FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE Indtil for omkring 150 år siden var den hyppigste lægelige behandling åreladning, hvor man tappede ca. 100 ml blod af den syge person. Hvis der var tale om et psykisk problem, tappede man fra årerne i halsen, men i øvrigt kunne alle steder på kroppen, hvor årerne ligger lige under huden anvendes. I dag trækker man på smilebåndet over metoden, men den var faktisk teoretisk funderet i læren om de fire temperamenter og de dertil hørende kropsvæsker. I 1849 kom de første beviser på, at metoden ikke virkede – i hvert fald ikke på lungebetændelse. Siden er lægevidenskaben i tiltagende grad blevet baseret på videnskabelige eksperimenter, og fra omkring 1930 er brugen af eksperimentelle metoder blevet normen. Ser vi på pædagogikkens verden er der paralleller – blot med en forskydning på omkring 70 år. Hvis vi fokuserer på det specialpædagogiske felt har ”behandlingen” i meget høj grad været, at man blev placeret på et mindre hold, hvor man så blev undervist på et mere elementært niveau i et langsommere tempo. Elever på 12 år kunne sidde i en specialklasse, hvor man anvendte bøger i læsning og matematik beregnet for 2. klasse og blev skånet for komplicerede ting som fx fremmedsprog og natur og teknik. Mindre hold, mere simple opgaver og mindre tempo var standard, og kun et fåtal af elever kom tilbage til den almindelige klasses undervisning. For knap 10 år siden begyndte en ny trend at indfinde sig, og ordene evidens og lodtrækningsforsøg vandt indpas. Bente Jensen, der nu er professor på Aarhus Universitet, begyndte at udføre interventioner i børnehaver i 2008. Professor Anders Holm, dengang også Aarhus Universitet, og dette forords forfattere begyndte at gennemføre lodtrækningsforsøg med efteruddannelse af lærere og sund skolemad i 2011. I 2012 gik professor Simon Kalmar Andersen i kast med at afprøve effekten af blandt andet tolærere. Helt uafhængigt af dette samlede den newzealandske professor John Hattie alle de metaanalyser, der findes på skoleområdet og publicerede i 2009 et digert værk, der sammenfattede mere end 800 sådanne metaanalyser og på den måde pegede på, hvilken effektstørrelse en indsats, fx Reading Recovery, har. Igen parallelt etableredes på Danmarks Pædagogiske Universitet i 2006 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, hvis opgave var – og er – systematisk at undersøge og sammenstille viden fra undersøgelser, der findes på et område – vel at mærke efter at have kvalitetsvurderet de enkelte undersøgelser. I dag er vi dermed et helt andet sted, end vi var for 10 år siden, og ord som effekt, evidens, lodtrækningsforsøg (eller blot RCT-studier) er en del af terminologien blandt lærere. Det skal nævnes, at alle ikke deltager lige begejstret i den pædagogiske debat på området, idet mange mener, at da såvel lærere som elever er forskellige, kan man ikke anbefale og anvende bestemte metoder, men må bruge det, man har erfaring for virker 11
ENC080614 Mitchell.indd 11
18/06/14 13.25