Optagelsesfolder 2011: Bliv bachelor på Danmarks Designskole

Page 1

Designskole Optagelse

Design Din

Danmarks

Fremtid

p책

2011


01

Åbent Hus 2011 Kom og se Danmarks Designskole på Holmen, tal med studerende og undervisere – og få mere information om uddannelserne og optagelseskravene.


Optagelse 2011 På Danmarks Designskole får du en uddannelse, der ruster dig til en karriere som professionel designer. Vi giver mulighed for at du specialiserer dig med den kant og individualitet, du drømmer om – og vi stimulerer til tværfaglig udvikling og samarbejde, så du bliver i stand til at udvikle nye koncepter sammen med andre. Vi hjælper dig på vej til at finde den vinkel, der udfordrer og udvikler dit og dansk designs potentiale. Designuddannelsen er en fem-årig, højere, videregående uddannelse under Kulturministeriet. Den består af en tre-årig bacheloruddannelse og en to-årig kandidatuddannelse. Danmarks Designskole har 650 studerende og optager hvert år op til 105 nye designstuderende til bacheloruddannelsen med start september 2011. Derudover optager skolen op til 27 studerende på kunsthåndværkeruddannelsen på Bornholm. Den 15. marts 2011 kl. 12.00 er der frist for aflevering af ansøgningsskema via Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Læs mere om forløbet og krav her i folderen og på www.dkds.dk Danmarks Designskole inviterer desuden indenfor til Åbent Hus den 22. februar 2011 kl. 16–20.


02

Designuddannelse kan føre til… ph.d. i 3D-digital formgivning Flemming Tvede Hansen udvidede sin designuddannelse med en ph.d.-grad: ‘Min forskning er praksisbaseret, hvor jeg bringer mine egne eksperimenter med materialer og teknik ind i forskningen’. Danmarks Designskole er i 2010 akkrediteret som højere videregående uddannelse, så du kan tage din uddannelse på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau.

03

04


Tradition og nytænkning

Designere på højeste niveau

I mere end 135 år har Danmarks Designskole bidraget til udvikling af design og er i dag en moderne designskole, hvor drømme bliver til virkelighed. Lige meget hvilket materiale du arbejder i. Vi uddanner designere og kunsthåndværkere, der udvikler den hverdag, du dagligt møder, iklæder dig, bevæger dig rundt i og ser på skærmen. Vi beskæftiger os i dag med rigtig mange aspekter af design. Fra nyskabende former og teknik over kreative koncepter til erhvervsmæssige konsekvenser, designstrategier og bæredygtige muligheder. I uddannelsen på Danmarks Designskole møder du høj faglig standard, plads til fordybelse og rum til eksperimenter. Du får muligheden for at teste dine ideer i praksis med førende virksomheder, møde designforskning i verdensklasse og tilegne dig metoder, der giver det bedste grundlag for din karriere som designer. Skolen har gennem tiden udklækket mange af de designere, der har været med til at tegne billedet af dansk design, nationalt og international: Børge Mogensen, Hans Wegner, Jacob Jensen, Nanna Ditzel, Louise Campbell, Kasper Salto, Cecilie Manz, Jonas Hecksher, Baum Und Pferdgarten & mange mange flere. Vi bruger traditionen til at ruste dig til fremtiden.

Danmarks Designskole er i 2010 godkendt som højere uddannelsesinstitution. Vi har udviklet skolen, så du kan matche din uddannelse med internationale standarder og uddannes med en bachelor- og kandidatgrad i design. Vi har dermed også formelt bragt skolen på niveau med udenlandske designuniversiteter – så du har rigtigt gode muligheder for at tage dele af uddannelsen i udlandet eller videreuddanne dig med en ph.d.-grad.


05

06

07

Design kan føre til… prisvindende LED-belysning Tværfaglighed skaber ny designtænkning. Justyna Piotrowicz modtog Nationalbankens Hæderslegat for sit nytænkning af LEDbelysning og mundblæst glas. Repræsenteret på udstillingen Show How i London.


Designuddannelsens specialeområder

Uddannelsens byggeklodser

Fra mega-mussel til mega-pixel. Fra Wegner til web og virale kampagner. Design identificerer problemer og indkredser, analyserer og løser dem. Som designer er du med til at gøre andre menneskers liv bedre, smukkere, mere bæredygtigt, mere interaktivt, mere sikkert og ofte meget sjovere. Vi kombinerer i uddannelsen praktiske færdigheder, kunstneriske metoder og forskningsbaserede tilgange. Den praktiske kunnen udspiller sig i skolens meget fine værksteder, som muliggør eksperimentelt arbejde tæt på materialet. De kunstneriske metoder er synlige i vores undervisning, hvor formgivning altid er i fokus. Forskningsbasering betyder, at uddannelsen er funderet på solid teoretiske viden, og at den er i konstant udveksling med vores omverden i nye netværk og erhvervsrelevante samarbejdsformer. Du søger ind og optages på et af skolens specialeområder og starter på et fælles, samlet år primært med obligatoriske moduler. Fra det andet studieår vælger du moduler udbudt af skolens specialeområder:

1. del: Bacheloruddannelsen 1.–3. studieår På første år vil du følge en række obligatoriske moduler, som vi har sammensat for dig. På 2. og 3. år sammensætter du selv dit studium af valgfrie moduler. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt.

• • • • • • • •

Visuel Kommunikation Møbel- og Rumdesign Beklædningsdesign Tekstildesign Spil- og Interaktionsdesign Industriel Design Keramikdesign Production Design

Læs beskrivelser af specialeområderne: www.dkds.dk Du kan gå i dybden og fordybe dig med en skarp specialisering. Men du kan også skabe nye veje i tværgående samarbejder eller med forløb på andre specialeområder.

2. del: Kandidatuddannelsen 4.–5. studieår Kandidatuddannelsen består af valgfrie og obligatoriske moduler og afsluttes med et afgangsprojekt. Du har mulighed for at tage i praktik og på udveksling på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Du møder tre typer moduler på uddannelsen: Designprojekter udvikler dine evner til at løse konkrete opgaver inden for designområdet. Ofte i samarbejde med erhvervslivet, offentlige institutioner samt andre specialer, uddannelsesinstitutioner og fagligheder. I projekterne arbejder du meget selvstændigt – alene eller i teams. Målet er at kombinere teori, metode og praksis i konkrete designløsninger. Designteori og -metode giver dig viden om og forståelse af designfagets teorier og metoder. Designredskaber udvikler din forståelse for designfaglige redskaber, teknikker og materialer. Ud over at få gode ideer skal du kunne udføre dem sikkert og med styr på dine designredskaber.


08

Studieprojekt kan føre til… magasiner i stor skala Brugerstudier, interview, research og en bunke grafisk arbejde med skrifttyper, formater og udtryk. Matthias og Thomas tog studiemiljøet under professionel behandling og lancerede et studiemagasin i storformat: ‘Vi giver mikrofonen til aktuelle emner, andre studerende og interviewer de helt store designere, der gæster skolen – som f.eks. Mervyn Kurlansky, Tommy Hilfiger og mange andre’.

09

10


Et væksthus for deling af idéer, kreativ inspiration og professionelle samarbejder Danmarks Designskole flytter i februar 2011 til Holmen i København og byder velkommen i helt nye rammer i et unikt, kreativt studiemiljø, som ikke findes andre steder i landet. Din studieplads vil ligge dør om dør med andre kreative uddannelser i et dynamisk uddannelsescentrum, der bobler af kreativitet og innovation langt ud over havnebassinet. I dine første dage på studiet tager vi imod dig i et introforløb med rustur, hvor du kommer tæt på dine kommende medstuderende. Dit første år tilbringer du i den nyindrettede ‘Vandflyverhangar’, som danner rammen om de lange arbejdsdage, workshops, samarbejder og pauser på græsset. Efter første år kommer du ud på nye studiepladser tæt på din specialisering eller andre studerende med samme interesser – fordelt rundt om på skolens campus på Holmen. Du får 650 medstuderende på Danmarks Designskole og et væld af undervisere, forskere og gæsteundervisere i dit daglige netværk. Du er online over alt og har adgang til værksteder, printcenter, kantine, udstillingsrum, samlinger, cafe, et stort forskningsbibliotek og kreative frirum på skolen.


11

12

13 Design kan føre… verden rundt – fra Milano, Paris, New York til Kina og Stockholm På designuddannelsen møder du rejser, messer og udstillinger rundt om i hele verden. Ved Milano Møbelmesse 2010 var studerende Danmarks officielle designbloggere, mens studerende Martin Vallin brød igennem i et samarbejde med den italienske møbelgigant Cappellini.

14


Tæt på den boblende designproces På Danmarks Designskole sker mødet mellem materialer, akademisk og kunstnerisk metode og praksisbaseret forskning ‘ude på gulvet’. Vi afprøver din inspiration, idéer og kreativitet i praksis. På værkstedet udfolder du dig fra skitse og skærm til form og koncepter i 1:1-skala: • • • • • • • • • • • • • •

Trævæ rksted Metalværksted Serigrafi Model og Plast Tekstilværksted Beklædningsværksted Computerspil-laboratorium AV-værksted SuperFormLab Roland Academy digitalt 3D-printværksted Fotostudie Printcenter Lyslaboratorium Bibliotek for forskning erhverv og uddannelse

Vores værksteder giver plads til udfoldelse. Der er ikke langt fra fra idé til handling, fra prototype til præsentation – og fra dig til den hjælp, du har brug for til at udfolde dit talent og potentiale.


15

Design kan føre til… LEGOs designafdeling Brian Nielsen var på praktikophold hos LEGO og blev før sin afgang ansat i LEGOs Hero Factory. Brians afgangsprojekt var et computerspil, du kan printe og have med i lommen.

16

17

18 Design kan føre til… velgørende Production Design Fire studerende fra Production Design fik frie rammer til at skabe en storstilet scenografi til støttekoncerten for organisationen Danner, der var vildt begejstret for samarbejdet: ‘De udgør jo hele den visuelle ramme i koncertsalen i Tivoli. De fire har håndteret hele opsætningen mere professionelt, end vi kunne forvente af nogen’.


Design og samarbejder der forandrer verden På Danmarks Designskole giver vi plads til begejstring, idéer og ny viden. Vi fylder din værktøjskasse og arbejder konstant på at udvide dit netværk og mulighederne i din uddannelse. Vi har derfor opbygget et tæt samarbejde med den verden, du skal agere i som designer: Projekter med erhvervslivet > Opgaver stilles ofte i samarbejde med virksomheder og organisationer. Fra Royal Copenhagen. Klimaog Energiministeriet og servicesektoren til ChoosEv Elbiler, Post Danmark og internationale firmaer som Johnson & Johnson. Praktik > Vi har praktikaftaler med de største, de mest innovative og de helt nye. Tag i praktik i offentlige og private virksomheder. Fra Fritz Hansen, H&M, Bosch og Alexander McQueen til Lego, 1508, Mindlab og Femmes Regionales. Åbne foredrag og workshops med branchen > Vi sørger for, at du får nye input om danske og internationale redskaber, trends og metoder. I 2010 via åbne events med Ross Lovegrove, IDEO, Tommy Hilfiger, Davis & Shrigley, Wolff Olins og mange mange flere. Matchmaking med erhvervslivet > Få hjælp og inspiration til dine karrierevalgvalg. Op til 75 karrierevejledere fra hele bredden af dansk design- og erhvervsliv står parat til at følge dig som din faglige sidemand med 1:1-sparring i et fagligt partnerskab gennem uddannelsen.

DesignVagt > Vi underviser i iværksætteri og designjura og inviterer hver måned til DesignVagt, hvor Patent- og Varemærkestyrelsen giver vejledning om designbeskyttelse, -ret og -jura. International udveksling > Design fair trade i Marokko eller tag på udveksling i Norden. Vi sender studerende på udstillinger og messer over hele verden. Fra Stockholm, New York og Milano til Marrakech, Beijing og Shanghai. Find inspiration fra hele det global verdenskort via udveksling, partnerinstitutioner og udviklingsprojekter. Mød andre fagligheder > Som designer skal du kunne samarbejde med en lang række fagligheder. Vi bringer dette møde ind på din uddannelse via forløb med bl.a. CBS, DTU, spiluddannelsen DADIU, CIID, Filmskolen og skoler i udlandet. Forskning og innovation > Bæredygtig mode, computerspil eller brugerdreven tilgang til Alzheimers og affaldshåndtering. Forskning og uddannelse smelter sammen, så du får en værktøjskasse, der kan skabe nye innovative løsninger i erhvervslivet. Aftagerpanel > Hummel, Henning Larsen Architects, Red Associates, Dansk Erhverv m.fl. Fremtrædende erhvervs- og designledere er med til at sikre uddannelsens tætte relation til aftagerne og arbejdsmarkedet.


19

20

21

22

Design kan føre til… innovativ designledelse i Marokko Studerende fra Danmarks Designskole står bag et samarbejde og workshops, der vokser til et nyt Fair Tradeprojekt i Marokko. Projektet giver lokale kvindelige kunsthåndværkere idé- og udviklingshjælp – og ruster dem til at lave deres egen selvhjulpne designeksport i samarbejde med Danmarks Designskole.

Penguin Army kan føre til… en pingvinhær og nyt design til SKAT Sille Krukov stod i sin studietid bag miljøbevægelsen Penguin Army, der brød igennem til finalen ved verdens største designpris INDEX:award. I sit afgangsprojekt tog hun fat i adfærdsændrende og problemløsende design – design af det danske skattesystem til unge.


Hvad kan jeg blive? Som designer fra Danmarks Designskole kan du søge mange forskellige job. Der er et væld af spændende virksomheder og nye samarbejder, der venter på dig. I flere og flere brancher og processer er der brug for designere, der kan vise nye veje og tænke nyt. Vores nyuddannede designere finder arbejde inden for en lang række områder, hvor design, nytænkning, research og innovation spiller en rolle. Inden for designverdenen, erhvervslivet eller den offentlige sektor. F.eks. i større virksomheder, et etableret designfirma, web- eller medievirksomheder, film-, TV- og spilbranchen, i reklamebranchen, produktionsvirksomheder eller i kommunikations- og designrådgivning. Andre finder på helt nye former for firmaer, kloge klynger og nye netværk. Vi holder øje med beskæftigelsestallene og hjælper dig med vejledning igennem studiet. Vi tilbyder blandt andet en helt unik karrierevejledning – der styrker båndet mellem studie- og jobliv. Her står op til 75 designkyndige hentet i det danske erhvervsliv, designbranchen og vidensmiljøer parat som personlige og professionelle sparringspartnere for skolens studerende.


01 Martin Vallin Møbel- og Rumdesign ‘Let them eat cake’ 02 Maria Hviid Bengtson Visuel Kommunikation ‘EXLIBRIS REVISITED’ 03 Flemming Tvede Hansen Ph.d. Keramikdesign ‘Materialedreven 3d digital formgivning’ 04 Annakarin Lundgren Beklædningsdesign ‘I like to remember things my own way’ 05 Lena Vogelius Møbel- og Rumdesign ‘Dis[play]’ 06 Ane Pilegaard Sørensen Production Design ‘Rum og værk – Kunstudstillingens visuelle konstruktioner’ 07 Justyna Piotrowicz Keramik- og Glasdesign ‘Luminaire’ 08 Matthias Horneman- Thielcke og Thomas Casander Jeppesen Visuel Kommunikation ‘Showgun Cronicle’ 09 Sarah Busk Tekstildesign ‘Mellemrum’

10 Laura Maria Ratschau Bekkersgaard Nielsen Tekstildesign ‘Sound and vision’ 11 Studieindtryk Præsentation af interaktivt framework. 12 Felicia Bang Production Design ‘Det Jiddische Politiforbund’ 13 Martin Johan Aamand Vallin Møbel- og Rumdesign ‘The Secret Club House’ 14 Helene Ravnsbjerg Keis Keramik- og Glasdesign ‘Mellem kunst og design’ 15 Brian Nielsen Industriel Design ‘ENFOLDED’ 16 Mathias Stilling Ambus Visuel Kommunikation ‘Tap, E - En visuel identitet’ 17 Liv Flindt Mathiesen Industriel Design ‘SPIN®’ 18 Studieindtryk Production Design 19 Thea Grastrup-Hansen Tekstildesign ‘Lydregulerende udsmykning’


20 Caroline Wilkenschildt Fossum Beklædningsdesign ‘Dydens Fald’

30 Disa Ingegerd Holgersson Visuel Kommunikation ‘Fel’

21 Designledelse Tværfagligt udviklingsprojekt ‘The Marocco Project’

31 Anne Birkjær Bitsch Beklædningsdesign ‘Adieu’

22 Sille Krukow Visuel Kommunikation

32 Tværfagligt udviklingsprojekt ‘Klimakjolen/ The Pollution dress’

23 Tobias Noe Harboe Beklædningsdesign ‘Innovating Sustainable Fashion Award’

33 Studieindtryk Spil- og Interaktionsdesign

24 Maya Fabrin Born Tekstildesign ‘ERSILIA’

34 Rune Rex Industriel Design ‘Medical Packaging for all’

25 Ida Sejlund og Louise Havndrup Schmidt Visuel Kommunikation ‘Hej’

35 Ditte Sine Maigaard Tekstildesign ‘Split Personality’

26 Christina Lindergård-Bentzen Tekstildesign ‘Soft City’ 27 ‘FAQ’ Danmarks Designskoles Afgangsudstilling 2010 28 Eric Norman Stevenson Keramik- og Glasdesign ‘20x20x20’ 29 Marie-Louise Rathje Production Design ‘Den lille pige med svovlstikkerne’

36 Rune Rex og Sylvia Holthen Industriel Design 37 Jesper Skovsted Industriel Design ‘ORB: The Circle of Power’ 38 Tone Juni Lorvik Keramik- og Glasdesign ‘Betongens möjligheter’ 39 Jens Dan Johansen og Lars Rubæk Johansen Visuel Kommunikation ‘Optagelsesfolder 2011’


Optagelse på Danmarks Designskole Danmarks Designskole optager nye studerende én gang om året. Her finder du vejledning og tidsfrister til optagelsesforløbet på skolen. Din vej til uddannelsen som designer ved Danmarks Designskole starter med din KOT-ansøgning. Her vurderer vi, om du opfylder de formelle adgangskrav. Gør du det, skal du løse en stillet hjemmeopgave. Består du hjemmeopgaven, indkaldes du til en samtale. Hvis du er blandt de 105 som har opnået det bedste resultat i optagelsesforløbet, modtager du i juli måned et tilbud om en studieplads. De fire trin til designuddannelsen:

A c

B D

KOT-ansøgning

Hjemmeopgave

Samtale

Studieplads


23

24

Design kan føre til… bæredygtigt design på toppen af podiet Danmarks Designskole viser vejen inden for bæredygtigt design. Skolen markerer sig i konkurrencer, på podierne og som prisvindere over hele verden.

25


KOT ansøgning Du skal søge om optagelse på Danmarks Designskole gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan søge med digital signatur via www.optagelse.dk eller du kan sende os KOT-ansøgningen med posten. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 15. marts 2011 kl. 12.00. Din ansøgning skal indeholde: • Et KOT-ansøgningsskema. • Et KOT-prioriteringsskema, hvis vi er din 1. prioritet. • En kopi af eksamensbeviset for din adgangsgivende eksamen eller din dispensationsansøgning for adgangsgivende eksamen. NB: Består du din adgangsgivende eksamen i sommeren 2011, skal du sende os dit eksamensbevis så det er os i hænde senest den 5. juli 2011. Danmarks Designskole og Designskolen Kolding Hvis du søger om optagelse på både Danmarks Designskole og Designskolen Kolding skal du sende et KOTansøgningsskema til begge skoler, men du skal kun sende din besvarelse af hjemmeopgaven til den skole du har prioriteret højest.

Studieretning Det er vigtigt at du skriver hvilket specialeområde du ønsker at specialisere dig indenfor. Det gør du i punkt 3 (studieretning) på KOT-skemaet. Vi udbyder følgende specialeområder: • Visuel Kommunikation • Møbel- og Rumdesign • Beklædningsdesign • Tekstildesign • Spil- og Interaktionsdesign • Industriel Design • Keramikdesign • Production Design Læs beskrivelser af specialeområderne på www.dkds.dk Standby-plads På KOT-skemaet har du mulighed for at søge en standby-plads (punkt 3). Hvis du bliver tildelt en standby-plads, vil du ikke blive tilbudt en studieplads på uddannelser du har prioriteret lavere. Du kan blive tilbudt en studieplads med start i september 2011 helt frem til den 25. august 2011. Bliver du ikke tilbudt en studieplads i 2011, er du sikret en plads i 2012 under forudsætning af, at du sender os en ny KOTansøgning i 2012. Hvis du siger nej til den studieplads du bliver tilbudt, mister du tilsagnet om en studieplads i 2012. Du kan altså ikke reservere en studieplads til næste år.


26

27

28

Design kan føre til… cutting edge udstillinger Slip kreativiteten løs i rå rammer. På Danmarks Designskole kan du udvikle dit potentiale med højt til loftet. Årets afgangsudstillinger er i 2009 og 2010 designet i fællesskab med tre nyuddannede designere. De tre, der kalder deres nye bureau Surplus Wonder har sammen med skolen skabt helt nye udstillinger, der tiltrækker erhverv, branche og det designsultne publikum til de rå industrihaller på Carlsberg-området i København.


Ansøgning med adgangsgivende eksamen Følgende eksaminer er adgangsgivende: • Studentereksamen (stx) • Højere forberedelseseksamen (hf) • Højere handelseksamen (hhx) • Højere teknisk eksamen (htx) • Særligt forløb for fremmed sprogede (GIF) • Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Europæisk Baccalaureat (EB) • International Baccalaureat (IB) eller Option International (OIB) • Udenlandsk eksamen m.v., som Danmark har anerkendt som ligestillet med en adgangsgivende eksamen herunder studentereksaminer fra andre EU-lande samt fra EØS-lande. Du kan læse mere om udenlandske eksaminer på www.iu.dk

2.

En besvarelse af følgende opgave: ‘Udarbejd en refleksion i ord og billeder over et af dine egne designprojekter sammenlignet med et tilsvarende, du har kendskab til’. Besvarelsen må højest fylde 3 A4-sider med følgende fordeling: 1 A4-side med tekst og 2 A4-sider med illustrationer (fotografier, skitser, tegninger). Vurdering af dispensationsansøgningen

Dispensationsansøgningerne vurderes af undervisere fra Danmarks Designskole.

Vi stiller ikke krav til karaktergennemsnittet i din adgangsgivende eksamen. Den skal blot være bestået.

Har du fået bevilget dispensation for den adgangsgivende eksamen i 2008, 2009 eller 2010, skal du ikke lave en ny dispensationsansøgning. Sammen med din KOT-ansøgning skal du sende os en kopi af det brev, hvori du fik dispensation.

Ansøgning med dispensation fra adgangsgivende eksamen

Afhentning af dispensationsansøgning

Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du søge dispensation. Dispensationsansøgningen skal indsendes sammen med din KOT-ansøgning og skal indeholde:

Du kan hente din dispensationsansøgning på Danmarks Designskole fra den 24. marts–27. maj. Materiale, der ikke er afhentet, vil herefter blive destrueret.

1.

Dokumentation for egen produktion. Dokumentationen kan være i form af originale designprojekter eller billeder af dem. Den må højest fylde 5 sider i valgfrit format, dog max A3. Siderne skal være forsynet med korte, forklarende tekster.

Svar Efter den 15. marts vurderer vi alle KOT-ansøgninger. Har du adgangsgrundlaget i orden, sender vi dig et brev med et deltagernummer som du skal bruge i resten af optagelsesforløbet.


29

30

14


Hjemmeopgaven I hjemmeopgaven får du stillet en designopgave, som du har 14 dage til at besvare. Opgaven offentliggøres på Danmarks Designskoles hjemmeside den 25. marts 2011 kl. 12.00. Du kan også hente den på skolen. Du kan aflevere din hjemmeopgave enten analogt eller digitalt. Din besvarelse af hjemmeopgaven skal fylde mindst 15 og højest 25 sider. Analog aflevering Vælger du analog aflevering, skal du sende eller aflevere din hjemmeopgave til Danmarks Designskole. Du må aflevere din hjemmeopgave i valgfrit format, dog max A3. Digital aflevering Vælger du digital aflevering, skal du sende en mail med din hjemmeopgave som vedhæftede filer til følgende adresse: hjemmeopgave11@dkds.dk. Husk at skrive dit deltagernummer i emnefeltet. Du får et auto-svar når vi har modtaget din mail. Din samlede besvarelse må ikke fylde mere end 30 Mb – fordelt på max 3 mails, der hver kan fylde op til 10 Mb. Består din aflevering af tekst og billeder, skal det afleveres i PDF for mat. Består din aflevering af levende billeder, skal det afleveres i MPEG4 format, som Quicktime MOV eller Microsoft AVI videotyper.

Hotline Har du tekniske problemer med den digitale aflevering, kan du i perioden 4.–8. april kl. 10.00–16.00 kontakte vores hotline. Du vil få oplyst telefonnumrene til vores hotline i brevet med dit deltagernummer. Afleveringsfrist Din besvarelse skal være os i hænde senest den 8. april 2011 kl. 12.00. Modtager vi opgaven efter afleveringsfristen, vil den ikke blive bedømt, og du går ikke videre i optagelsesforløbet. Svar Senest den 4. maj 2011 får du svar på, om du har bestået hjemmeopgaven. Hvis du har bestået, bliver du inviteret til en samtale på skolen. Afhentning af hjemmeopgaven Den 23.–27. maj kan du hente din besvarelse. Opgaver, der ikke er afhentet, vil herefter blive destrueret.


31

32

33 Praktik kan føre til… internationale spilsuccesser For designstuderende Stine og Benjamin gav praktikken hos firmaet bag Max & The Magic Marker en ekstra oplevelse, da firmaet brød gennem internationalt. ‘Jeg er selvfølgelig stolt over, at et spil jeg har været del af, er blevet så godt modtaget og har vundet priser rundt omkring i verden. For mig personligt er det dog den erfaring, jeg har fået af min tid hos Press Play, der betyder mest’.


Samtalen

Studieplads

Samtalerne finder sted i perioden 10.–13. maj 2011. Samtalen varer ca. 20 minutter. Her skal du medbringe 1–3 designarbejder af egen produktion, som sammen med din besvarelse af hjemmeopgaven vil danne grundlaget for samtalen.

Hvis vi tilbyder dig en studieplads, får du et optagelsesbrev fra os den 30. juli 2011. Ønsker du at tage imod studiepladsen skal du senest den 18. august 2011 bekræfte over for os, at du accepterer pladsen. Hvis du ikke accepterer pladsen, vil den blive tilbudt en anden ansøger.

Svar Senest den 25. maj 2011 får du svar på, om du er kvalificeret til optagelse. Du skal være opmærksom på, at selv om du er kvalificeret til optagelse, er det ikke sikkert du bliver tilbudt en studieplads. Vi har 105 studiepladser som vi tilbyder til de 105 ansøgere der er bedst kvalificerede.

Standby-plads Hvis du bliver tilbudt en standby-plads, får du et brev fra os den 30. juli 2011. Med en standby-plads står du på venteliste og kan blive tilbudt en studieplads frem til den 25. august 2011. Bliver du ikke tilbudt en studieplads i 2011, er du garanteret en plads i 2012, hvis du sender os en ny KOT-ansøgning 2012.


34

35

36 Design kan føre til… EXPO i Kina De internationale muligheder starter på uddannelsen: Rune Rex og Sylvia Holthen var i 2010 repræsentanter for Danmark på udstillingen Creative North ‘brugerorienteret velfærdsdesign’ på EXPO i Shanghai.


Sprogkrav

Kandidatreglen og 3.-gangsreglen

Undervisningen på bacheloruddannelsen foregår på dansk. Derfor skal du beherske dansk både mundtligt og skriftligt på højt niveau for at kunne gennemføre uddannelsen. Udenlandske ansøgere der ikke har dansk i den adgangsgivende eksamen, skal bestå en prøve i dansk. Danmarks Designskole godkender ‘Studieprøve i dansk som fremmedsprog for voksne udlændinge’ (kaldet ‘Studieprøven’). Den skal bestås i alle fire discipliner minimum med karakteren 2. Med KOT-ansøgningen skal du vedlægge dokumentation for, at studieprøven er bestået. Er du tilmeldt studieprøven i maj-juni 2011, skal du sammen med KOT-skemaet sende dokumentation for tilmeldingen. Senest den 5. juli 2011, skal vi have modtaget dokumentation for at du har bestået studieprøven. Nordiske ansøgere, der har haft dansk, svensk eller norsk i den adgangsgivende eksamen er undtaget fra denne regel.

Ansøgere, der allerede har afsluttet én kandidatuddannelse, kan kun optages, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse med adgangsbegrænsning uden at tage den afsluttende eksamen. Dispensationsmuligheder Hvis særlige forhold gør sig gældende har du mulighed for at søge dispensation fra sprogkravet, kandidatreglen eller 3.-gangsreglen. Dispensationen skal være skriftlig og begrundet og skal vedlægges dit KOT-skema sammen med eventuel dokumentation. Særlige hensyn Ved visse former for handicap kan skolen tage særlige hensyn under optagelsesforløbet. Hvis du søger om, at vi udviser særlige hensyn, skal du i din ansøgning vedlægge den nødvendige dokumentation. Ansøgning skal være skolen i hænde senest den 15. marts 2011 kl. 12.00.


37 Design kan føre til… bedre miljø ‘Hvor det i det 20. århundrede var Wegner, Utzon, Jacobsen, Henningsen der gjorde dansk design verdensberømt, så kan det blive jer, der bliver det 21. århundredes danske pionerer inden for grønt design!’ – Klima- og Energiminister Lykke Friis overrakte i 2010 priser til bedste design for el-ladestandere på Danmarks Designskole.

38

04


Talent og Potentiale Du bliver optaget på baggrund af en bedømmelse af dit talent og dit udviklingspotentiale som designer. Det gør vi ved at se på din evne til at: • • • •

Undersøge og registrere Frembringe og udvikle ideer Behandle og udvikle form, materiale og funktion Formidle og kommunikere

Undersøge og registrere betyder, at du skal vise din evne til at undersøge baggrunden for en designproblematik. Du skal også vise at du kan registrere eller fremvise det du har undersøgt og fundet ud af. Frembringe og udvikle ideer betyder, at du skal kunne få ideer og udvikle dem frem mod et konkret forslag. Det betyder også at du skal kunne analysere og vise hvordan du vælger og fravælger ideer. Behandle og udvikle form, materiale og funktion betyder at du skal kunne formgive konkret og originalt ved hjælp af forskellige teknikker og medier. Formidle og kommunikere betyder, at du skal kunne vise, hvordan du har arbejdet, og hvad du er kommet frem til. Du må meget gerne vise, hvorfor din idé er god, hvorfor du har valgt at udforme den som du har – og hvorfor du har valgt/fravalgt form, farve, materiale, størrelse m.m.


Give dig svar om optagelse * Med forbehold for ændringer

Give dig resultatet af samtalen

Give dig resultatet af hjemmeopgaven

Frigivelse af hjemmeopgaven på skolens hjemmeside (www.dkds.dk)

Frister vi skal overholde:

18. august 2011 kl. 12.00

Bekræfte at du accepterer tilbuddet om en studieplads

Indsende dokumentation for bestået sprogprøve

5. juli 2011 kl. 12.00 30. juli 2011*

Indsende dokumentation for bestået adgangsgivende eksamen

Samtaler

5. juli 2011 kl. 12.00

25. maj 2011

10.–13. maj 2011

4. maj 2011

8. april 2011 kl. 12.00

Aflevere hjemmeopgave

Ansøgningsfrist

15. marts 2011 kl. 12.00 25. marts 2011 kl. 12.00

Frister du skal overholde:


Spørg os Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Sofie Hee Thornberg: sht@dkds.dk, 35 27 75 14 Ole Sørensen: oso@dkds.dk, 35 27 75 16 Danmarks Designskole Studieadministrationen Philip de Langes Allé 10 DK-1435 København K Alle hverdage: 10–14 Onsdag: Lukket Tel +45 35 27 75 00 Fax +45 35 27 76 00 www.dkds.dk

39


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.