blevet brugt til at udbrede en ideologi
ters oplevelse af tab af kontrol, både
om, at alt er relativt, og at enhver mo-
individuelt, nationalt og globalt. Den
ralsk-etisk bedømmelse derfor er per-
postkoloniale situation og den voksen-
sonlig og individuel.
de selvstændighed og selvbevidsthed
I praksis og i det konkrete samarbejde skaber mangfoldighedsidealet imidlertid problemer, da relativismen er og bliver en illusion. Der vil altid være noget, som vi ikke kan acceptere kan være rigtigt for nogen at gøre, eftersom der er værdier, som vi regner som universelle. Vi kan ikke heller ikke indkapsle vores eller andres moralsk-etiske holdninger og valg som ”private”. Vores handlin-
hos kirkerne i Det Globale Syd betyder også, at de nu træder i karakter overfor kirkerne i Vesten. Disse kirker taler med den fattiges ret, med Åndens glød og med majoritetsstatus i den globale kirke, men også uden nogen lang tradition for teoretisk refleksion over kristendommen (teologi) og – som det altid er tilfældet – ud fra deres kulturelle og politiske kontekst.
ger – det vi gør og siger og de måder
Når vi som partnere går ind et samar-
vi indretter os på – påvirker andre og
bejde, medbringer vi vores større eller
har konsekvenser, som rækker ud over
mindre grad af sårethed og brudthed.
os selv; de er altid til gavn eller til ska-
Enhed og samarbejde handler derfor
de for andre. Følgelig sætter vi alle
også om heling. Bodil Skjøtt peger i den
nogle grænser, uanset om vi refererer
forbindelse på bøn og forsoning, som
til åbenbaring eller til tolerance som
vigtige praksisser: ”Bøn og forsoning
argument.
har det til fælles, at vi bedst forstår best
Af disse grunde kan vi ikke bare lade de moralsk-etiske forskelle og uenigheder ligge i vores stræben efter enhed og samarbejde.
practice eller den magt og kraft, der ligger heri, når vores egen afmagt og brudthed bliver tydelig for os. Det er ikke det sted, vi frivilligt søger. Sårethed er også en reel faktor i spørgs-
Et minefelt af følelser og magt
mål om enhed og samarbejde; det er
De moralsk-etiske spørgsmål og proble-
ikke blot et teologisk spørgsmål; og
matikker er imidlertid et område mine-
det er ikke kun den ”stærke”, der kan
ret med følelser og med magtforhold:
være en hindring, den ”svagere” part,
Oplevelsen af forkastelse og ønsket om
kan også stå som en hindring… der kan
anerkendelse, minoriteters erfaring af
være brug for heling ikke kun mellem
magtesløshed og tidligere majorite-
men også i parterne”.
10
NY MISSION 36