Eleven som forsker by Dafolo

Af Micki Sonne Kaa Sunesen & Martin Brøchner-Nielsen

Eleven som forsker En projektbaseret undervisningsform med skoleudvikling som formål

Dafolo

Micki Sonne Kaa Sunesen og Martin Brøchner-Nielsen Eleven som forsker En projektbaseret undervisningsform med skoleudvikling som formål 1. udgave, 1. oplag, 2024 © 2024 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Sophie Hill Grafisk opsætning: Kristina Bregner Jensen Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8190 ISBN 978-87-7234-267-2

Indhold Når børn udvikler skolen �� 7 Indledning. Historien om eleven som forsker �� 11 Begrebet “eleven som forsker” ��13 Formålet med bogen og målgruppe ��14 Bogens opbygning ��15 Kapitel 1. Hvad er eleven som forsker? ��21 Eleven som forsker ��21 Ideen om eleven som forsker ��22 Tre kriterier for relevans og et ideal ��23 Forskeridealet ��25 Eleven som forsker og det læringsteoretiske ståsted ��26 Eleven som forsker, mestring og fremtidens kompetencer ��27 Eleven som forsker og folkeskoleloven �� 30 Kapitel 2. Eleven som forsker – en projektbaseret undervisningsform ��33 Elevernes livserfaringer og oplevelse af mening i virkelighedsnære scenarier ��34 En undersøgende tilgang ��35 Elevinvolvering ��36 Kreativitet og innovation ��40 Produktorientering, løsninger og anvendelse �� 42 Eksterne partnerskaber ��43

Kapitel 3. Hvad viser forskning i eleven som forsker? �� 45 Aktionsforskning ��45 Forskningsresultater �� 46 Kapitel 4. Didaktiske overvejelser ��59 Otte didaktiske temaer ��59 Kapitel 5. Praksisnære eksempler på undervisningsforløb �� 69 Sådan arbejder vi med proces, produkt og formidling ��69 Fag og bemanding ��72 Tid og skemaer ��72 Demokrati, kontraktering og involvering ��73 Differentiering og inklusion ��74 Spotkurser og gæstelærere ��75 Særlig opmærksomhedspunkter ��76 Kapitel 6. Sådan kan eleverne lave undersøgelser ��79 Interviews ��79 Spørgeskemaundersøgelser ��82 Andre former for kvantitative undersøgelser ��85 Observationer ��85 Børnemosaikker i arbejdet med eleven som forsker �� 88

Kapitel 7. Fire supplerende ideer til arbejdet med eleven som forsker ��93 Supplerende ide #1: Storyline-metoden ��93 Supplerende ide #2: Universal Design for Learning ��95 Supplerende ide #3: Co-teaching ��96 Supplerende ide #4: UgeskemaRevolutionen ��98 Litteratur ��103

Når børn udvikler skolen Af Louise Klinge, børne- og skoleforsker

De fleste klasserum, hvor børn og unge tilbringer tusindvis af timer i løbet af deres opvækst, inviterer til, at man skal sidde ned og tie stille. Men hvad hvis undervisningen også blev drevet frem af, at børnene undersøger forhold af betydning for deres skoleliv? Hvor de pludselig skal bevæge sig ud af klasselokalerne og anlægge et undrende og kritisk blik på ting, som de ellers normalt må acceptere eller ofte tager for givet: de lange ganges ensartede vægge, loftsbelysningen, toiletforholdene, indeklimaet, udemiljøet, utryghed i pauserne, undervisningsmaterialerne m.m. Metoden eleven som forsker lader gennem videnskabelige metoder eleverne undersøge skolens forhold set fra andre børn og voksnes perspektiver, de lytter til undren og drømme, og de taler med udefrakommende eksperter. De finder måske ud af, at lange gange kan ligne museumsgange i stedet for hospitalsgange, at lokal belysning sænker lydniveauet, at toiletterne holdes pænere, når de er blevet udsmykket, at grønne planter forbedrer indeklimaet, at udemiljøet kan beriges med højbede, at der kan etableres venskabsklasser, hvor de større børn leger med de mindre, og at forældre, der kommer fra helt andre kulturer, kan bringe artefakter og musik ind på skolen, som kan fungere som undervisningsmaterialer. Børnene og de unge går fra at være elever, der er på kursus i tusindvis af timer, til at blive skoleudviklere. Og herved oplever de (i høj grad) autonomi, kompetence og samhørighed – tre grundlæggende psykologiske behov, som er afgørende for at have det godt og at kunne udvikle sig i positiv retning. Denne bog, Eleven som forsker, kan hjælpe alle, som har deres gang i skolen, til at tage de

første vigtige skridt henimod at lade børn og unge arbejde forskningsbaseret med henblik på at forbedre deres skoleliv. Engagementet vil vokse – og når vi mennesker er engagerede, har vi det godt, og vi udvikler os positivt. Dette er en usigeligt væsentlig bog, fordi den kan bidrage til at styrke børns engagement, deltagelsesmuligheder og demokratiske tillid. For én ting er, at mange børn og unge i langt højere grad end i dag har brug for at arbejde aktivt med vedkommende indhold. Noget andet er (som forfatterne vedvarende pointerer vigtigheden af), at eleverne ikke blot tilegner sig viden og færdigheder gennem denne projektbaserede undervisningsform – de skal også erfare, at deres undersøgelser og tilvejebragte viden bringes i spil og anvendes til at udvikle skolen. Bogen vil således også kunne hjælpe skoler, som allerede arbejder projektbaseret, med at styrke projekternes kvalitet og positive betydning for elevernes motivation gennem autentisk indhold (hvilket mange projekter desværre ofte mangler). Bogen leverer konkret og tiltrængt hjælp til at omsætte folkeskolelovens formål, som blandt andet lyder, at skolen skal ”udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”, og at den skal ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (Folkeskoleloven, 2023). Eleven som forsker er et særdeles væsentligt bidrag til at omsætte det flotte hensigtsniveau til reel praksis nu og her – til gavn for børn og unges skolegang og fremtid. Alle børn og unge har nemlig værdifulde input til små og store forbedringer af skolelivet. Ved at erfare, at deres input både høres, forbedres gennem grundig bearbejdning og realiseres, vil det muliggøre, at langt flere elever efter endt skolegang både kan og vil bidrage til det samfund, de er en del af. De kan, fordi

de har tilegnet sig viden og færdigheder gennem kvalificerende processer, hvor man går fra at undre sig over, hvorfor toiletterne dog er så klamme, til at sætte sig ind i betydningen af æstetik og i, hvordan man rent praktisk forskønner et lokale. Og de vil bidrage til samfundet, fordi de har haft reel erfaring med at blive taget alvorligt og at kunne gøre en positiv forskel som menneske. Tak til Micki Sonne Kaa Sunesen og Martin Brøchner-Nielsen for denne vigtige bog. Louise Klinge, juni 2023

Litteratur Folkeskoleloven. (2023). Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen. LBK nr 1086 af 15/08/2023 Kapitel 1 § 1. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1086

Indledning. Historien om eleven som forsker

En decembermorgen i 2014 kommer Micki gående ned ad gangen på Høgskolen i Akershus i Norge. Her støder han på professor Hilde Hiim, som han er i Norge for at samarbejde med i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. Hilde informerer Micki om, at der er et møde, han skal med til. Det viser sig at være et ikke helt almindeligt møde. Det er nemlig et møde med en skoleklasse, klassens lærere og en håndfuld forskere, som gennem et par år har samarbejdet under overskriften ”Eleven som forsker”. Til mødet bliver resultaterne af den fælles forskning fremlagt, og der lægges nye planer for det fremtidige samarbejde. Det, som Micki oplever til mødet, er elever og lærere, som i et tæt og ligeværdigt samarbejde med forskere foretager undersøgelser i og af skolen. I dette norske projekt er ”inklusion” det fælles tema, men det er elevernes egne spørgsmål inden for temaet, som alle involverede søger svar på i fællesskab. Mens nogle delprojekter beskæftiger sig med, hvad eleverne forbinder med god undervisning på skolen, beskæftiger andre sig med mobning og andre igen med betydningen af klasserummets indretning for elevernes muligheder for at deltage i undervisningen. Der er også projekter, som omhandler det fysiske indeklima og dets betydning for elevernes læring. Andre beskæftiger sig med, hvordan det opleves at være indvandrer og starte i en norsk skole, og atter andre beskæftiger sig med skolens toiletforhold. Bredden i delprojekterne er enorm og kunne formentlig have været trukket lidt skarpere op, så forskningsprojektet blev mere fokuseret. Men det er engagementet og det faglige udbytte hos alle involverede, som fanger Mickis opmærksomhed. Særligt koblingen mellem skolens fag, demokrati og udvikling ser han som den rigtig gode ide. Fra 2014 til 2019 arbejder Micki med at definere og beskrive ideen om eleven som forsker, og hvordan tilgangen kan udfolde sig i en dansk kontekst. Han 11

skeler i denne sammenhæng til den internationale litteratur, hvor tilgangen går under betegnelsen ”students as researchers” (Fielding & Bragg, 2003). I 2018 skriver Micki en kort artikel sammen med Søren Pjengaard, lektor på læreruddannelsen ved University College Nordjylland (UCN), hvori de beskriver de grundlæggende tanker og ideer i forhold til eleven som forsker. Artiklen hedder ”Eleven som forsker” (Sunesen & Pjengaard, 2018) og udgives på onlineplatformen blivklog.dk.¹ Micki forsøger at involvere en række skoler i arbejdet med eleven som forsker, men det viser sig ikke at være så let. I denne periode er skolerne optaget såvel som udfordret af en bred vifte af forskellige ting, herunder lockout, skolereform og ny lov om inklusion, men især ideen om målstyring er for mange skoler det bærende argument for et ”nej tak” til at indgå i et samarbejde om eleven som forsker. For skolerne er det svært at se, hvordan projektbaseret undervisning og netop denne form for elevinvolvering kan kobles til den form for målarbejde, der lægges op til i skolereformen. Således står udviklingen af eleven som forsker mere eller mindre stille fra udgivelsen af artiklen i 2018 til 2019. Men så sker det noget ... En dag i 2019 bliver Micki kontaktet af en lærer, som har læst Mickis og Sørens Pjengaards artikel. Han synes, at ideen om eleven som forsker er rigtig spændende, og vil gerne lave et samarbejde om det på den skole, hvor han underviser. Denne lærer er Martin Brøchner-Nielsen. Micki og Martin holder et møde og finder ud af, at de har en rigtig god kemi. Ligeledes opdager de en fælles interesse for spørgsmålet om, hvordan elever kan involveres aktivt i andre diskussioner end dem, der handler om, hvilken farve slushice der skal være til skolefesten. Hvordan kan eleverne få en autentisk demokratisk stemme og derved oplevelsen af reel indflydelse på forhold i skolen – hvor de jo opholder sig store dele af deres barndom og ungdom?

¹ Denne onlineplatform er nu lukket, hvorfor artiklen ikke længere er tilgængelig.

Efter mødet tager arbejdet med eleven som forsker fart – kun let bremset af en coronavirus. Micki og Martin udgiver i foråret 2021 deres første peerreviewede forskningsartikel i Kognition & Pædagogik, hvor de beskriver deres forskningsresultater ud fra et elevperspektiv. Artiklen hedder ”Eleven som forsker – i et dybdelæringsperspektiv” (Sunesen & Brøchner-Nielsen, 2020). I efteråret 2021 følges denne artikel op af endnu en artikel, ”Eleven som forsker – når elever og lærere sammen undersøger og udvikler skolen”, og i foråret 2022 begynder Micki og Martin at skrive på den bog, du læser lige nu. På internationalt plan opstår der i samme periode ligeledes en interesse for student as researchers. I 2020 udgiver Marta Sandoval og Kyriaki Messiou et forskningsreview, der vedrører studier fra perioden 2000-2020. Resultaterne peger på, at eleven som forsker kan være en effektfuld tilgang til udvikling af skoler og til fremme af inklusion (Sandoval & Messiou, 2020).

Begrebet ”eleven som forsker” Eleven som medforsker, eleven som projektmager, eleven som skoleudvikler eller eleven som demokratisk aktør. Dette er blot nogle af de bud, forskellige fagpersoner har givet på, hvordan man også kunne betegne ideen om eleven som forsker. Men vi har valgt at fastholde begrebet ”eleven som forsker”, fordi det er det, eleverne er i dette arbejde og denne undervisningsform: forskere. Det samme er lærerne. Alle, der medvirker aktivt i projekter som eleven som forsker, har for så vidt status som forskere. Ideen om eleven som forsker har sin oprindelse fra to steder. Det ene er aktionsforskningen. Inden for denne forskningstilgang er det en eksplicit værdi, at alle aktører samarbejder om både skabelse af viden og om udvikling af den sociale kontekst, der danner rammen for undersøgelsen (Sunesen, 2019). Det er ikke ensbetydende med, at alle så laver det samme. Tværtimod har alle aktører forskellige

roller og opgaver. Eksempelvis agerer Micki i projektet forsker, Martin lærer og eleverne elever. Men alle samles om en undersøgende tilgang til skolen som kontekst og bidrager samlet set til en fælles videnspulje og et fælles idekatalog med mulige ændringer eller forbedringer af skolen. Den anden inspiration til eleven som forsker kommer fra den norske professor Erling Lars Dale. Dale fremsætter i sin didaktiske teori det vigtige budskab, at professionelle bør involveres aktivt som bidragydere til forskning og til udvikling af lærerprofessionen – via udvikling af didaktisk teori (Dale, 1998, s. 24). Professionelle medvirker eksempelvis til at udvikle didaktisk teori, når de forbliver aktive i skriveprocesser, præcis som Martin gør ved at skrive denne bog sammen med Micki. Det er dette ideal, der oppebærer samarbejdet mellem forskere og praktikere. Dette er væsentligt, for hvis ikke lærere selv bidrager til udviklingen af professionen, hvem gør så? Ja, det bliver så alle mulige andre end lærerne selv, fx forskere og konsulenter eller værre endnu: politikere. Resultatet bliver, at lærerne reduceres til forbrugere af viden i stedet for skabere af viden. Ideen om eleven som forsker indeholder således eksplicitte ambitioner om flere ting: • • •

At skabe autentisk mulighed for at arbejde med skolens fag i tæt forbindelse med skolens demokrati og udvikling At skabe et fundament for opbyggeligt samarbejde mellem forskere og praktikere med aktionsforskning som fælles referenceramme At skabe rum for, via samarbejdet mellem forskere og praktikere, at lærere kan bidrage til udviklingen af lærerprofessionen, og at forskere kan skabe og formidle viden med relevans for praksis.

Formålet med bogen og målgruppe Som vi netop har været inde på, er tanken om eleven som forsker en del af en historie, hvor kun ganske få personer er trådt ind på scenen og har handlet aktivt. Vores håb er, at flere personer fremover vil have lyst til at træde ind på denne scene og blive aktive bidragydere til historien om eleven som forsker. Formålet med denne bog er således at videregive vores erfaringer og formidle, hvad vi har fundet ud af i den tid, hvor vi har arbejdet med eleven som forsker. Herigennem ønsker vi at give konkrete eksempler på, hvordan man i skolen kan arbejde med skolens fag, demokrati og udvikling på en og samme tid. Dette er særligt relevant netop nu, hvor vi i skolen oplever mange forskellige udfordringer relateret til inklusion og trivsel. Med denne bog giver vi professionelle i eller med kontakt til skolen et bud på, hvordan man i et elevcentreret perspektiv kan gøre dette i praksis – og den er således et bidrag til at løse nogle af tidens helt store udfordringer. Bogen henvender sig til alle, som har lyst til at tage arbejdet med skolens fag, demokrati og udvikling i egen hånd. Den er relevant for alle, som interesserer sig for skolens hverdagsliv og udvikling, herunder udførende praktikere, men også lærerstuderende på læreruddannelsen og forskere, som leder efter greb til at samarbejde med skoler.

Bogens opbygning Bogen består af i alt syv kapitler, hvis indhold er kort beskrevet herunder. Kapitel 1. Hvad er eleven som forsker? I dette kapitel beskriver vi mere indgående de grundlæggende tanker og ideer bag eleven som forsker. Vi præsenterer det læringsteoretiske grundlag, og hvordan eleven som forsker kan hjælpe til, at eleverne udvikler de kompetencer, som forskningen beskriver som væsentlige for fremtiden. Disse tanker og ideer relateres til folkeskoleloven. 15

Kapitel 2. Eleven som forsker – en projektbaseret undervisningsform Dette kapitel beskriver, hvordan eleven som forsker kan betragtes som en projektbaseret undervisningsform. Vi henter her vores tankegods fra såvel projektbaseret læring som problembaseret læring, men placerer os et sted midtimellem – i en projektbaseret undervisningsform. Som vi ser det, er det nemlig undervisningen, der bør være projekt- eller problembaseret, og ikke læringen. Kapitel 3. Hvad viser forskning i eleven som forsker? I dette kapitel præsenterer vi den forskning og de resultater, som vi er kommet frem til gennem vores samarbejde om eleven som forsker. Kapitlet fremlægger i særlig grad resultater, som knytter sig til et elevperspektiv – dvs. hvad eleverne ser som potentialet i eleven som forsker-tilgangen til undervisning. Kapitel 4. Didaktiske overvejelser Dette kapitel ser nærmere på, hvilke didaktiske overvejelser læreren kan gøre sig i forbindelse med arbejdet med eleven som forsker. Kapitlet udfolder otte didaktiske temaer, der tilsammen kan ses som en didaktisk rammemodel for arbejdet med eleven som forsker. Kapitel 5. Praksisnære eksempler på undervisningsforløb I kapitel 5 giver vi eksempler på, hvordan arbejdet med eleven som forsker kan se ud i en genkendelig pædagogisk praksis. Der er tale om undervisningsforløb og ideer, som alle er udført og afprøvet i praksis. Kapitel 6. Sådan kan eleverne lave undersøgelser Her giver vi eksempler på, hvordan man på forholdsvis simple måder kan arbejde undersøgende sammen med eleverne. Kapitlet beskriver, hvordan man kan lave interviews, spørgeskemaundersøgelser og observationer. Derudover giver vi et bud på, hvordan man kan gøre brug af børnemosaikker i arbejdet med eleven som forsker.

Kapitel 7. Fire supplerende ideer til arbejdet med eleven som forsker Bogens sidste kapitel beskriver, hvad man også kunne gøre. Her er der tale om ideer, som er gode og relevante, men som vi ikke selv har afprøvet i praksis. I dette kapitel trækkes der tråde fra eleven som forsker-tilgangen til pointer fra co-teaching, Universal Design for Learning (UDL), storyline-metoden og UgeskemaRevolutionen. Alle fire tilgange ser vi som gode og oplagte greb at gøre brug af i arbejdet med alle elever, men især med de elever, der finder eleven som forsker-tilgangen og -arbejdsformen svær. Det er vores håb, at du med denne bog i hånden vil finde inspiration til arbejdet med elevinvolvering i undervisningen, i skolens demokrati og i skolens udvikling. Rigtig god læsning! Micki Sonne Kaa Sunesen & Martin Brøchner-Nielsen, 2023

”Jeg synes, det er megafedt, det her ’eleven som forsker’. Jeg tror, en af grundene er, at man selv må bestemme det meste og selv tage stilling til ting, som vores lærer plejer at gøre. Jeg føler, at jeg har lært meget mere, end hvad jeg normalt gør, netop fordi det er noget, jeg selv har valgt at arbejde med. Jeg og min gruppe bliver motiveret, når vi også finder ud af, at det, vi har arbejdet med og produceret, faktisk bliver brugt. For måske ... hvis det var, at det ikke blev brugt, hvad er hele meningen så med, at vi skal lave det? Ja, man har da lært noget, men alligevel, så tror jeg ikke, man får den samme følelse, som når det rent faktisk bliver brugt.” – Elev i 8. klasse