Rumpædagog by Dafolo

LOUISE FRIIS & ALICE DARVILLE

RUMPÆDAGOG

LÆRINGSMILJØER OG LEGEZONER

Louise Friis & Alice Darville

Rumpædagog: Læringsmiljøer og legezoner

1. udgave, 1. oplag, 2025

Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi

Grafisk opsætning: Simon Zander

Forsidefoto: Jess Lycoops

Primær fotograf: Line Hjorth Islington

Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

SVANEM ÆRKET

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition:

Dafolo A/S

Suderbovej 22-24

9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666

E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8237

ISBN: 978-87-7234-349-5

FORFATTERNES FORORD

En formiddagssnak over en god kop kaffe kan føre mange ting med sig. I vores tilfælde blev netop denne formiddag helt speciel. Vi talte om det pædagogiske felt, og hvordan vi hver især igennem vores arbejde med legeog læringsrum ønsker at bidrage til et godt børnemiljø og et godt arbejdsmiljø rundt i de danske daginstitutioner og skoler. Vi deler en passion for at skabe RUM – fysiske, psykiske og æstetiske rum. RUM, hvor der er plads til hele mennesket – til krop, sind og ånd. RUM, hvor barnets naturlige legeog læringsformer er i spil, og RUM, hvor det pædagogiske personale kan dele deres erfaringer og faglige refleksioner med hinanden og sammen kan sætte en fælles retning og skabe en positiv forandring.

Vi har delt vores viden og erfaringer med hinanden, og vi er begge blevet inspireret og klogere. Nu ønsker vi at dele det med dig. Igennem et år har vi mødtes og skrevet på denne bog, som du nu sidder med i hånden. Vi håber, at den vil inspirere dig til at skabe fantasifulde legeuniverser, nærende værestunder og magiske læringsmiljøer i din daginstitution – til glæde for både børn og voksne.

Vi ønsker med denne bog at give dig en dybere indsigt i, hvordan rum og pædagogik hænger uløseligt sammen. Derfor introducerer vi et nyt begreb: RUMPÆDAGOGIK. Med rumpædagogik mener vi indretningen af et godt læringsmiljø med fokus på skabelsen af gode legezoner.

At arbejde med rumpædagogik betyder, at du indretter rum med en pædagogisk hensigt. Med et tydeligt og gennemtænkt rumdesign kan rummet fungere som den tredje pædagog – et ekstra sæt hænder, som kærligt guider barnet ind i et trygt og udviklende legemiljø.

Dette kan skabe pædagogisk overskud, faglig stolthed og mere tid til kerneopgaven og det enkelte barn.

Når vi arbejder med at skabe læringsmiljøer i praksis, er vores fokus især på legen og de betingelser, vi som fagpersoner kan skabe for den. Vi tror på, at indretningen af rummet spiller en afgørende rolle for barnets naturlige legelyst, de lege, der kan udfolde sig, og de legefællesskaber, barnet kan deltage i.

Vi er helt klar over, at rum og indretning ikke kan stå alene. Du kan ikke bygge dig til god praksis.

De fysiske rammer kan dog understøtte den ønskede pædagogiske retning og være afgørende for, om daginstitutionen opleves som et rart, trygt og inspirerende sted at være.

Vores mål er at klæde dig på til at blive ekspert i at skabe gode og inspirerende lege-, væreog læringsmiljøer, hvor både børn og voksne trives. Med andre ord ønsker vi med denne bog at inspirere dig til at blive fanebærer, tage ansvar og være medskaber af læringsmiljøets ind retning og tilhørende legepraksis i dit børnehus. Vi vil give dig både faglig viden og praktiske værktøjer til at blive en unik RUMPÆDAGOG.

Til slut vil vi gerne sige tak til alle jer hver dagens helte: pædagoger og pædago gisk personale, som vi har mødt ude i praksis i landets vuggestuer, børnehaver og skoler. Alle jer, som gennem årene har lyttet til os, inspireret os og været nys gerrige på at udvikle egen praksis. Vi har her i bogen gengivet nogle af de gode fortællinger og fotos fra virkeligheden for netop at understøtte vores budskab. Der er heldigvis allerede mange rumpædago ger ude i den virkelige verden – og der er plads til endnu flere.

INDLEDNING

EN FORTÆLLING FRA PRAKSIS – RUMPÆDAGOGKURSUS

Det var onsdag morgen i Børnehuset Troldebo. Lotte, der var pædagog på Koglestuen, havde de foregående dage været på kursus sammen med Mikkel, Sørine og Anna. De var kollegaer og arbejdede alle sammen i Børnehuset Troldebo. Hele personalegruppen havde længe talt om, hvordan de kunne skabe større fokus på både indretning og leg – et pædagogisk område, de brændte for, og som de gerne ville videreudvikle på stuerne. Når kursusrækken var slut, ville de alle være certificerede rumpædagoger. Men først skulle de i gang med forskellige aktioner på begge stuer og afprøve noget af det, de havde talt om på kurset. Lotte var rigtig glad for at arbejde i Troldebo og syntes, at det var skønt at være tilbage igen hos børn og voksne, der hver dag gav hende god energi og masser af glade stunder.

Da de forlod kurset dagen før, var den sidste opgave at øve sig i at se med friske øjne. Kursusinstruktøren havde foreslået deltagerne at vende tilbage til deres børnehuse og betragte dem, som om det var første gang. De skulle registrere, hvad de så og oplevede, når de trådte ind ad døren.

Lotte var helt klar til opgaven og tog sig god tid, da hun åbnede døren til børnehuset og trådte ind i indgangspartiet. Hun kiggede på væggen til højre, hvor der hang en stor opslagstavle beklædt med rød hessian. Øverst var de nyeste informationer fra forældrebestyrelsen. Ved siden af sad en beskrivelse af institutionens flugtveje ved brand samt fem gode råd til, hvordan man skulle forholde sig i en nødsituation.

Længere nede på tavlen var der en printet oversigt over de pædagogiske læreplanstemaer. Den var svær at læse, da den kun var fastgjort med en tegnestift i midten, så papiret bøjede indad fra begge sider. Til højre hang plakater fra det lokale bibliotek og en invitation til sommerfesten.

På venstre side var der billeder af personalet, men Lotte bemærkede, at galleriet ikke var helt opdateret – hendes nye kollega, Magnus, manglede. Ved siden af billederne hang et stort skilt med ordene: ”Vi har børneorm”. Og lige ved siden af: ”Vi har lus”. ”Sikke en velkomst,” tænkte Lotte, ”Lus og børneorm!”

Lotte kiggede videre rundt i indgangspartiet og fik øje på nogle grønne mælkekasser, der var stablet i det ene hjørne. Tårnet så ud til at være tæt på at vælte. I det modsatte hjørne stod en overfyldt kasse med et skilt: ”Glemte ting og sager”. Her lugtede lidt surt, måske fra de våde gummistøvler og glemte madkasser. Hun bemærkede også pletvise triste spor af elefantsnot, der var løbet ned ad de gule murstensvægge.

Selvom rummet var lyst, føltes her trangt. Lotte var allerede en smule overvældet af de mange informationer på opslagstavlen og den dårlige lugt fra kassen med glemte ting og sager. Hun trådte hen over det glemte tøj, som lå halvt ud på gulvet, og bevægede sig videre ind i huset.

Hvordan oplevede børnene mon at komme ind i børnehuset? Og hvad med de nye forældre og kollegaer: Hvad tænkte og følte de, da de trådte ind i børnehuset for første gang? Lotte fik den tanke, at det var ærgerligt, at førstehåndsindtrykket ikke stemte overens med den pædagogiske praksis, de havde i huset. Huset virkede rodet og slidt, som om de ikke havde styr på det.

Lotte gik videre ind på Koglestuen, så sig omkring med sine ”friske øjne” og tænkte, at der helt klart var mange muligheder for at skabe en bedre indretning for børnene. Hun glædede sig til at høre, hvad hendes kollegaer ville opleve, når de trådte ind i Troldebo med et friskt blik, og hun glædede sig rigtig meget til at dele alle sine idéer.

Alle rum taler et sprog. Og som Lotte her, så aflæser vi lynhurtigt rummets sprog, når vi træder ind ad døren til et lokale. Det kan være bevidst eller ubevidst, men ordløst og subtilt registrerer vi med krop og sanser rummets form, indretning, farve, belysning, duft og akustik. Vi registrerer, om vi føler os godt tilpas: Kan jeg lide at være her? Eller modsat: Føler jeg mig utilpas her?

Den måde, et børnehus er indrettet på, kan sende signaler om, hvordan den drives. Hvis der er slidt og rodet, kan det skabe tvivl om, hvorvidt det pædagogiske personale har styr på deres kerneopgave. Dette signal kan være meget misvisende, da den pædagogiske praksis kan være helt anderledes end det indtryk, rummene giver.

Derfor er det vigtigt, at rum og pædagogisk praksis taler samme sprog. Rummet fortæller en historie. Og denne historie kan vi selv forme og påvirke, så der er sammenhæng mellem rum og pædagogik. Det vil både sikre et bedre læringsmiljø for barnet, og kommende kollegaer og forældre vil fra første indtryk opleve, at dette er et trygt sted at arbejde og et trygt sted at aflevere sit barn.

HVAD ER EN RUMPÆDAGOG?

At danne rammen om gode læringsmiljøer er helt centralt i daginstitutionen, og det er et tema både på den politiske og den pædagogiske dagsorden. På trods af dette peger flere undersøgelser på, at de danske daginstitutioner har svært ved at leve op til disse krav. Ifølge Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) nationale undersøgelse fra 2020 har kun en fjerdedel af landets børnehaver god kvalitet i forhold til indretningen af de fysiske rammer, og ingen børnehaver har opnået vurderingen fremragende kvalitet (EVA, 2020).

I 2023 udkom en ny rapport, der undersøger kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer for børn i alderen 0-2 år i kommunale vuggestuer og dagplejer. Rapporten er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet af Danmarks Evalueringsinstitut og Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd (EVA & VIVE, 2023). Undersøgelsen viser, at kun 13% af

vuggestuerne og dagplejerne har god kvalitet i forhold til indretningen af de fysiske rammer, og at ingen scorer fremragende.

Det ser ud til, at de fysiske rammer til leg og læring på 0-6-årsområdet ikke er fulgt med de politiske og pædagogiske visioner og målsætninger. En af årsagerne til denne negative udvikling i forhold til kvaliteten i dagtilbud kan være manglede viden om samspillet mellem rum og pædagogik, for det kræver både viden, faglighed og erfaring at indrette gode og inspirerende læringsmiljøer.

Med vores faglige baggrund definerer vi en rumpædagog som en, der forstår, at rum og pædagogik hænger uløseligt sammen. En rumpædagog forstår, at gode legezoner etableres i en samskabelse, hvor børn og pædagoger skaber gode rum til leg og læring. Rumpædagogen er også bevidst om, at god praksis skabes ud fra sampraksis – en kollaborativ samarbejdsform, hvor det pædagogiske personale løbende forbereder, udfører, evaluerer og justerer den pædagogiske praksis, som de ønsker at udfolde i de forskellige legezoner.

En rumpædagog forholder sig til det lovmæssige pædagogiske grundlag, den styrkede pædagogiske læreplan og de pædagogiske tilsyn og inddrager børneperspektivet i indretningen af læringsmiljøet.

Eller sagt på en anden måde: En god rumpædagog træffer bevidste og faglige valg, både om indretningen af rum og den tilhørende praksis. En rumpædagog forstår at bringe rummets mulighedsfelt i spil, skabe tydelige og tematiserede legezoner, inddrage børnene i processen og selv deltage aktivt i legen. Alle daginstitutioner bør have en eller flere rumpædagoger, der sikrer den røde tråd gennem institutionens læringsmiljøer, legezoner og tilhørende legepraksis.

MÅLGRUPPE

Bogen henvender sig primært til jer, der er pædagoger, pædagogiske ledere og pædagogmedhjælpere, og som til daglig arbejder i en daginstitution, der ønsker fokus på rumpædagogik. Vi håber også, at bogen vil finde vej til undervisere og studerende på pædagoguddannelsen og skabe refleksion og debat om de rum og den praksis, der skal skabe rammen om jeres fremtidige arbejdsplads og virke som pædagoger. Bogen kan også anvendes på ledelses-, forvaltnings- og politisk niveau. Formålet er at øge opmærksomheden på brugen af ressourcer og økonomi, skabe et godt børnemiljø og sikre et sundt arbejdsmiljø. På den måde får børn gode vilkår for leg og læring, mens det pædagogiske personale får gode vilkår for at udøve pædagogik, omsorg og nærvær. Endelig håber vi også, at bogen kan fungere som inspiration for arkitekter, bygherrer og designere med interesse for daginstitutioners arkitektur, rum og indretning.

KORT OM OS

Vi er selv RUMPÆDAGOGER – Louise Friis med speciale i RUM og Alice Darville med speciale i PÆDAGOGIK. Vi er begge uddannet pædagoger og har mange års erfaring inden for feltet.

Louise har sit daglige virke som pædagogisk rumdesigner i sin egen virksomhed, Louise Friis – RUM I RUM, hvor hun designer og bygger legeog læringsmiljøer i daginstitutioner og skoler.

Alice har egen virksomhed og arbejder til daglig som pædagogisk proceskonsulent med fokus på legende læring. Hun samarbejder både med pædagoger, lærere og forældre.

Vi betragter feltet RUMPÆDAGOGIK fra et fælles fagligt ståsted, men som eksperter på hvert vores praksisområde. Gennem bogen vil du møde forskellige fortællinger fra praksis. Disse er skrevet i jeg-form, da det er fortællinger, vi hver især har oplevet i vores arbejde som

rumdesigner og pædagogisk proceskonsulent. En lille tegnet figur illustrerer, om det er Louise eller Alice, der fortæller.

Alle billeder i denne bog er fra projekter, som Louise og hendes team har designet og bygget i samskabelse med den enkelte institution, personale og børn. I kapitel 3, Legezoner – indret dit børnehus, er der et afsnit om 15 typer legezoner. Her vil du også kunne finde enkelte billeder fra indskoling og SFO.

LÆSEVEJLEDNING

Denne bog handler om rumpædagogik i teori og praksis. Bogen er teoretisk funderet og er skrevet i et praksisnært og letgenkendeligt sprog. Bogen er inddelt i 11 kapitler. Kapitlerne veksler mellem teori, metoder, modeller, refleksionsspørgsmål, øvelser, praksisfortællinger og billeder.

Vi bruger betegnelserne børnehus, daginstitution og institution, som for os betyder det samme. Vi beskriver eksempler med børn i alderen 0-6 år. Vi omtaler de voksne som pædagogisk personale eller hun, velvidende at andre faggrupper og køn også kan arbejde i daginstitutionen.

Vi bruger primært betegnelsen læringsmiljø, men få steder i bogen vil du også møde betegnelsen læringsrum samt legeog væremiljø. For os betyder de det samme.

I bogens Rammesætning vil vi kort præsentere, hvilke dele af det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan vi især vægter i bogen, samt kort beskrive børns legeformer og læringsstile. Vi vil også præsentere dig for en rumpædagogisk model, der illustrerer sammenhængen mellem pædagogik, rum, organisering og praksis i skabelsen af gode legeog læringsmiljøer.

Vi har udviklet en række skabeloner til blandt andet legemanuskript, ønskeliste, projektplan, rummanifest og vurderingskryds, som du frit kan downloade fra vores hjemmeside:

www.rumpædagog.dk

Herunder er der en kort oversigt over indholdet i de forskellige kapitler.

Kapitel 1: DAGINSTITUTIONENS ARKITEKTUR – FRA ASYL TIL BØRNEHUS

Her giver vi et kort historisk overblik over udviklingen af daginstitutionen gennem tiden samt en beskrivelse af fem forskellige arkitektoniske typer af institutioner.

Kapitel 2: RUMMETS INVITATION – ET KÆRLIGT PUF

I dette kapitel introducerer vi konceptet pædagogisk nudging og beskriver, hvordan vores rum altid indeholder en indbygget invitation.

Kapitel 3: LEGEZONER – INDRET DIT BØRNEHUS

Her præsenterer vi 15 forskellige typer af legezoner med en kort beskrivelse af hver og billeder af zonerne.

Kapitel 4: RUM I RUM – PLANLÆGNING AF ”TRAFIK”

I dette kapitel beskriver vi forskellige tilgange til at skabe små rum i rummet, herunder hvordan ”trafikken” glider mest hensigtsmæssigt, samt giver inspiration til forskellige rumopstillinger.

Kapitel 5: PÆDAGOGENS ROLLE – HVOR STÅR DU?

I dette kapitel ser vi på pædagogens rolle og positionering i forhold til indretningen af legezoner. Vi kommer ind på begreberne legemod og legefaglighed, og vi giver inspiration til at bruge legemanuskripter i praksis.

Kapitel 6: LEGETØJ – EN STØTTE TIL GOD LEG

Her giver vi perspektiver på legetøj og forklarer forskellen på stærkt og svagt kodet legetøj. Vi giver også idéer til legetøjets placering i legezonerne og et fælles legetek.

KAPITEL 7:

ROD – VISUEL STØTTE ELLER STØJ?

Her sætter vi fokus på brug af piktogrammer og visuel støtte. Vi giver en definition på godt og dårligt rod. Vi kommer også med refleksioner over, hvordan vi bruger vores vægge – til minder eller handlinger?

Kapitel 8: RUMMETS DNA – LYS, LYD, FORM OG FARVE

Her introducerer vi fire elementer – fire knapper, du kan skrue på, når du indretter legezoner. Fokus er på det æstetiske børnemiljø, og på hvordan rum og indretning opleves gennem vores sanser.

Kapitel 9: FARVEPSYKOLOGI – FORSTÅ FARVER

I dette kapitel udforsker vi, hvordan farver påvirker os. Her introducerer vi forskellige begreber inden for farvepsykologi og psykologiske farveforsøg. Hertil følger en farveoversigt, et afsnit om farvelære og inspiration til brug af forskellige farvepaletter i indretningen af legezoner.

Kapitel 10: RUMPROCES – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

I dette kapitel gennemgår vi metoden 7 trin til et godt læringsmiljø. Metoden kan hjælpe jer med at forbedre eller skabe et nyt læringsmiljø i jeres børnehus eller på jeres stue. Derudover introducerer vi øvelser og værktøjer til projektstyring og planlægning, som kan støtte jer i at nå jeres mål.

Kapitel 11: RUMMANUAL – 30 PRAKTISKE TIPS

Her opsummerer vi kort bogen og præsenterer de vigtigste pointer som gode råd, tips og tricks. Sidst i bogen finder du en række før- og efter- billeder fra projekter i både vuggestuer og børnehaver.

RAMMESÆTNING

Feltet rumpædagogik definerer vi som den sammenhæng, der er mellem det fysiske rum og pædagogik. Vores beskrivelse af feltet tager sit afsæt i det børnesyn, der kommer til udtryk i den styrkede pædagogiske læreplan (Børne- og Socialministeriet, 2018), og som udgør fundamentet for alle daginstitutioner i Danmark. Vi vil kort beskrive de dele af grundlaget, som vi er særligt optaget af i relation til rumpædagogik: børnesyn og børneperspektiv samt leg og pædagogisk læringsmiljø. Derudover præsenterer vi kort barnets legeformer og læringsstile, som vi ser som centrale i forhold til bogens omdrejningspunkt. Afslutningsvis præsenterer vi en rumpædagogisk model, som vi har udviklet for at illustrere sammenhængen mellem pædagogik, rum, organisering og praksis.

Hovedtemaerne i kapitlet er:

• Børnesyn og børneperspektiv

• Leg og legeformer

• Pædagogisk læringsmiljø

• Læringsstile

• Rumpædagogisk model.

BØRNESYN OG BØRNEPERSPEKTIV

Det første punkt fra det pædagogiske grundlag, som vi er særligt optaget af i denne bog, er beskrivelsen af børnesynet, som anerkender, at det at være barn har en værdi i sig selv. Et godt børneliv skal grundlæggende give plads, tid og ro til at være barn. Ordene plads og ro er særligt vigtige for os, da vi oplever, at et gennemtænkt rumdesign kan skabe plads til børns behov for leg og væren samt ro til fordybelse og tilbagetrækning.

Lovmæssigt ligger den opgave hos det pædagogiske personale og hos ledelsen, som sammen har ansvaret for at skabe et læringsmiljø, der muliggør, at børnene oplever nærhed, trivsel, læring, udvikling og anerkendende relationer. Det gør sig gældende, både når der i daginstitutionen er tale om leg, planlagte aktiviteter og de daglige rutiner. Dette ansvar stiller krav til de organisatoriske rammer og de fysiske rammer. Og ikke mindst stiller det krav til et stærkt pædagogisk grundlag og nogle stærke pædagogiske værdier at træffe beslutninger og handle ud fra. Det stiller også krav til, at man som pædagogisk personale i høj grad interesserer sig for børneperspektivet. Derfor må personalet altid være nysgerrige på dette og indsamle viden herom. Det kan fx gøres igennem samtaler med børn, igennem iagttagelser og samtaler om deres tegninger, gennem fotos og i de daglige observationer. Vi skriver mere om børneperspektivet i de enkelte afsnit i bogen, hvor vi også giver konkrete forslag til, hvordan det pædagogiske personale kan indsamle viden om børneperspektivet.

LEG OG LEGEFORMER

Et andet punkt fra den styrkede pædagogiske læreplan (Børne- og Socialministeriet, 2018), som vi vil fremhæve, er beskrivelsen af leg. Legen beskrives her som noget helt fundamentalt. Leg er børns måde at være i verden på og en vital del af barndommen. Leg har en værdi i sig selv, børn leger for legens skyld, og legen har ikke i sig selv en intention. Vi ved, at det er igennem legen, at børn oplever, lærer, udforsker, eksperimenterer og gør sig erfaringer. Både erfaringer med sig selv og erfaringer med omverdenen i samspil med andre. Så når vi i denne bog sætter spot på daginstitutionens læringsmiljø, er det netop med fokus på at støtte både den selvinitierede leg og de planlagte legesituationer.

Leg er både vigtigt og nødvendigt for børn. Børn leger for at lege. De leger, fordi det er sjovt. Og når børn leger, så lærer de også, men det er ikke formålet med leg. Det er vigtigt, at pædagoger kan forstå og genkende forskellige legeformer, så de kan understøtte legen og indrette læringsmiljøer, der tager afsæt i barnets alder, behov og udvikling. Lektor Ditte Alexandra

Winther-Lindqvist, som forsker i børns leg, beskriver i sin bog Kort og godt om leg, at vuggestuebørn har brug for tydelige, trygge, genkendelige og letaflæselige rammer (WintherLindqvist, 2020). For de mindste børn er det den genstandsrettede leg og bevægelseslegen, der er mest fremtrædende. Det betyder blandt andet, at de har brug for alderssvarende legetøj til at understøtte legen. Deres lege foregår ofte parallelt og i korte intensive intervaller. De voksne spiller altså en afgørende rolle for kvaliteten af børns leg i vuggestuen. Deres deltagelse er essentiel for, at flere børn kan lege i større grupper og enes om adgang til ting og steder.

Winther-Lindqvist skriver også, at børnehavebørn leger de samme lege som vuggestuebørn, men at deres leg er mere nuanceret og fantasifuld og kan foregå i længere tidsforløb. I børnehaven bliver børnene mere opmærksomme på hinanden og fokuserer på deres sociale identitet og plads i fællesskabet. Konstruktionslege, rollelege, fantasilege og regellege er blandt de lege, der fylder meget i børnehavebørns leg.

For at indrette gode læringsmiljøer må man interessere sig for børns måde at lege på i forhold til deres alder. Det giver mulighed for at indrette optimale legezoner. Dette fører os videre til et andet punkt fra den styrkede pædagogiske læreplan: det pædagogiske læringsmiljø.

PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ

Det pædagogiske læringsmiljø beskrives som et miljø, hvor der arbejdes bevidst og målrettet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Her er vi særligt optaget af børnemiljøet, som både omhandler det psykiske, fysiske og æstetiske miljø.

Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, respekt, tryghed,

tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag. Det kan fx ses ved, at de voksne hilser på alle børn med smil og øjenkontakt og benævner deres navne, når de kommer. De voksne har øje for barnets styrker og fremhæver dem, hvilket skaber en kultur, hvor alle børn føler sig vigtige – og hvor det er okay at fejle. At skabe psykologisk tryghed styrker det psykiske børnemiljø.

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig blandt andet om indeklimaet, pladsforhold, inventar og hygiejneforhold. Et godt fysisk børnemiljø i trygge og sikre rammer giver børnene plads til og mulighed for at fordybe sig og udforske sig selv gennem leg og bevægelse. Det kan fx være gennemtænkte og inspirerende legezoner både ude og inde med en variation, som tilgodeser både høj og lav aktivitet. Derudover bør de materialer og det legetøj, der er tilgængeligt, understøtte børnenes udvikling.

Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem. Det drejer sig især om materialitet og om brugen, indretningen samt udsmykningen af rum, men også om den atmosfære, der findes i dagtilbuddet. Et godt æstetisk børnemiljø stimulerer børnene og giver dem positive og udfordrende sanseoplevelser. Det kan fx udvikles ved at tænke over valg af farver, lys og lyd samt møbler til daginstitutionen (Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2018).

Opsummerende vil vi pointere, at for at skabe et godt læringsmiljø skal der være sammenhæng mellem det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø – mellem krop, sind og ånd.

LÆRINGSSTILE

Igennem vores arbejde har vi altid et blik på Dunn og Dunns læringsstilsmodel, som vi også er inspireret af i forhold til rumpædagogik (Dunn, 2003). Modellen har en masse at byde på, også når det kommer til indretning af læringsmiljøer, hvilket kommer til udtryk flere gange igennem denne bog. Kort fortalt er læringsstilsmodellen udviklet af Dr. Rita Dunn og Dr. Kenneth Dunn for en del år siden, men den er stadig aktuel. Modellen identificerer flere forskellige faktorer, der kan påvirke et barns læringspræferencer, og opdeler faktorerne i fem hovedkategorier: de miljømæssige, emotionelle, sociologiske, fysiologiske og psykologiske faktorer (Dunn, 2003).

Alle børn kan have præferencer, der gør, at de både trives og lærer bedre, hvis der er mulighed for at tage hensyn til disse præferencer. Når det handler om det fysiske rum og indretning, så har denne teori helt klart pointer og anvisninger, der kan tilgodese børns forskellige præferencer. Det gælder blandt andet de miljømæssige elementer, der handler om indretning af rum i forhold til lys, lyd, temperatur og møbler. Typen af kunstigt lys og LUX kan fx have betydning. For meget lys, for lidt lys eller forkert lys kan påvirke, hvordan man har det i rummet. Ligesom lyd, det være sig støj, musik og andet, kan have betydning for læring og trivsel. For blot at

ÅND

KROP

SIND

PSYKISK

ÆSTETISK

FYSISK

nævne et par enkelte elementer fra de miljømæssige faktorer. Dunn og Dunn peger desuden på vigtigheden af, at børn har adgang til både formelle og uformelle sidde- og legepladser (Darville, 2010).

Når vi taler om rum og indretning, så har de fysiologiske elementer også stor betydning for læringsmiljøet. Her er en af faktorerne perception, altså hvilke sansekanaler vi foretrækker at bruge. Her peger læringsstilsteorien på, at alle mennesker har en foretrukken sansebaseret præference. Det vil sige, at nogle børn lærer bedst visuelt og profiterer godt af billeder, piktogrammer og generelt alt, hvad der kan støtte dem visuelt. Andre børn har øret som deres stærkeste og mest foretrukne sansekanal og lærer godt gennem auditive stimuli. Og så er der også grupper af børn, hvor det at arbejde med konkreter, at have materialer eller figurer i hænderne, er en klar fordel, hvilket i læringsstilsbetegnelsen kendetegnes som at lære kinæstetisk – altså sanse og lære gennem kroppen. Opsummerende kan man beskrive de fire læringspræferencer som: se, høre, røre og gøre.

Når vi skaber læringsmiljøer, hvor børn lærer gennem deres foretrukne sansekanal, trives de bedre og lærer nemmere og bedre. Vi skrev tidligere, at børn leger, fordi det er sjovt og for at lære at mestre noget nyt. Det er i det perspektiv, at vi ser læringsstile som en vigtig faktor, når

vi taler rumpædagogik. Tanken er ikke, at vi skal sætte børn i kasser, men se teorien om læringsstile som en hyldest til mangfoldigheden. Den tager afsæt i barnets perspektiv og behov, og når vi som pædagoger indretter legezoner og tilrettelægger legepraksis, så kan viden om læringsstile være endnu et redskab til at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet.

Afslutningsvis i rammesætningen vil vi fremhæve vores rumpædagogiske model, som kan illustrere sammenhængen mellem pædagogik, rum, organisering og praksis. Det er felter, som alle påvirker og forudsætter hinanden i skabelsen af gode læringsmiljøer i daginstitutionen.

RUMPÆDAGOGISK MODEL

Når vi ser på daginstitutionen som en helhed, hvor rum og pædagogik hænger uløseligt sammen, er det også vigtigt at fremhæve, at den enkelte institutions organisering og daglige praksis spiller en stor rolle. For at illustrere den sammenhæng og balance, der gerne skal være mellem pædagogik, rum, organisering og praksis, har vi udviklet en rumpædagogisk model.

Denne model kan bruges til at analysere og evaluere eksisterende læringsmiljøer og er også et nyttigt værktøj til planlægning af nye læringsmiljøer. Modellen fungerer som inspiration til at vurdere sammenhængskraften i eget praksisfelt: Er der balance og sammenhæng mellem de forskellige områder? Er det, vi siger, vi gør, også det, vi rent faktisk gør? Og understøttes det af måden, vi organiserer os på, og den måde vi bruger vores fysiske rammer på?

PÆDAGOGIK

PRAKSIS

ORGANISERING

Med pædagogik forstår vi arbejdet med det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan, det fælles børnesyn, institutionens profil, holdninger, værdier, visioner og mål.

Med rum forstår vi både institutionens arkitektur, rum og indretning.

Organisering forstår vi som den overordnede organisering. Det kan fx være stueopdeling, funktionsopdeling, aldersopdeling, integrerede børnehuse samt fordeling af voksne.

Med praksis forstår vi den daglige rytme, leg, planlagte aktiviteter og praktiske gøremål.

Kort sagt kan man sige, at rum og pædagogik skal tale samme sprog. Institutionens fysiske rum og indretning skal gøre det muligt at praktisere den ønskede pædagogik og organisering, og den daglige praksis skal afspejle den pædagogiske vision og anvende og udnytte de muligheder, som institutionens arkitektur og indretning giver.

RUM

Den rumpædagogiske model er vores overordnede blik på feltet, og vi vil i de forskellige kapitler udfolde elementerne mere dybdegående.

I det følgende kapitel vil vi stille skarpt på rum ud fra daginstitutionens historie og arkitektur. Vi starter udefra i murstenene og bevæger os ind mod institutionens indre, i pædagogik, organisering og praksis.

God læselyst.