rende er, at de to grupper hører sam-
udgør en ny kultur, et nyt folk, jf. også
men. Menigheden er nemlig fælles-
udtrykkene ”udvalgt slægt” og ”helligt
skabet af dem, der er forskellige, men
folk” i 1 Pet 2,9.6
forskellene ses som en berigelse og ikke som en gensidig trussel. I den kristne menighed skjules forskellene ikke; på den anden side bliver de heller ikke til skel: De får ingen adskillende funktion.
Meningen med Ef 2,14-16 er næppe, at de to parter helt og aldeles mister deres særpræg og identitet ved den nye sammenslutning. Hedningerne bliver ikke andenklasses borgere i det nye
I lighed med Gal 3,28 udtrykker Ef 2,14-
messianske fællesskab, og jøder bliver
16 visionen om et nyt inkluderende
ikke degraderede og mister heller ikke
fællesskab, der består af jødekristne og
deres særlige identitet. Nyskabelsen i
hedningekristne. ”Han er vor fred. Han
Kristus indebærer således ikke, at alle
gjorde de to parter til ét, og med sin
kulturelle og folkelige særpræg og for-
legemlige død nedrev han den mur af
skelle forsvinder.
fjendskab som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to…” At dette nye ”menneske” er ét, betyder, at der i Kristus er opstået et nyt menneskeligt fællesskab, som ikke er opdelt i folkeslag, racer eller grupper.
Men det nye menneske, menigheden, er en størrelse, der både består af og forener jøder og hedninger. Det, der forsvinder, er muligheden for at udnytte de givne forskelle til at undertrykke den anden part med (Nissen 1996, 156).
de med, at de to grupper mister deres
Splittelser inden for en lokalmenighed – Første Korintherbrev
særpræg i den kristne menighed. Er
Også i andre Paulus-breve fremhæ-
der med andre ord opstået et helt nyt
ves enheden i Kristus. Det gælder ikke
Gudsfolk, ”de kristne”, som ikke bare
mindst Første Korintherbrev, som viser,
står ved siden af de andre folkeslag og
hvordan en menighed trues af forskel-
kulturer, men som helt erstatter dem?
ligartede splittelser. Allerede i 1 Kor
Flere forskere påpeger, at vi i Det Nye
1,10-17 tager Paulus stilling til grup-
Testamente og i de første århundreder
pedannelser i menigheden. Nogle af
møder forestillingen om kirken som
korinterne siger, at de hører til Paulus;
en ”tredje slægt” (”third race”), der
andre, at de hører til Apollos, Peter
hverken er jødiske eller hedensk, men
eller Kristus. Det er uklart, hvor dyb
Spørgsmålet er, om det er ensbetyden-
110
NY MISSION 40
