Page 1

SUPPE, STEG & IS I NYE KLÆDER

Forårets mange højtider står for døren. Det betyder samvær, hygge og ikke mindst god mad. Rigtig mange af os nærer en dyb kærlighed til den klassiske mormormad. Derfor synes vi, at begrebet ”suppe, steg og is” fortjener en renæssance med vores nyfortolkede opskrifter.


Kærnemælkssuppe med rygeost og æggeblomme samt sprød bacon og dild-olie. Find opskriften på tulip.dk/bacon

Arranger evt. en lille æggejagt i haven for børnene.

Dansk madkultur De sidste mange år har vi vænnet os til, at interessant mad kommer fra udlandet. Det er ærgerligt, for det betyder også, at vi har mistet fokus på traditionel dansk mad. Det ser heldigvis ud til at vende nu, hvor nordisk mad har indtaget gourmetkøkkenet. Før det globale køkken blev dominerende, var suppe, steg og is danskernes foretrukne festmenu gennem generationer. Vi synes dog, at den uredigerede old school-version kan være en lidt ensformig affære. Det gør Tulip Bacon op med på de kommende sider. Kærnemælkssuppe til forret Oprindeligt er kærnemælkssuppen sød og dessertagtig og serveres med rosiner og smuldret rugbrød. Vi har tvistet den og skabt en salt version, der gør sig godt som forret – med dekorative, tørrede tranebær i stedet for rosiner, og med ristet bacon og sprødt kyllingeskind i stedet for smuldret rugbrød. Tilsat rygeost, æggeblomme og dild-olie, er den cremede kærnemælkssuppe en virkelig æstetisk ret, der forkæler øjet og forfører dine smagsløg.

Focaccia bagt i kobbergryde med bacon og rosmarin. Find den vidunderlige opskrift på tulip.dk/bacon

Bag med bacon Der er intet som duften af friskbagt brød. Det skulle da lige være duften af nystegt bacon. Kombinationen af de to bliver derfor intet mindre end himmelsk. Prøv vores vidunderlige focaccia-grydebrød med bacon, rosmarin og saltflager på toppen. Det er simpelt at bage. Det skal ikke æltes, og det kræver kun ganske lidt håndtering – til gengæld skal du starte i god tid. Præmien er et rustikt brød med en smag, der kan gøre enhver italiensk bager misundelig.

FOCACCIA BAGT I KOBBERGRYDE Prøv vores vidunderlige focassia grydebrød med bacon, rosmarin og saltflager på toppen. Gryden smøres med olie og fores med bacon og rosmarin. Fedtstoffet sørger for, at brødet får en uimodståelig sprød og lækker skorpe, der giver det en rigtig fin krumme.


HØJREB AF UNGKVÆG

- med spidskål og hasselnødder Antal portioner: 4

INGREDIENSER:

2 kg højreb af ungkvæg Timiankviste Kørvel 1 stk. spidskål Skal fra 1 citron 60 g hasselnødder 8 stk. mini-portobellosvampe Salt og peber 8 skiverTulip Frilandsgris Bacon Syltede tyttebær 150 g frosne tyttebær 100 g vand 100 g sukker SÅDAN GØR DU: Lav de syltede tyttebær nogle dage før, de serveres. Sukker og vand koges op og hældes over de frosne tyttebær. Stilles på køl og lad trække i minimum to døgn. Højrebet afpudses let for sener, og hvis der er fedt ved ribbenene. Der lægges et snit ved den yderste kant på langs af stegen, således benene bliver fri under tilberedningen. Højrebet krydres og lægges på en rist med bradepande under. I bradepanden tilsættes en liter vand. Ovnen opvarmes til 200 grader, og stegen kommes i ovnen i 10 min. ved 200 grader. Herefter sænkes temperaturen til 85 grader, og der sættes et termometer i højrebet. Kernetemperaturen sættes til 58 grader. Efter endt tilberedning hviler stegen 10 minutter. Stegeskyen i bradepanden indkoges til 3 dl og bruges som sauce. Spidskål deles i to halve og blancheres i to minutter. Den må gerne være godt fast. Kålen afdryppes og deles nu i kvarte. Fire portobellosvampe ristes og krydres. Skær dem herefter i skiver og anret sammen med spidskål. De sidste fire svampe skæres i papirtynde skiver og anrettes lidt ”rodet” henover spidskålen og de stegte svampe. Sprødstegt peberkrydret bacon drysses over garnituren. Riv hasselnødderne på et microplan/ rivejern hen over anretningen og pynt med kørvel.


Gyldne vafler med bacon-is og hybenkompot. De gyldne vafler komplimenteres rigtig fint med syren fra hyben og sødmen og det salte fra bacon-isen. Du finder opskriften på tulip.dk/bacon

Vafler kan spises hele året, og der er ikke noget som duften af nybagte vafler, der spreder sig gennem huset.

Den syrlige hybenkompot er perfekt til de gyldne vafler og den hjemmelavede bacon-is. Fedt, sødt, syrligt og salt smager skønt sammen.

SUPPE, STEG & IS I NYE KLÆDER Mad med kærlighed Mad og kærlighed er to af livets mest essentielle brændstoffer, og at lave mad til andre er forbundet med glæde, varme og fællesskab. Det har traditionelt været sådan, at vi mennesker spiser i grupper. Det handler om at pleje det sociale fælleskab – at styrke samhørigheden og nærheden. Og det gør man ved at samles om et lækkert måltid. Nogle samfundsforskere siger ligefrem, at det er omkring måltidet, at familien er en familie. Derfor giver det også god mening, at familier benytter højtiderne til at mødes. Højreb til højbords Til hovedret har vi valgt højreb af ungkvæg med spidskål og hasselnødder. Højreb af ungkvæg er et helt unikt stykke kvalitetskød, der virkelig fortjener en plads til højbords blandt eliten. Ungkvæg slagtes i en alder af 10-24 måneder. Kødet har en smuk fedtmarmorering og steges på benet for at bevare optimal saft og kraft. Sammen med bacon og urter kommer kødsmagen virkelig til sin ret. Urterne giver kødet en frisk, forårsagtig smag, og bacon giver salt og røg, så man virkelig smager kødet. Så kan du næsten ikke forkæle familien mere. Det salte med det søde Festens søde punktum er naturligvis desserten. Og hvorfor ikke bruge den til at overraske? Prøv vores opskrift på gyldne vafler med hjemmelavet flødeis med hybenkompot – og et tvist af ristet baconkrymmel. Du vil blive overrasket over, hvordan denne kombination at sødt, salt, fedt og syrligt vil tilfredsstille alle smagssansens spektre – uden at være aparte. Når flere grundsmage er repræsenteret, opnår man en balance og en velsmag udover det sædvanlige.

Tulip Friland Bacon Vi har brugt Tulip Frilandsgris Bacon til opskriften med højreb af ungkvæg. Tulip Frilandsgris Bacon er skåret af brystflæsk fra fritgående grise, der har adgang til frisk luft og god plads. Ligesom vores Originale Bacon, kan Tulip Frilandsgris Bacon bruges både morgen, middag og aften. Tulip Frilandsgris Bacon i skiver er blevet hædret for fremragende smagskvalitet i en blindsmagning foretaget af Børsens dommerpanel i kategorien bacon. Læs mere om alle baconvarianterne på tulip.dk/bacon. Tulip Frilandsgris Bacon findes også i tern.

Profile for Danish Crown

SUPPE, STEG & IS - I NYE KLÆDER  

Forårets mange højtider står for døren. Det betyder samvær, hygge og ikke mindst god mad. Rigtig mange af os nærer en dyb kærlighed til den...

SUPPE, STEG & IS - I NYE KLÆDER  

Forårets mange højtider står for døren. Det betyder samvær, hygge og ikke mindst god mad. Rigtig mange af os nærer en dyb kærlighed til den...