sund missionsvirksomhed. Dienst des
efter sagens natur ingen forskel mellem
Leibes und der Seele, ”tjeneste for le-
forkyndelse og mission, da al forkyndel-
geme og sjæl”, som det hed dengang.
se jo oprindelig er mission. Grundlaget
Man kan næppe drive troværdig missi-
for missionen er her universaliseringen
on i dag uden denne sammenknytning
af frelsen i Jesu forkyndelse. Frelsen
med humanitær hjælp.
gælder alle folkeslag. Man skal ikke
For ortodoksiens lutheranere var denne tankegang imidlertid fremmed. Hvis Gud har indrettet verden sådan, at nogle er fattigere end andre, skal man ikke ville lave om på det, Gud har bestemt. Det var deres grundlæggende tankegang. At ville forandre eller forbedre verden var for dem en form for sværmeri. Her tænkte pietisterne med August Hermann Francke i spidsen anderledes. De tænkte eskatologisk om
begrunde missionen isoleret på enkelte skriftsteder som for eksempel dåbsbefalingen fra Matt 28, men lægge vægt på, at hele frelsesforståelsen er universel og derfor missionarisk. Medens der i de johannæiske skrifter kun tales indirekte om mission gennem kirkens eksemplariske måde at være på, vidner de paulinske og lukanske skrifter om en missionspraksis med intentionen om at formidle evangeliet i hele den kendte verden.
Guds riges fremtid – og dermed om
Grundlæggende for en bibelsk forståel-
muligheden for en verdensforandring
se af missionen er, at det er Gud, der er
gennem menneskeforandring (Welt-
både subjekt og objekt for missionen,
veränderung durch Menschenverän-
således forstået, at missionæren ikke ta-
derung). En opfølgning af Luthers ind-
ler i eget, men i Guds navn og på Guds
sigt i, at troen altid også er en praksis,
vegne, og han forkynder ikke sig selv og
ikke kun en viden. De tvivlede ikke på,
sin egen religiøsitet, men evangeliet om
at alt, hvad de ortodokse prædikede,
Guds frelse i Kristus. Hvad Luther siger
var rigtigt – det var bare ineffektivt!
om prædikenen, gælder i høj grad også
Derfor hang for dem forkyndelse og
for missionen: Når en præst går ned fra
praksis, lære og liv sammen, og kun ud
prædikestolen, skal han ikke bede om
fra en sådan tankegang kan man drive
syndernes forladelse men sige: Deus
hæderlig og effektiv mission.
dixit, Gud har talt. Hvis ikke man har frimodighed til det, duer man ikke som
Bibelske motiver
prædikant. Man har udlagt det – med
Til den lutherske arv hører selvfølgelig
en vis ret – som problematisk hovmod,
også, at mission må have en bibelsk be-
at tage Gud til indtægt for sine ord, men
grundelse. I Det nye Testamente er der
det kan – med lige så stor ret – også tol-
NY MISSION 33
15