørelser, studieordninger, og lign.
Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet LBK nr. 889 af 21/09/2000 Gældende Bekendtgørelse om designuddannelsen ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding BEK nr. 617 af 27/06/2003 Gældende Bekendtgørelse om uddannelse inden for design BEK nr. 424 af 16/06/1989 Gældende Bekendtgørelse om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner BEK nr. 1001 af 07/10/2008 Gældende
SIDE 37
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
STUDIEORDNINGER
Beskæftigelsesrapport 2008 – Danmarks Designskoles dimittendundersøgelse 2008
Studieordning, Designuddannelserne ved Designskolen Kolding Studieordning for grunduddannelsen i design ved Danmarks Designskole Studieordning for overbygningsuddannelsen i design ved Danmarks Designskole Studieordning for uddannelsen til Designteknolog på BEC Design 2008-09 Studieordning for Designteknologuddannelsen, TEKO (ny studieordning under udarbejdelse) Studieordning Industriel Design, TEKO (ny studieordning under udarbejdelse)
OM UNDERSØGELSEN
Beskæftigelsesstatistik 2007, de tekniske KVU-/MVU-uddannelser Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler, konsulent William Markussen, 2007 Dette indledende kortlægningsarbejde har skabt et fundament for at udpege de felter, hvor skoen trykker, så at sige, og disse felter er så yderligere udforsket ved at lave kvalitative interviews med enkeltaktører fra forskellige instanser. Disse interviews og de interviewcitater, der indgår i analysens tekst, skal således ses som eksempler på holdninger, som er typiske for diskussionen. At de er typiske, vides fra læsningen af det store kvantitative materiale. De følgende aktører er interviewet: U DDA N NELSER NE
R APPORTER /UNDERSØGELSER
Ingrid Søe
Modezonens forundersøgelse af modebranchen
TEKO, Herning
Brugerdreven innovation i dansk mode – den 5. globale modeklynge? FORA 2005, Erhvervs- og Byggestyrelsen
Carina Starostka Villadsen KEA Design/Business, København
Julie Sommerlund Uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet – fra uddannelsesudbydere til udviklingspartnere RegLab fokusanalyse 2: udarbejdet af Teknologisk Institut, Inside Consulting og FORA, 2006 I tråd med tiden, brancheanalysen 2008 BEC Design (nu KEA) Praktikpladsundersøgelse 2008, studerende og virksomheder BEC Design (nu KEA)
Danmarks Designskole, København
Lone Dalsgaard Designskolen Kolding, Kolding
STUDERENDE
De studerende er udvalgt så de repræsenterer de fire skoler, og er langt nok i uddannelsesforløbet til at de har prøvet en del projektarbejde og/eller har været i praktik. Line Lund Bak
Praktikevaluering 2. halvår 2008 og 1. halvår 2009 Dansk Design Center
Studerende på KEA, designlinjen, profil: Fashion, 3. semester
Kai Lundgren Studerende på KEA, designlinjen, profil: Fashion, 4. semester
Resultatkontrakt Danmarks Designskole 2007-2010, Kulturministeriet 2007 Beskæftigelsesrapport 2008, Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet KUR (Kulturministeriets Rektorer)
Emma Jorn Dimittend 2009 fra Designskolen Kolding, modelinjen
Sidse Bordal Studerende på Designskolen Kolding, modelinjen, 9. semester
Julia Lous Studerende på Danmarks Designskole, beklædning
Beskæftigelsesrapport, Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008
Christina Franck Dimittend 2009 fra TEKO
SIDE 38
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
ER HV ERVSLIV ET
OM MODEZONEN
Fra erhvervslivet er interviewet en række virksomheder af forskellig størrelse og geografisk fordelt på tværs af landet, så de repræsenterer bredden i den danske modebranche.
“Modezonens vision er at udvikle en flerårig fælles modestrategi, der styrker klyngedannelsen via viden og strategiske netværk og alliancer på tværs af branchen og i krydsfeltet mellem uddannelse og erhverv, der skaber de rette rammebetingelser for, at den danske modebranche kan etablere sig som et af verdens førende centre for mode.” (18)
Peter Helvig Salgs- og marketingansvarlig, Eva & Claudi, Århus
OM UNDERSØGELSEN
Henrik LaCour Administrerende direktør, Whiite, HTM Group København
Mie Tingsager Designer, Thelin, Århus
Tina Jensen Fashion product manager, Hummel, Århus
Malene Birger Direktør/designer, by Malene Birger, København
Jacob Sanning Lund Brand director, Noa Noa, København
Maria Holstein Designer, Noa Noa, København
Helene Nørgaard Designer, Noa Noa, København
Modezonen er en del af et større politisk tiltag under Erhvervs- og Byggestyrelsen, som har til formål at fremme brancher inden for den danske oplevelsesøkonomi. Ifølge styrelsen har mange brancher inden for oplevelsesøkonomien store kreative kompetencer, men samtidig et forretningsmæssigt potentiale, der ikke bliver udnyttet til fulde. Styrkelsen af de oplevelsesøkonomiske brancher har opnået bred politisk opbakning, og Modezonen er den første af flere oplevelseszoner, som er blevet udbudt og igangsat som en del af dette initiativ. De andre oplevelseszoner, som er udbudt og for nyligt igangsat, er inden for computerspil, mad og musik. Oplevelseszonerne skal bredt set undersøge, bl.a. hvordan der kan skabes øget forretningsforståelse inden for de kreative brancher, hvordan man kan sikre mere samarbejde på tværs af brancher i uddannelserne, hvordan man kan øge eksporten samt få tilføjet kapital til branchen.
Susanne Rützou Direktør/designer, Susanne Rützou, København
Sanne Sehested Nielsen Direktør, Gestuz, Kolding
Lisbeth Holm Højgaard Bestseller, Brande
OFFENTLIGE INSTITUTIONER
Ud over interviews med designuddannelserne og erhvervslivet er foretaget fire interviews med offentlige institutioner, fordi de i mangt og meget sætter rammerne og formålene for skolernes virke og derfor også er inddraget i undersøgelsen. Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen
Modezonen består af et konsortium, som repræsenterer bredden inden for modebranchen. Således består Modezonens styregruppe af flere samarbejdspartnere, herunder organisationer, uddannelsesmiljøer og institutioner. Danish Fashion Institute (DAFI) er projektholder for Modezonen og fungerer som netværksorganisation for virksomheder inden for modebranchen. Fra uddannelsesområdet er de fire skoler, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding, KEA Design og TEKO, repræsenteret. De andre samarbejdspartnere er Dansk Design Center (DDC), Copenhagen Business School (CBS), Wonderful Copenhagen (WoCo), Modekonsortiet (MOKO), Dansk Erhverv/ Textil & Tøj (DE-TT). Desuden er der før Modezonens begyndelse indhentet interessetilkendegivelser fra omkring 60 virksomheder i modebranchen, som mener, at Modezonens arbejde vil være til gavn for den erhvervsmæssige del af branchen.
Sigrid Dahlerup & Dorthe Langeland Christensen Erhvervs- og Byggestyrelsen
Jakob Krohn-Rasmussen Undervisningsministeriet
Mikkel Buchter Kulturministeriet
Som en del af Modezonens arbejde i projektperioden 2008-2011 kortlægger denne rapport samarbejdet mellem modeuddannelser, andre uddannelser og erhvervslivet, dels med det formål at undersøge omfanget og kvaliteten af det nuværende samarbejde og dels for at beskrive fremadrettede initiativer, som kan forbedre dette samarbejde.
SIDE 39
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM DESIGN U DDA N NELSER NE
Undervisningsministeriet har fra i år sat mere fokus på erhvervssamarbejde og indført ændringer i bekendtgørelserne for designuddannelserne. Dermed er der f.eks. indført flere retningslinjer for den nu obligatoriske praktik, og det er mere tydeligt i den nye bekendtgørelse, at der fra i år bliver lagt mere vægt på erhvervssamarbejde generelt.
De fire uddannelsesinstitutioner i undersøgelsen adskiller sig meget fra hinanden og kan ikke uden videre sammenlignes. Først og fremmest ligger de fire uddannelsesinstitutioner under to forskellige ministerier, og de har derfor forskellige formål og bekendtgørelser. Under Kulturministeriet ligger Danmarks Designskole og Designskolen Kolding, som fungerer under samme bekendtgørelse. De to skoler har hver deres studieordninger, hvor de hver især kan præge de udbudte uddannelser i forskellige retninger inden for bekendtgørelsens bestemmelser. Under Undervisningsministeriet ligger TEKO og KEA, som derfor begge følger samme bekendtgørelse, men også har mulighed for at differentiere uddannelserne gennem studieordningerne. Kulturministeriets kunstneriske uddannelser inden for områderne arkitektur, design, billedkunst, konservering, musik, film, teater og dans har samlet til formål at uddanne professionelle udøvende og skabende kunstnere, kunstformidlere mv. indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for arkitektur, design, musik, billedkunst, konservering og restaurering samt biblioteks- og informationsvidenskab. (19) Kulturministeriets uddannelser på designområdet er videregående uddannelser, som i deres opbygning ligner universitære uddannelser, og derfor har en treårig grunduddannelse og en toårig overbygning. Uddannelserne er endnu ikke godkendt som værende bachelor og kandidat, men gennemgår på nuværende tidspunkt en akkreditering, som i fremtiden skal sikre uddannelserne dette faglige niveau. Undervisningsministeriets uddannelser er traditionelt mere erhvervsorienterede og har mere fokus på, at dimittenderne skal kunne aftages direkte af erhvervslivet. Under ministeriet ligger også en del erhvervsskoler, professionsskoler osv. Undervisningsministeriets sigte med designuddannelserne er at uddanne dimittender, som kan arbejde med produktion af beklædning på et æstetisk grundlag. Den strukturelle opbygning af designuddannelserne under Undervisningsministeriet adskiller sig fra Kulturministeriets opbygning, idet uddannelsen er bygget op af en toårig akademiuddannelse, til det der kaldes designteknolog, som kan suppleres med 1½ år på overbygningen, som er en professionsbachelor, til industriel designer.
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 40
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 42
DA N M AR KS DESIGNSKOLE
Beliggenhed
Strandboulevarden 47, 2100 København Ø
Ministerium
Kulturministeriet
Opbygning af studiet
Treårig grunduddannelse og toårig overbygningsuddannelse
Specialer
Modulopbyggede specialer inden for beklædningsdesign, digital interaktion, industriel design, keramik- og glasdesign, møbel- og rumdesign, production design, tekstildesign og visuel kommunikation
Antal ansøgere 2008
1097
Antal optagne 2008
115
Dimittender 2008
79
Studerende 2008
Knap 600
Skolen grundlagt
1875
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
Danmarks Designskole uddanner designere og kunsthåndværkere med henblik på at styrke dansk kunst og kultur i overensstemmelse med behovet på det arbejdsmarked, som de studerende uddannes til. (20)
dem til Nytte, naar de ville søge Erhverv i Industriens Tjeneste”. Der blev først givet adgang for mandlige studerende i 1961 på skolen. Kunsthåndværkerskolen blev oprettet i 1930 og blev i 1967 sammenlagt med Tegne- og Kunstindustriskolen under navnet Kunsthåndværker- og Kunstindustriskolen, som skiftede navn igen i 1973 under den endelige fusion af de to skoler ved oprettelsen af den selvejende institution Skolen for Brugskunst. I 1989 trådte en ny undervisningsbekendtgørelse i kraft, og Skolen for Brugskunst og Skolen for Boligindretning, som var blevet grundlagt som privatskole i 1934, blev i 1990 sammenlagt til én skole under navnet Danmarks Designskole.
Danmarks Designskoles vision er med en markant faglig profil at være nationalt og internationalt ledende inden for design, uddannelse af designere og udvikling af ny viden om design. Skolens strategiske mål er at opnå akkreditering som højere kunstnerisk uddannelsesinstitution i 2010 efter internationale standarder. For at indfri dette mål har skolen valgt at prioritere den interne omstilling, fordi designuddannelsen er en balancegang. På den ene side skal den historiske tradition, i form af en eksperimenterende tilgang til materialerne og formgivningen på et kunstnerisk grundlag, løbende forfines og udvikles. På den anden side skal designuddannelsen forskningsbaseres for at supplere med de teoretiske og metodiske redskaber, der er en forudsætning for at kunne indgå i tværfaglige processer.(21) Danmarks Designskole ligger på Østerbro i København omgivet af butiksliv, lejligheder og villaer. I 2010 samlokaliseres skolen med Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen, og det er planlagt – omend ikke besluttet – at de to skoler fusioneres i 2011. Dermed rykker skolen nærmere det mere kreative København. Danmarks Designskole har en treårig grunduddannelse på bachelorniveau og en toårig overbygning på kandidatniveau. Skolen stræber mod status som højere videregående uddannelse i 2010, hvorefter de studerende kan forlade skolen som bachelorer, kandidater eller ph.d.-stipendiater. Fra i år er indført en modulopbygget uddannelsesform på skolen, som derfor ikke optager til afgrænsede linjer, men derimod til én stor skole med mulighed for at kombinere moduler på tværs af studiet. Der udbydes dermed undervisning inden for beklædningsdesign, digital interaktion, industriel design, keramikog glasdesign, møbel- og rumdesign, production design, tekstildesign og visuel kommunikation. Som tidligere nævnt er der i denne undersøgelse kun fokus på beklædningsdesign og tekstildesign. Danmarks Designskole er resultatet af en række sammenlægninger af kreative institutioner, som har rødder helt tilbage til 1875, hvor Tegne- og Kunstindustriskolen blev stiftet af Dansk Kvindesamfund. Denne skole havde til formål at: “give Kvinder Undervisning i Tegning og andre Kundskaber og Færdigheder, som kunne være
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 43
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 44
DESIGNSKOLEN KOLDING
Beliggenhed
Ågade 10, 6000 Kolding
Ministerium
Kulturministeriet
Opbygning af studiet
Treårig grunduddannelse og toårig overbygningsuddannelse
Linjer/specialer
Industrielt design, Interaktive medier, Grafisk design, Illustration, Mode og Tekstil
Antal ansøgere 2008
522
Antal optagne 2008
97
Dimittender 2008
36
Skolen grundlagt
1967
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
Designskolen Kolding ligger i Ågade tæt på byen og fjorden. Skolen udbyder uddannelse inden for Industrielt Design, Interaktive Medier, Grafisk Design, Illustration, Mode og Tekstil. Den strukturelle opbygning af uddannelserne svarer til den på Danmarks Designskole, og skolen udbyder dermed en treårig designfaglig grunduddannelse på bachelorniveau og en toårig overbygningsuddannelse med faglig specialisering på kandidatniveau. Desuden udbyder skolen i samarbejde med Syddansk Universitet en kandidatuddannelse i designledelse, hvor der er adgang for både designstuderende og universitetsstuderende med en adgangsgivende bestået bachelor.
fotoatelier m.m., og det første egentlige forskningsprojekt iværksattes. I 2002 indgik regeringen og folketingets partier en flerårig aftale for Kulturministeriets kunstneriske uddannelser, der sikrede skolen en fast økonomi i fire år med en række forpligtende indsatsområder. I 2003 indviede skolen en ny tilbygning med værksteder og studiearealer, og der indførtes en ny bekendtgørelse med uddannelse på bachelorniveau og på kandidatniveau. Den første firårige resultatkontrakt blev indgået med Kulturministeriet, som samme år besluttede at lukke fagområdet Keramik.
Skolen anser designuddannelsens vidensgrundlag som en kombination af tre forskellige tilgange til viden. For det første er det en håndværksmæssig uddannelse med rødder i en teknisk skole, der giver materialeforståelse og viden om, hvordan ting bliver frembragt. For det andet er det en videregående universitetsuddannelse, hvor de studerende lærer om fagenes teorier og får viden om den sammenhæng, design opstår af. Dermed får de studerende en forståelse af faget gennem en akademisk tankegang. For det tredje går de studerende på et kunstakademi, hvor de igennem projekter med fagvejledning udvikler deres eget professionelle formsprog. (22) Designskolen Kolding blev oprettet i 1967 under navnet Kunsthåndværkerskolen i Kolding som en afdeling under Teknisk Skole i Kolding. Ved oprettelsen havde skolen en tekstillinje (stoftryk og væv) og en reklamelinje og blev året efter udvidet med en keramiklinje og senere med en beklædningslinje. Skolen ændrede struktur i begyndelsen af 1980’erne og ansatte mange gæstelærere. I 1989 fik skolen nyt grundlag med “Bekendtgørelse om uddannelse inden for design”, og i 1990’erne gennemførtes første etape af den nye uddannelsesstruktur, hvor grundskolen blev oprettet, og de fire linjer blev toårige. En større ombygning og udvidelse af skolen blev indledt, hvilket i 1995 medførte, at skolen oprettede en ny uddannelse i Interaktivt Multimedie, og i 1996 løsrev Kunsthåndværkerskolen sig fra Teknisk Skole. Skolen var på det tidspunkt en selvstændig selvejende institution under Undervisningsministeriet. Uddannelsens indhold og struktur ændredes med det formål at opnå større tværfaglighed og mere vægt på de teoretiske aspekter og formdannelsen. I 1998 flyttede skolen ind i nye lokaler, og alle afdelinger samledes dermed under ét tag. Skolen skiftede samtidig navn til Designskolen Kolding. I starten af det nye årtusind besluttede skolen at udvide med auditorium, værksteder,
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 45
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 46
TEKO
Beliggenhed
Birk Centerpark 5, 7400 Herning
Ministerium
Undervisningsministeriet
Opbygning af studiet
Toårig, kort videregående akademiuddannelse (designteknolog) og 1½-årig overbygning på professionsbachelorniveau (industriel designer)
Linjer/specialer på grunduddannelsen
Design (Fashion), Design (Furniture), Pattern Design (Fashion), Purchasing Management (Fashion), Purchasing Management (Furniture), Branding & Marketing Management samt Retail Design & Management
Linjer/specialer på overbygningen
Overbygningsuddannelsen: Design (Fashion), Design (Furniture), Pattern Design (Fashion), Purchasing Management (Fashion), Purchasing Management (Furniture), Branding & Marketing Management, Retail Design samt Retail Management
Antal elever på skolen i alt
ca. 1100
(erhvervsuddannelser, EUD & korte videregående uddannelser, KVU)
Antal fuldførte, KVU 2005
225
Antal fuldførte 2008
34
Skolen grundlagt
(Design Fashion & Pattern Design)
1944
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
TEKO består af fem bygninger, der ligger i forlængelse af hinanden i Birk, øst for Herning. Ved siden af TEKO ligger studielejligheder, hvor mange af de ca. 1000 studerende bor. TEKO udbyder uddannelse på tre forskellige niveauer: erhvervsuddannelsen beklædningshåndværker, akademiuddannelsen designteknolog og en professionsbachelor i Design & Business. Designteknologuddannelsen er en toårig kort videregående akademiuddannelse med specialerne Design (Fashion), Design (Furniture), Pattern Design (Fashion), Purchasing Management (Fashion), Purchasing Management (Furniture), Branding & Marketing Management samt Retail Design & Management. Desuden har designteknologuddannelsen fire internationale specialer, som er på engelsk og åbne for udenlandske studerende. Professionsbacheloren i Design & Business bygger videre på designteknologuddannelsen og varer 1½ år. Denne uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse og giver adgang til visse kandidat- og masteruddannelser i Danmark og udlandet. Professionsbacheloren er fra i år udvidet fra fire specialelinjer til otte, som er Design (Fashion), Design (Furniture), Pattern Design (Fashion), Purchasing Management (Fashion), Purchasing Management (Furniture), Branding & Marketing Management, Retail Design samt Retail Management. I 1944 blev Midtjysk Tekstilskole etableret i Herning efter initiativ fra egnens mange tøjfabrikanter. Skolen begyndte med at udbyde treårige kurser efter arbejdstid fire dage om ugen, men i takt med at virksomhederne klarede sig bedre og bedre, udvikledes kurserne for at sikre produktionen og nyudviklingen i området. I midten af 60’erne bliver det tydeligt for egnens fabrikanter, at det er nødvendigt med en mere målrettet uddannelse, og de får ideen til at starte et samarbejde med en skole i København med det formål at etablere en brancheskole i Herning. I 1968 starter Dansk Konfektions- og Trikotageskole så op i Herning med Hilda Borch Nielsen fra den københavnske skole som forstander samt hele lærerstaben fra København. Skolen flytter senere ind i den tidligere skjortefabrik Angli, som er en cirkelformet bygning med keramisk udsmykning af Carl-Henning Pedersen på hele indersiden. Skolen har et tæt samarbejde med virksomheder og kunstnere, og personligheder som Per Arnoldi og Paul Gadegaard har været med til at udsmykke bygningerne. (24)
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 47
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 48
KEA
Beliggenhed
Landskronagade, 2100 København Ø
Ministerium
Undervisningsministeriet
Opbygning af studiet
Toårig kort videregående akademiuddannelse (designteknolog) og 1½-årig overbygning på professionsbachelorniveau (industriel designer)
Linjer/specialer på grunduddannelsen
Inden for de tre profiler Design, Sourcing og Handel findes specialerne Trend & Design Strategy, Fashion Design, Accessory Design, Pattern Design, Sourcing, Sales & Marketing, Brandbuilding og Experience Marketing.
Linjer/specialer på overbygningen
Ideation Design, Brand Design og Fashion Design
Antal studerende i alt 2008
567
Antal studerende 2008
på professionsbacheloruddannelsen
115
Antal studerende 2008
på designteknologuddannelsen
381 (heraf 132 på designprofilen)
Antal ansøgere pr. år Antal optagne pr. år Skolen grundlagt
på designteknologuddannelsen
på designteknologuddannelsen
475 225 1944
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
Fra i år hedder skolen KEA Design/Business og fungerer som en lokal afdeling under Københavns Erhvervsakademi. Skolen er for nylig flyttet til nyistandsatte lokaler på Østerbro og har ca. 500 studerende. På skolen kan man blive uddannet til datamatiker, e-designer og designteknolog samt tage en professionsbachelor som overbygning. På designteknologuddannelsen kan de studerende vælge mellem otte specialer fordelt på tre forskellige profiler. Inden for profilen Design findes specialerne Trend & Design Strategy, Fashion Design og Accessory Design. Inden for Sourcing findes Pattern Design og Sourcing, og inden for det sidste profilområde, Handel, findes specialerne Sales & Marketing, Brandbuilding og Experience Marketing. Professionsbacheloren på BEC Design er lige blevet indført i år og bygger videre på KVU’en og tager 1½ år. Overbygningsuddannelsen har de tre specialer: Ideation Design, Brand Design og Fashion Design. KEA Design havde sin oprindelse i en lille lejlighed på Strandvejen i Hellerup, hvor en initiativrig skrædderfrue startede Hellerup Sy- og Tilskærerskole i 1944. I løbet af 1950’erne opnåede den voksende privatskole statstilskud og fik status som seminarium, hvilket senere medførte en navneændring til Hellerup Håndarbejdsseminarium. I 1998 skiftede seminariet dog igen navn til det mere tidssvarende navn Hellerup Textil Seminarium. I 2000 blev seminariet, foruden at udbyde den treårige seminarieuddannelse, godkendt til at udbyde den toårige erhvervsakademiuddannelse til designteknolog, hvilket igen medførte et navneskifte to år senere til Hellerup Tekstil Akademi. Året efter fusionerer Hellerup Tekstil Akademi med Handelsskolen i Ballerup og bliver dermed en del af et større erhvervsakademi og godkendes samtidig til at udbyde den toårige erhvervsakademiuddannelse til e-designer. I 2005 skiftede det nye samlede erhvervsakademi navn til Business Education College, og for at kunne adskille afdelingerne fra hinanden kom skolen i Ballerup til at hedde BEC Business, og skolen i Hellerup kom til at hedde BEC Design.(25) Fra i år hedder skolen KEA Design/ Business og fungerer som en lokal afdeling under Københavns Erhvervsakademi.
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 49
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
SIDE 50
OM UNDERSØGELSEN
OM DIMMITENDERNE
06
20
6,8%
8,7%
7,6%
10,6%
9,2%
13,0%
18,7%
21,6%
25,2%
39,7%
Designskolen Kolding
5,5%
9,3%
10,3%
7,1%
6,3%
9,9%
12,7%
22,0%
16,5%
36,6%
Dimittenders gennemsnitlige ledighedsprocent opgjort i 2007 for årgangene 1997-2006, der ultimo november indgik i arbejdsstyrken.
LEDIGHEDSGR AD 2007
Fuld beskæftigelse
(27)
(ingen ledighed)
Næsten fuld beskæftigelse Delvis beskæftigelse
(<20%)
(20-59%)
Hel eller delvis ledighed
(≥60%)
I alt Dimittendernes ledighedsgrad i 2007 er opgjort for årgangene 1997-2006, der indgår i arbejdsstyrken ultimo november 2006. For skolerne er der sket en generel stigning i beskæftigelsen, jf. BR07.
DANM ARKS DESIGNSKOLE
DESIGNSKOLEN KOLDING
58,0%
56,9%
14,8%
17,5%
14,5%
19,2%
12,7%
6,5%
100,0%
100,0%
20
20
05
20
04
20
03
20
02
20
01
19 9
00
(26)
Danmarks Designskole
19 9
19 9
7
8
9
DE N GE N N E M S N ITLIGE LE DIGH E D S PRO C E N T F OR DE LT PÅ I N S TIT U TION E R O G Å RG A NGE
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
DA N M A R K S DESIGNSKOLE: GEN N EMSN ITLIG LEDIGHEDSPROCENT 2006 OG 2007 F O R D E L T P Å U D D A N N E L S E S R E T N I N G E R (2 8) 2006
2007
Scenografi
41%
36%
Visuel Kommunikation
32%
19%
Keramik og Glas
25%
28&
Grafisk Kommunikation
22%
18%
Beklædning
21%
21%
Møbel
17%
11%
Digitalt Design
17%
21%
Industrielt Design
16%
15%
Rum
15%
9%
Tekstil
12%
13%
Kommunikation
10%
9%
Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra 1997-2005, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 2006. Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra 19982006, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 2006.
S I D E 51
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 52
DE S IG N S KOLE N KOLDI NG : GE N N E M S N ITLIG LE DIGH E D S PRO C E N T 2 0 0 6 O G 2 0 07 F OR DE LT PÅ U D D A N N E L S E S R E T N I N G E R (29) 2006
2007
Industrielt Design
25%
13%
Illustration
24%
19%
Interaktive Medier
23%
18%
Keramik
23%
17%
Tekstil
19%
17%
Mode
15%
7%
Grafisk Design
13%
7%
Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2006 er opgjort for dimittender fra 1997-2005, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 2006. Den gennemsnitlige ledighedsprocent for året 2007 er opgjort for dimittender fra 19982006, der indgik i arbejdsstyrken ultimo november 2006.
DE S IG N S KOLE N KOLDI NG : BE S K ÆF TIGE L S E S GR A D F OR DE LT PÅ FAG OM R Å DE R
(30)
Grafisk design
Illustration
Mode
Tekstil
Industrielt design
Interaktive medier
Keramik
Ialt
Fuldtid eller mere
81%
46%
92%
47%
73%
60%
29%
61%
99% – 75%
6%
15%
0%
16%
0%
10%
38%
12%
12%
4%
18%
9%
15%
17%
11%
0%
0%
8%
9%
10%
8%
5%
27%
4%
11%
9%
5%
8%
10%
26
26
38
22
20
24
188
74% – 50% 49% – 25% 24% – 0% Personer i alt
3% 3% 6% 32
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 53
n io
n ig
K G e ra la m s d i kes o ig g n M Ru ø b m el de - o sig g n Pr D od es uc ig ti n on
100%
70%
50%
35,3%
50%
36,4%
51,7%
49,5%
8,3%
0,0%
0,0%
0,0%
23,5%
16,7%
9,1%
6,9%
9,5%
0,0%
0,0%
0,0%
16,7%
17,6%
0,0%
18,2%
6,9%
8,4%
0,0%
0,0%
0,0%
16,7%
17,6%
0,0%
18,2%
6,9%
8,4%
50%
0,0%
30%
33,3%
23,5%
33,3%
36,4%
34,5%
23,6%
12
4
10
6
17
6
11
29
95
lt Ia
V Ko is u e m l m un ik
ld sti Te k
at
47,7%
es
D I n igit te al ra kt io n In D dus es tr ig ie n l
Fuld beskæftigelse
(31)
B de eklæ sig d n nin
gs
DA N M A R K S DE S IG N S KOLE : BE S K ÆF TIGE L S E S GR A D F OR DE LT PÅ S PE C I A LE OM R Å DE R
(fuld tid, 100%)
Næsten fuld beskæftigelse (i arbejde >80% af den normale arbejdstid)
Delvis beskæftiget (i arbejde 40-80% af den normale arbejdstid)
Delvis beskæftiget (i arbejde 40-80% af den normale arbejdstid)
Hel eller delvis ledighed (i arbejde <40% af den normale arbejdstid)
I alt
BESK ÆFTIGELSESSITUATION 2007
Designteknologer fra KEA, TEKO, EUC Syd og Aalborg Tekniske Skole. Industrielle designere fra TEKO. I job
Heltidsuddannelse
Ledig
Andet
Designteknolog
152 (68%)
34 (15%)
22 (10%)
15 (7%)
Industriel designer
26 (74%)
1 (3%)
6 (17%)
2 (6%)
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
SIDE 54
OM UNDERSØGELSEN
(32)
SI
AT
D
100%
80%
50%
52,9%
66,7%
72,7%
72,4%
68,4%
1 – 1 år
0,0%
0,0%
0,0%
16,7%
17,6%
16,7%
0,0%
10,3%
8,4%
1 – 2 år
0,0%
0,0%
0,0%
33,3%
0,0%
0,0%
9,1%
6,9%
5,3%
2 – 3 år
0,0%
0,0%
0,0%
33,3%
0,0%
0,0%
9,1%
6,9%
5,3%
Arbejdsløs
33,3%
0,0%
20,0%
0,0%
29,4%
16,7%
18,2%
10,3%
17,9%
I alt
12
4
10
6
17
6
11
29
95
DESIGNSKOLEN KOLDING: INDTR ÆNGNINGSTID TIL AR BEJDSM AR K EDET
ANTAL PERSONER (CA.)
Havde job, da jeg blev færdig
22
0 – 3 måneder
67
4-6 måneder
47
7-12 måneder
27
1-2 år
17
Mere end 2 år
18
(33)
IA
LT
IK VI KO S U M EL M U N
TE K G STI N LD
IN D ES U S IG TR N IE D
E-
M RU ØB M EL D -O ES IG G N
PR O ES D U IG C N TIO
N
IO
G K D ER A ES M IG IK N -O
66,7%
L
0 – ½ år
A
D IG K T I TA IO L N IN
TE
G
R-
S G B D EK L ES Æ IG D N NI
N
N
LA
S-
DA N M AR KS DESIGNSKOLE: DIMITTENDER NES INDTR ÆNGNINGSTID TIL BESK ÆFTIGELSE
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
DEN GEN NEMSNITLIGE ÅR LIGE PERSONINDKOMST 2006
(34)
ANTAL PERSONER (CA.)
Danmarks Designskole
216.000 kr
Designskolen Kolding
222.000 kr
Gennemsnit for alle 18 kulturinstitutioner
263.000 kr
Dimittendernes gennemsnitlige personlige indkomst i 2006 er opgjort for årgangene 19972005, der ultimo november 2006 indgik i arbejdsstyrken.
D
IP
IA LT RO C EN
T
N G IO RD N JY LL A
RE
O
N
89%
5%
3%
2%
1%
100%
Designskolen Kolding
33%
3%
33%
29%
2%
100%
SJ
Danmarks Designskole
H
M
RE G ID IO TJ N YL LA N
D
RK RE SY G I D ON DA N M A
G IO LL N A N D
RE
Æ
O
RE
G IO VE N DS TA D
EN
DI M IT TE N DE R N E S R E GION A LE PRO C E N TF OR DE LI NG 2 0 0 6 , F OR DE LT PÅ U D D A N N E L S E S I N S T I T U T I O N E R (35)
Dimittendernes regionale fordeling i 2006 opgjort for årgangene 1997-2005, der ultimo november 2006 var i beskæftigelse (arbejdsløse registreres ikke i forbindelse med regional fordeling).
SIDE 55
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 56
OM DE EKSISTERENDE SAMARBEJDSFOR MER OV ER SIGT OV ER SA M A R BEJDSFOR MER
(uddybende forklaring i efterfølgende afsnit)
Praktik
Praktikken varer fra ni uger til et semester og gennemføres som erstatning for undervisning, og er derfor ECTS-pointgivende. Praktikken er ulønnet.
Mentor/uddannelsesvejleder
Den studerende bliver tilknyttet en person fra erhvervslivet, som kan hjælpe med faglige spørgsmål såvel som personlige karrieremuligheder.
Undervisere
De fleste undervisere på de fire skoler har erhvervserfaring og kan derfor give de studerende indblik i den virkelige verden samt mulighed for at få kontakt til virksomheder i forbindelse med praktik eller projekter.
Censorer/bedømmere
Når de studerendes projekter bliver vurderet, er det ofte af personer fra erhvervslivet, hvilket giver en mere realistisk bedømmelse og giver den studerende en fornemmelse af, hvad der kræves efter endt uddannelse.
Projekter
Mange af de studerendes projekter bliver enten formuleret i samarbejde med en virksomhed eller udført gennem hele projektperioden i samarbejde med en virksomhed. Dette øger de studerendes konceptforståelse og giver øvelse i at arbejde inden for givne realistiske rammer.
Besøg
Virksomheder kommer ud på skolerne og fortæller om deres opbygning og daglige arbejde. På den måde får de studerende et hurtigt indblik i, hvad der venter dem efter endt uddannelse.
Ekskursioner & studieture
Skolerne sørger for at besøge virksomheder, for at de studerende kan se de omgivelser, hvor der bliver designet tøj. Nogle gange går studieturene til udlandet, hvor de studerende også har mulighed for at se, hvordan tøjet bliver produceret.
Konkurrencer
Studerende kan deltage i konkurrencer udbudt af virksomheder og dermed prøve kræfter med erhvervslivets krav til tøjdesign og andre studerendes evner.
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 57
Events
Skolerne afholder flere årlige events, hvor virksomheder bliver inviteret ud på skolerne. Således kan virksomhederne få et indtryk af skolernes fysiske rammer, og de studerende får muligheden for at skabe kontakter til erhvervslivet.
Andre uddannelser
Samarbejde med andre uddannelser giver designstuderende indblik i områder, de ellers ikke ville beskæftige sig med, som f.eks. forretningsplaner, økonomi, markedsføring osv. Sådanne samarbejder kan også foregå på tværs af linjer på den samme skole.
Aftagerpanel
Et aftagerpanel er sammensat af ansatte i modebranchen og giver skolerne et indblik i, hvad erhvervslivet forventer af dimittenderne. På den måde kan skolerne tilpasse eksisterende linjer eller skabe helt nye linjer, der passer mere til erhvervslivets krav og forventninger og øger beskæftigelsesprocenten for dimittenderne.
Videncentre & konsortier
Gennem skolernes videncentre og konsortier genereres og formidles viden om og forskning i tekstil og mode. På den måde kommer viden fra skolerne ud i erhvervslivet.
Efteruddannelse
Skolerne tilbyder efteruddannelse til erhvervslivet for at holde medarbejdere i modevirksomheder opdaterede mht. den nyeste forskning og de nyeste computerprogrammer. Det er kun de undervisningsministerielle uddannelser, der tilbyder erhvervslivet efteruddannelse.
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
PR AKTIK
studieordningen, men skolen opfordrer meget kraftigt til, at alle studerende kommer ud i praktik i løbet af uddannelsen.
På alle fire skoler er det den studerendes eget ansvar at finde en praktikplads, men der kan søges råd og vejledning gennem det pågældende institut, hos studievejledningen eller studieadministrationen. På KEA sidder f.eks. en praktikkoordinator, som er beskæftiget på fuld tid med at skabe kontakt til virksomhederne og håndtere de henvendelser fra steder, der gerne vil have en praktikant ud. Skolen har en database på omkring 200 virksomheder, som er aktive på nuværende tidspunkt og bliver brugt i stor stil. På de andre tre skoler sidder ligeledes praktikkoordinatorer, som hjælper de studerende i hele praktikforløbet. Et praktikophold skal godkendes af den pågældende skole. Det er generelt skolernes holdning, at praktikforløbet skal gøre eleverne klogere, og hvis de fornemmer, at praktikstedet skal bruge en til at lave kaffe og kopiere, så kommer den studerende ikke i praktik det pågældende sted. Skolerne bedømmer praktikperioden på lige fod med andre faglige aktiviteter, og det er derfor et krav, at praktikken har relevans for uddannelsen og afspejler det arbejdsmarked, der venter efter endt uddannelse. Derfor skal den studerende under praktikken beskæftige sig med fagligt relevante opgaver. Fra efterårssemesteret 2009 er praktikken på uddannelserne under Undervisningsministeriet, dvs. KEA og TEKO, blevet gjort obligatorisk ifølge bekendtgørelsen. Derfor skal alle studerende fra næste år finde en praktikplads, i modsætning til tidligere, hvor praktikken kunne afløse et skoleforløb. Dog har KEA opereret med obligatorisk praktik, lige siden designteknologuddannelsen startede for ni år siden. Desuden er der som noget nyt indført praktik på TEKO’s professionsbacheloruddannelse, som er udvidet fra fire tidligere specialelinjer til otte nuværende specialelinjer i år, og KEA har desuden oprettet en professionsbacheloruddannelse med tre linjer. Derfor er der fra næste år mange flere studerende, som skal finde en praktikplads, og det vides endnu ikke, om det bliver et problem at finde pladser til alle. Kulturministeriet har ikke i bekendtgørelserne for Danmarks Designskole og Designskolen Kolding indskrevet praktik som et krav, men der opfordres til, at alle elever kommer ud i praktik. Designskolen Kolding har dog valgt at gøre praktik til et obligatorisk element i uddannelsen ifølge studieordningen. På Danmarks Designskole er praktik ikke indskrevet som obligatorisk i
OM UNDERSØGELSEN
Kulturministeriets designuddannelser er gået sammen om at ensrette retningslinjerne for praktikophold, og sammen med Dansk Design Center (DDC) udbreder de kendskabet til ordningen både blandt studerende og virksomheder. Således kan studerende fra designuddannelserne, herunder både studerende fra Danmarks Designskole og Designskolen Kolding samt studerende fra designafdelingerne på Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole, finde og skabe kontakt til virksomheder gennem DDC’s hjemmeside. Efter endt praktikophold skal den studerende udarbejde en praktikrapport, der beskriver det faglige udbytte af praktikopholdet. Desuden skal alle studerende, som har været i praktik, besvare et elektronisk spørgeskema på DDC’s hjemmeside, således at praktikordningen løbende kan evalueres. På skolernes hjemmesider ligger praktikhistorier for studerende, der tidligere har været i praktik, så kommende praktikanter kan finde inspiration og gode råd til deres praktikophold. På Danmarks Designskole ligger praktikken på andet eller tredje år på grunduddannelsen og kan erstatte valgfrie moduler svarende til 15 ECTS-point. På overbygningen kan moduler svarende til højst 30 ECTS-point erstattes med praktik, men sammenlagt på grunduddannelsen og overbygningsuddannelsen må praktik ikke overstige, hvad der svarer til 30 ECTSpoint. Praktikopholdet er på mindst fem uger og højst, hvad der svarer til et semester. Designskolen Kolding har tilsvarende regler for praktikperioden, hvor praktikken skal lægges på syvende eller ottende semester. På TEKO er der indlagt tre måneders praktik på grundforløbet, dvs. designteknologuddannelsen, og tre måneder på overbygningen, dvs. på professionsbacheloren. Praktikken er fra i år, foruden at være blevet obligatorisk, også forlænget, idet der ikke tidligere var praktik indlagt i studieforløb på overbygningen. Skolen ønsker at satse på praktikdelen som et vigtigt indsatsområde, således at skolen bliver meget effektiv til den del af erhvervssamarbejdet. På nuværende tidspunkt bliver der arbejdet på at forbedre praktikken og definere, hvad praktikken skal gå ud på, så virksomhederne også er bedre forberedt til at modtage eleverne.
SIDE 58
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
Praktikperioden på KEA var tidligere på fem uger, som kunne lægges mellem andet og tredje semester på hver sin side af sommerferien, således at de studerende havde mulighed for at være i praktik i 11-12 uger, hvis de havde lyst til og interesse i at inddrage sommerferien. Fra i år er det dog ikke muligt at lægge den obligatoriske praktik over en sommerferie, men til gengæld er praktikperioden forlænget til 9-12 uger, som skal lægges i løbet af andet studieår på designteknologdelen, hvilket også gælder for den nye professionsbachelor.
U NDERVISER E
MENTOR
At tildele de studerende en mentor er en forholdsvis ny form for erhvervssamarbejde, hvor en person fra erhvervslivet bliver knyttet til en studerende. Mentoren kommer med gode råd om karriereforløb, videreuddannelse, uddannelsesretning osv. og følger den studerende over en længere periode. Det er dog endnu ikke en udbredt form for erhvervssamarbejde på designuddannelserne, men som noget helt nyt har Designskolen Kolding fra januar 2009 igangsat et pilotforløb, hvor de studerende tilbydes at blive tilknyttet en mentor. Mentorerne er rekrutteret bredt i det danske erhvervsliv og omfatter både topchefer, direktører og ildsjæle med egen virksomhed. Dermed tilknyttes hver enkelt studerende en erfaren mentor fra erhvervslivet, der er villig til at stille sin erfaring og viden til rådighed for den studerende. Mentorordningen er et samarbejde, som begge parter nyder godt af; den studerende får hjælp og vejledning, når behovet er der, og mentorerne får en indgangsvinkel til kreativiteten på skolen og får inspiration i deres daglige virke. Tilsvarende findes en uddannelsesvejlederordning på Danmarks Designskole, som er en ny måde at få personlig vejledning af eksterne og interne vejledere på. Skolens studerende udstyres hver med en personlig sparringspartner fra erhvervslivet. Ordningen har fra starten fået positiv respons og lanceres med et stort korps af design- og erhvervsprofiler, der stiller egen viden til rådighed i et personligt partnerskab med skolens studerende. Partnerskabet går ud på at vejlede, inspirere og ruste de nye talenter til det ventende arbejdsmarked. Uddannelsesvejlederordningen er ikke erstatning for faglig vejledning på projekter og kurser, men skal ses som en mulighed for at få personlig sparring og vejledning om den studerendes overordnede studievalg og karriereplaner.
OM UNDERSØGELSEN
De fire skoler lægger meget vægt på, at erhvervslivet skal inddrages i selve undervisningen, hvilket bl.a. gøres ved at ansætte undervisere, som selv har erfaring fra erhvervslivet eller ved at ansætte timelærere, som har job i modebranchen ved siden af. Ved at ansætte undervisere, som har arbejdet en årrække inden for modebranchen, eller stadig gør det, opnår skolerne en mere virkelighedsnær undervisning, hvor de studerende kan få indblik i erhvervslivet. Desuden har undervisere med erhvervserfaring ofte gode kontakter til erhvervslivet og kan derfor bistå de studerende med praktikpladser, kontakter og andre oplysninger. TEKO er traditionelt kendt for at have meget samarbejde med erhvervslivet, og der er også et stort antal timelærere fra virksomheder på skolen. Mange af skolens faste undervisere har desuden været ude i erhvervslivet en årrække, før de blev ansat på TEKO. Desuden har skolen som eksempel et godt samarbejde med Royal College of Art i London, hvor den anerkendte designer Ike Rust f.eks. har kørt et herrebeklædningsforløb for de studerende på TEKO. En stor del af de ansatte på KEA har også et ben ude i virksomhederne, idet de enten fungerer som konsulenter eller er deltidsansatte på KEA og har den anden deltid hos en virksomhed. Andre af underviserne er selvstændige ved siden af arbejdet som underviser. CENSORER/BEDØMMERE
Erhvervslivet inddrages ofte som censorer ved eksamener eller som bedømmere ved almindelige opgaver, og på den måde får de studerende relevant kritik og mulighed for at høre, hvad folk udefra synes om deres projekter undervejs i studiet. Ved at benytte censorer/bedømmere fra erhvervslivet, får de studerende virkelighedsnær feedback på deres arbejde. For de studerende er det en god hjælp at få nogen fra erhvervslivet til at vurdere deres arbejde i stedet for en underviser, fordi det viser, om deres arbejde kan bruges efter endt uddannelse. På Danmarks Designskole kommer folk ind fra erhvervslivet til gennemgang af langt de fleste projekter, hvor studerende fremlægger deres designløsninger. Det er dog ikke en egentlig censorfunktion, idet der ikke er tale om en eksamen. På KEA kommer de censorer, der bliver brugt på skolen, fra erhvervslivet og er ikke skolecensorer.
SIDE 59
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
PROJEKTER MED VIRKSOMHEDER
Også på KEA bliver mange projekter gennem studieforløbet lavet i samarbejde med virksomheder. Mange af de studerende laver deres afsluttende eksamensopgave i samarbejde med en virksomhed, og ofte er det en tidligere praktikplads, der har ledt til samarbejdet. I KEA’s studieordning for designteknologuddannelsen anbefales det, at det afsluttende eksamensprojekt svarende til 12 ECTS-point gennemføres i samarbejde med en virksomhed.
På skolerne bliver mange projekter formuleret i samarbejde med en virksomhed for at få en realistisk vinkel på skoleprojekterne. Der kan være flere grader af involvering fra virksomhedernes side, idet de nogle gange bidrager til opgaveformuleringen og andre gange bidrager i hele forløbet fra opgaveformulering, over vejledning til censorfunktion ved eksamen. For de studerende er det godt at arbejde sammen med en virksomhed om et projekt, fordi processen bliver mere realistisk, og de studerende lærer at arbejde inden for virksomhedens konceptuelle rammer. Til større projekter på TEKO er der ofte tilknyttet virksomheder, hvor de studerende skal udvikle designløsninger, der passer til brandets rammer og virksomhedens koncept. Virksomheder som Thelin, Bertoni, Samsøe & Samsøe og Nümph har deltaget i sådanne forløb, hvor den studerende bliver eksamineret med en repræsentant fra virksomheden til stede. Ud over virksomhedsrepræsentanten er der en underviser og en censor til stede, så virksomhederne har i disse tilfælde ikke en egentlig censorfunktion, men udtaler sig om den studerendes designløsning i forhold til virksomhedens koncept. Ifølge TEKO’s studieordning skal de studerende på overbygningen udføre og bestå et virksomhedsprojekt i slutningen af andet semester svarende til 12 ECTS-point. Projektet formuleres sammen med en given virksomhed, som skolen finder, og den studerende skal ved hjælp af information fra virksomheden udarbejde innovative løsningsforslag, som kan øge virksomhedens muligheder for at skabe nye forretningsområder. (39) På Designskolen Kolding er der tradition for at inddrage virksomheder direkte i undervisningsforløb, som arrangeres løbende af undervisere og institutledere. Dermed arbejder de studerende med virkelighedsnære designopgaver stillet af erhvervslivet. De studerende har mulighed for løbende at samarbejde med en virksomhed, og der indgår som minimum et virksomhedssamarbejde i studieplanen.
OM UNDERSØGELSEN
BESØG AF VIRKSOMHEDER
Jævnligt bliver aktører fra erhvervslivet inviteret ud på skolerne for at fortælle om branchen og om, hvordan virksomhederne fungerer. De studerende sætter stor pris på denne form for erhvervsinddragelse, da det giver et nutidigt billede af, hvordan erhvervslivet ser ud. På den måde får de studerende et indtryk af, hvad der rører sig i branchen, og hvad de kan forvente at komme ud i efter endt uddannelse. Desuden er det en god mulighed for virksomhederne til at få et indtryk af skolerne og tale med de studerende. EKSKURSIONER OG STUDIETURE
En anden måde at få kendskab til erhvervslivet på er at tage på virksomhedsbesøg. De enkelte klasser/hold tager ud på virksomheder i hele Danmark, og hører designere og chefer fortælle om arbejdet på den pågældende arbejdsplads. På den måde kan de studerende få en fornemmelse af arbejdsprocesserne i en virksomhed og få et indblik i jobmulighederne efter endt uddannelse. Studieture til udlandet i en uges tid er en væsentlig måde for de studerende til at få et indblik i modebranchens internationalisering. Ofte går studieturene til lande, hvor produktion af tøj foregår, fordi det ikke i Danmark er muligt at besøge store systuer. Derfor tager mange til Østeuropa, Kina, Indien eller lignende steder og ser, hvordan de danske designs bliver syet i udlandet. De fleste studerende får også muligheden for at komme på besøg hos producerende virksomheder, så de kan se produktionsforholdene i andre lande. Det er ikke en garanteret del af studieforløbene, men de fleste elever får muligheden for at tage med. Studieture kan også være i form af trendspotting-ture, hvor turen går til byer med særlige kvaliteter inden for international mode. Således har studerende fra TEKO været i New York, London, Berlin eller lignende for at spotte forskellige trends i gadebilledet. Idet tøjbranchen i dag er meget international, er det en stor
SIDE 60
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
fordel for de studerende at komme ud i verden og spotte trends i gadebilledet i hippe byer og komme ud til store fabrikker, hvor man kan se tøjet blive syet.
af denne type samarbejder, idet forskelle i studieordninger og studieplaner ofte lægger hindringer i vejen. Det skal dog nævnes, at der eksisterer samarbejder mellem CBS og Designskolen Kolding samt mellem CBS, DTU, RUC og Danmarks Designskole.
KONKURR ENCER
Nogle virksomheder indgår samarbejde med designuddannelserne i form af konkurrencer for de studerende. I disse tilfælde stiller virksomheden en opgave til de studerende, som så konkurrerer indbyrdes om den bedste designløsning. Konkurrencen bliver bedømt af den pågældende virksomhed, hvilket giver de studerende en fornemmelse af, hvad det er, erhvervslivet kræver af dem. I nogle tilfælde bliver de studerendes arbejde belønnet med en realisering af deres designs i virksomhedens kollektioner, hvilket gør, at vinderens navn bliver kendt i erhvervslivet. Et eksempel herpå er Triumphs konkurrence, hvor 70 skoler i hele verden konkurrerer om at designe det bedste sæt undertøj. Vinderens sæt bliver sat i produktion og krediteret med den studerendes navn på designet samt en pengepræmie. EVENTS
For at inddrage erhvervslivet i uddannelserne arrangerer skolerne ofte events, hvor modevirksomheder fra især nærområdet bliver inviteret ud på skolerne. Dermed får virksomhederne mulighed for at se skolernes placering og lokaler og møde de studerende. Virksomhederne får på den måde mulighed for at få et indtryk af skolerne samt, hvilken type dimittender der bliver uddannet fra stedet. At repræsentanter fra virksomhederne møder fysisk op giver desuden de studerende en enestående mulighed for at få et netværk og lære virksomhederne at kende. Disse events er ofte i form af modeshows, afgangsudstillinger, job-dating eller dimissionsarrangementer. SAMARBEJDE MED ANDRE U DDA N NELSER
I det foregående er beskrevet samarbejde mellem designuddannelser og erhvervslivet i form af virksomheder, men en anden måde hvorpå kommende designere kan få mere kommercielle og forretningsorienterede kompetencer er ved at samarbejde med helt andre uddannelser som f.eks. handelshøjskoler. På den måde kan designstuderende få indblik i den mere økonomiske og markedsføringsmæssige del af tøjproduktion og ikke kun i den æstetiske og formgivningsmæssige del. Der findes i dag ikke mange
OM UNDERSØGELSEN
Et mere langsigtet samarbejde mellem to forskellige uddannelser er den nyudbudte kandidatuddannelse i designledelse, som Designskolen Kolding udbyder i samarbejde med Syddansk Universitet, et eksempel på. Der findes også enkelte internationale samarbejder mellem designskoler og andre skoler, såsom et forløb på TEKO, hvor designere fra Japan sendte modetegninger til de danske konstruktionsstuderende, som skulle fortolke tegningerne og sy styles op. A F TAGE R PA N E L
Ud over at samarbejde med erhvervslivet i løbet af studieåret inddrager de fire skoler erhvervslivet i udviklingen af nye og forbedringen af eksisterende linjer og fag. På Danmarks Designskole har der gennem flere år været tilknyttet et erhvervspanel med repræsentanter fra danske modevirksomheder. Fra i år oprettes et aftagerpanel, som erstatter erhvervspanelet, ifølge Kulturministeriets bekendtgørelse om aftagerpaneler på ministeriets videregående uddannelser fra 2008. VIDENCENTR E OG KONSORTIER
En helt anden form for erhvervssamarbejde, som ikke har noget direkte at gøre med undervisningen af studerende på skolerne, er oprettelsen af videncentre. Gennem disse platforme skabes og distribueres viden inden for et bestemt område af modeverdenen. Det er udelukkende de undervisningsministerielle modeuddannelser, der har oprettet videncentre. Dog er Danmarks Designskole og Designskolen Kolding partnere i videncentrene. På TEKO er de tre videncentre TEKO Videncenter, Videncenter for Intelligente Tekstiler og Videncenter for Design & Business forankret. Gennem TEKO Videncenter kan branchen få efteruddannelse og tage kurser inden for relevante fagområder (uddybende beskrivelse findes i det kommende afsnit, “Efteruddannelse”). Videncenter for Intelligente Tekstiler er fysisk forankret på TEKO i Herning og formidler viden om mulighederne for at kombinere tekstiler med elektronik, it, overfladebehandling, medicin, nanoteknologi m.m. Videncenteret afholder
S I D E 61
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
DEL 3
konferencer, temamøder og individuel rådgivning til virksomheder inden for modebranchen. Desuden råder centeret over en virtuel videnbank i samarbejde med Innovation Lab i Århus, der gør det muligt for virksomheder og andre interesserede at følge med i udviklingen inden for intelligente tekstiler. Videncenter for Design & Business er for nyligt oprettet i samarbejde med KEA og har til formål at udvikle erhvervsrettede designuddannelser, der kombinerer viden om design med viden om bl.a. økonomi, innovation og CSR. Centeret udvikler især ny viden om modekommunikation, der kan bruges af virksomheder til at opnå international succes, samt ny viden om CSR, der er et voksende konkurrenceparameter, især inden for tekstilindustrien. Indsamling, kvalificering og formidling af viden om CSR og bæredygtigt design er samlet i Center for Responsible Design, som dermed fungerer som en del af Videncenter for Design & Business.
Gennem TEKO Videncenter tilbydes ligeledes en række åbne kurser for branchens ansatte inden for bl.a. Illustrator, Photoshop, fibermaterialer, stofkonstruktioner og indkøb. Desuden tilbyder videncenteret skræddersyede kurser til virksomheder, hvis de åbne kurser ikke kan opfylde virksomhedens behov.
På den kulturministerielle side af modeuddannelserne findes ikke videncentre, men derimod de to konsortier Modekonsortiet (MOKO) og Tekstilkonsortiet, der fungerer som tværfaglige platforme for viden og forskning. Begge konsortier ligger under Center for Designforskning, som er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskning ved Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. Modekonsortiet fungerer som platform for dansk modeforskning og har til formål at samle, generere og formidle viden inden for mode. MOKO er forankret på Danmarks Designskole og er organiseret som et samarbejde med Kunstindustrimuseet og Designskolen Kolding. Tekstilkonsortiet blev indviet i 2007 på Designskolen Kolding og har til formål at forske i og udbrede viden om tekstiler. EFTERU DDA N NELSE
En af de måder, hvorpå uddannelsessiden leverer viden til erhvervslivet, er gennem efteruddannelse af branchens medarbejdere. Det er kun de undervisningsministerielle skoler, der har tilbud om forskellige former for efteruddannelse, og ikke de kulturministerielle. KEA tilbyder løbende kurser, workshops og foredrag målrettet færdiguddannede beklædnings- og tekstildesignere. F.eks. tilbyder skolen kurser i computerprogrammer, som bliver benyttet i erhvervslivet, såsom Photoshop og Illustrator. Desuden tilbydes individuelle virksomhedskurser, som bliver tilrettelagt efter den enkelte virksomheds behov.
OM UNDERSØGELSEN
SIDE 62
MODEDESIGN OG FORRETNINGSSANS
NOTER
1. B E S K Æ F T I G E L S E S S TAT I S T I K 2 0 0 7, D E T E K N I S K E K V U - / M V U UDDANNELSER
20. R ES U LTAT KO N T R A K T, DA N M A R K S D ES I G N S KO L E 2 0 07-2 010, KULTURMINISTERIET 2007
2.DIMIT TENDUNDERSØGELSE 2008, DTU
21. R E S U L T A T K O N T R A K T, D A N M A R K S D ES I G N S KO L E 2 0 07-2 010, KULTURMINISTERIET 2007
3.BESK ÆFTIGELSESTAL, K A N D I D A T 2 0 0 7, W W W . C B S . D K/O M _CB S _C A M PUS/M EN U/ NOEGLETAL 4.BEC DESIGN. “I TRÅD MED T I D E N ”, B R A N C H E A N A LY S E N 2008 5.BRUGERDREVEN INNOVATION I DANSK MODE – DEN 5. GLOBALE MODEKLYNGE? FOR A 20 05, ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN 6. DANM ARKS DESIGNSKOLES DIMITTENDUNDERSØGELSE 2008 7. B E S K Æ F T I G E L DESIGNSKOLEN UNDERSØGELSE NES ARBEJDSSIT
SESRAPPORT – KOLDINGS EGEN AF K ANDIDATERUATION 2008
8 . H T T P : // K U L T U R M I N I S T E R I E T . DK/SW788.ASP 9. § 2, B E K N R . 42 4 A F 16/0 6/1989 O M U D D A N N EL S E INDEN FOR DESIGN 10. R ES U LTAT KO N T R A K T, DA N M A R K S D ES I G N S KO L E 2 0 07-2 010, KULTURMINISTERIET 2007 1 1 . H T T P : // W W W . D E S I G N SKOLENKOLDING.DK/INDEX. PHP?ID=7 12. “ U D D A N N E L S E S I N S T I T U T I O NERS SAMSPIL MED ERHVERVSLIVET – FR A UDDANNELSESUDBYD E R E T I L U D V I K L I N G S PA R T N E R E.” REGLAB 2006. 13. L O N E D A L S G A A R D, DSIGNSKOLEN KOLDING 14. P R A K T I K E VA LU ER I N G, DA N S K DESIGN CENTER
22. LONE DALSGA ARD, DESIGNSKOLEN KOLDING 2 3 . H T T P : // W W W . D E S I G N SKOLENKOLDING.DK/INDEX. PHP?ID=40 2 4 . H T T P : // W W W . T E K O . DK/HISTORIEN - OM-TEKO. A S P X ? I D =12 74 2 5 . H T T P : // W W W . B E C - D E S I G N . D K /I N D E X . P H P ? I D =15 01 26. BESK ÆFTIGELSESRAPPORT 2008, DIMIT TENDER FRA DE KUNSTNERISKE OG KULTURELLE UDDANNELSER UNDER KULTURMIN I S T ER I E T, KU R ( KU LT U R M I N I S T E RIETS REKTORER) 2 7. B E S K Æ F T I G E L S E S R A P P O R T 2008, DIMIT TENDER FRA DE KUNSTNERISKE OG KULTURELLE UDDANNELSER UNDER KULTURMIN I S T ER I E T, KU R ( KU LT U R M I N I S T E RIETS REKTORER) 28. BESK ÆFTIGELSESRAPPORT 2008, DIMIT TENDER FRA DE KUNSTNERISKE OG KULTURELLE UDDANNELSER UNDER KULTURMIN I S T ER I E T, KU R ( KU LT U R M I N I S T E RIETS REKTORER) 2 9. B E S K Æ F T I G E L S E S R A P P O R T 2008, DIMIT TENDER FRA DE KUNSTNERISKE OG KULTURELLE UDDANNELSER UNDER KULTURMIN I S T ER I E T, KU R ( KU LT U R M I N I S T E RIETS REKTORER) 3 0. B ES K Æ F T I G EL S ES R A P P O RT, DESIGNSKOLEN KOLDINGS EGEN UNDERSØGELSE AF K ANDIDATERNES ARBEJDSSITUATION 2008
15. B E C D ES I G N , I T R Å D M E D TIDEN, BR ANCHEANALYSEN 20 08
31. B E S K Æ F T I G E L S E S R A P P O R T 2008, DANM ARKS DESIGNSKOLES DIMITTENDUNDERSØGELSE 2008
16. EKS E M P L ER FR A P R O J EK T ER PÅ TEKO OG DANM ARKS DESIGNSKOLE
32. BESK ÆFTIGELSESRAPPORT 2008, DANM ARKS DESIGNSKOLES DIMITTENDUNDERSØGELSE 2008
18. M O D E ZO N E N , A N S Ø G N I N G TIL ERHVERVS- OG BYGGEST YRELSEN
33. B ES K Æ F T I G EL S ES R A P P O RT, DESIGNSKOLEN KOLDINGS EGEN UNDERSØGELSE AF K ANDIDATERNES ARBEJDSSITUATION 2008
1 9 . H T T P : // K U L T U R M I N I S T E R I E T . DK/SW798.ASP
34. BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2008, DIMIT TENDER FRA DE
SIDE 63
KUNSTNERISKE OG KULTURELLE UDDANNELSER UNDER KULTURMIN I S T ER I E T, KU R ( KU LT U R M I N I S T E RIETS REKTORER) 35. BESK ÆFTIGELSESRAPPORT 2008, DIMIT TENDER FRA DE KUNSTNERISKE OG KULTURELLE UDDANNELSER UNDER KULTURMIN I S T ER I E T, KU R ( KU LT U R M I N I S T E RIETS REKTORER) 36. INGRID SØE, TEKO 3 7. H T T P : // W W W . D E S I G N SKOLENKOLDING.DK/INDEX. P H P ? I D =149 2 38. SE STUDIEORDNING FOR INDUSTRIEL DESIGN 3 9. S E S T U D I E O R D N I N G F O R INDUSTRIEL DESIGN
Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Designskole i regi af Modezonen. Samarbejdet mellem modeuddannelser og modevirksomheder er vigtigt, hvis Danmark skal opnå status som international førende modeklynge. Gennem samarbejde får virksomhederne adgang til en sprudlende kunstnerisk kreativitet på uddannelserne og modestuderende får et indblik i den mere kommercielle del af modebranchen. Denne rapport undersøger kvalitativt de forskelligrettede holdninger, som modevirksomheder, modeuddannelser, studerende og offentlige institutioner kan have, når virksomheder skal engagere sig i uddannelsesmiljøer. Udover at give et dybdegående indblik i uddannelsen af modedesignere, munder rapporten ud i en række anbefalinger til, hvordan samarbejdet mellem modeuddannelser og erhvervsliv kan forbedres og udbygges.