1 minute read

Julens uforanderlige magi

Fra kælder til kvist vil d’Angleterre som altid i julen emme af varm julehygge og julestemning, og hotellet vil traditionen tro være pyntet op efter alle kunstens regler. Menukortene vil bugne af sæsonens bedste råvarer og andre julelækkerier, og Snedronningens klassiske hvide gløgg vil blive serveret på vores hyggelige, opvarmede terrasse og foran den knitrende pejs i vores smukke lobby.

Sådan har det været på d’Angleterre i årtier – og sådan vil det forhåbentligt være langt ud i evigheden, men dette år blev på mange måder et meget anderledes år. Det kan ses og mærkes alle vegne. Vi må vente på glæden ved at opleve Kongens Nytorv stråle og summe af leben og søde forventninger på en mørk eftermiddag i november, til når vi afslører den næste eventyrlige julefacade. Men julestemningen på d’Angleterre vil stadig række langt udover matriklens grænser og ind i hjerterne på gæster som forbipasserende.

Advertisement

I d’Angleterre CREATIONS vil der være rige muligheder for at finde julens fineste gaver, og som noget helt nyt åbner vi CREATIONS Christmas pop-up på hjørnet af Strøget og Kongens Nytorv, hvor De vil finde julemagi i sin reneste form og juletræets smukkeste pynt.

Jo - julen i år bliver anderledes, men på d’Angleterre vil julen stadig være varm, magisk og uforanderlig.

Vi glæder os til at byde Dem velkommen til julemagi på d’Angleterre.

This article is from: