FGU på vej – tilrettelæggelse, didaktik og ledelse by Dafolo

Antologien giver blandt andet svar på: • Hvordan du som FGU-lærer kobler virksomhedspraksis med den almene fagundervisning • Hvordan læringssamtaler kan understøtte kollegial refleksion og kompetenceudvikling • Hvordan du bedst muligt opbygger arbejdet med portfolio og gør den til en integreret del af undervisningen • Hvordan du ved hjælp af evaluering og formativ feedback kan komme tættere på elevernes læring og hjælpe dem til næste skridt • Hvordan du arbejder med elevernes motivation, deltagelse og trivsel • Hvordan du tilrettelægger og afholder den gode FGU-prøve • Hvordan du som leder opbygger professionelle læringsfællesskaber med henblik på at finde inspiration i hinandens didaktiske metoder. Antologien retter sig mod lærere, vejledere og ledere på FGU-institutioner samt UC’er og konsulenthuse, der kompetenceudvikler på FGU-området, og andre med interesse for FGU-området og ungemålgruppen.

Dorthe Geisnæs er lektor på UCN act2learn, Pædagogik og læring, og har siden opstarten i foråret 2019 været involveret i kompetenceudviklingsopgaver på FGU. René Nordin Bloch er lektor ved Københavns Professionshøjskole, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, og underviser lærere og ledere inden for erhvervsskoler, FGU-institutioner og lignende. Rasmus Sandberg Holm er ledelses- og organisationskonsulent ved Professionshøjskolen UCN act2learn, hvor han blandt andet er projektleder på act2learns samlede indsatser på FGU-området.

FGU PÅ VEJ — TILRETTELÆGGELSE, DIDAKTIK OG LEDELSE

En nystartet uddannelse er præget af forandringer og tilpasninger, og FGU er ingen undtagelse. Med antologien FGU på vej, der samler erfaringer fra og viden om FGU-området, understøttes implementeringen af FGU-reformen ved at give indblik i relevante udfordringer og tilbyde et nuanceret begrebsapparat og ikke mindst konkrete værktøjer til at udvikle praksis.

DORTHE GEISNÆS • RENÉ NORDIN BLOCH• RASMUS SANDBERG HOLM & SUSANNE HJELMBERG LARSEN (RED.)

FGU PÅ VEJ Tilrettelæggelse, didaktik og ledelse

Susanne Hjelmberg Larsen er adjunkt på UCN act2learn, underviser på de institutionsrettede kompetenceudviklingsforløb på FGU og har mange års erfaring fra erhvervsskolesektoren. Bogen er en del af serien Unge i udvikling.

Varenummer 8085

ISBN 978-87-7234-023-4

9 788772

8085 Omslag.indd All Pages

UNGE I UDVIKLING

340234

01.09.2021 13.05

DORTHE GEISNÆS, RENÉ NORDIN BLOCH, RASMUS SANDBERG HOLM OG SUSANNE HJELMBERG LARSEN (RED.)

FGU PÅ VEJ Tilrettelæggelse, didaktik og ledelse

UNGE I UDVIKLING

8085 Indmad.indd 1

01.09.2021 13.04

Helle Bjerresgaard, René Nordin Bloch (red.), Lars Borg, Lars Christensen, Pia Bælum Christensen, Dorthe Geisnæs (red.), Sisse Frøhling Hansen, Rasmus Sandberg Holm (red.), Kristine Jensen, Ulla Nistrup Jørgensen, Rasmus Kjær, Susanne Hjelmberg Larsen (red.), Anette Agathe Levesen, Thomas Stuart Lindsay, Charlotte Hahn Nielsen, Monica Irene Krarup Olesen, Lena Busk Pedersen, Ole Thestrup Schmidt og Karina Elsig Thøgersen FGU på vej Tilrettelæggelse, didaktik og ledelse 1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Sophie Hill

N VA

EM ÆRK

E T

Omslagsdesign: Nathali Rønning Lassen Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826

Miljømærket tryksag 1234 5678

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf.: 9620 6666 Fax: 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag. Varenr. 8085 ISBN 978-87-7234-023-4

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

8085 Indmad.indd 2

01.09.2021 13.04

Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Af René Nordin Bloch, Dorthe Geisnæs, Rasmus Sandberg Holm og Susanne Hjelmberg Larsen

Kapitel 1 • Kerneopgaven i FGU – med elevernes læring og trivsel i centrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Af René Nordin Bloch, Dorthe Geisnæs, Rasmus Sandberg Holm og Susanne Hjelmberg Larsen

Kapitel 2 • FGU-didaktik – hvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Af René Nordin Bloch

Kapitel 3 • Teamsamarbejde – maskinrummet i FGU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Af Helle Bjerresgaard

Kapitel 4 • Undersøgelse af undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Af Charlotte Hahn Nielsen

Kapitel 5 • Evaluering og feedback i FGU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Af Dorthe Geisnæs og Susanne Hjelmberg Larsen

Kapitel 6 • Portfolio i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Af Ulla Nistrup Jørgensen

Kapitel 7 • Relationsarbejde i FGU – nye veje gennem anerkendelse og nærvær, motivation og deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

151

Af Lars Christensen

Kapitel 8 • Den samfundsentreprenante FGU-elev – helhedsorienteret og skabende undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Af Rasmus Kjær og Thomas Stuart Lindsay

8085 Indmad.indd 3

01.09.2021 13.04

Kapitel 9 • Differentiering i FGU-regi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Af Pia Bælum Christensen

Kapitel 10 • Et ordblindevenligt læringsmiljø på FGU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Af Monica Irene Krarup Olesen og Karina Elsig Thøgersen

Kapitel 11 • På vej mod den gode prøve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Af Lars Borg, Sisse Frøhling Hansen, Lena Busk Pedersen og Kristine Jensen

Kapitel 12 • Ledelse af læring i FGU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253 Af Rasmus Sandberg Holm

Kapitel 13 • Organisering og ledelse af teamsamarbejdet i FGU . . . . . . . . . . 273 Af René Nordin Bloch og Anette Agathe Levesen

Kapitel 14 • Samtalen som redskab i en polycentreret forandringsproces 297 Af Anette Agathe Levesen og Ole Thestrup Schmidt

Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317

8085 Indmad.indd 4

01.09.2021 13.04

Indledning

Af René Nordin Bloch, Dorthe Geisnæs, Rasmus Sandberg Holm og Susanne Hjelmberg Larsen Denne bog er kommet i stand efter mange gode drøftelser mellem bogens fire redaktører i en ambition om både at bibringe nyt til FGU-sektoren og derudover at tilbagegive noget af den viden og de erfaringer, vi og vores kollegaer har gjort os på FGU-området de sidste par år. Vi fire redaktører er en del af en større gruppe undervisere og konsulenter på de seks professionshøjskoler, som både på tværs af regioner og mere lokalt har gennemført en lang række opgaver for de enkelte FGU-institutioner siden foråret 2019. Opgaverne har blandt andet omhandlet kompetenceudviklingsforløb med afsæt i FGU’ens 15 didaktiske principper og konkret sparring på, hvordan man i praksis kan arbejde med disse, samt sparring og undervisningsforløb om fx teamsamarbejdet og ledelse i FGU. Formålet med disse opgaver og forløb har været at understøtte implementeringen af FGU-reformen, og forløbene har som udgangspunkt været finansieret af puljemidler administreret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Ud fra det overblik, vi havde i redaktørgruppen, fandt vi frem til en række relevante emner, vi enten oplevede som værende udfordrende, en succes, meningsgivende for FGU, eller som de ansatte på FGU-institutionerne selv var optaget af. Heldigvis var der blandt vores kompetente kollegaer på landets professionshøjskoler, som ligeledes var engageret i reformarbejdet med FGU, stor interesse for at bidrage til bogprojektet og dele ud af de erfaringer og den viden, de i forvejen besad og havde bragt i anvendelse gennem specifikke forløb afholdt på FGU. Den viden, vi formidler i denne antologi, er derfor en kombination af den nyeste viden inden for både pædagogik, didaktik og ledelse på FGU-området. Det er vigtigt for os at nævne, at det samtidig er en viden, vi i løbet af de sidste par år har bragt i spil på mange måder sammen med lærere og ledere på FGUinstitutionerne. Antologien præsenterer dermed praksisrettet viden, metoder

8085 Indmad.indd 5

01.09.2021 13.04

og værktøjer, der har været afprøvet af bidragsyderne igennem blandt andet undervisning, workshops, sparring, aktionslæring, analyser og rådgivning på de forskellige FGU-institutioner. Antologien retter sig derfor mod dig, der enten er ansat som lærer, vejleder eller leder på en FGU-institution eller bare har en generel interesse for FGUområdet. Måske er du ansat i en folkeskole og ønsker inspiration fra den pædagogik, didaktik og ledelse, der bliver bedrevet på FGU-området. Måske er du ansat på en erhvervsskole, en STU-institution, en sprogskole eller en anden institution, hvor den pædagogiske opgave er lige så spændende og udfordrende, som den er på FGU-området. Eller du er måske ansat i de dele af en kommune, der har med ungemålgruppen at gøre, eller du er lokalpolitiker og har interesse for netop den kommunale ungeindsats (KUI). Vi vil gerne takke alle de medarbejdere på de forskellige FGU-institutioner, der på forskellig vis har bidraget til denne bog. Enten med input i konkrete kapitler, interviews i forbindelse med udarbejdelse af kapitlerne eller med at afprøve nogle af de værktøjer og metoder, der er omtalt i bogen. Glæd dig til at læse denne bog, hvor du får bud på svar på spørgsmål som: Hvordan kan vi bedre motivere Mike i den faglige undervisning? I kapitel 1, ”Kerneopgaven i FGU – med elevernes læring og trivsel i centrum”, præsenteres begrebet motivation og en motivationsmodel, som blandt andet kan bidrage med viden om, hvordan man kan forstå og arbejde med unges motivation for at komme i skole og deltage i undervisningen. Kapitlet kan skabe grobund for gode drøftelser blandt lærere, vejledere og ledere om FGU’ens kerneopgave: at alle unge skal have et liv med uddannelse og job. Hvis vi får mere praksis ind i undervisningen i PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære), kan Miriam så anvende den viden, hun har fra de to år, hun arbejdede i et supermarked med at lægge varer på hylderne? I kapitel 2, ”FGU-didaktik – hvad er det?”, stilles skarpt på de grundlæggende træk ved FGU-didaktikken, herunder praksisdidaktikken, og du kan få svar på, hvordan du som FGU-lærer kan koble praksis fra virksomheder med undervisningen i de almene fag. Derudover præsenteres mange forskellige veje til at differentiere den praksisnære undervisning.

8085 Indmad.indd 6

01.09.2021 13.04

Hvordan kan jeg som FGU-lærer samarbejde bedre med mine kollegaer? Kapitel 3, ”Teamsamarbejde – maskinrummet i FGU”, tilbyder viden om, hvordan læringssamtaler kan understøtte den kollegiale refleksion og kompetenceudvikling. Her præsenteres blandt andet tanker og eksempler på, hvordan FGUlærerne sammen kan udvikle et stærkt og konstruktivt teamsamarbejde baseret på fælles og forskelligartet viden om læreprocesser, metoder og redskaber. Hvordan kan vi forbedre og videreudvikle vores egen undervisning som lærere i FGU? I kapitel 4, ”Undersøgelse af undervisning”, kan du hente viden om, hvordan du og dine kollegaer gennem aktionslæringen sammen kan udvikle og kvalificere jeres undervisning. Kapitlet gennemgår aktionslæringens forskellige faser og tilbyder konkrete tips og tricks til, hvordan man sammen kan arbejde med faserne – herunder fx didaktiske samtaler med kollegaer. Hvordan kan vi i lærergruppen hjælpe Signe med den danskprøve på Dniveau, hun snart skal op til? I kapitel 5, ”Evaluering og feedback i FGU”, kan du læse om, hvordan evaluering og formativ feedback i dialog med eleven kan blive gode redskaber til at komme tæt på elevernes læring og hjælpe dem frem til det bedst mulige skridt videre. Kapitlet giver indblik i forskellen på evaluering og feedback og tilbyder konkrete tips til begge dele og til, hvordan det kan se ud i din praksis. Hvordan kan jeg forbedre mit arbejde med portfolio, så mine elever får mest gavn og størst mulig læring ved at bruge den? I kapitel 6, ”Portfolio i praksis”, er der fokus på, hvad argumentet er for anvendelse af portfolio som pædagogisk og læringsmæssig metode i FGU. Der dykkes ned i, hvad teori og forskning siger om portfolio, og der præsenteres idéer til, hvordan man som FGU-lærer kan opbygge og fastholde arbejdet med portfolien, så den bliver en integreret og vigtig del af undervisningen. Aya kommer tit for sent til undervisningen? Hvorfor? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende? I kapitel 7, ”Relationsarbejde i FGU”, udfoldes relevante temaer som anerkendelse, motivation, deltagelse og trivsel. Relationsarbejde i FGU er en kompleks størrelse med mange ubekendte faktorer, hvor dagligdagen kalder på nytænkning og løbende erfaringsudveksling på skolerne. Kapitlet tilbyder nyttig viden

8085 Indmad.indd 7

01.09.2021 13.04

og konkrete redskaber til at arbejde anerkendende i mødet med elevernes mange forskelligartede fortællinger. Kan Otto blive interesseret i murerfaget igen, hvis han oplever, at faget er en del af en samlet undervisning? I kapitel 8, ”Den samfundsentreprenante FGU-elev – helhedsorienteret og skabende undervisning”, argumenteres der for, at helhedsorienteret undervisning skal være både praktisk, nødvendig, autentisk og skabende for at være meningsfuld for eleverne. Kapitlet giver et indblik i, hvordan den praksisnære og helhedsorienterede undervisning kan motivere eleverne til at se deres fag i et større perspektiv, og hvordan man som lærer kan bruge fagenes elementer på tværs af undervisningen. Farid fortæller, at hun har dårlige erfaringer med de lærere, hun havde i folkeskolen. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende med at forstå nødvendigheden af de almene fag, og at hun lærer dem på sin egen måde? I kapitel 9, ”Differentiering i FGU-regi”, præsenteres idéer til, hvordan man kan anskue og arbejde med differentiering i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Differentiering ses som en treenighed af faglig, social og personlig differentiering, og i kapitlet er det særligt den sociale og personlige differentiering, der uddybes. Kapitlet indeholder et perspektiv på elevers sociale og personlige strategier for læring og en mulig arbejdsmodel, KvaS. Julie har svært ved at læse og skrive de mange tekster, der er på FGU. Hvordan kan jeg hjælpe hende? I kapitel 10, ”Et ordblindevenligt læringsmiljø på FGU”, introduceres viden og gode råd til at opbygge ordblindevenlige miljøer på FGU-institutionerne. Kapitlet giver svar på, hvad ordblindhed er, men også på, hvordan det ordblindevenlige læringsmiljø kan organiseres, og ikke mindst hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser lærere, ledere og vejledere med fordel kan gøre sig i arbejdet med det ordblindevenlige læringsmiljø. Sebastian hører, at han skal til prøve, og har dårlige oplevelser fra folkeskolen. Hvordan understøtter jeg bedst muligt Sebastians vej til en god oplevelse? I kapitel 11, ”På vej mod den gode prøve”, inviterer fire FGU-lærere dig ind i deres oplevelser og erfaringer med afholdelse af prøver, både som eksaminator og censor. De viser, hvordan prøver kan opbygges og sammensættes på mange

8085 Indmad.indd 8

01.09.2021 13.04

spændende måder, og hvordan blandt andet produkter, serviceydelser og rollespil kan gøre prøverne mere læringsunderstøttende, problembaserede og autentiske. Afslutningvis præsenteres en række gode råd om det at afholde portfolioprøve. Hvordan kan jeg som leder på en FGU-institution forbedre organisationens fokus på elevernes læring? I kapitel 12, ”Ledelse af læring i FGU”, præsenteres viden og værktøjer til, hvordan lærernes læring kan styrkes gennem ledelse, så fokus på elevernes læring skærpes yderligere. Kapitlet argumenterer for, at det er nødvendigt at sætte elevernes læring og trivsel øverst på dagsordenen. Kapitlet beskriver de ledelsesmæssige konsekvenser og orienteringspunkter, dette nødvendigvis medfører – herunder at ledere i FGU skal se sig selv som lærende. Hvordan kan man sætte mere retning for FGU-institutionens pædagogiske udvikling ved at styrke arbejdet med opbygning af lærerteams? I kapitel 13, ”Organisering og ledelse af teamsamarbejdet i FGU”, findes viden og værktøjer til, hvordan man som leder opbygger professionelle læringsfællesskaber. Kapitlet deler argumenter og erfaringer fra andre ledere på FGU-institutioner om, hvad der får lærerteams til at fungere, hvor faldgruberne er, og hvordan man som leder får FGU-lærerne til at se muligheder og løsninger i hinandens didaktiske metoder, emner og temaer. Hvordan kan jeg som leder i højere grad udfordre mine lærere til at se behovet for udvikling af deres pædagogiske praksis? I kapitel 14, ”Samtalen som redskab i en polycentreret forandringsproces”, argumenteres der for, at implementeringen af FGU-reformen er så kompleks en forandring, at man ikke kan nøjes med de greb, man som forandringsleder er vant til at bruge. Kapitlet tager fat i coachingbaseret ledelse som et godt greb til at kunne imødekomme dagligdagens udfordringer med nysgerrighed og som en mulighed for at skabe erkendelse og forandring.

8085 Indmad.indd 9

01.09.2021 13.04

FGU PÅ VEJ — TILRETTELÆGGELSE, DIDAKTIK OG LEDELSE

DORTHE GEISNÆS • RENÉ NORDIN BLOCH• RASMUS SANDBERG HOLM & SUSANNE HJELMBERG LARSEN (RED.)

FGU PÅ VEJ Tilrettelæggelse, didaktik og ledelse

Varenummer 8085

ISBN 978-87-7234-023-4

9 788772

8085 Omslag.indd All Pages

UNGE I UDVIKLING

340234

01.09.2021 13.05