1 minute read

DEN KOLDE TID

Next Article
ANOREKSI

ANOREKSI

Af Redaktionen

.......Og kål er meget mere end udkogte rosenkål og stuvet hvidkål.

Advertisement

Kål er mange skønne farver og former og kan bruges i både kolde salater og varme vinter retter. Kålen har en fast og sprød konsistens, hvis den bliver tilberedt korrekt.

F.eks. hvis du krammer eller masserer grønkål, bliver den blød og sprød samtidig med, at den får en dejlig nøddeagtig smag.

Kålprutter kan mindskes

Lugten kommer af, at der dannes svovlforbindelser, når mikroorganismerne i fordøjelsessystemet fordøjer kålen.

Jo mere vi tygger maden, des mere nedbryder fordøjelsesenzymerne maden, og jo mindre prutter vi - også daglig motion mindsker luft i tarmene.

Vi kan heldigvis selv dyrke kål i vores haver, eller kålgårde som de første haver hed. Det kræver lidt research, da kålsorterne skal behandles forskelligt.

Blomkål kan være kuldefølsomme og vil gerne have meget gødning, mens grønkål kan leve i sandede jorde uden så meget næring. Hvis du har dyrket tidlige kartofler eller spinat, kan du efterfølgende dyrke grønkål samme sted.

Vi kan heldigvis købe mange slags kål her i Danmark, og de er tilmed en billig spise og fyldt med vitaminer og mineraler.

I grønkål er der eksempelvis dobbelt så meget C-vitamin pr. 100 g som i 100 g appelsin, og hvis du ikke spiser eller drikker mælkeprodukter, er de mørkegrønne kål en rigtig god kilde til calcium og kalium.

Kål hører til de madvarer, vi betegner som superfood. Kålen har et højt næringsindhold og er rig på fibre samt fattig på kalorier. De er rige på bioaktive plantestoffer, som skaber balance i vores tarmflora. Netop vores tarmflora spiller en kæmpe rolle ift. vores sundhed.

70 - 80 % af vores immunforsvarsceller holder til i tarmsystemet. Cellerne bekæmper skadelige bakterier og virus specielt i efterårs- og vintermånederne, hvor vi er langt mere modtagelige overfor bl.a. forkølelse og influenza.

Så for at immunforsvaret kan fungere optimalt, skal vi sørge for, at det vi spiser, og som bliver til vores tarmflora, er fyldt med de rigtige næringsstoffer.

Kål gavner tarmfloraen, da det har et højt fiberindhold. Fiberrig mad indeholder mange vitaminer og mineraler. Kostfibrene binder væsken og stimulerer tarmbevægelserne, som får afføringen til at passere hurtigere gennem tarmen. Derved får man en regelmæssig afføring og ikke forstoppelse.

This article is from: