Neuropsykologi i et neuropædagogisk perspektiv by Dafolo

Forfatterne er alle tilknyttet Neuropædagogisk Kompetencecenter ved University Col lege Nordjylland, der er en del af pædagoguddannelsen på UCN. Med deres forskning, undervisning og praksiserfaring breder forfatterne sig over det relationsprofessionel le område. Anni Mortensen og Eva Maria Oberländer er bogens faglige redaktører.

“Denne antologi adresserer kunsten i at balancere forskningsresultater med te oretisk viden og gøre svær teori til tilgængelig praksisviden. (...) Man kan i kapit lerne fornemme et dybt engagement hos de forskellige forfattere inden for netop deres specifikke område, og antologien tilbyder således en bred vifte af indfalds vinkler til neuropædagogik. Bogen kan støtte en udvikling af praksisfeltet ved at tilbyde praksis et teoretisk fundament ud fra en teori, der belyser sammenhængen mellem nervesystem, person og samfund.”

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

— Fra bogens forord af Susan Hart

NEUROPSYKOLOGI I ET NEUROPÆDAGOGISK PERSPEKTIV RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Neuropædagogikken præsenteres og anvendes i bogen som en forståelses- og re fleksionsramme, der indkapsler forskellige perspektiver fra neuropsykologien. Med emner som sansning, emotioner, tilknytning, hukommelse, kommunikation og men talisering styrkes den professionelles evne til nysgerrigt at se bag om adfærden hos barnet, eleven, patienten eller borgeren – og til at reflektere over, hvordan vi påvirker og påvirkes i samspillet med andre.

ANNI MORTENSEN OG EVA MARIA OBERLÄNDER (RED.) NEUROPSYKOLOGI I ET NEUROPÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Neuropsykologi i et neuropædagogisk perspektiv formidler, hvordan neuropsykologi en kan forstås i en neuropædagogisk ramme med fokus på hjerne, krop og omverden. Forfatterne viser, hvordan viden og teorier fra neuropsykologien kan anvendes inden for det pædagogiske, social- og sundhedsfaglige og undervisningsfaglige felt.

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde. Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelses mæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pæda gogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioog ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område kan have glæde af at læse med.

Varenummer 8111

ISBN 978-87-7234-049-4

9 788772

340494

DAFOLO

NEUROPSYKOLOGI I ET NEUROPÆDAGOGISK PERSPEKTIV Anni Mortensen og Eva Maria Oberländer (red.)

Lone Diekmann, Anne Dannheiser Dolberg, Tina Klinkby, Helle Pilgaard Langer, Anni Mortensen (red.), Lonni Holm Jeppesen Nielsen, Eva Maria Oberländer (red.), Dorte Pedersen, Merete Sand, Lene Marie Schack, Linda Kunz Sørensen og Charlotte Thomsen Neuropsykologi i et neuropædagogisk perspektiv 1. udgave, 1. oplag, 2022 © 2022 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Mette Johnsen Elbeck og Astrid Holtz Yates Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Illustrationer i kapitel 2, 4 og 5: Pernille Lisabeth Mollie Knudsen, Mollie facilitering Layout: Jane Rasmussen, Haurum Grafisk Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn

Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Varenr. 8111 ISBN 978-87-7234-049-4

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Susan Hart Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kapitel 1 • Det neuropsykologiske genstandsfelt i et neuropædagogisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Tina Klinkby Kapitel 2 • Hjernen og det neurale netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Anni Mortensen Kapitel 3 • Perception i et neuropædagogisk perspektiv – kroppens og s ansningens betydning for meningsskabelse . . . . . . . 69 Anne Dannheiser Dolberg og Dorte Pedersen Kapitel 4 • Emotioner og følelser – om homeostase og følelseslivets tilblivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Lonni Holm Jeppesen Nielsen og Linda Kunz Sørensen Kapitel 5 • Tilknytning og personlighedsdannelse i et neuropsykologisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Lone Diekmann Kapitel 6 • Hukommelse i et neuropædagogisk perspektiv . . . . . . . 137 Merete Sand og Helle Pilgaard Langer Kapitel 7 • Udvikling af kommunikation og sprog i et neuropædagogisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Charlotte Thomsen Kapitel 8 • Mentalisering koblet til et neuropædagogisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Lene Marie Schack og Eva Maria Oberländer Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203

Forord

Susan Hart, cand.psych, ph.d., specialist i børnepsykologi og psykoterapi og supervisor i børnepsykologi Vi mennesker er komplekse og unikke, og vi er født ind i verden med et fascinerende og fantastisk udviklingspotentiale. Neurofysiologer kalder ofte menneskehjernen for det mest komplekse organ, som vi kender til blandt alle levende arter på vores jordklode. Vi er født ind i verden med et potentiale, der er udviklet gennem millioner af års evolution, og for ca. 200.000 år siden så hjernen nogenlunde ud, som vi kender den i dag. Vi mennesker er ligeledes født ind i verden meget ufærdige, hvilket betyder, at vores menneskelige potentiale skal stimuleres gennem den kultur, som vi er født ind i. Det kan sammenlignes med et blomsterfrø, der har potentialet til at udfolde sig som en smuk blomst, som dens DNA tilskriver, men om den udfolder potentialet eller ej, afhænger af den rette jord og rette mængde vand og gødning. Der er især tre fokusområder, som skal stimuleres, for at vi kan udfolde vores menneskelige potentiale. Det ene område er sansemotorik, sanseintegration, fin- og grovmotorik gennem kropsbevægelse og kropslig trivsel. Det andet område er følelsesmæssig udvikling gennem tilknytningsrelationer og samhørighedsdannelse. Det tredje område er vores kognition gennem sprog, mentalisering, faglighed og dannelse. Alle tre fokusområder anvender implicit og eksplicit opmærksomhedsstyring og hukommelse for at udvikle sig. Siden 1800-tallet, men især siden opfindelsen af hjernescanningsteknologi i sidste del af 1900-tallet, har der været en øget interesse for sammenhængen mellem hjernefunktioner, læring, kompetencer og adfærd. Allerede i 1800-tallet indførtes disciplinen neuropsykologi, som i dag mest forstås som neurokognitiv psykologi. 1990’erne var hjernens årti, og der kom meget fokus på relationen mellem vores hjerne og affekter og emotioner, og hvordan man igennem

den nye disciplin neuropædagogik kan arbejde med de tre fokusområder. Der er allerede taget flere skridt i dette arbejde, men især i denne antologi bliver det tydeligt, hvor vigtig tilknytning og samhørighed er i neuropædagogik, og at vi må gøre denne viden tilgængelig i praksis. Denne antologi adresserer kunsten i at balancere forskningsresultater med teoretisk viden og gøre svær teori til tilgængelig praksisviden. Dette gøres blandt andet ved at udfolde en række cases og praksiseksempler. Neuropædagogik forstås i dagens Danmark meget forskelligt, så derfor starter antologien fornuftigt nok med at give læseren et indblik i og forståelse af genstandsfeltet. Men ikke nok med det, der gøres i antologien også opmærksom på, at man som fagperson må se på sig selv og egen agens, såkaldt selvagens, for at kunne integrere teori og metoder og forankre dem i egen praksis. Med andre ord er her en antologi, som inspirerer til at se bag adfærd og åbne for nysgerrighed, som er en vigtig dimension for udvikling af mentaliseringsevne. Med Neuropsykologi i et neuropædagogisk perspektiv får du en bog med mange perspektiver inden for det neuropædagogiske felt, der er skrevet af forfattere med mange forskellige indfaldsvinkler. Der en sammenhæng mellem kapitlerne, og de bidrager alle til at beskrive bredden af neuropædagogik og feltets anvendelighed. Den åbner for læserens nysgerrighed, forståelse og indlevelsesevne over for de mennesker, som man som fagperson gerne vil støtte og skabe en udviklingsproces hos. Som forfatterne selv påpeger, skal der en teoretisk forståelsesramme til for at kunne begribe og opstille hypoteser om adfærd – ikke kun hos de børn, unge og voksne, som man gerne vil hjælpe, men også som bidrag til en øget refleksion om egen ageren (selvagens) og påvirkning af vigtige samspil, der på sigt kan skabe forandrings- og udviklingsprocesser både hos sig selv og andre. Man kan i kapitlerne fornemme et dybt engagement hos de forskellige forfattere inden for netop deres specifikke område, og antologien tilbyder således en bred vifte af indfaldsvinkler til neuropædagogik. Bogen kan støtte en udvikling af praksisfeltet ved at tilbyde praksis et teoretisk fundament ud fra en teori, der belyser sammenhængen mellem nervesystem, person og samfund. UCN i Hjørring har i mange år haft neuropædagogik i fokus og har udbudt mange uddannelser med neuropædagogik som udgangspunkt. Antologiens styrke ligger netop i, at kapitlerne er skrevet ud fra sammenhængen mellem et uddannelsesog praksisbehov. Alt for ofte ser vi desværre en manglende sammenhæng mellem det genstandsfelt, der undervises i på uddannelsesinstitutionerne, og den viden, der er behov for i praksisverdenen. Denne antologi er blevet til på baggrund af dialoger mellem uddannelsesinstitution og fagpersoner inden for det

pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige område, og den har fokus på neuropædagogik på både makro- og mikroniveau. Lige fra neuropædagogik som genstandsfelt til biokemiske processer, neurale netværk og hjernestrukturer. Vi mennesker modnes og udvikles gennem basale sansninger og perceptioner, som i sidste ende har stor betydning for vores følelser og meningsskabelse. Tidligere erfaringer, som lagres gennem forskellige typer hukommelse, har stor betydning for dannelsen af indre repræsentationer eller indre arbejdsmodeller, som opstår gennem vores tætte samspil med andre vigtige mennesker. Men hukommelse er også vigtig for læring på det motoriske og kognitive område. Læring, som bliver muliggjort gennem hukommelsesprocesser, giver mulighed for forandringsprocesser, den støtter personlighedsdannelse og mulighed for at bevæge os rundt i verden, og den kan gøre os kloge og nyskabende. Hukommelse hjælper os med at blive de mennesker, vi er, og til de mennesker, vi er på vej til at blive. Antologien skærper vores opmærksomhed på vigtigheden af interaktion, og hvordan millionvis af interaktioner skaber relationsdannelse og tilknytningsmønstre. Dette støtter igen udviklingen af følelsesmæssig selvreguleringskompetence og vores evne til at indgå i sociale relationer, kort sagt til at vi som menneske kan udfolde vores medfødte potentiale. I antologien ligger det som sagt de enkelte forfattere på sinde at omsætte den neuropædagogiske viden til det fagprofessionelle miljø. Et hovedbudskab er, at følelser og interaktion er en vigtig ingrediens for fagpersonens succes i at støtte et andet menneskes udviklingsproces uanset biologisk alder. Mange af vores motoriske og emotionelle færdigheder er etableret, inden vi overhovedet udvikler et sprog, og disse færdigheder udvikles gennem at komme på bølgelængde med hinanden. Set i et neuropædagogisk perspektiv kan man sige, at det er gennem interaktionen, vi lærer kommunikative færdigheder og får kemien til at passe mellem to nervesystemer. Oven på de førsproglige kompetencer udvikles evnen til at kommunikere gennem det talte sprog med fokus på indholdet i ordenes betydning. Talesprog har således en stor betydning for vores evne til at kommunikere på afstand, at reflektere og at udvikle sofistikerede kognitive kompetencer, som også giver mulighed for mentalisering. Med andre ord ville det ikke være muligt at læse, reflektere og blive klogere af denne antologis budskaber uden et talesprog. På den anden side ville vi ikke kunne støtte andres udviklingsproces, hvis ikke vi har sansninger og følelser.

Indledning

Grundantagelsen inden for neuropsykologien er, at psykiske processer forudsætter en hjerne. Interessen for dette kan spores tilbage til oldtiden, men siden slutningen af 1800-tallet har der været en særlig bevågenhed på forholdet mellem hjerne og adfærd. Med udviklingen af CT-scanneren i 1970’erne blev det muligt at observere hjernen på levende mennesker, og udviklingen af nye scanningsteknikker som MR, PET og fMRI har haft betydelig indvirkning på dannelsen af neuropsykologiske teorier. Samtidig muliggør de forskellige billeddannende teknikker en nuanceret forståelse af hjernens strukturer og aktiviteter. Gennem undersøgelser af mennesker med og uden hjerneskader har vi i dag viden om hjernens anatomiske opbygning og funktioner. Disse fremskridt har blandt andet medført en øget forståelse af sammenhængen mellem hjernen og mentale og kognitive funktioner, herunder hukommelse, sprog, opmærksomhed, perception og bevidsthed. Denne øgede viden og interesse for neuropsykologien har medført, at der er udgivet mange artikler og bøger om neuropsykologi, som primært fokuserer på den kliniske neuropsykologi målrettet personalet inden for sundhedsvæsnet med kontakt til patienter – særligt patienter med hjerneskade eller psykiatriske diagnoser. Hensigten med denne bog er at gøre neuropsykologien mere tilgængelig og anvendelig i en pædagog-, social-, skole- og sundhedsfaglig praksis. Håbet med denne bog er at bidrage til at øge forståelsen af og refleksionen over praksis på baggrund af viden og teori fra neuropsykologien koblet med pædagogiske kernekompetencer, herunder evnen til at iagttage, analysere, reflektere og omsætte dette til praksis. I bogen præsenteres noget af den nyeste viden inden for området. Forfatterne har bestræbt sig på at gøre svært tilgængelig forskning nærværende, praksisnær og aktuel i arbejdet med børn, unge og voksne. I kapitlerne præsen-

teres på forskellig vis, hvorledes der kan arbejdes med de teoretiske aspekter i praksis ved blandt andet praksiseksempler. Det er dermed ikke bogens sigte at levere ny forskning, men derimod at kombinere og perspektivere den eksisterende viden til praksisfeltet. Målet er derudover at fremme transfer mellem teori og praksis til gavn for slutbrugeren, det vil sige barnet, den unge eller den voksne, som er omdrejningspunktet i den pædagogiske praksis. Bogen er relevant for alle, som ønsker at blive klogere og dygtigere til at se bag om adfærd. Det indebærer, at vi som professionelle på en nysgerrig og omsorgsfuld måde forsøger at forstå, hvordan den pågældende adfærd giver mening for den enkelte. Ved at bruge teoretisk viden, erfaringer og kropslige tegn kan vi opstille hypoteser om adfærden. Kapitlerne i bogen præsenterer forskellige perspektiver med et mål om at styrke evnen hos læseren til at se bag om adfærden. Både i forhold til at forstå adfærden hos børn, unge og voksne og til at medvirke til en øget refleksion over vores egen adfærd, og hvordan vi påvirker andre i samspillet. Bogen vil have en særlig interesse og anvendelighed for studerende og praktikere, som arbejder tæt på børn, unge og voksne inden for det pædagogiske, sociale, undervisningsmæssige og sundhedsfaglige område. Bogen henvender sig således til en bred række af professionspraksisser og kan anvendes både på grunddannelserne og efter- og videreuddannelserne. Bogen forudsætter ikke en forhåndsviden om neuropsykologi, hjernen eller neuropædagogik. Neuropædagogikken er en forståelses- og refleksionsramme, som i denne bog indkapsler forskellige perspektiver fra neuropsykologien. Udvælgelsen af disse perspektiver er foretaget på baggrund af erfaringer, tilbagemeldinger og optagethed hos personale fra det pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige område, og på baggrund af forfatternes erfaringer i dette genstandsfelt. Applikationsmulighederne for det neuropædagogiske perspektiv er mange, men en selektion har været nødvendig. Bogen præsenterer i de forskellige kapitler hver deres overordnede fokus og perspektiv. Bogen kan læses i sin helhed, men kapitlerne vil også være relevante som selvstændige bidrag. Der kan dog bindes sløjfer mellem de mange forskellige teoretiske perspektiver, og der laves løbende henvisninger på tværs af kapitlerne for at understøtte og tydeliggøre, hvordan disse sløjfer kan bindes. Bogens kapitler er skrevet af en række fagpersoner, som har omfattende teoretisk og praktisk viden om neuropædagogik. Kapitel 1 er skrevet af Tina Klinkby og handler om det neuropsykologiske genstandsfelt i et neuropædagogisk perspektiv. Kapitlet giver et overblik og en

introduktion til bogen, mens de følgende kapitler i bogen yderligere udfolder nogle af de områder, der berøres her. Anni Mortensen har skrevet kapitel 2 om hjernen og det neurale netværk. Kapitlet adskiller sig fra de øvrige kapitler i bogen ved at fokusere på at præsentere anatomien og fysiologien uafhængig af konteksten. Der er fokus på hjernestrukturer, neurale netværk og biokemiske processer. I kapitel 3 beskriver Anne Dannheiser Dolberg og Dorte Pedersen perception i et neuropædagogisk perspektiv og kroppens og sansningens betydning for meningsskabelse. Her sættes der fokus på perception som en aktiv proces, hvor sansning, handling, emotioner, tidligere erfaringer og relationer integreres som en betydningsfuld mening for det enkelte menneske. Kapitel 4 omhandler emotioner og følelser. Kapitlet er skrevet af Linda Kunz Sørensen og Lonni Jeppesen, og det giver en indføring i den teoretiske viden om emotioner og følelsesmæssig udvikling som afsæt for den professionelles arbejde med neuropædagogik og tegnlæsning i den pædagogiske praksis med børn, unge og voksne. Lone Diekmann skriver i kapitel 5 om tilknytning og relationer, der begge er centrale begreber i en forståelsesramme for menneskets personlighedsdannelse. I kapitlet inddrages der blandt andet forskellige forskningsresultater, som peger på, at tilknytningsrelationen sætter neurale aftryk i menneskets hjerne og nervesystem, som kan få neurobiologiske konsekvenser. Kapitel 6 er skrevet af Merete Sand og Helle Pilgaard Langer, der sætter fokus på hukommelse i et neuropædagogisk perspektiv. Kapitlet fokuserer på at skabe synteser mellem eksisterende teori om hukommelse og praksis, så viden om hukommelse bliver omsættelig og tilgængelig for praksis. Kapitlet hviler på et syn på hukommelse som kognitive processer, hvor følelser og emotioner har indflydelse på hukommelse, og at kroppen, omgivelserne og andres handlinger har betydning for hukommelse. Med det udgangspunkt anskues hukommelse som både noget iboende og noget skabt og som noget, der altid er under påvirkning og forandring. Charlotte Thomsen har skrevet kapitel 7, der omhandler kommunikation og sprog. Kapitlet handler om, hvad sprog er, hvad kommunikation er, hvilke forudsætninger der ligger til grund for udviklingen af et talesprog, hvilken betydning omverdenen har for udvikling af sprog og kommunikation, og hvordan omverdenen har betydning for vores hverdagskommunikation. Kapitel 8 om mentalisering af Lene Schack og Eva Maria Oberländer udfolder mentalisering, og hvordan dette kan kobles til et neuropædagogisk per-

spektiv. Kapitlet præsenterer ligeledes, hvordan mentalisering udvikles, og hvordan mentalisering kan forstås i et neurobiologisk perspektiv. Redaktørerne vil gerne takke forfatterne for deres gåpåmod, engagement og udholdenhed. Det har været hårdt arbejde for forfatterne at lave denne bog ved siden af deres daglige arbejde og samtidig imødekomme vores krav og ændringsforslag med åbenhed og velvillighed. Vi er stolte af indsatsen og denne bog. God læselyst. Anni Mortensen og Eva Maria Oberländer