1 minute read

Snedronningens Hvide Gløgg

I november 1999 afslørede d’Angleterre en julefacade, der skulle gå over i historiebøgerne: I et knitrende og glimtende vinterlandskab på d’Angleterres store balkon kunne man beundre H.C. Andersens smukke, hvidklædte Snedronning køre med prustende, hvide enhjørninger spændt for sin eventyrlige kane.

Facaden vakte opsigt i hele byen – og langt udover dens grænser, men den var også en inspiration for hotellets kok. Den vinter skabte han Snedronningens Hvide Gløgg, som sidenhen blev en juleklassiker for hotellets gæster i vintermånederne.

Advertisement

Denne vinter er det for første gang muligt at bringe Snedronningens Hvide Gløgg med sig hjem, hvor den kan nydes i private rammer, eller den kan foræres som værtindegave til julens mange sammenkomster.

Flasken er smuk i sig selv og gaveæsken ligeså – og indholdet lige så magisk, som da gløggen blev skabt på kanten til årtusindskiftet.

Den fås i CREATIONS og CREATIONS Christmas pop-up på hjørnet af Kongens Nytorv og Strøget.

This article is from: