ANOREKSI

Af Lone Kongsted

Når kontrol overtager følelsen af sult

I klinikken møder vi mange forskellige typer udfordringer. Nogen af dem er fysiske mens andre bl.a. handler om vores forskellige måder at håndtere livets udfordringer, kriser eller livsstil.

Det er derfor vigtigt, at vi som behandlere har et basalt kendskab til bagvedliggende problematikker hos vores klienter. Det sætter os i stand til at gennemskue symptomer og adfærdsmønstre, der kan betyde, at vi evt. skal henvise videre til klientens egen læge.

Det giver en viden og indsigt, som betyder, at vi tager os bedst muligt af vores klienter, samt passer på os selv.

Efterfølgende artikel forsøger at give et indblik samt viden og forslag til yderligere forståelse af anoreksi. Den seneste forskning viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem mikrobiomet i tarmene og sygdommen.

Hvad er anoreksi - nervøs spisevægring

Anoreksi er en psykisk lidelse, der mest rammer unge mennesker og oftest teenagepiger. Sygdomsbilledet handler om bekymring, tristhed, svære tanker og følelser. Derudover er der også mangel på selvværd og en usikker selvfølelse sammen med en negativ selvopfattelse. Personen oplever, at disse svære følelser kan reduceres ved at fokusere på kontrollen over kroppen. Der opstår en forvrænget opfattelse af kroppen, personen sulter sig, for derigennem at opnå vægttab og undervægt af frygt for at blive overvægtig. Der er meget stor fokus på maden, sin vægt, måltider, kroppen og der motioneres og trænes overdrevent.

Hos mange findes der også et mønster omkring det at kaste op, tage afføringsmidler, slanke-piller og vanddrivende medikamenter. Det medfører hurtigt stort vægttab samt undervægt.

Der findes grundlæggende to forskellige former for anoreksi. Restriktiv, hvor man fokuserer på at spise så lidt som muligt og bulimisk, hvor man overspiser og efterfølgende kaster op. Man kan have begge typer i forskellige perioder af sygdommen

Jo lavere vægt patienten har ved start af behandling, des sværere er det at få vægten op. Derfor er det afgørende at opdage sygdommen i tide, så chancen for helbredelse er større.

Hvornår bliver det til anoreksi

Inden anoreksi opstår vil der være en længere eller kortere periode, hvor spiseadfærden og personens forhold til mad gradvist ændrer sig.

Dette udløser ikke en diagnose, men kaldes “forstyrret spisning”. Her bevæger personen sig ind i en gråzone af kropsutilfredshed, restriktiv spisning eller overspisning, men dog uden det når et omfang, hvor det kan diagnosticeres som en sygdom.

Følgende symptomer kan både være tegn på en begyndende forstyrret spiseadfærd eller, at det er anoreksi. Jo lavere vægt sammen med flere fysiske og psykiske symptomer, der har stået på i længere tid, desto større grund til bekymring. (1)

Hvem og hvorfor

Størstedelen af patienterne er teenagepiger eller unge kvinder op til 24 år, og antallet af nye tilfælde er stigende. Man kan sjældent pege på en enkelt årsag til anoreksi. Billedet er komplekst og viser, at samspillet mellem flere forskellige faktorer kan medføre en manglende modstandskraft, som udløser et forstyrret forhold til mad og krop.

Det er muligvis en tvangspræget personlighed eller en opvækst med mangel på støtte og kærlig omsorg, der kan disponere for anoreksi.

Problemer i familien, omgivelser, der fokuserer meget på præstation, kost, vægt eller sociale mediers sammenligningskultur, kan være med til at vedligeholde sygdommen.

(4)

Hvis mængden af belastninger overstiger det unge menneskes ressourcer til at håndtere dem, så kan restriktion af mad blive en udvej. Det bliver løsningen på at håndtere overbelastningen, en utilstrækkelighedsfølelse eller problemer med et manglende selvværd.

(2) (4)

Andre årsager end spiseforstyrrelser hos

Unge

Møder vi en klient i klinikken, som er undervægtig, behøver årsagen ikke være anoreksi eller anden spiseforstyrrelse.

Der kan være andre grunde til, at kroppen er blevet for tynd fx. manglende optagelse af næringsstoffer. Underernæring er en diagnose, der bl.a. stilles ud fra parametre som utilstrækkeligt kostindtag, uplanlagt vægttab og reduceret muskelmasse. Underernæring handler nødvendigvis ikke om, at klienten ikke spiser tilstrækkeligt. Årsagen kan være sygdom fx. kræft eller autoimmune tarmsygdomme som Collitis ulcerosa eller Morbus Chron. Disse tarmsygdomme medfører, at kroppen afmagres, fordi den ikke er i stand

Kendetegn på personer med anoreksi

Hvis der er tale om anoreksi, skal der først og fremmest være en overoptagethed af vægt, mad og kroppen til stede hos klienten. Derudover vil der være adfærdsmønstre samt psykiske og fysiske kendetegn som følgende.

Fortsættes næste side

Ændring i spisning og måltider

Personen er overoptaget af mad og møn stre omkring energioptag og -forbrug.

• Fødeindtaget begrænses til hovedsage lig frugt og grønt eller proteinrig kost.

• Undlader at spise pasta, brød, smør, ost, spiser helst alene og undgår fælles måltider.

• Går på forskellige kure og diæter, der fører til vægttab eller kontrollerer mad og mål tider.

• Tæller kalorier for at måle, at der forbræn des mere energi end der indtages.

• Drikker ekstra meget vand - typisk for at dulme følelsen af sult.

• Overdriver motion for at brænde kalorier af.

• Bruger undskyldninger for ikke at spise, fx. “jeg har lige spist.” eller, “jeg er ikke sulten”. (4)(5)

Psykologiske ændringer.

Tanker og adfærd ændres og det påvirker personen og omgivelserne.

• Selvværdet er lavt og knyttet til kroppen.

• Optaget af hvad de kan og gør, ikke hvem de er.

• Depressive tanker og modløshed.

• Udtrykker utilfredshed med vægten eller kroppen.

• Humøret svinger mellem lethed, tristhed, frustration og opgivelse.

• Problemer med koncentrationen.

• Bliver sværere at komme i kontakt med. Trækker sig socialt og bliver mere stille.

• Personen taler meget om vægt, udseende, diæter og slankekure eller vil slet ikke tale om det.

• Der er ofte søvnproblemer fx. svært ved at falde i søvn eller sove natten igennem.

• Tiltagende kritiske tanker, som oftest er koblet sammen med vægten og udseendet.

• Behov for kontrol især omkring mad, motion eller renhed, orden og systemer.

• Har svært ved forandringer og reagerer med gråd eller frustration, hvis fx. aftaler laves om. (4)(5)

Fysiske ændringer og følgevirkninger

Kroppen reagerer nu på det begrænsede fødeindtag, og vægten falder eller den kan svinge.

Det fysiske overskud reduceres, og der kommer øget træthed.

Svimmelhed eller hovedpine kan evt. skyldes mangel på væske, salt eller sukker.

Menstruationen udebliver eller bliver uregelmæssig, og der kan evt. lugtes acetone. Lugten af acetone skyldes kroppens mangel på kulhydrater. (4)(5)

Fortsætter patienten den ensidige eller restriktive kost, får det yderligere konsekvenser for kroppen.

• Kuldefølsomhed, kroppen kan ikke regulere kropstemperaturen, og der opstår dunlignende hårvækst.

• Blodsukkerkoncentrationen falder, og glykogenlagerne i lever og muskler mindskes.

• Blodmængden mindskes, hvilket medfører højere puls og derved belastes hjertet.

• Kønshormonerne reduceres, menstruationen standser eller bliver uregelmæssig.

• Nedsat fertilitet når menstruationen langvarigt udebliver.

• Nedsat eller svækket immunforsvar, som medfører flere infektioner.

• Fordøjelsesproblemer fx. mavekneb, oppustet eller forstoppelse.

• Blodmangel og jernmangel. (4)(5)

Psykiske og sociale følgevirkninger af anoreksi

Når kroppen udsultes, bliver den træt og mangler energi og overskud. Det medfører en manglende lyst, som kan føre til social isolation.

Efterhånden bliver personen mindre psykisk resilient, hvilket også kan føre til en negativ selvopfattelse, manglende selvværd, angst og depression.

Derudover vil der ofte opstå søvnproblemer, som evt. er årsagen til at de fleste oplever en forringet evne til at koncentrere sig. (4) (5)

Hvilke konsekvenser kan anoreksi have Jo længere tid en spiseforstyrrelse står på, des større er risikoen for både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af lidelsen. Personer med anoreksi er sjældent klar over de mange helbredsmæssige følgevirkninger sygdommen medfører, både på kort og lang sigt (1)

Hvor mange helbredes

En procent af unge udvikler anoreksi, og over halvdelen af dem bliver raske. Det betyder, at de er i stand til at holde sig på en sund vægt, som svarer til deres alder og højde samt har normal menstruation igen. Den største andel af helbredelse ses ved børn og unge. Der er undersøgelser, der viser, at næsten alle, der er kommet i behandling som børn, er blevet raske.

(6) (7)

Hvordan skelner vi

Meget slanke eller undervægtige klienter må ikke forveksles med anoreksi. Der kan være flere årsager til, at en krop er ekstrem tynd eller undervægtig. Anoreksiklienter har ikke opfattelsen af, at vægten eller deres krop er et problem og kommer derfor ikke i klinikken pga. undervægt.

Når det ikke handler om en underliggende spiseforstyrrelse, så er disse klienter ikke udfordret omkring det at tale om deres undervægt.

Ofte læser vi, at kendetegn for undervægt er 85% af normalvægten, men hvad er en normalvægt?

For børn findes der vægt/højde skemaer for børn op til 18 år, se ”sygeboern.dk”. Men der eksisterer ikke vægtskemaer for personer over 18 år, da vi alle udvikler os meget forskelligt, derfor anvender man BMI.

Udregningen på BMI hedder (kg/m2)

Eksempel: Klientens vægt/højde er 65 kg/170 cm. Så ændrer man cm til meter =1,7 og det ganges med 1,7= 2,89. Derefter divideres klientens vægt 65 kg med 2,89.

Resultatet bliver et BMI på 22,49

BMI kan vi anvende til at afdække om kroppen er underernæret, men ikke om det er en anorektisk tilstand.

(6)

➤ Fortsættes næste side

Hvordan behandler man en klient med anoreksi

Klienten opsøger normalt ikke behandling for anoreksi, men det kan være nogle af ovenstående følgevirkninger, vi ser i klinikken. Derfor bør det heller ikke være vægten du spørger ind til, før du har opnået et tillidsforhold til klienten.

Uanset om klienten kommer med fx. smerter, træthed eller problemer med fordøjelsen, skal vi have respekt for årsagen til, at klienten har opsøgt os.

Ser du klienten gentagne gange, har du mulighed for at opbygge et tillidsforhold via jeres samtaler. Det kan danne grundlag for, at du tager dig tid til en yderligere samtale, hvor du omsorgsfuldt fortæller, at nogle af klientens symptomer vækker din bekymring.

Du kan måske starte med, at du har bemærket en tristhed, og om det påvirker din klient på andre områder fx. lyst, energi, overskud til fritid og venner.

Når vi sætter ord på vores bekymring og spørger ind, giver vi klienten mulighed for at reflektere over, hvordan de har det.

Ved at stille åbne, interesserede spørgsmål og optræde roligt og omsorgsfuldt, kan vi opbygge tilliden mellem os og klienten. Det kan danne grundlag for at udvide behandlingen til at omfatte andre områder, end det de oprindeligt kom med.

Jobannonce

”Dygtige kvindelige massører søges til erhvervsmassage i Storkøbenhavn god løn og arbejdsforhold stabilt arbejde i 20 år gammelt firma”

Henvendelse til: Terapi Kompagniet

Halvtolv 31, 1436 København K.

Tlf.: 20 84 58 80

Mail: info@terapikompagniet.dk

Du skal ikke være bange for at sætte ord på symptomerne eller spørge ind til klientens forhold til kroppen og mad. Det hverken udløser eller forværrer en spiseforstyrrelse.

(4)(5)

Hvordan kan vi hjælpe

Selve sygdommen generelt hører under lægefaglig behandling bestående af læger, psykologer, diætister og psykiatere. Men vi kan hjælpe og støtte klienten i en positiv retning, ved at behandle symptomer og følgevirkninger indenfor vores respektive kompetenceområder.

Ny forskning - i årsag til anoreksi

Et nyt internationalt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift “Nature Microbiology” viser, at tarmbakterier også kan bidrage til udvikling og måske især fastholdelse af anoreksi.

Studiet sandsynliggør, at de massive forandringer i tarmens indhold af mikrober og blodets indhold af bakterielle stoffer, direkte er involveret i udvikling og fastholdelse af anoreksi.

Leder af dette forskningsprojekt er professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet.

Tarmenes mikrobiom og hvordan det påvirker hjernen, vores adfærd, tanker og gener, har langt større betydning end først antaget. Bøgerne her omkring dette emne kan anbefales.

(7)

• Emeran Mayer; Sund mave - Klart sind

• Justin & Erica Sonnenburg; Sunde Tarme

• David Pearlmutter; Hjernens nye liv

Kildehenvisning:

1. psykiatrifonden.dk

2. https://www.revistachilenadeepilepsia.cl/da/blog/ wann/ab-wann-ist-man-erwachsen.html

3. sst.dk

4. umbracco.teamdanmark.dk,

5. Mia Beck Lichtenstein, psykolog

6. sundhed.dk

7. videnskab.dk

Aktivitetskalender

Her finder du de kommende kurser og øvrige aktiviteter, vi tilbyder alle medlemmer i DAKOBE.

Der kan løbende blive tilføjet nye kurser. Hold dig opdateret via nyhedsbrevet og hjemmesiden om indhold og praktisk.