Ny Mission 16

Page 63

Det hellige overvintrer i litteraturen En af Thorkild Bjørnvigs væsentligste inspirationer var den digteren Rainer Maria Rilke, som han også oversatte. Indledningen til Rilkes Duino Elegier lyder i Bjørnvigs oversættelse således: HVEM, hvis jeg skreg, ville høre mit råb blandt englenes ordener? og sæt selv én af dem pludselig tog mig til hjerte: jeg ville forgå ved hans blotte stærkere liv. Thi det skønne er intet andet end det forfærdendes optakt, - er, hvad vi lige kan bære, og må beundre, fordi det afstår så roligt og stort fra at tilintetgøre os. Rilke er nok den af de tidlige modernistiske digterikoner, der sammen med T.S. Eliot tydeligst tematiserer religionen. I moderniteten var sekulariseringens konsekvens ikke, at religion og religiøsitet forsvandt, men at den blev udgrænset. I en sådan situation blev poesien et af de steder, hvor der fandtes reservater for det hellige; i litteraturen kunne religiøsiteten overvintre i affortryllelsens vinter. Det demonstrerer Rilkes digt på bedste vis. Selve beskrivelsen af det skønne som ”det forfærdendes optakt” og som noget, der er langt stærkere, end mennesket kan bære at blive konfronteret med, er parallelt med religionsfænomenologiens beskrivelse af det hellige som det helt andet, det der ligger udenfor det normale og det forståelige, og derfor fylder mennesket med undren, forbløffelse, ærefrygt og fascination. Det er særlig Rudolf Otto, der i Das Heilige (1917) beskriver det Hellige ud fra denne dobbelthed af angst og tiltrækning hos dem, der møder det. Rilkes Engle repræsenterer det Andet, det hellige, det ikke-definerbare, det der er større end mennesket og fylder det med ærefrygt og fascination. Lige præcis dette har haft meget trange kår i moderniteten og er en væsentlig grund til, at skønlitteraturen kan inspirere og informere teologien, når det drejer sig om en forståelse af klimakrisen som andet og mere end et praktisk og pragmatisk problem. Hvis ikke naturen, ”det billige skidt”, i en vis forstand genfortrylles ved at blive set som både gudskabt og hellig, vil der kun være pragmatiske argumenter tilbage for at løse klima-

Ny Mission nr. 16

61


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.