Unge Forskere Junior Katalog 2017/18

Page 1

2017/18 Inspirationskatalog til dig, der underviser i naturfag i grundskolen

Vind med hjernen Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence TEMA: Fællesfaglige fokusområder

Inddrag Unge Forskere i et fællesfagligt undervisningsforløb, og bring den naturvidenskabelige arbejdsmetode i spil

ungeforskere.dk


14.

TEMA: Fællesfaglige fokusområder

Kolofon Indholdsredaktion: Katrine Bruhn Holck, Johanne Schmith, Lene Christensen og Esther Elmholt Redaktion: Anne Viberg Pedersen Layout: Rikke Blicher Foto: Sanne Vils Axelsen og Pelle Rink Du er meget velkommen til at kontakte os i Unge Forskere, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller gode ideer. info@ungeforskere.dk facebook.com/ungeforskere ungeforskere.dk Tryk: PE Offset Udgivet af: Astra, Dampfærgevej 27-29 st. tv., 2100 København Ø astra.dk


Indhold 4.

Velkommen til Unge Forskere

6.

Hvad er Unge Forskere?

8.

Hvad sker hvornår?

10.

Unge Forskere - en del af naturfagsundervisningen

12.

Unge Forskere og naturvidenskabelig arbejdsmetode

14.

TEMA: Fællesfaglige fokusområder

16.

Min Vildeste Ide

18.

30 år med gode ideer

20.

Hvad kan man vinde?

22.

Finale i Forum 2018

10.

Unge Forskere - en del af naturfagsundervisningen

24.

Præmieoverrækkelse på Bremen

27.

Tak til alle jer, der gør det muligt


Vind med hjernen

Unge Forskere Junior 2017/18

Velkommen til Unge Forskere Få udfordrende, sjove og inspirerende oplevelser med naturfag, når vi for 30. gang inviterer til Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence.

“At være med i Unge Forskere giver én et kæmpestort boost af selvtillid. Og så giver det virkelig mod på at fortsætte med at forske.” Jakob List Hummelgaard, samlet vinder af Unge Forskere Junior, 2014

4


Gør dine elever til Unge Forskere

“Det er virkelig vildt. Jeg er meget beæret over, at jeg er udnævnt til den samlede vinder af Unge Forskere.

Konkurrencen giver alle elever uanset klassetrin mulighed for at arbejde med den naturvidenskabelige arbejdsmetode og undervejs få deres ideer ud i den virkelige verden. Både du og eleverne får mulighed for at skabe værdifulde kontakter med andre science-interesserede. Vinderne af konkurrencen findes hvert år i april til et brag af en finale i Forum.

Jeg synes, det er en rigtig fed oplevelse at deltage, og jeg glæder mig til at komme til udlandet og deltage i endnu en konkurrence.”

Eleverne kan vinde kontante præmier for over 300.000 kr. og særlige sponsorpræmier - f.eks. en tur til en spændende science-seværdighed i Danmark med hele klassen eller et besøg i et moderne laboratorium.

Frederikke Uldahl, samlet vinder af Unge Forskere Junior, 2016

5


Vind med hjernen ”Det var vildt, vildt inspirerende at være med i Unge Forskere. Det var rigtig spændende at følge en elev, som gik hele vejen til finalen. Jeg kan næsten sige, at det var en af de største oplevelser, jeg har haft som fysiklærer.” Steen Petersen, lærer på Vinding Skole

Skab motivation

Hvis du skal gennemføre et undervisningsforløb med fokus på den naturvidenskabelige arbejdsmetode, er Unge Forskere måske noget for din klasse. Brug pengepræmierne, konkurrenceelementet og følelsen af at gøre en forskel til at motivere eleverne, når de arbejder selvstændigt med deres ideer og fører dem ud i virkeligheden. Hvis du griber udfordringen, står Unge Forskere klar med landets dygtigste fagfolk til at anerkende elevernes indsats.


Unge Forskere Junior 2017/18

Hvad er Unge Forskere? Unge Forskere er den naturvidenskabelige arbejdsmetode i sin bedste form - for hele klassen.

Elevernes Unge Forskere-projekter tilmeldes i en af tre kategorier:

Konkurrencen er delt i to hovedspor - Unge Forskere Junior for elever i grundskolen og Unge Forskere Senior for elever på en ungdomsuddannelse. Unge Forskere Junior er for grundskoleelever fra 0. - 10. klasse. Eleverne deltager med et naturfagligt projekt, hvor fokus er på den naturvidenskabelige arbejdsmetode, den innovative ide, formidlingen og et slutprodukt i form af en skriftlig projektrapport. Du kan tilmelde elever enkeltvis eller i hold på op til tre elever. Selv om hele klassen arbejder med Unge Forskere, behøver alle ikke at deltage i konkurrencen.

∙ Technology: For teknologiske projekter. Kategorien egner sig især til fagene natur/teknologi, fysik/kemi, biologi, geografi og håndværk og design. ∙ Life science: For projekter med emner inden for f.eks. sundhed og kroppen eller naturen omkring os. Kategorien egner sig især til fagene natur/teknologi, biologi, geografi og kemi.

Unge Forskere Junior kan bruges som en del af den daglige naturfagsundervisning, indarbejdes i et fællesfagligt undervisningsforløb, fungere som valgfag eller bruges som differentieret undervisning for særligt motiverede elever. Alle grundskoleelever kan også tilmelde sig Min Vildeste Ide - en konkurrence målrettet yngre elever, hvor slutproduktet er en tegning. Min Vildeste Ide kan være en del af den daglige naturfagsundervisning - især i indskolingen og på mellemtrinnet. Dog deltager eleverne enkeltvis i konkurrencen med hver sin tegning.

∙ Physical Science: For projekter med emner inden for f.eks. astronomi, datalogi eller Jordens opbygning. Kategorien egner sig især til fagene natur/teknologi, matematik, geografi og fysik. Kategorierne favner bredt og inviterer til at tænke på tværs af fagene. Du kan også inddrage andre fag som dansk, matematik og idræt eller tværfaglige emner som innovation og entreprenørskab.

Vurderingskriterier De tilmeldte projekter vurderes samlet på: • Den gode ide • Præsentation • Den naturvidenskabelige arbejdsmetode Læs mere om vurderingskriterierne på ungeforskere.dk/kriterier

“I er med til at udfordre og forbedre den eksisterende videnskab. Selv om I ikke engang er færdige med jeres uddannelse, har I fantasi og mod til at forestille jer en bedre, mere mangfoldig og sjovere verden. I giver os håb.” H.K.H. Prins Joachim, protektor for Unge Forskere

7


Vigtig viden

Hvad sker hvornår? Få et overblik over, hvordan du kan strukturere dit Unge Forskere-forløb, og se hvilke datoer, du skal huske.

1

2

Forberedelse I den første halvdel af skoleåret er der tid til, at eleverne kan brainstorme, danne grupper og finde et emne, de kan gå i dybden med. De kan udføre forsøg, lave modeller og skrive rapporter. Find inspiration til at strukturere projektarbejdet i undervisningsmaterialet på ungeforskere.dk

3

Tilmeld projektet senest 28. februar 2018 Det er din opgave som lærer at tilmelde projekterne på nettet - det er nemt og hurtigt. Kort tid efter modtager de udvalgte projekter en invitation til semifinalerne.

4

Udtaget til semifinalen? Finpuds projekterne, udarbejd posters og hjælp eventuelt eleverne med at lave modeller, som de kan tale ud fra, når de skal præsentere deres projekt for jurymedlemmerne til semifinalerne.

5

Lokale semifinaler i marts 2018 En forjury udvælger de bedste projekter, som går videre til de lokale semifinaler. Her fremlægger eleverne deres projekt, og fagjuryen udvælger de projekter, som går videre til finalen.

6

Finpudsning Med finalepladsen følger vejledende feedback fra juryen. I løbet af april måned kan finalisterne finpudse deres projekter og øve deres præsentationer, så de er helt klar til at stå over for juryen til finalen.

Sidste tilmeldingsfrist til Unge Forskere er 28. februar 2018, men du kan tilmelde projekterne, så snart de er klar. Tag hul på Unge Forskere under Naturvidenskabsfestival 150.000 børn og unge fejrer naturvidenskaben i uge 39, hvor den landsdækkende Naturvidenskabsfestival afholdes. I 2017 har Naturvidenskabsfestival temaet Min nye Verden, der lægger op til at bruge naturvidenskab til at skabe nye løsninger på lokale og globale problemstillinger. Brug uge 39 til at kickstarte jeres Unge Forskere-forløb med hele klassen. Har du brug for materialer til at gøre uge 39 til noget helt særligt, så har du mulighed for at søge op til 15.000 kr. fra Nordeafondens naturvidenskabelige festivalpulje. Se mere på naturvidenskabsfestival.dk/søgpenge

7

8

Kickstart dit projekt i uge 39 Naturvidenskabsfestival i uge 39 er en oplagt mulighed for at udforske og teste elevernes ideer, som I kan deltage med i Unge Forskere.

Finale 22. - 24. april 2018

Finalen afholdes ved Science i Forum i København og strækker sig over tre dage. Der er program for både finaledeltagere og deres tilmeldte lærere.


Undgå at misse en deadline Tilmeld dig nyhedsbrevet på ungeforskere.dk eller like os på facebook.com/ungeforskere, hvor du kan holde dig opdateret om de aktiviteter, der foregår i Unge Forskere.

Semifinaler over hele landet

Mød Unge Forskere

Blandt de mere end 1.000 indsendte projekter udvælger juryen 100 juniorprojekter til at deltage i semifinalerne.

Bliv klogere på, hvordan du kan bruge Unge Forskere i din undervisning. Få en lærerambassadør ud på din skole, eller tilmeld dig en workshop - f.eks. på Big Bangkonferencen eller under en af vores semifinaler.

Juryen udvælger kun de bedste projekter uden hensyn til geografi, og derfor kan det i enkelte tilfælde forekomme, at man bliver flyttet til en semifinale uden for hjemregionen. Men vi gør vores bedste for, at du og eleverne kommer til en semifinale så tæt på jeres skole som muligt.

Hold dig opdateret om kommende arrangementer på ungeforskere.dk/mød-unge-forskere

Kom til åbent hus til semifinalerne Besøg en af de regionale semifinaler med din klasse, og bliv inspireret af de dygtige semifinalister. Se mere på ungeforskere.dk

9


Vigtig viden

Unge Forskere Junior 2017/18

Unge Forskere - en del af naturfagsundervisningen Unge Forskere Junior kan nemt integreres i din naturfagsundervisning. Giv dine elever en uforglemmelig oplevelse, og sæt samtidig fokus på den naturvidenskabelige arbejdsmetode.

Fem ideer til, hvordan du kan bruge Unge Forskere i din naturfagsundervisning: Brug undervisningsforløb, der ligger under et af temaerne i Fælles Mål - for hele klassen med fokus på naturvidenskabelig arbejdsmetode.

Brug undervisningsforløb, der passer til et af de fællesfaglige fokusområder - for hele klassen med fokus på naturvidenskabelig arbejdsmetode.

Hvad får eleverne med? Naturfaglige kompetencer Eleverne arbejder med den naturvidenskabelige metode i praksis - en proces der understøtter tilegnelsen af de naturfaglige kompetencer. Når eleverne arbejder med selvvalgte, konkrete hypoteser, som de brænder for, bliver naturfagene nærværende og relevante.

Planlæg et talentforløb - for udvalgte elever.

Netværk og erfaring med virkelighedens verden Eleverne tager ofte kontakt til eksperter, som giver dem et kig ind i virkelighedens verden. Via denne kontakt får eleverne en unik mulighed for få erfaringer og skabe netværk uden for skolen.

Opret et valgfalg - for elever der vil deltage i konkurrencen.

Møder med ligestillede unge De elever, der går videre til semifinalerne og finalen, møder andre engagerede unge med samme interesse. Og de kommer hjem med nye faglige og sociale netværk.

Udvid Min Vildeste Ide til Unge Forskere Junior for elever med potentiale for mere end Min Vildeste Ide.

Alle kan være med Unge Forskere er en mulighed for alle dine elever - både drømmerne med højt til loftet og praktikerne, der engagerer sig i helt konkrete, virkelighedsnære hypoteser.

Få uddybet de fem ideer på ungeforskere.dk

10


“Jeg kommer fra en helt almindelig folkeskole og har et almindeligt, bredt elevklientel i min klasse. Jeg havde startet et projekt op, hvor eleverne havde lavet en rapport og fremlagt det for klassen - og så indsendte vi det til Unge Forskere som lidt ekstra krydderi. Faktisk indsendte alle elever deres rapporter, som de jo allerede havde lavet. De elever, der ryger videre, er selvfølgelig nogle af dem, der har lagt ualmindelig meget energi i det.”

Hvad kræver det af mig som lærer? Det er elevernes engagement, fantasi og interesse, der skal drive projektet. Din rolle som lærer er at være vejleder. Mange elever bliver grebet og lægger rigtig mange kræfter i deres projekter - også uden for skoletiden. Det kan kræve lidt ekstra vejledningstid af dig. Inviter eventuelt en kollega - så har du en at sparre med. Tilmeld et projekt I Unge Forskere Junior er det dig som lærer, der tilmelder dine elever online på ungeforskere.dk/tilmeld

Helle Haim, vinder af årets lærerteam, 2015

Vær opmærksom på, at alle deltagere skal indsende hver sin underskrevne projektblanket med projektet. Projektblanketten skal udfyldes og underskrives, før eleverne kan deltage i konkurrencen. Da eleverne er under 18 år, skal forældrene skrive under. Spørgsmål vedrørende tilmelding er meget velkomne på info@ungeforskere.dk

Vær opmærksom på: • Eleverne deltager i Min Vildeste Ide med en tegning som formidlingsprodukt. Hvis eleverne deltager i Unge Forskere Junior, er det et krav, at de udarbejder en skriftlig rapport • Eleverne indsender en projektrapport på maks. 10 sider. Det er en god ide, at eleverne dokumenterer deres arbejde med illustrationer, f.eks. tegninger og/eller fotos • Højst tre fra projektgruppen bliver inviteret til semifinalerne og finalen uanset gruppens størrelse • Hvis elevernes projekt bliver udtaget til semifinalerne, skal de medbringe en poster og også gerne modeller, prototyper eller opstillinger, der kan understøtte fortællingen om projektet Se eksempler på, hvordan man laver en god poster på ungeforskere.dk/gode-raad

Hør årets lærere dele deres erfaringer

11


Vigtig viden

Lærerinput Færdighedsmål Vidensmål

Minds-on

Motivation Vi u

Faglig intro Faglig sparring

Arbejdsstruktur

ndr

Deadlines Metodevalg er o

Ele

s ov

vin

er, o

Kompetencemål

put

gv

Milepæle

i ve

da

ller

ede

...

Projektrapport udformes

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturfaglige spørgsmål Hvad, hvorfor eller hvordan

Unge Forskere Indsend projektrapporten, og tilmeld den i en af kategorierne:

Technology Teknologi, mekanik, opfindelser

Hypotese

Vi formoder, og vi vil vise ...

Life Science Sundhed, miljø, natur

Undersøgelsesdesign

Observationer, metoder, systematik

Physical Science Astronomi, fysik, geologi

Resultater

Registrering, observationer, noter

Konklusion

Hypotese bekræftes eller forkastes

Formidling

Hvordan er vi nået frem til ...

Læs mere

12

om den naturvidenskabelige arbejdsmetode på ungeforskere.dk


Unge Forskere Junior 2017/18

Unge Forskere og naturvidenskabelig arbejdsmetode Brug den naturvidenskabelige arbejdsmetode planlæg et Unge Forskereforløb med udgangspunkt i den naturvidenskabelige arbejdsmetode.

En verden af ideer I samarbejde med DR Skole har vi produceret undervisningsmateriale, som kan danne rammen om et Unge Forskere-forløb. Det er målrettet mellemtrinnet, men kan også understøtte Unge Forskere-forløb i udskolingen. Undervisningsmaterialet indeholder inspirationsklip til eleverne og en lærervejledning, der hjælper dig med at guide eleverne fra ide til projektrapport. Hent det gratis på ungeforskere.dk/undervisningsmateriale

Ideer fødes ofte af undring og fascination. Tit er det den verden, eleverne har tæt på, som er grundlaget for nytænkende ideer og løsninger. Hvordan påvirker aknebehandling f.eks. klassekammeraternes hud, kan man lave et filter, der begrænser mængden af mikroplast i naturen, eller hvad med et smartphonecover, der holder batteriet varmt, så telefonen ikke går ud?

Få inspiration til planlægning af et innovativt undervisningsforløb på llk.dk/nw1kyh

Det kan være ideer, der skabes ud fra et emne, som du og eleverne synes er fascinerende og relevant. Det kan også være emner, du alligevel skal omkring i undervisningen, som passer til temaerne i Fælles Mål eller de fællesfaglige fokusområder. Det vigtigste er, at eleverne får mulighed for at opleve naturfag som innovative fag, hvor de selv kan byde ind med ideer, problemstillinger og løsninger, og at de får en rigtig god fornemmelse af den naturvidenskabelige arbejdsmetode.

Få uddybende viden om den naturvidenskabelige arbejdsmetode på llk.dk/60dlw7

På ungeforskere.dk/tidligere-vindere kan du finde alle de tidligere vinderprojekter og lade dig inspirere.

“Det gjorde stort indtryk på mig at se, hvordan skoleelever fra de mindre klasser gik og spejlede sig i de ældre elevers ideer med store øjne og ører. Finalisterne er rollemodeller og skaber interesse for at få ideer med afsæt i naturvidenskab og teknologi.” Rune Rex, jurymedlem og en del af Opfinderrådgivningen

13


Tema

Unge Forskere Junior 2017/18

Tema Fællesfaglige fokusområder

Brug Unge Forskere Junior i arbejdet med de fællesfaglige fokusområder - og lad eleverne prøve projektet af på en professionel jury inden prøven.

Undervisningsforløb med udgangspunkt i et fællesfagligt fokusområde Læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi beskriver, at der i løbet af 7. - 9. klasse skal finde mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb sted.

Du kan bruge Unge Forskere som motiverende ramme for et fællesfagligt undervisningsforløb. I forbindelse med de fællesfaglige fokusområder arbejder eleverne selvstændigt med deres egne naturfaglige problemstillinger - individuelt eller i grupper på to-tre elever. Det gør de også med projekterne i Unge Forskere Junior.

I et fællesfagligt undervisningsforløb sættes naturfagene i sammenhæng med udgangspunkt i en naturfaglig problemstilling, der belyses ved hjælp af arbejdsspørgsmål fra to eller tre af naturfagene.

Eleverne skal i begge tilfælde også arbejde med deres problemstillinger og arbejdsspørgsmål ved hjælp af naturfaglige undersøgelser, modeller, fagterminologier og handlemuligheder. Derudover får eleverne mulighed for at øve sig i at strukturere deres fremlæggelse af problemstillinger, hypoteser, resultater og konklusioner - dels i forbindelse med rapportskrivningen og dels i forbindelse med præsentation af projektet ved semifinalerne og finalen. Du gør også bedømmelseskriterierne til den fællesfaglige prøve tydelige for eleverne gennem et Unge Forskereforløb. Unge Forskeres bedømmelseskriterier lægger sig tæt op ad den fælles prøve - f.eks. tager de udgangspunkt i de fire naturfaglige kompetenceområder, og eleverne skal forholde sig til dem, når de indsender et projekt til konkurrencen. I semifinalerne kan eleverne endda prøve deres projekt af på en fagjury og få kvalificeret feedback. Du behøver altså ikke tilpasse din undervisning specielt til Unge Forskere.

14


“Talent smitter. De to elever, jeg havde med til Unge Forskere-finalen sidste år, kom tilbage til skolen og fortalte, at det var det fedeste, de nogensinde havde oplevet. Det hørte vores andre elever, og så ville de også prøve. Det kan godt være, jeg er katalysatoren, men brændstoffet - det er eleverne selv.” Ole Grevald, Årets lærer, 2016

15


Vind med hjernen

Unge Forskere Junior 2017/18

Hjælp ideerne på vej Find vejledninger, se tidligere vindere og få gode råd til arbejdet med jeres vildeste ideer på ungeforskere.dk/mvi

Min Vildeste Ide - et godt sted at starte

Inspirer dine elever til at opleve den naturvidenskabelige arbejdsmetode som sjov, spændende og anderledes. Har du lyst til at starte den naturvidenskabelige arbejdsmetode op på en nærværende og inspirerende måde? Så er Min Vildeste Ide et godt sted at starte. Og det er en mindre mundfuld end hovedkonkurrencen Unge Forskere Junior - f.eks. er kravene til slutproduktet en illustration og ikke en rapport.

Har en af dine elever den vildeste ide? Min Vildeste Ide skaber gode rammer for elevernes arbejde med undringsspørgsmål og løsninger, og det er let at involvere hele klassen. Måske er løsningerne opfindelser, der kan gøre en forskel i elevernes egen hverdag? Eleverne arbejder alle med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, men hver elev deltager individuelt og afleverer sin egen illustration. Selv om konkurrencen ikke kræver så meget arbejde som Unge Forskere Junior, er der flotte præmier på spil til klassekassen. Blandt de indsendte projekter finder juryen en 1. og en 2. præmie-vinder på henholdsvis 0. - 3., 4. - 6. og 7. - 10. klassetrin. 1. præmierne er på hver 3.000 kr., og 2. præmierne er på hver 1.000 kr. Derudover kåres årets bedste ide, som vinder yderligere 10.000 kr. til klassekassen. Den samlede vinder bliver sammen med sin lærer inviteret med til finalen for Unge Forskere, der afholdes i Forum i København 22. - 24. april 2018. Her får vinderen overrakt sin præmie af Unge Forskeres protektor, H.K.H. Prins Joachim.

Sådan deltager I Eleverne skal illustrere deres opfindelse eller ide på den mest spændende og kreative måde. De kan bruge tegninger, fotos eller collager. De enkelte projekter må ikke være større end en A3-side (297 x 420 mm), og tykkelsen må ikke overstige 20 mm. Elevens navn, klasse og skole skal være tydeligt markeret på bagsiden. Tilmeldingen foregår digitalt på ungeforskere.dk/tilmeld, men selve konkurrencebidragene indsendes fysisk til Unge Forskere i en kuvert. Projektblanketten skal vedlægges løst. Indsend jeres bidrag senest 31. januar 2018 til: Astra, Dampfærgevej 27-29 st. tv., 2100 København Ø. Mærk kuverten Unge Forskere - Min Vildeste ide Unge Forskere kan desværre ikke påtage sig at sende projekterne retur, men de kan afhentes til finalen i Forum, hvis I gerne vil have jeres bidrag tilbage.


Fra Min Vildeste Ide til Unge Forskere Har dine elever fået en god ide, og kan de illustrere og beskrive deres proces? Så kan de nemt motiveres til at deltage i Unge Forskere. Find inspiration til, hvordan du kan hjælpe dine elever på ungeforskere.dk


Unge Forskere Junior 2017/18

30 år med gode ideer I 2018 runder Unge Forskere et skarpt hjørne. Det har været 30 fantastiske år fyldt med gode ideer, smittende engagement og masser af talent. Tag med på et trip down memory lane:

1959

I mange år giver Familie Journalens konkurrence, Fysikernålen, unge mulighed for at blive anerkendt for deres talent inden for naturvidenskab og teknologi. I 1959 imponerer Søren Steen f.eks. med sine scrapbøger om rumfart, der er præget af “nydelig orden og sans for det indsamlede materiale”.

1989

Med Jyllands-Posten som hovedsponsor viderefører Ryan Holm i samarbejde med professor Thor A. Bak de to konkurrencer, Philips Europæiske Konkurrence og Fysikernålen, under navnet JP-forsker. ”Jeg husker det at deltage og vinde 5.000 kr. i en alder af 15 som noget ret specielt. Det gav anerkendelse fra klassekammeraterne, der ellers normalt var mere interesserede i, hvem der var bedst til fodbold.” Mikkel Holm Olsen, vinder af JP-forsker, 1993

“Vi går rumalderen i møde, og det må alle unge naturligvis indstille sig på. Flere af aspiranterne har indsendt beskrivelser på krudt- og djævelskabsforsøg for at få hjemmelavede raketter til at slå sovjet-russiske og amerikanske præstationer.” Familie Journalen, 1959

”Set i bakspejlet var overvejelserne om, hvordan vi skulle ’sælge’ projektet til juryen ikke langt fra den virkelighed, man oplever som forsker i jagten på fondsmidler eller som spirende start-up.” Thomas Sand Jespersen, vinder af JP-forsker, 1993

1990

Den kun ét år gamle konkurrence, The European Union Contest for Young Scientists, bliver afholdt i København. Det lykkedes desværre ikke nogen af de danske deltagere at vinde guld på hjemmebane.

1997

Ugemagasinet Ingeniøren overtager konkurrencen denne gang under det velkendte navn Unge Forskere.

18


2014

Unge Forskere har længe haft vokseværk, og i 2014 bliver finalen for første gang afholdt i Forum under navnet Science i Forum.

2002

Konkurrencen bliver opdelt i de tre spor, som stadig findes i dag: Natur & Teknik (Unge Forskere Junior), Opfindere (Unge Forskere Senior) og Min Vildeste Ide.

”Da jeg overtog ansvaret for Unge Forskere, var det en spændende, men også lidt hemmelig og elitær konkurrence. Vores vision var at gøre Unge Forskere kendt af hver eneste lærer inden for naturfagene. Fire år senere i 2014 holdt vi et tre dage langt brag af en finale i Forum med 100 finaleprojekter, en stor science-udstilling og over 5.000 besøgende.” Sune Gylling Æbelø, tidligere programleder af Unge Forskere, 2017

2009

Omfanget af konkurrencerne og det internationale engagement kræver flere og flere ressourcer, og derfor overtager Astra (dengang Dansk Naturvidenskabsformidling) administrationen af Unge Forskere. Vi vinder - vi rejser - vi finder nye veje Slogan for Unge Forskere i 2009

2016

Publikumsrekorden bliver slået - hele 9.000 nysgerrige gæster besøger Forum.

2008

2018 Unge Forskeres 30-års jubilæum fejres med et ekstra festligt finaleshow.

For første gang bydes alle interesserede gæster velkommen indenfor til Unge Forskere-finalen på Aarhus Rådhus.

19


Vind med hjernen

Unge Forskere Junior 2017/18

Hvad kan man vinde? Ud over titlen som årets Unge Forsker Junior 2018 konkurrerer finalisterne om kontante præmier for over 300.000 kr. og en række spændende sponsorpræmier.

Vind flotte særpriser og sponsorpræmier

Projekterne i Unge Forskere Junior konkurrerer inden for tre kategorier, og der uddeles følgende præmier i Technology, Life Science og Physical Science:

Novozymes Challenge 5.000 kr. til et spændende projekt, som beskæftiger sig med enzymer.

Technology

Life Science

Physical Science

1. præmie

15.000 kr.

15.000 kr.

15.000 kr.

2. præmie

10.000 kr.

10.000 kr.

10.000 kr.

3. præmie

8.000 kr.

8.000 kr.

8.000 kr.

4. præmie*

5.000 kr.

5.000 kr.

5.000 kr.

Deltagerne dyster også om en række spændende sponsorpræmier, der både kan komme dem selv og resten af klassen til gode. På ungeforskere.dk/hvad-kan-du-vinde opdaterer vi løbende listen med sponsorpræmier for Unge Forskere 2018. I 2017 blev der blandt andet uddelt følgende præmier:

Lundbeckfondens formidlingspris Klassetur med alt betalt til Den Blå Planet til det bedst formidlede projekt. Projektet blev både vurderet ud fra poster og fremlæggelse. Teknologisk Institut - en dag i opfinderuniverset En dag på Teknologisk Institut for hele klassen med alt betalt. Der blev valgt en vinder øst for Storebælt og en vest for Storebælt. Projekterne indeholdt originale ideer med et samfundsperspektiv.

*Hvis feltet er særlig stærkt, kan 4. præmien uddeles.

DTU Challenge: Engineer The Future Vinderen fik besøg af DTU Scienceshow på skolen. Præmien blev uddelt til et projekt, hvor eleverne ved hjælp af teknologi og naturvidenskab søgte at finde løsninger på fremtidens problemer.

Samlet vinder Blandt de tre førstepladser udvælges én samlet vinder af Unge Forskere Junior, som modtager en bonuscheck på 10.000 kr. Det vil sige, at den samlede vinder i alt modtager en præmie på 25.000 kr.

Årets lærer

Boblere Nogle projekter er så tæt på at være blandt de bedste, at de også fortjener en anerkendelse. Der uddeles op til 10 bobler-præmier på hver 1.000 kr. til spirende talenter.

- vind med dine elever

Den samlede vinder får en præmie på 10.000 kr. Derudover uddeles tre 1. præmier a 3.000 kr. og seks 2. præmier a 1.000 kr.

Det er ikke kun eleverne, der lægger et stort arbejde i projekterne. Derfor uddeler Unge Forskere hvert år 10.000 kr. til en lærer eller et lærerteam, der har gjort sig særligt bemærket eller har indsendt flere gode projekter til Unge Forskere.

“Jeg har lige vundet Min Vildeste Ide. Det bobler helt indeni. Jeg er sindssygt lykkelig.”

Juryen træffer afgørelsen allerede i marts, så vinderen kan blive inviteret med til finalen i Forum.

Min Vildeste Ide

Mille Husted Skov, vinder af Min Vildeste Ide, 2015

20



Vind med hjernen

Unge Forskere Junior 2017/18

Finale i Forum 2018 For femte år i træk slutter Unge Forskere med et brag, når Science i Forum danner rammen om den store finale.

Spændende parallelprogram for lærere Mens eleverne præsenterer deres projekter for juryen, er du inviteret til at deltage i workshops, hvor du kan få inspiration til din undervisning.

Science i Forum Science i Forum er Danmarks største science- og teknologimesse med over 9.000 besøgende. Her præsenterer finalisterne de mere end 100 finaleprojekter i Unge Forskere. De besøgende kan også møde virksomheder, museer og organisationer, der står klar til at udfordre og inspirere med et væld af spændende science-aktiviteter.

Du har samtidig mulighed for at netværke med andre engagerede naturfagslærere.

Fra den store scene vil det buldre og brage, når scienceentusiaster eksperimenterer, dissekerer og fascinerer med videnskabsfortællinger, show og debatter.

Der er åbent hus for alle, og det er gratis

“Jeg er simpelthen så rørt over at være til Science i Forum. Det er så sjældent, man oplever, at de unge mennesker, som har talent inden for naturvidenskab og teknologi, bliver hyldet som rockstjerner. Men det gør de her!”

Det er ikke nødvendigt at have et projekt med i Unge Forskere for at komme til Science i Forum. Science i Forum er for alle, og det er et godt sted at blive inspireret.

Ann Marker, kommunikationsleder, Teknologisk Institut

Går du og overvejer, om Unge Forskere er noget for dig og din klasse, kan du møde andre lærere, der brænder for naturvidenskab. Og du kan opleve de allerbedste elever og deres projekter. Søndag åbner vi med et brag af en fest, hvor alle kan gå på opdagelse blandt de mange finaledeltageres projekter og de spændende sciencetilbud. Mandag og tirsdag er der åbent inden for normal skoletid, så du, dine kolleger og jeres elever kan komme forbi.

Hvis I går hele vejen Der venter en kæmpe oplevelse for de elever, der når hele vejen til finalen. De får sammen med deres lærer tre dage med alt betalt. Ud over hotel og lækker mad er det tre dage pakket med en masse spændende, faglige input, udfordringer og sociale aktiviteter, hvor elever på tværs af årgange finder sammen om en fælles interesse for science.

22


Besøg Science i Forum Finale 22. - 24. april 2018 Gratis adgang for alle! Hold dig opdateret om programmet pü scienceiforum.dk

Oplev stemningen - se den officielle video fra Science i Forum


Præmieoverrækkelse på Bremen Finalen slutter af med rød løber og præmieoverrækkelser, som i anledning af Unge Forskeres 30 års jubilæum finder sted på Bremen i København. Unge Forskeres protektor, H.K.H. Prins Joachim står blandt andet for præmieoverrækkelsen og uddeler sponsorpræmier og præmiepenge for mere end 300.000 kr. Præmieoverrækkelsen er kun for finalister og særligt inviterede.

24




Tak til alle jer, der gør det muligt For 30. gang kan alle elever deltage helt gratis i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere. Unge Forskere er støttet af organisationer, fonde og ministerier og er 100 procent uafhÌngig og fri af kommercielle interesser.

27


motivĂŠr* eksperimentĂŠr* talent*

ungeforskere.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.