Kender du maerkerne? Naesten alle danskere, hele 98 procent, kender det røde Ø–maerke, mens kun lidt under halvdelen, 48 procent, kender EU's grønne økologimaerke - formet som et blad. Det viser en undersøgelse lavet af YouGov for Fødevareministeriet i år. Vi foretog vores egen undersø– gelse i Aarhus. TEKST: LENE MIKKELSEN WALSH FOTO: NIELS AAGE SKOVBO
Sergiu Brumar, ingeniørstuderende: Det grønne blad? ”Nej, det ved jeg ikke, hvad betyder.” Det røde Ø? ”Ja, det betyder, at en vare er økologisk, at dyrene har det bedre og at f.eks. køerne kommer på græs.” Går du efter mærkerne? ”Jeg køber gerne økologisk, men det kommer lidt an på, hvilke varer det drejer sig om. Jeg køber altid økologisk mælk. Det smager meget bedre.” Lise Høgsberg, pensionist: Det grønne blad? ”Nej, tja, er det et eller andet med EU?” Det røde Ø? ”Ja, det er økologi!” Går du efter mærkerne? ”Jeg kigger efter prisen – jeg går mere efter økonomi end økologi.” Sanne Lyngs, matematikstuderende: Det grønne blad? ”Nej, det har jeg aldrig set før.” Det røde Ø? ”Ja, det kender jeg. Det står for økologi, at dyrene har bedre vilkår, og at der ikke er brugt sprøjtemidler.” Går du efter mærkerne? ”Kun når jeg køber havregryn, det spiser man meget af som studerende. Men generelt vil jeg godt betale lidt mere for kvalitet.” Sebastian Lund, arbejdssøgende: Det grønne blad? ”Jeg forestiller mig, at det er noget med europæisk samarbejde om økologi. Det resonerer jeg ud fra stjernerne, der danner et blad.” Det røde Ø? ”Det danske økomærke!” Går du efter mærkerne? ”Ja, jeg køber forholdsvis meget økologisk, når jeg har penge til det. Jeg tror, det er bedre kvalitet, og at produktionen sker med større opmærksomhed. Det er jeg villig til at betale for.”
20 | Øko&gris - en avis om dyr, mad og miljø
Mærker garanterer økologi Det vrimler med maerker på de fødevarer, vi køber, men hvis du går efter økologi, er der mindst e`t, du bør kende, nemlig EU's økologimaerke, som skal vaere på alle fødevarer, der bliver solgt som økologiske. TEKST: LENE MIKKELSEN WALSH
Det røde, danske Ø-mærke er næsten ligeså kendt og troværdigt som Dannebrog. Mærket blev indført i 1989 og garanterer, at det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med den gård eller den virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt. Det er imidlertid frivilligt at anvende Ø-mærket, så nogle gange kan man se økologiske varer med et udenlandsk mærke f.eks. det svenske KRAV-mærke, der er en pendant til det danske Ø-mærke, men uanset mærke så skal økologiske fødevarer som minimum overholde EU’s økologiregler til økologisk jordbrug.
Siden 2010 er det obligatorisk at anvende EU’s grønne økologi-logo på mærkningen af økologiske fødevarer, der pakkes eller mærkes inden for EU. Når det gælder fødevarer vil du derfor aldrig se den røde Ø-mærke uden EU’s grønne blad ved siden af. Når du køber en fødevare, der er mærket med EU’s økologimærke og/eller Ø-mærket, så ved du altså, at produktet er kontrolleret og opfylder EU’s regler, hvad enten det er en kotelet fra Danmark eller kaffe fra Sydamerika.
DK-ØKO-100 Danmark Jordbrug
Når du ser mærkerne på fødevarerer, skal det røde Ø-mærke være ledsaget af teksten statskontrolleret økologisk. Og under det grønne blad skal der stå et nationalt kodenummer.
Laila og Steen Hammershøj, sygeplejerske og ingeniør med børnene Magnus og Amalie: Det grønne blad? ”Nej, det kender jeg ikke,” siger Laila, mens Steen mener, at det er EU’s økologimærke. Det røde Ø? Hele familien kender det røde Ø. Går I efter mærkerne? ”Ja, vi køber så meget som muligt økologisk, siger Laila. ”Og det er træls – sådan noget med korn og fuglefrø,” tilføjer Magnus med et skævt smil. Steen og Laila fortæller, at de ud over at købe økologisk varer også dyrker deres store grund økologisk. ”Vi holder bier og ved, hvor vigtigt det er at undgå sprøjtemidler, for at de kan overleve, og naturen er så mangfoldig som muligt. Vi er også glade for, at markerne omkring os er sprøjtefrie,” siger de.