Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

November 2018

&

O V E R B L I K _

e

No_8

Gooofy

Anvend som standard oversættelsesprogram

Translate Dansk

Engelsk

Fransk

Andet sprog

Dansk

Undskyld jeg forstår ikke

Andre muligheder

Engelsk

Fransk

Andet sprog

Désolé je ne comprends pas 25/50

Andre muligheder

T E M A _

SPROGFATTIG UNGDOM

Gymnasiereformen og sprogstrategien skulle få flere unge til at vælge fremmedsprog. Men ude på skolerne kæmper lærerne stadig en hård kamp for sprogfagene. s_10 Flere går ned i tid.

Litteraturen begejstrer.

I balance.

Næsten hver fjerde lærer

Dansklæreren elsker ny

Professor opfordrer til større

er nu på deltid. s_06

dansk litteratur. s_34

fokus på elevtrivsel. s_38

Oversæt


Vi hjælper dig med den perfekte studietur fra start til slut

En vellykket studietur er vigtig for både elever og lærere. Vi sørger for at sammensætte et spændende program, som matcher både destinationens muligheder og de ønskede fagkombinationer.

Hent gratis guide til planlægning af turen her: grupperejsebureauet.dk

Siden 2005 har vi haft fokus på at arrangere studierejser for ungdomsuddannelser - vi har stor erfaring i at sammensætte det rigtige program ud fra jeres budget.

Kontakt os på telefon 44 94 60 90 eller send os en email på info@grupperejsebureauet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig.

Sådan p la du den p nlægger e studietu rfekte r

En prak tisk guid e arrange re en stu til at dietur


Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Marie Rohleder, mar@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Layout: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 15.680 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 28. november 2018.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_08 s_10 s_24 s_26 s_30 s_32

Leder Bag om Kort om løn & ansættelse Tema Kort om uddannelsespolitik Hverdag Perspektiv Kort om undervisning

s_38 s_42 s_44 s_50 s_52 s_58 s_62

Udsyn Jeg anbefaler GL’s sider Diskussion Anmeldelser Kronik Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

e

·

2 0 1 8


Turbulente tider Det går virkelig godt i Danmark. Det siger politikere, arbejds­ givere og diverse eksperter.

s_04

Arbejdsløsheden er forsvindende lille; i flere brancher er der faktisk ingen reel ledighed. Det lyder jo ­dejligt. Desværre er det ikke sådan i alle brancher. For eksempel er visse akademiske grupper – især humanister – blandt de hårdt ramte. Og eksempelvis den ledige eller tidsbegrænset ansatte gymnasielærer, der længe og forgæves har forsøgt at få en fast stilling,  kan personligt ikke bruge politikernes skåltaler om højkonjunktur til ret meget. Måske skal nogle af de højt kvalificerede ledige søge job i andre brancher. Men der er også en anden mulighed nu og her –  det er jo tid for et finanslovsforlig: At politikerne på Christiansborg kommer til ­besindelse og standser nedskæringerne på uddannelsesområdet. Mange skoler kan ikke p ­ resse citronen mere, eneste tilbageværende mulighed er at spare på lønomkostningerne. Det er lig med potentielt færre stillinger. I hvert fald ikke flere stillinger. Og lærerne, der i forvejen mange steder føler, at de løber for hurtigt, får endnu mindre overskud. Det kommer til at gå ud over de unge. Er det v ­ irkelig sådan, vi vil udnytte vores højkonjunktur? Morten Jest, chefredaktør

T E M A _

SPROGFATTIG UNGDOM

På næsten halvdelen af skolerne er der kun én sproglig studieretning eller slet ingen. Antallet af studenter med mindst tre fremmedsprog er styrtdykket i de seneste 10 år – fra 33 procent i 2007 til fire  procent i 2015. Det har ført til en bekymring hos både sprog­lærere, rektorer, forskere, politikere og erhvervsliv. For er de sproglige kompetencer, som eleverne får, nok til at klare sig i en globaliseret verden, hvor fremmedsprog spiller en vigtig rolle? Politikernes målsætning med gymnasiereformen var derfor klar: Mange flere elever skulle vælge flere fremmedsprog og på et højere niveau. Men som temaet i dette nummer viser, ser sprogkrisen ud til at fort-

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

sætte. Undervisningsministeriet har netop offentliggjort de nyeste tal for elever med fremmedsprog i gymnasiet, og de ligner til forveksling tallene fra de senere år. Heller ikke i den stikprøve, vi har lavet på 12 gymnasier, er billedet specielt positivt. På næsten halvdelen af skolerne er der kun én sproglig studieretning eller slet ingen. Der er dog også skoler, der har f­ lere sproglige studieretninger, men ofte med så få elever, at man samler flere studieretninger i én klasse. Elevernes valg af studieretning viser selvfølgelig ikke hele billedet. Først når 2.g’erne til foråret beslutter, hvilke valgfag de skal have i 3.g, og på hvilket niveau, ved vi, om reformen skaber flere studenter med ­flere sprog. Men allerede nu efterlyser sproglærere og rektorer ændringer i reformen, hvis udviklingen skal vendes. 


PRISVINDER EUROPAS BEDSTE UNDERVISNINGSMATERIALE iBog® optimerer kreativitet og faglighed i dansk Kreative produktioner i dansk – en øvebog sætter fokus på skriveglæde, kreativitet og sprogets muligheder. Klare, varierede og instruktive øvelser fordelt på danskfaglige perspektiver skaber et optimalt læringsmiljø for eleverne.

Stort tillykke til forfatterne Soffy Langballe Løvschall og Maibrit Schmitt.

Se iBog® kreativeproduktioneridansk.systime.dk

10 BELMA-VINDERE FRA SYSTIME 20

20

20

20

20

20

20

20

20

17

15

13

17

15

12

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

16

14

11


BAGOM

Det vrimler med statistikker og undersøgelser om gymnasiesektoren. Her går vi bag om tallene eller konklusionerne.

Tekst_ Johan Ra smu s s en

e

Endnu flere lærere går på deltid Antallet af lærere, der går ned i arbejdstid, er steget. Næsten en fjerdedel af alle gymnasielærere er nu på deltid. En del af stigningen skyldes større arbejdspres, lyder det fra skolerne. Især kvinder går ned i tid.

G s_06

ymnasierne udvikler sig stil­ le og roligt til arbejdspladser for deltidsansatte. På to år er antallet af gymnasie­ lærere på deltid gået fra 20 til 23 procent af de fastansatte lærere, ­viser nye tal fra Gymnasieskolernes Lærer­forening (GL). En del af forklaringen på, at for­ holdsvis mange lærere vælger at gå på deltid, er, at jobbet som gymna­ sielærer er blevet mere travlt og kræ­ vende, lyder meldingen fra GL og til­ lidsrepræsentanter. “Tidligere var der flere, der gik på deltid for at have mere tid med ­børnene eller for at bruge mere tid på et projekt. I dag er der flere, som si­ ger, at de er enormt pressede, ikke har tid til forberedelse og ikke orker et hold mere, og som derfor vælger at gå på deltid,” siger Manisha De Montgo­ mery Nørgård, der er tillidsrepræsen­ tant på Frederiksberg HF-kursus.

Kvinder går på deltid Et udtræk fra GL’s medlemsdata­ base viser, at især kvinder vælger at arbejde færre timer. Fra skole­ året 2014-15 og til sidste skoleår er der sket en stigning af kvinder på deltid fra 20 til 27 procent blandt GL’s fastansatte medlemmer. Mens mænd på deltid kun er steget fra 13 til 14 procent i samme periode. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Hele 30 procent af de 40-44-årige ­kvinder er på nedsat tid. I en tidligere undersøgelse fra GL sagde 60 procent af lærerne, at de var gået ned i tid på grund af for stort ar­ bejdspres. Siden da er der blevet skå­ ret yderligere ned på gymnasierne. “Med fortsatte nedskæringer og følgende arbejdsintensivering er det desværre fortsat en oplagt forkla­ ring, at flere vælger at gå på deltid på grund af arbejdspresset. At man væl­ ger at gå på deltid er ikke i sig selv et problem, men når man presses på deltid for at klare arbejdsmængden, så har vi et problem,” siger Kåre Blin­ kenberg, som er formand for arbejds­ pladsudvalget i GL.

Han understreger, at der altid har været mange på deltid på Hasseris Gymnasium, men han vurderer, at der er flere nu. Det kan lyde paradoksalt, men han mener også, at den høje andel af del­ tidsansatte kan skyldes, at ­ledelsen på Hasseris Gymnasium har en ­meget høj grad af gennemsigtighed i plan­lægningstallene. “Gennemsigtigheden betyder, at hvis du går på deltid, så kan du tyde­ ligt se, at du også får færre opgaver. På andre skoler kan det måske være sværere at gennemskue, om du reelt også skal lave mindre, når du går på deltid,” siger Jacob Bay Jepsen.

Tid til familie og børn

På flere af de skoler, Gymnasieskolen har talt med, fortæller tillidsrepræ­ sentanten, at ledelsen ofte lader læ­ rerne gå på deltid, hvis de ønsker det. Det gælder også på Frederikssund Gymnasium, hvor 31 procent af de fastansatte er på nedsat tid. Tillids­ repræsentant Lisbeth Larsen fortæl­ ler, at der også her er sket en arbejds­ intensivering i de senere år, men hun mener ikke, det er hele forklaringen på, at mange vælger at gå på deltid. “Der er også mange, som prioriterer anderledes i dag, og som ønsker at bru­ ge mere tid derhjemme og være sam­ men med deres børn. Mange ­ønsker at

På Hasseris Gymnasium i Nord­ jylland er 44 procent af de fastansat­ te lærere på nedsat tid. Tillidsrepræ­ sentant Jacob Bay Jepsen forklarer, at der er mange lærere mellem 35 og 45 år på skolen, som prioriterer ekstra tid til familie og børn. Han fortæller også, at lærerne op­ lever, at arbejdstempoet har været stigende i de senere år. “Det gør, at nogle føler sig ­mere pressede og har mindre tid til at for­ berede sig, og nogle vælger derfor at arbejde på nedsat tid,” siger Jacob Bay Jepsen.

Prioriterer anderledes


gøre det godt både på jobbet og i alle andre dele af deres liv. Vi har også flere ældre, som prioriterer andre ting i livet end arbejde,” siger Lisbeth Larsen, som nævner, at en enkelt lærer er sat ned i tid på grund af nedskæringer. Hun peger også på det faktum, at mange lærere på Frederikssund Gymnasium har lang transporttid. Lisbeth Larsen genkender, at det ofte er kvinderne, som går på deltid. “Samlet set er det et ligestillingsproblem. Mændene ser sig stadig som hovedforsørger og går ‘all in på karriere’. Det kan have konsekvenser på den lange bane for kvindernes pension og måske også for kvindernes muligheder for at udvikle sig på arbejdsmarkedet,” siger Lisbeth Larsen.

Stigende arbejdspres Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, anerkender, at “der

er sket et stigende arbejdspres” især på grund nedskæringerne. Hun vil dog ikke entydigt konkludere, at det automatisk fører til, at flere går på deltid på gymnasierne. Hun peger blandt andet på, at det også hænger sammen med den simple grund, at det er nemt at få lov til at gå på deltid. “Vi har en meget fleksibel sektor, hvor der er god mulighed for at gå på deltid,” siger hun. Hun mener dog, at det er en “kedelig tendens”, at det i høj grad er kvinderne, som vælger at gå på deltid. “Men det gælder generelt i samfundet, hvor man for eksempel også ser, at færre kvinder søger ledelsesposter og professorater. Det er ærgerligt, at kvinder generelt ikke udnytter det potentiale, de har,” siger Birgitte ­Vedersø. •

A N D E L F A S T A N S A T T E P Å N E D S A T T I D

2016: 20 % 2017: 22 % 2018: 23 % K V I N D E R M Æ N D P Å

V E R S U S D E L T I D

Fra skoleåret 2014-15 til 2017-18

20 % til 27 %

Kvinder: fra Mænd:

13 % til 14 %

fra

Andel af fastansatte mænd på deltid 70%

s_07

60% 50% 40% 30% 20% 10%

skoleåret 2014-15 skoleåret 2017-18

0% -30

3034

3539

4044

4549

5054

5559

6064

65-

I alt

Andel af fastansatte kvinder på deltid 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

skoleåret 2014-15 skoleåret 2017-18 -30

3034

3539

4044

4549

5054

5559

6064

65-

I alt

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


KORT

“Jeg vil bare gerne tilbage til gymnasiet”

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

e

s_08

“Jeg tænker hele tiden på, hvad jeg kan gøre for at få en fastansættelse” Man er konstant på prøve, og frem­ tiden er uvis. Det var de vilkår, som ­deltagerne fortalte om på Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) seminar for ikke­fastansatte i weekenden. Simone Lau Stampe arbejder på Slagelse Gymnasium, hvor hun efter halvandet år på dagpenge er blevet ansat som årsvikar indtil sommeren 2019. “Jeg tænker hele tiden på, hvad jeg kan gøre for at få en fastansættelse, og hvad jeg skal gøre, hvis det ikke lykkes. Det var rigtig svært at være arbejdsløs og modtage afslag på af­ slag,” siger Simone Lau Stampe. Hun er 25 år og underviser i sam­ fundsfag og psykologi. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Næstformanden stopper - nu skal han være rektor Jeppe Kragelund fik helt ondt i ma­ ven ved tanken om, at han skulle stoppe i Gymnasieskolernes Lærer­ forening (GL). I 13 år har det politiske arbejde i GL fyldt meget i Jeppe Kragelunds liv, og i endnu længere tid har det faglige ar­ bejde som tillidsrepræsentant været en del af hans arbejdsliv. Men snart tiltræder GL’s næstformand en stil­ ling som rektor på Alssundgymnasi­ et, og derfor g ­ enopstiller han ikke til GL’s hovedbestyrelse. Han fik et jobtilbud, han ikke kun­ ne sige nej til. “Det har været en meget svær be­ slutning, og jeg må indrømme, at jeg var i tvivl, da jeg søgte stillingen. Men da jeg oplevede stemningen på sko­ len, forsvandt tvivlen. Nu glæder jeg mig vildt,” fortæller Jeppe Kragelund. “Jeg længes efter at komme tæt­ tere på dagligdagen på en skole igen, for arbejdet som næstformand har betydet mange timer på farten,” siger Jeppe Kragelund. Han smækker ikke med døren, men understreger dog, at konflikt­ niveauet i GL’s hovedbestyrelse  har været for højt.

Da 59-årige Hanne Timm Broeng mi­ stede sit job som gymnasielærer, ­vidste hun ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv. Efter utallige jobansøgnin­ ger har hun nu et seniorjob. “Jeg elskede mit arbejde. At følge årets gang på skolen og eleverne. Det var en stor glæde, og jeg savner det helt vildt. Afskedigelsen har sat sig dybe spor, og jeg kommer mig nok al­ drig helt over det,” siger Hanne Timm Broeng.​

VUC Syd viser proble­ ma­tikken i det system, vi har skabt, og hvad der kan ske, hvis en institu­tion har en dårlig ledelse og adminis­ tration. Marie Krarup, DF’s gymnasieordfører I artiklen VUC Syds bestyrelse garanterer alle kursisters uddannelse


DIGITAL DIDAKTIK I DIT FAG, LIGE NÅR DET PASSER DIG! Nu kan du sidde, hvor du vil, når du vil og få tips, tricks og konkrete forslag til din digitale undervisning. Gå ind på webinar.systime.dk og se det aktuelle udvalg af webinarer og deltag, når det passer ind i din hverdag. Vi kommer naturligvis stadig ud på din skole og holder workshops om digital didaktik for dig og din faggruppe, hvis det passer jer bedre. Skriv til os på systime@systime.dk eller ring på 70121100 og hør nærmere. Både webinarer og workshops er gratis.

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


s_10

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8


T E M A _

S P R O G F A T T I G

U N G D O M

Hun vil puste liv i fremmedsprogene

s_11

Den nye leder af Det Nationale Center for Fremmedsprog Øst vil h ­ ave en stor del af de 100 millioner kroner ud at arbejde på uddannelsesstederne. Men der er også nok at tage fat på, hvis flere unge skal ­vælge fremmedsprog, siger Mette Skovgaard Andersen.

Tekst_ Malene Romme-Mølby

Fotograf_ Ulrik Jantzen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


T E M A _

S P R O G F A T T I G

I

s_12

fremtiden taler de unge tre frem­ medsprog, og Det Nationale Cen­ ter for Fremmedsprog (NCFF) er det sted, hvor man finder mest ­viden om fremmedsprog og fremmeds­ progdidaktik. Drømmene er klare for den ny­ ansatte leder af NCFF Øst, Mette ­Skovgaard Andersen. Men vejen dertil er endnu lidt tåget. For den nye leder af den ene del af Det Nationale Center for Fremmedsprog har knap nok sid­ det i stillingen i en måned, da Gymna­ sieskolen møder hende til en snak om visioner for fremmedsprogene. Lidt over 100 millioner kroner og fem år har regeringen bevilget til centret som en del af den ­nationale sprogstrategi, der blev fremlagt i ­november 2017. “Pengene skal helt klart ud at ar­ bejde på uddannelsesstederne med aktiviteter, der har en vis udbredel­ se og går på tværs af uddannelserne,” ­siger Mette Skovgaard Andersen.

Jeg forstår ikke tanken om, at hvis man vil have flere fremmedsprog, så skal man være supersproglig.

Mette Skovgaard Andersen Leder Det Nationale Center for ­Fremmedsprog

Derfor planlægger hun sammen med lederen af centrets afdeling i Aarhus, Hanne Wacher Kjærgaard, en slank organisation, hvor centret med de to afdelinger i øst og vest sammen­ lagt kommer til at bestå af omkring otte medarbejdere. Men inden NCFF for alvor sæt­ ter gang i aktiviteter, vil de i dialog G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

U N G D O M

med folk fra forskellige uddannelses­ steder, der kan fortælle, hvor skoen trykker. For selvom der er kommet en sprogstrategi, så mangler der et sam­ let blik over fremmedsprogene på tværs af hele uddannelsessystemet. “På nuværende tidspunkt er det lidt, som om den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør,” siger Mette Skovgaard Andersen, der kommer fra en stilling som lektor i tysk og studie­ leder på CBS Department of Manage­ ment, Society and Communication.

Hvad er målet? Lige nu er centrets primære fokus at tale med interessenterne, inden akti­ viteterne for alvor planlægges og rul­ les ud, men der kan dog måske blive tale om et par tidlige pilotprojekter allerede her i efteråret. “I de tidlige pilotprojekter vil vi have fokus på, at det skal være pro­ jekter, der har en vis udbredelsesef­ fekt eller er eksemplariske, som for eksempel en kommune, der har haft succes med at lave en god sprogstra­ tegi, eller et gymnasium, hvor frem­ medsprogene trives,” siger Mette Skovgaard Andersen. Centret er bundet af sprogstrate­ giens mål, og den vigtigste opgave er at løfte sprogområdet på tværs i ud­ dannelsessystemet. ­Sprogstrategien har dog tidligere fået kritik for at ­være for ukonkret. “Jeg har tidligere efterlyst, at nog­ le satte sig ned og fandt ud af, hvilke sprog vi vil satse på og hvordan. Så i den sammenhæng kunne man selv­ følgelig godt have ønsket sig end­ nu større ambitioner. Men det er og ­bliver innovativt, at vi nu har en stra­ tegi for styrkelse af fremmedsprog,” ­siger Mette Skovgaard Andersen. “Der er ingen tvivl om, at der i stra­ tegien lægges vægt på, at fransk og tysk skal fremmes, men i virkelig­

D E T N A T I O N A L E C E N T E R F O R F R E M M E D S P R O G

__

Centret er en del af regeringens strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet.

__

Regeringen har bevilget lidt over 100 millioner kroner til etablering og driften af centret.

__

Centret består af afdeling øst på Københavns Universitet og afdeling vest på Aarhus Universitet.

__

Centrets vigtigste opgave er at løfte sprogområdet på tværs af hele uddannelsessystemet.

heden har vi jo brug for mange flere sprog. Jo mere vi ‘nurser’ et sprog, jo mere ensporede bliver vi. Det er, hvad der skete med engelsk,” siger hun. Regeringen har fået kritik for, at sprogstrategien ikke indeholder et succeskriterium. “Det er klart, at vi i centret skal drøfte, hvordan og hvad vi vil m ­ åle: Er det, hvor mange unge der vælger fremmedsprog, er det kvaliteten af fremmedsprogene, eller er det diskur­ sen om sprog?”

Stigmatisering af sprog Selvom Mette Skovgaard Andersen endnu ikke har taget hul på de ­mange besøg blandt andet på gymnasierne, så har hun allerede et bud på nogle ting, der kunne styrke fremmedspro­ gene på gymnasierne. “Generelt er man nødt til at ­t ale fremmedsprogene op, så elever­ ne indser nødvendigheden i at have sprog,” siger hun.


Tidligere har vi lidt beklikket hinanden på tværs af uddannelserne i forhold til fremmedsprogene.

s_13

Mette Skovgaard Andersen Leder Det Nationale Center for Fremmedsprog

Men hun oplever også, at der ligger nogle strukturelle forhindringer for fremmedsprogene. For det første bør der ske en opblødning i studieretningerne, så det i højere grad bliver muligt at kombinere sprog med flere fag. “Jeg forstår ikke tanken om, at hvis man vil have flere fremmedsprog, så skal man være s ­ upersproglig. Naturfaglige har jo også brug for sprog,” ­siger hun. Det undrer også Mette Skovgaard Andersen, at skoler har lov til at undlade at have 2. fremmedsprog i grundforløbet. “Når nu tanken var, at eleverne skulle introduceres for fagene i grundforløbet, så signalerer man, at sprogfagene ikke er så vigtige, hvis eleverne ikke oplever dem i grundforløbet,” siger hun. Samme stigmatisering af fremmedsprogene sker ifølge hende i forhold til optagelseskravene på de videregående uddannelser, hvor der er få

uddannelser, der kræver 2. fremmedsprog. På trods af at mange uddannelser med god grund kunne kræve, at eleverne havde et vist kendskab til et andet fremmedsprog end engelsk. “Når sprogene ikke er en del af curriculum, så prioriterer de unge det naturligvis ikke i en travl hverdag. Samtidig er det et problem, at de heller ikke ser, hvad sprogene kan bruges til,” siger Mette Skovgaard Andersen. Hun vil også gerne lægge op til, at man i højere grad gør plads til, at de unge har plads til 2. og måske også 3. fremmedsprog, uanset hvilken studieretning eller uddannelse de har. Og så skal der skabes en forståelse for, at de studerende kan have behov for sprogene på forskellige niveauer. “Nogle skal kunne erhvervssprog på universitetsniveau, en ingeniør kan måske klare sig med at læse en ­manual på 2. fremmedsprog, og så skal vi naturligvis også stadig have sprognørder, der går hele vejen,” siger hun.

Mette Skovgaard Andersen oplever, at Det Nationale Center for Fremmedsprog er blevet taget godt imod, og at der er sket en ændring blandt sprogfolkene. “Tidligere har vi lidt beklikket hinanden på tværs af uddannelserne i forhold til fremmedsprogene. Universiteterne sagde, at gymnasierne ikke underviste eleverne godt nok i sprog, og gymnasierne mente, at folkeskolerne ikke gjorde det godt nok,” siger hun og tilføjer: “Men nu oplever jeg, at der er en gryende forståelse for, at man er nødt til at samles, hvis man skal fremme fremmedsprogene.” •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


s_14

Få sproglige studie­retninger Hvor mange studieretninger med 2. fremmedsprog bliver der oprettet i dette skoleår? Er det flere eller færre end sidste år, og hvilke sprog indgår? Gymnasieskolen har lavet en stikprøve på 12 tilfældigt udvalgte skoler. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Tekst_ Tina Ra smu s s en, Malene Romme-Mølby

I l lu s t r at o r _ S i m o n Wæ t h

F Ø L G E N D E S K O L E R M E D V I R K E R I S T I K P R Ø V E N : __

Aalborghus Gymnasium

__

Christianshavns Gymnasium

__

Frederiksborg Gymnasium og HF

__

Herning Gymnasium

__

K Nord Lyngby (hhx)

__

Nakskov Gymnasium

__

Odense Katedralskole

__

Odsherreds Gymnasium

__

Ringkjøbing Gymnasium

__

Slagelse Gymnasium

__

Svendborg Erhvervsskole (hhx)

__

Tradium (hhx)


T E M A _

S P R O G F A T T I G

U N G D O M

2 SKOLER

OPRE T T E R FLE R E EN D 3  STU DIE­R ETNI NGER ME D 2. FRE M M ED SPR O G .

3 SKOLER OPRE T T E R SLE T

I NGEN STUDIER ETN INGER ME D 2. FRE M M ED SPR O G .

1 SKOLE

1 SKOLE

2 SKOLER

ST U DI E -

STUDI E -

STUDI E -

RE T N I NG ME D

R E TNI NG ME D

R E TNI NG ME D

OPR E T TE R E N

OPRE T T ER E N

ita liensk.

k i ne sisk .

OPR E T TE R E N

græ sk.

s_15

På mange af skolerne er studie­retningerne med 2. fremmedsprog meget små. Flere steder slår man dem derfor sammen i én klasse.

Kun 1 skole opretter flere studie­retninger med 2. fremmedsprog end sidste skoleår. Resten opretter færre eller samme antal.

Spansk er det 2. fremmedsprog, der indgår i flest ­studieretninger. Andenpladsen går til tysk. Fransk kommer ind på tredjepladsen. ­Latin tager fjerdepladsen. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


T E M A _

S P R O G F A T T I G

U N G D O M

Sprogfagenes krise fortsætter Reformen har ikke hjulpet. Det er fortsat få gymnasieelever, der vælger fremmedsprog. Og det bliver en svær kamp, hvis billedet skal ændres.

s_16

M

e Tek st _ M a le ne Rom me - M ø lby, Tina Ra smu s s en

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

ange flere unge skal v ­ ælge sprog og på et højere niveau. Det var målsætningen med gymnasiereformen, der trådte i kraft sidste år. Men det er ikke lykkedes. Undervisningsministeriet har netop offentliggjort tallene for elever med fremmedsprog i gymnasiet, og de ligner til forveksling tallene fra de seneste år. Efter engelsk er tysk det sprog, som flest gymnasieelever taler. ­Både i skoleåret 2017/18, der var det første år med den nye reform, og i året før havde 55 procent af stx-eleverne valgt tysk. Spansk, der ligger på anden­pladsen, er på stx godt nok gået fra 27 til 29 procent, men det er så ­lille en stigning, at den ifølge ministeriet er usikker statistisk. De øvrige fremmedsprog er der heller ikke sket de store udsving med. For at undersøge, hvordan fremmedsprogene har det i dette skoleår, har Gymnasieskolen kontaktet 12 tilfældigt udvalgte gymnasier landet

over. Rundspørgen viser, at interessen for sprogfagene i gymnasiet stadig er forholdsvis lav. Med andre ord ser sprogfagenes krise ud til at fortsætte. Kun en ud af de 12 skoler opretter i år flere sproglige studieretninger end sidste skoleår, og 25 procent af skolerne får slet ingen studieretninger med 2. fremmedsprog, viser rundspørgen. En af de skoler er Lyngby Handels­ gymnasium K Nord. Her har kun en enkelt elev ønsket en sproglig studieretning. “I forbindelse med gymnasiereformen var der betragtninger om, at en supersproglig studieretning, hvor eleverne kunne nøjes med matematik på C-niveau, ville tiltrække flere. Men det har vi slet ikke oplevet,” siger rektor Pernille Bogø Bach, der dog heller ikke havde forventet, at det ville styrke fremmedsprogene. Ud over at der ikke er så meget i gymnasiereformen, der styrker fremmedsprogene, har hun svært ved at gennemskue, hvad det skyldes, at


gymnasiet på andet år ikke kan oprette en studieretning med sprog. Hun fortæller, at de oplever stor interesse for fremmedsprogene, når de laver sprogcamps og andre brobygningstilbud til folkeskoleeleverne. “Jeg synes, at der blandt eleverne i grundskolen er en bekymring for, hvor svært det er at have fremmedsprog i gymnasiet - akkurat som med matematik. Derfor forsøger vi at fjerne lidt af den bekymring og vise niveauet på gymnasiet,” siger Pernille Bogø Bach.

Ingen med tysk og fransk På Odsherreds Gymnasium bliver der i år kun oprettet én studieretning med 2. fremmedsprog (engelsk A, spansk begynder A og latin C). Det var det samme sidste år. “Der er simpelthen for få elever, der vælger studieretningerne med tysk og fransk. Det går ikke økonomisk, når vi kun står med to-tre-fire elever,” siger rektor Niels-Peter ­Babalola Andersson. Han er ærgerlig, men synes på den anden side, at skolen gør, hvad den kan, for at få eleverne til at vælge sprog. Dels er moduler med 2. fremmedsprog en del af grundforløbet, så eleverne har et oplyst grundlag at vælge studieretning på, dels gør lærerne meget ud af at vise eleverne, hvad sprog kan bruges til. Skal sprogfagene generelt styrkes, efterlyser Niels-Peter ­B abalola A ndersson en samlet indsats fra ­ grundskolen, gymnasiet og universitetet. Især undervisningen i grundskolen er afgørende. Det er her, elevernes interesse for sprog skal skabes. Et negativt indtryk er svært at ændre i løbet af tre måneders grundforløb, påpeger han. “I vores område mangler der uddannede lærere til at undervise i tysk i folkeskolen. Kompetente lærere er en forudsætning for at gøre elever interesseret i sprog,” siger han. Odsherred-rektoren har ligesom sin kollega i Lyngby svært ved at se, at reformen indeholder elementer, der vil styrke sprogfagene. “Skulle det have battet noget, skulle man have sagt, at en studie­ retning med to fremmedsprog er nok til at undgå matematik B.”

Der er simpelthen for få elever, der vælger studieretningerne med tysk og fransk. Det går ikke økonomisk, når vi kun står med to-tre-fire elever. Niels-Peter Babalola Andersson Rektor Odsherreds Gymnasium

Brug for mere end engelsk Der er brug for sproglige kompetencer, hvis man skal klare sig i en globaliseret verden, hvor sprog spiller en vigtig rolle. Erhvervslivet efterspørger ansatte, der taler andre fremmedsprog end engelsk, og som har den kulturelle forståelse, som følger med at lære fremmedsprog. I sidste ende kan manglende sprogkundskaber koste på den nationaløkonomiske bundlinje. En analyse fra Dansk Industri fastslog sidste år, at der er et uforløst eksportpotentiale for danske virksomheder på 25 milliarder kroner til EU-landene, og potentialet er endnu større, når det gælder eksport uden for EU. På Christiansborg vil politikerne gerne have, at flere studenter vælger fremmedsprog. Det var en af ambitionerne med den nye gymnasiereform. Men da de første stx-elever på den nye reform skulle vælge studieretning i efteråret 2017, var det kun syv procent, der valgte en med tre fremmedsprog. Det var en yderst beskeden stigning på tre procentpoint i forhold til studenterårgangen fra samme år, hvor fire procent forlod gymnasiet med mindst tre fremmedsprog på eksamensbeviset. Elevernes faldende interesse for sprog gør det dyrt for gymnasierne at oprette sproglige studieretninger

og sproghold. Og med de fortsatte besparelser på to procent om året, som regeringen har pålagt gymnasierne, risikerer de små sproghold i den grad at blive ramt. “I år har vi et tysk A-hold med syv elever, og sidste år havde vi et med seks. Vi forsøger at prioritere det, men det bliver svært at blive ved med,” siger Niels-Peter Babalola ­Andersson.

Justér reformen På Aalborghus Gymnasium var der sidste år tre sproglige studieretninger. I år er der kun elever nok til at oprette to. Det er studieretningen med engelsk A, tysk A og samfundsfag B, der ikke bliver til noget. Det ærgrer rektor Torben Poulsen. Det hjælper dog lidt på humøret, at skolen igen i år får en sproglig studieretning med tre A-fag - engelsk, spansk og tysk. “Vi arbejder på at få flere elever med tre sprog,” siger han. Skolen trækker blandt andet gæstelærere fra Spanien ind og har et projekt med Aalborg Universitet, der skal få flere til at vælge tysk A. “Vi udvælger nogle elever i 2.g, der så får mulighed for at arbejde med sproget på et højere niveau med lærere fra u ­ niversitetet. ­Vores håb er, at de vil hæve tysk til A-niveau i 3.g,” fortæller Torben Poulsen. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8

s_17


T E M A _

S P R O G F A T T I G

Desuden sender skolen elever til sprogcamps og kører selv et talentforløb, de kalder Sprognørd. Det er den slags ekstra aktiviteter, der skal til, hvis flere elever skal vælge flere sprog, mener Torben Poulsen. Men han tvivler på, at det vil lykkes. Det vil i hvert fald kræve en ­justering af reformen, så det bliver mere attraktivt atvælge flere frememdsprog, mener han.

Sprog i grundforløbet

s_18

I Randers sidder der til gengæld en rektor, der er godt tilfreds, når hun kigger på årets studieretningsvalg. Igen i år kommer hhx på Tradium til at oprette en klasse med studieretningen internationale sprogstudier. Her vælger eleverne to sprog ud af tysk, fransk, spansk og kinesisk et af sprogene skal være på mindst A-niveau, og det andet sprog skal være på mindst B-niveau. Alle sprog bliver oprettet. Derudover har eleverne, som alle andre hhx-elever, obligatorisk engelsk på A-niveau. De to andre handelsgymnasier, der medvirker i rundspørgen, har ingen sproglig studieretning. “Vi har mange års erfaring med den studieretning, og vi har vi en stærk vilje i forhold til sprog og bruger meget energi på at informere om sprogene,” siger rektor Dorte Wetter­ green Mulvad. Hun mener, at det har stor betydning for udbredelsen af sprog, hvad eleverne fortæller videre om studieretningen, og at studieretningen har et rejseprogram relateret til de sprog, som eleverne har. Men noget af det vigtigste er ifølge Tradiums rektor, at eleverne allerede stifter bekendtskab med 2. fremmedsprog i grundforløbet. “Skal vi have eleverne til at vælge fremmedsprog, skal de fra start af møde de forskellige sprog og opleve, hvordan vi arbejder med sprog i gymnasiet,” siger Dorte Wettergreen Mulvad og uddyber: “Ellers vælger de studieretning på baggrund af deres erfaringer med sprog i grundskolen.” Gymnasieskolens rundspørge viser, at det er meget forskelligt, hvordan 2. fremmedsprog indgår i grundG Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

U N G D O M

Skal vi have ­eleverne til at vælge fremmed­sprog, skal de fra start af møde de forskellige sprog og opleve, hvordan vi arbejder med sprog i gymnasiet. Dorte Wettergreen Mulvad Rektor Tradium hhx

forløbet. På nogle skoler er det kun en del af almen sprogforståelse (AP) eller af den introduktion, eleverne får til studieretningerne. På andre skoler er sprogene selvstændige fag.

Teamledere brænder for sprog På Herning Gymnasium vælger relativt mange elever studieretninger med fremmedsprog. Det gør 18 procent af eleverne. “Vi har i flere år haft en indsats i forhold til sprog. Det er en massiv faglig indsats her på skolen, men vi forsøger også at række ind i grundskolen blandt andet i form af sprogdage for grundskoleeleverne,” siger uddannelseschef Rikke Pedersen Glüsing Da skolen for flere år siden organiserede sig på en ny måde, fik hver studieretning et par lærere som koordinerende teamledere. “Teamlederne for de sproglige studieretninger brænder så meget for sprog. De har frie tøjler til at tegne den enkelte studieretnings profil og til at planlægge workshopperne, som skal orientere eleverne om studieretningerne. Jeg tror, at de både lykkes med at formidle det sjove og finurli-

ge ved sprog og sprogs anvendelighed i karrieresammenhæng,” siger Rikke Pedersen Glüsing. Uddannelseschefen har også noteret sig, at eleverne ved evalueringssamtalerne fremhæver skolens rejsetilbud til de supersproglige. “Rejserne er fokuseret på homestays, så eleverne møder andre unge, som de skal kommunikere med, og på nogle af rejserne får eleverne også undervisning i det pågældende land.” På elevernes opfordring har skolen i år indført undervisning i 2. fremmedsprog som en del af grund­forløbet. “Det var en god idé. Nu foretager eleverne et mere kvalificeret studieretningsvalg, også i forhold til sprog,” siger Rikke Pedersen Glüsing. Selvom Herning Gymnasium har mange elever med sprog, vokser træerne ikke ind i himlen. I år må skolen gå ned fra fire til tre sproglige studieretninger. Engelsk A, fransk A og tysk B var der for få elever til. •


Mere samarbejde med grundskolen er en del af recepten, hvis flere gymnasie­ elever skal vælge flere sprog, mener tysklærer Mia Nielsen.

På en sproglig mission På Rødovre Gymnasium bliver der en sproglig studieretning mindre i år end sidste år. Men lærerne knokler videre, for at flere elever skal få øjnene op for alt det, sprogfagene rummer. 

D

et er trist, at fremmedspro­ gene i gymnasiet i flere år har oplevet en nedgang og stadig gør det. Det mener både sproglærere og le­ delse på Rødovre Gymnasium, hvor man forsøger at prioritere sprogfage­ ne højt.

Selv opretter skolen i år to sprog­ lige studieretninger. En med engelsk A, spansk A og latin C og en med en­ gelsk A, tysk A (fortsættersprog) og samfundsfag B. Studieretningen med fransk A som fortsættersprog, som man havde sidste år, må man droppe. For få elever har søgt den. f

Tekst_ Tina Ra smu s s en

Foto_ Jac ob Niels en

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8

s_19


s_20

“Det er rigtig ærgerligt. Vi kom­ mer til at diskutere, om der er noget, vi på skolen kan gøre anderledes,” si­ ger pædagogisk leder Sofie Paludan og fortsætter: “Umiddelbart kan jeg ikke lige se, hvad forklaringen er på, at vi står med 10 færre franskelever end sid­ ste år.” Rødovre Gymnasium har dog også noget at glæde sig over på sprogfron­ ten. Eleverne kan jo også vælge sprog uden for studieretningerne, og her har skolen både tysk, fransk og latin som valgfag på forskellige niveauer.

Jeg fremhæver ikke mine sprog på bekostning af de andre. Her taler vi sprog op generelt. Jannie Grue Spansk- og latinlærer Rødovre Gymnasium

“Vi gør meget for at oprette små sproghold. Vi vil meget gerne priori­ tere en sproglig mangfoldighed. Sprogfagene giver eleverne viden om andre kulturer og styrker deres kom­ munikative kompetencer generelt,” siger Sofie Paludan. Men økonomien – ikke mindst i en tid med nedskæringer – sætter G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

en grænse for, hvor mange små hold på under 10 elever der er råd til, på­ peger hun.

Jannie Grue, der underviser i spansk og latin, gør meget ud af at ­fortælle eleverne, hvad sprog giver af karrieremuligheder.

Ét fælles mål På Rødovre Gymnasium ser sprog­ lærerne sig som én gruppe med ét fælles mål, fortæller Jannie Grue, der underviser i spansk og latin. Der­ for æ ­ rgrer hun sig også, når der er en sproglig studieretning mindre – uan­ set om det er hendes fag, der er ramt, eller ej. “Jeg fremhæver ikke mine sprog på bekostning af de andre. Her ­taler vi sprog op generelt,” siger Jannie Grue. Den samme følelse af fællesskab har Mia Nielsen, der underviser i tysk. “Vores fælles mission er at gøre det synligt for eleverne, hvilke mu­ ligheder der ligger i at kunne sprog,” ­siger hun. Derfor gør de begge meget ud af at fortælle, at sprogfag er meget mere end sprog, når der hvert år er en dag i grundforløbet for alle 1.g’erne, hvor skolens lærere står ved små boder i kantinen og aulaen og præsenterer samtlige A-niveau-fag. Herefter vælger eleverne tre fag, de vil have undervisning i på grund­ forløbet. Formålet er at klæde elever­ ne på til at vælge studieretning. “Eleverne skal vide, at sprog i­kke kun er grammatik og evnen til at kommunikere, men også indsigt i

­ ndre kulturer. De får en mere nuan­ a ceret forståelse af og tilgang til de­ res omverden,” siger Mia Nielsen og ­tilføjer: “Jeg tror, det er det, man skal slå endnu mere på, hvis interessen skal vækkes hos flere.” De to sproglærere lægger også vægt på at vise eleverne, hvad sprog giver af karrieremuligheder. Eleverne må ikke være i tvivl om, hvad sprog kan bruges til uden for klasselokalet. “Kan du spansk og forstår kulturen, åbner det mange døre. Ikke kun i Spa­ nien, men i hele Latinamerika. Sto­ re virksomheder som Novo og Vestas efterspørger lige nu spanskkyndige medarbejdere,” siger Jannie Grue.

Mere brobygning Skal flere gymnasieelever på lands­ plan vælge flere sprog, kræver det en indsats på endnu flere fronter, mener Jannie Grue og Mia Nielsen. Først og fremmest skal grundsko­ len gøre alt for at stimulere elevernes interesse for sprog, påpeger de. ­Sidste


T E M A _

år kørte Rødovre Gymnasium et projekt med en lokal folkeskole, hvor en 9.-klasse fik undervisning i tysk på gymnasiet. Mere af den slags brobygning – også fra gymnasiet til universitetet – er en rigtig god idé, mener de.   “Det er rigtig svært at få koordineret i hverdagen. Man må starte i det små, som vi har gjort her,” siger Mia Nielsen.

Prioritering af sprog skal ikke være en merbelastning. Mia Nielsen Tysklærer Rødovre Gymnasium

I selve undervisningen er det vigtigt, at man som lærer skaber en god klassekultur, for det kræver tryghed at udtrykke sig på et fremmedsprog. Desuden skal undervisningen være aktuel, vedkommende og vise sprogene “ude i virkeligheden”, anbefaler de. Da der var valg i Tyskland, fik Mia Nielsen for eksempel sine elever til at repræsentere forskellige tyske partier og debattere på tysk, og i år skal Jannie Grues 2.g-klasse blandt andet arbejde med spansk fodbold, fordi hun ved, at det vil fange drengene i klassen.

S P R O G F A T T I G

“Et aktuelt forløb eller noget, der får eleverne til at tænke ud over klasse­lokalets vægge, kan ofte motivere eleverne,” siger Jannie Grue. “Det skal vi blive ved med at fokusere på, og så tror jeg, at vi skal bruge vores mest sprogglade elever til at promovere fagene endnu mere – ­ikke kun til informationsaftenerne for kommende elever, men også over for kammeraterne i hverdagen,” fortsætter hun. Det kan måske få flere til at hæve et sprog til A-niveau i 3.g, vurderer hun.

U N G D O M

Pædagogisk leder Sofie Paludan efter­lyser også ændringer. Hun vil gerne have en struktur med bedre muligheder for at have flere sprog – også i ikke-sproglige studieretninger, og at sprogfag bliver adgangskrav på flere videregående uddannelser. Desuden efterspørger hun en holdningsændring i samfundet, så sprogfagene og de naturvidenskabelige fag får samme status. “Vi har lige så meget brug for folk, der har stærke sprogkompetencer, som dygtige naturvidenskabsfolk,” siger Sofie Paludan. •

Reform med benspænd Der er også brug for nogle justeringer af reformen, hvis elevernes interesse for sprogfagene skal stige, mener de to sproglærere. De synes blandt andet, det er et problem, at eleverne som hovedregel får fem fag på A-niveau, hvis de ­gerne vil have et begyndersprog på ­A-niveau. “Prioritering af sprog skal ikke være en merbelastning,” siger Mia Nielsen. De er også utilfredse med, at spansk ikke har samme status som tysk og fransk. “Med reformen er der langt færre muligheder for at få spansk i en studieretning i forhold til tysk og fransk. Det er synd,” siger Mia Nielsen. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8

s_21


T E M A _

S P R O G F A T T I G

U N G D O M

FAG L IG E FOR EN I NG ER:

Her er de største problemer Hvilke ændringer er der brug for, hvis vi skal sikre, at flere studenter kan flere sprog? Tre faglige foreninger kommer her med deres bud.

Tekst_ Tina Ra smu s s en, Malene Romme-Mølby

s_22

Tal sprog op “Fremmedsprog er i mange år blevet talt ned. Men for os som nation er det supervæsentligt, at vi taler mange sprog. Sprog giver indsigt i andre landes kulturer, og erhvervslivet har brug for stærke sprogkompetencer. Sprog er lige så vigtigt som naturvidenskab. Men det er ikke den fortælling, der har været i samfundet. Sprog er ikke blevet tillagt tilstrækkelig værdi. Der er brug for, at vi taler sprog op!”

IRMA KOBÆK, FORMAND Spansklærerforeningen

Flere kombinationer “Reformen har givet tysk og fransk særstatus. Man overser, hvor vigtigt spansk bliver i fremtiden. Handelspotentialet med Latinamerika er kæmpestort. Som begyndersprog er tysk og fransk med i to samfundsvidenskabelige, tre sproglige og to kunstneriske studieretninger på stx. Spansk må kun indgå i en studieretning med to andre sprog. Det skal la-

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

ves om. Mange elever vil helst lære sprog i kombination med noget ­andet. Jeg savner for eksempel en studieretning med engelsk, spansk og samfundsfag, og at fremmedsprog også kan indgå i naturvidenskabelige studieretninger. Selvfølgelig kan eleverne tage spansk eller et andet begyndersprog som valgfag, men så får de fem A-fag, og det får mange til at vælge det fra.”

Krav om lokal strategi “Der er brug for et meget bedre samarbejde om sprogundervisningen mellem grundskolen, gymnasiet og universitetet. Fødekæden starter i grundskolen. Det er så vigtigt, at eleverne her møder en alsidig og motiverende undervisning. Jeg savner et krav om, at kommuner og uddannelsesinstitutioner laver en lokal sprogstrategi. I den nationale sprogstrategi opfordrer man til det, men det er ­ikke nok, for så sker det ikke alle steder.”


Krav om lokal strategi

LISE HØYER,

“Det skal være et krav, at kommuner og uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en lokal sprogstrategi, der viser, hvordan man arbejder med at styrke fremmedsprogene. Skal flere elever vælge 2. fremmedsprog på A-niveau, er der brug for, at grundskoler og gymnasier forpligtes til at lave en strategi for, hvordan man konkret vil nå det mål.”

FORMAND Tysklærerforeningen

Sprog som tillægskompetence “Gør det til et krav, at alle gymnasier skal udbyde mindst tre studieretninger med 2. fremmedsprog på A-niveau - og at de ikke alle må være rent sproglige. Der skal være en eller to, hvor fremmedsprog på A-niveau bliver kombineret med samfundsfag

Fransk i grundskolen

CHRISTINE LÉTURGIE, FORMAND Fransklærerforeningen

“Det er et stort problem, at mange elever i grundskolen ikke har mulighed for at få fransk. Med folkeskolereformen skulle eleverne kunne vælge mellem fransk og tysk som 2. fremmedsprog, men mange steder i landet har eleverne ikke et reelt valg. I Jylland er fransk næsten helt udelukket.”

Udfordringer for fortsættersprog “Med gymnasiereformen er der kommet nogle udfordringer for fortsætterfransk og -tysk. De fleste studieretninger er bygget op med to studieretningsfag på A, så hvis eleverne skal hæve fortsættersproget, får de fem fag på A-niveau. Jeg kan godt være bekymret for, at incitamentet ikke er stort nok til at hæve

og/eller musik. Det vil imødekomme behovet for at styrke sprog som tillægskompetence. Det burde også være muligt at udbyde en studieretning, hvor 2. fremmedsprog på A-niveau kombineres med et naturvidenskabeligt fag. Mange undersøgelser har vist, at for eksempel ingeniører har gavn af gode sprogkundskaber. ”

Økonomisk tilskud “Der er brug for en tilskudsordning, så skolerne kan oprette små sproglige studieretninger og små sproghold. Er der kun få elever på en skole, der vælger en studieretning, er der desværre stor sandsynlighed for, at den ikke bliver oprettet. ”

fortsættersprogene som tidligere, og det kan også skræmme nogle elever at få et ekstra fag på A-niveau.”

Kommunerne skal i spil “Der er brug for en bedre overgang mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Det føles nogle gange, som om eleverne mister kompetencer mellem uddannelserne. Derfor håber vi meget, at Det Nationale Center for Fremmedsprog følger op på opfordringen om, at der skal laves lokale sprogstrategier – både på den enkelte skole og i kommunerne. Det er et meget vigtigt led, hvis vi skal have bedre brobygning mellem folkeskolen og gymnasiet. Det kan den enkelte skole ikke ­løse, her skal kommunerne i spil.”

_ Politikernes holdning til fremmedsprogenes ­modgang _ Sprog som dobbeltkompetence _ Hf og hhx uden 2. fremmedsprog _ Spansk i folkeskolen Gymnasieskolen fortsætter artiklerne om sprog på gymnasieskolen.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8

s_23


KORT

S til Riisager: “Til­ lykke med at have saboteret at finde løsninger i to år”

OM

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_24

Aarhusgymnasier kritiserer politiker­ nes fordeling af elever Fordelingen af elever mellem gymnasierne i og omkring Aarhus er fortsat et hedt emne, efter at undervisningsminister Merete Riisager (LA) har godkendt fusionen mellem Langkaer Gymnasium og Aarhus Tech. Forretningsudvalget i Region Midtjylland har indstillet til regionsrådet, at kapaciteten af gymnasieklasser sættes ned med syv klasser for at tilpasse antallet af elever med udbuddet og samtidig sørge for, at der er elever nok til den nye fusionsskole i Aarhus. Flere omegnsgymnasier kritiserer regionens bud på en løsning. Gymnasierne peger på, at de kan blive taberne i et spil, som ifølge dem bør løses i det centrale Aarhus. “Det er mærkeligt, at man sætter kapaciteten ned hos os, på grund af at man opretter et nyt udbud inde i Aarhus. Det er en knægtelse af elevernes frie valg og selvejet,” siger rektor Jakob Thulesen Dahl, Skanderborg Gymnasium. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Lærere om regerin­ gens forslag: Øget fjernundervisning forringer kvaliteten Det er intenst, og læringen går h ­ urtigt, når eleverne skal nå et års pensum i et fag på fem, otte eller tolv uger. Derfor er det også en særdeles dårlig idé, at eleverne i højere grad skal sidde derhjemme og lære matematik, sprog eller naturvidenskab på de gymnasiale suppleringskurser (GSK). Det fortæller to lærere, som begge har erfaring med at undervise elever på GSK på VUC. Regeringen skriver i finanslovsforslaget, at 37 procent af GSK skal være fjernundervisning. Lene Hedegaard Jensen, som underviser i kemi på Københavns VUC (KVUC), mener, at fjernundervisning langt fra er optimalt for alle typer elever. “Nogle elever har stort behov for at spørge ind til emnerne for at forstå og lære, og de har brug for feedback af en lærer i klasselokalet. Vi bruger også meget gruppearbejde, hvor eleverne kan snakke om opgaverne,” siger hun. Kemi er et af de fag, hvor regeringen i forbindelse med finanslovsudspillet har lagt op til, at fjernundervisning kun skal fylde en mindre del af undervisningen.

Det er ingen hemmelighed, at forhandlingsklimaet mellem undervisningsminister Merete Riisager (LA) og gymnasieforligskredsen efterhånden er noget anstrengt. På et åbent samråd i Folketingets undervisningsudvalg var ­Merete ­Riisager (LA) og udlændinge- og inte­ grationsminister Inger Støjberg (V) indkaldt for at svare på, om der er ­b ehov for politiske tiltag for at lave en mere blandet elevfordeling på gymnasierne. Socialdemokratiets integrationsordfører Mattias Tesfaye, som også er medlem af undervisningsudvalget, understregede forholdet ved ironisk at lykønske ministeren for i to år “at have saboteret at finde løsninger på”, at der i stigende grad er en skæv fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk på flere gymnasier. “Nu har vi brugt to år på at finde en løsning på det her, uden at der er sket noget,” sagde Mattias Tesfaye. Samråd viste, at det er meget sandsynligt, at der vil komme nye regler og løsninger om fordeling af gymnasieelever, men at det først sker, når der kommer en ny undervisningsminister.

Man lærer nu engang sprog ved at bruge dem og tale med andre. Lisbeth Jørgensen Lektor KVUC Kommentar til artiklen Lærere om regeringens forslag: Øget fjernundervisning forringer kvaliteten


Stå stærkt Tag et gymnasiesidefag på deltid

Det Humanistiske Fakultet udbyder 20 gymnasiesidefag som efterog videreuddannelse. Kurserne tages som enkeltstående kurser i

s_25

dag- eller aftentimerne. Arabisk - Billedkunst - Dansk - Design - Engelsk Film- og Medievidenskab - Filosofi - Fransk - Græsk Historie - Italiensk - Japansk - Kinesisk - Latin - Oldtidskundskab Religion - Retorik - Spansk - Teatervidenskab - Tysk Læs mere på aabentuniversitet.hum.ku.dk/sidefag

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


s_26

Spånerne fyger om ørerne på Karoline Muf og Sofie Kristensen, som hver tirsdag har teknikfaget byggeri og energi. Tommestok og trigonometri hjælper dem til at beregne, hvor rundsaven skal sættes i gang. “Her bruger vi matematikken i virkeligheden. Det er lidt svært, men også rigtig fedt med afveksling i undervisningen,” siger Karoline Muf, som går i 3.g på htx i Skanderborg. Eleverne kan vælge teknikfag på tværs af skolerne: Teknisk Gymnasium ­Viby, Teknisk Gymnasium Skanderborg og Aarhus Gymnasium. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8


T E K N I S K

G Y M N A S I U M

V I B Y

s_27

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af øjeblikke. I en ny serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

e

T e k s t _ M a r i e R o h l e d e r F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d S t e d _ T e k n i s k G y m n a s i u m V i b y  Dato_ 9. oktober 2018

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


Et par gange om ugen graver en 3.g-klasse regnorme op til deres ­aborrer. Aborrerne er opkaldt efter skolens rektor, Ivan, og de er fanget i lærerens egen sø på en tur i bioscience. Aborrerne sluger de slimede regnorme, uvidende om at de om et par måneder skal være forsøgsdyr til et eksamensprojekt. Eleverne vil fodre fiskene med melorme og undersøge, om melormenes giftstoffer overføres til fiskenes afkom.

s_28

I bioscience på A-niveau arbejder 3.g-klassen med et fælles projekt om bioethanol. De laver forsøg, hvor de skal måle pH-værdien i forskellige cellulose­ kilder, når de tilsætter ­forskellige ­enzymer. De skal finde det enzym, som giver den laveste pH-værdi, som indikation på at cellulosen spaltes mest optimalt. Eleverne får ikke nogen forsøgsvejledning at støtte sig til. De skal selv tænke ud af boksen. 

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8


H V E R D A G _

“Jeg er nok lidt excentrisk,” siger Caroline Amalie Holmen Pedersen, som går i 3.g på Teknisk Gymnasium Viby. Hendes øjne skifter farve ved hjælp af specielle kontaktlinser. Om et par uger skal klassen have crime scene-temauge, og så er det tid til røde øjne.

I 26 år har Lene Troest Kjeldsen undervist på Teknisk Gymnasium i Viby og Skanderborg. Hun underviser i teknolo­ gi, bioteknologi, biologi og bioscience. Bioscience hører under teknikfagets ene hovedområde (proces, levnedsmiddel og sundhed). Hendes motto er "Sæt faglighed på fantasien", for hun kan ikke lade være med at lave nye projekter og eksperimenter med eleverne. Hjemme i fryseren ligger en mårhund klar til 2.g'erne, der skal lave en opgave om biodiversitet og invasive arter. Hun arbejder for tiden på at få fremskaffet slangegift fra Randers Regnskov til et proteinforsøg.

Teknikfaget er specielt for htx. Iværksætteri, tværfaglighed og kreati­ vitet er i fokus. Teknikfaget består af tre områder: byggeri og energi, design og produktion samt proces, levnedsmiddel og sundhed. Indenfor disse kan eleverne frit vælge fag.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8

s_29


PERSPEKTIV Nedskæringerne på blandt andet gymnasierne er blevet en del af finanslovs­forhandlingerne. Dansk Folkeparti har sagt, at nedskæringerne er gået for vidt. Partiets mandater vil være afgørende, men spørgsmålet er, om forhandlingerne ender, som de før er gjort: Uddannelse bliver sorteper, hvis det koster på eksempelvis DF’s krav til grænsebevogtning.

s_30

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8


s_31

e

Tekst_ Morten Jest

Illustration_ Helle Scheffmann

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


KORT

Fagpersoner på Fredericia Gymnasium støtter elever med handicap

OM

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_32

Karakterer deler elever Nogle elever siger mere i timerne, andre slapper lidt for meget af. Det viser en midtvejsevaluering af forsøget med karakterfrie klasser. 68 procent af eleverne i evalueringen svarer, at de føler sig mindre pressede, når de ikke får karakterer. På den anden side svarer 81 procent, at det gør dem usikre, når de ikke får karakterer, og 70 procent savner at blive anerkendt for deres skolearbejde. En af skolerne, der er med i forsøget, er Nørresundby Gymnasium og HF. “For mange elever har det været en stor lettelse ikke at få karakterer, men omvendt har der også været en gruppe elever, der har savnet karaktererne. De har været bange for, om vi lærere er tydelige nok i vores feedback,” siger Kristine Ahlmann Hjuler, der sidste år underviste den ene af skolens to karakterfrie klasser i engelsk. Forsøget med de karakterfrie klasser er en del af gymnasiereformen. ​ G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Blog: Studieområdet tur-retur Det er med nogen ærgrelse, at det er sidste år, vores forløb i studieområdet (SO) eksisterer. Fordelen ved SO har i særdeleshed været, at eleverne til eksamen har skullet reflektere over deres studieteknikker, deres valg af metode og deres roller i et gruppearbejde. Dette har tvunget dem til at udvikle en bevidsthed om egne læringsstrategier, som i høj grad hjalp dem til at blive studieforberedte. Ulempen har dog været, at eleverne har haft svært ved at knække koden. Stadig lyder spørgsmålet fra eleverne: Hvad er det helt præcis, I vil have os til at gøre? Og det kan være svært at forklare. Selvom jeg har taget elever til eksamen mange gange i SO, synes jeg o ­ gså, studieområdet er noget abstrakt. Mit håb er dog, at vi med den nye form vinder en større entydighed i, hvad de skal vise til eksamen, således at vores elever bliver bedømt mere ensartet hen over landet. Derudover er det mit håb, at lærerne ikke glemmer at fortælle eleverne om vigtigheden af de studiemetoder, vi førhen underviste i, måske ved at indtænke dem i nogle af elevernes nye forløb ­eller i den daglige undervisning. Louise Daugaard Madsen, lærer, H.C. Ørsted Gymnasiet

Tæt på halvdelen af landets gymnasielærere føler sig ikke godt nok klædt på til at undervise elever med handicap. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer. På Fredericia Gymnasium skal det ikke være op til den enkelte lærer at håndtere elever med handicap. Skolen har i stedet samlet et team af forskellige vejledere, som hjælper både lærere og elever. “Vi er nødt til at have fagpersoner, som er i tæt kontakt med elever og undervisere. Vi kan ikke forlange, at lærerne kender til alle de forskellige handicaps. I stedet har vi vores vejlederteam, hvor lærerne kan hente faglig sparring og blive klædt på til at undervise en elev med et handicap,” siger Poul Erik Madsen, der er rektor på Fredericia Gymnasium.

Dannelse handler om kvalificeret selv­bestem­ melse som resultatet af det ‘para­doks’, at nogen skal styre og lede nogen frem til at kunne tænke selv. Steen Beck, Lektor, Syddansk Universitet Citat fra bloggen Postaftraditionaliseret undervisning


EFTERÅRETS NYHEDER DØDEN – FRA SAGATID TIL SENMODERNITET er en basisbog til dansk-historie-forløbet samt DHO-arbejdet og med døden som gennemgående tema. Foruden dansk-historie-forløbet er bogen også velegnet til tematisk læsning, kronologilæsning, projektarbejder samt sær- og fællesfaglige forløb på alle klassetrin.

DANSK – DIDAKTISK SET er en fagdidaktisk antologi med en række læreres praksisforankrede refleksioner over undervisning inden for danskfagets forskellige områder på de gymnasiale uddannelser.

HØJSKOLESANGBOGEN I DANSK viser forskellige veje gennem Højskolesangbogen – den utvivlsomt mest betydningsfulde litterære antologi i Danmark. Vejene går fra skarptskårne tematiske periodelæsninger over kapitler med forfatterskabs- eller genrefokus og til inspirerende bud på fagligt samspil med samfundsfag og musik.

Læs mere om udgivelserne, og bestil på dansklf.dk/shop

nsklf.dk

UDK

OMM ER 12 . N OV.

Hvordan bruger vi sproget i de sociale medier, og hvordan påvirker de sociale medier sproget? Det er omdrejningspunktet for SPROG I SOCIALE MEDIER. Bogen tilbyder faglige begreber og metoder, der klæder såvel elever som lærere på til at kunne arbejde sproganalytisk med sociale medier.

Pssst!

25% medlemsrabat Læs mere på dansklf.dk/bliv_medlem


MIG & MIT

FAG Brænder ildsjælene stadig trods nedskæringer, reformer og elevernes smartphonebrug? I denne serie besøger vi en række lærere og zoomer ind på deres faglighed og passion. 

s_34

Lise Fuur Andersen Underviser i dansk og ­s amfundsfag på hhx på IBC i Fredericia.

e Jagten på den store læseoplevelse Dansklærer Lise Fuur Andersen elsker ny dansk litteratur. Hun forsøger at smitte sine elever med den samme ­begejstring for litteraturen og åbne deres øjne for verden.

Tekst_ Johan Ra smu s s en Fo t o _ Hu n g T i e n Vu

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8


s_35

“H

un er vred”. Sætningen gentages igen og igen i forfatteren Maja Lee Langvads bog. Dansklærer Lise Fuur Andersen er til gengæld glad, når hun læser ­bøger af Maja Lee Langvad og anden ny dansk litteratur, som trækker det danske sprog i nye retninger og udfordrer læseren.

Jeg kan godt lide at være med til at åbne deres øjne for, at verden ikke altid har været, som den er.

“Det er forrygende at opleve, hvordan nye danske forfattere bruger sproget på en ny og endnu ­ikke fortærsket måde,” siger Lise Fuur ­Andersen, mens hendes fingre bevæ-

ger sig langs bogryggene på Kolding Bibliotek for at finde eksempler på de gode læseoplevelser. Lise Fuur Andersen har sagt ja til at fortælle om sin passion for litteratur og om glæden ved sit fag, dansk. Hun er 53 år og hhx-lærer på IBC i Fredericia. Vi mødes på Kolding Bibliotek, hvor hun forleden aften hørte forfatteren Ida Jessen holde foredrag. Lise Fuur Andersen bruger dog sjældent lånerkortet på biblioteket. “Jeg kan godt lide at købe mine egne bøger,” siger hun og fortæller, at en tur til København ofte ender med, at kufferten er fyldt med “smal dansk lyrik og litteratur”. “Jeg koncentrerer mig mest om ny dansk litteratur. Når jeg finder noget godt, så genfinder jeg min læseglæde, og jeg får lyst til at læse endnu mere.” Maja Lee Langvad er adoptivbarn og er vred på både sine biologiske forældre og sine adoptivforældre

Lise Fuur Andersen foretrækker at købe sine bøger og går især efter moderne dansk litteratur. Her er hun dog på Kolding Bibliotek, hvor hun også finder inspiration.

og ­skriver om at finde sig selv. Yahya Hassan var vred på sin far og hele verden, da han debuterede med sin digtsamling i 2013. Og hans rå ­lyrik skabte også den omtalte læseglæde hos Lise Fuur Andersen. Unge forfattere, som skriver om kampen for at finde sig selv og deres identitet, inspirerer Lise Fuur Andersen i hendes undervisning. “Det, jeg læser, skal helst tænde mig selv, ellers synes jeg, det er svært at bruge i undervisningen. Identitetsproblematik er for eksempel oplagt at inddrage i undervisningen,” f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


siger hun og bruger anledningen til at kritisere kanon-tankegangen i uddannelsessektoren. “Det tager lidt lysten væk, at der er nogen, som skal sidde og bestemme, hvad der er god litteratur. Det vil jeg og mine elever da gerne være med til at bestemme.”

Dansk er en øjenåbner

s_36

Vi kører langs med Kolding Fjord fra biblioteket og hjem til Lise Fuur ­Andersen for at tale videre om litteraturen og danskfaget. Når hun tager en pause fra at rette danske stile, går hun ofte en tur langs fjorden. Store nyopførte villaer med glasfacader glimter i solen som perler på en snor langs vandet, og vinterbaderne tager sæsonens første svømmetag. Billedet af velstand og velfærd sætter gang i en snak om, at dansk­ faget også har en vigtig rolle som øjenåbner for eleverne. “Jeg kan godt lide at være med til at åbne deres øjne for, at verden ­ikke altid har været, som den er, og at mennesker lever på mange forskellige måder. Litteraturen giver dig muligheden for at komme tæt på andre mennesker og se, hvordan mennesker har levet tidligere,” siger Lise Fuur Andersen.

Nogle elever siger, at de aldrig kommer til at læse bøger, og unge i dag har også lidt svært ved at læse langt.

I Henrik Pontoppidans novelle ­ aadsensbrød fra 1800-tallet kæmN per den fattige proletarkone Stine Bødker en hård kamp for at undgå at ende på fattighjemmet ‘Kassen’. Den historie trængte igennem til en del af eleverne i 2.c, hvor flere af eleverne ellers har lidt svært ved at se, hvad de skal med dansk litteratur, fortæller Lise Fuur Andersen. “Med samtaleøvelser giver novellen god anledning til at tale om velfærdssamfundet og udviklingen i Danmark.” Men det ændrer dog ikke ved, at flere elever kigger på Lise Fuur AnG Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

dersen, som om hun er ‘skudt i roen’, når hun til klassen begejstret udbryder om en tekst: “Synes I ikke, den er fantastisk og interessant?” “Nogle elever siger, at de aldrig kommer til at læse bøger, og unge i dag har også lidt svært ved at læse langt,” siger hun, da vi har sat os med en kop kaffe i det røde murstenshus, hvor de høje bogreoler er tætpakkede. “Man kan ikke få alle elever til at holde af danskfaget eller af litteratur, men man kan godt åbne deres øjne for oplevelser og tekster. Jeg siger til eleverne: Bare vent, om 10 år læser I bøger. Selvom nogle af dem ikke tror på det, så tror jeg, de kommer til det,” siger Lise Fuur Andersen.

Den første store læseoplevelse Hun tænker tilbage til, hvornår hun for første gang selv fik en stor læseoplevelse. Måske var det, da hun som ung pige fik en novelle af sin mor. “Som ung pige følte jeg mig m ­ eget alene i verden. Min mor gav mig en novelle om en ung pige, som ­havde det svært og blev mobbet, og jeg fik øjnene op for, at andre også kunne ­have det svært eller have det værre end mig,” siger Lise Fuur Andersen. Det var den første ‘seriøse’ litteratur, Lise Fuur Andersen læste, og siden er hun blevet ved. Hun flirtede engang med tanken om at arbejde i forlagsbranchen, men i dag kan hun ikke forestille sig et bedre job end at undervise i dansk på et gymnasium – også selvom mange af eleverne ikke

Lise Fuur Andersen kan ikke forestille sig et bedre job end at undervise i dansk på et gymnasium. Det kan dog godt tage noget af arbejdsglæden, at der bliver skåret i forberedelsestiden, mener hun.

altid deler hendes begejstring for ny dansk litteratur. “Jeg kan virkelig godt lide at undervise. Jeg kan godt lide at være ­noget for mine elever og prøve at ­åbne deres øjne for verden,” siger Lise Fuur Andersen. Hun ærgrer sig derfor også over, at hun oplever, at der bliver skåret i forberedelsestid og i tid til at rette ­opgaver. “Det kan godt tage lidt af arbejdsglæden fra en,” siger hun. •


Religion – kort og godt Håndbog og grundbog i et: Religion – kort og godt er den overskuelige need-to-know-bog til STX og HF, både til den daglige undervisning og til elever som: • hurtigt skal orientere sig om religion • arbejder med tværfaglige emner • skal skrive selvstændige opgaver i religion • skal repetere og have overblik op til eksamen.

”Og godt er det!”

★★★★★ - Gymnasieskolen

Fagets begreber introduceres i et kapitel om religionens syv dimensioner. De følgende kapitler om fem verdensreligioner er struktureret efter de syv dimensioner, så det er let at foretage sammenligninger. Til sidst er der et leksikon over faglige begreber, og på den tilhørende hjemmeside findes tjekspørgsmål, arbejdsmodeller og supplerende oversigter. 212 sider • 180 kr. ekskl. moms og forsendelse.

Nyheder til samfundsfag A-niveau

Metodebogen

IP-bogen

Pædagogisk indføring fra den grundlæggende værktøjskasse til SRP og skriftlig eksamen.

Ny introduktion til teorierne og temakapitler om en verden i opbrud.

Arbejdsbog til skriftlig samfundsfag

Den lille hjælper til samfundsfag

Reformtilpasset og udvidet med nye opgaver og eksempler på elevbesvarelser.

Præsenterer kernestoffet kort med illustrationer og konstruktive anvisninger.

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • www.forlagetcolumbus.dk


s_38

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8


U D S Y N _

Mange unge er ude af balance

s_39

Gymnasieelever er pressede og glemmer sig selv i uddannelses­ ræset. Professor i psykologi Jan Tønnesvang vil give vejledere og ­lærere værktøjer, der kan hjælpe dem med at åbne op for refleksion og selvbestemmelse hos eleverne.

e

Tekst_ Marie Rohleder

F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d

G

r undskolen, gymna siet, videre­gående uddannelse og job. Den lige vej igennem ud­ dannelsessystemet tillader ingen slingrekurs eller skæve sidespor. Un­ ge mennesker risikerer at glemme sig selv på vejen, mener professor i psy­ kologi Jan Tønnesvang. Han maner til refleksion og pausetid. “De unge er allerede ved at kom­ me for sent, inden de er steget på kar­ rieretoget, som buldrer derudad. Det er ikke særlig sundt for den psyko­ logiske mentalitet,” siger Jan Tønne­ svang, der er institutleder på Psykolo­ gisk Institut ved Aarhus Universitet. Pres, stress, usikkerhed og kamp om de gode karakterer. Det er hver­ dagen for mange gymnasieelever i dag, mener Jan Tønnesvang, som har skrevet bogen Uddannelsesvitalise­ rende samtaler sammen med prak­ tiserende psykolog Sanne Schou. Du

lærer bedst, når du er på plads med dig selv og har det godt, og derfor opfordrer han til at have større op­ mærksomhed på helhed og trivsel i gymnasiet. “Vi skal sætte fokus på eleverne som hele personer, så de får mulig­ hed for at få det bedre i deres uddan­ nelsesliv. Det er et serviceeftersyn til ungdommen,” siger Jan Tønnesvang.

De psykologiske grundbehov På femte sal i en af de mange gule uni­ versitetsbygninger i Aarhus arbejder Jan Tønnesvang. Kalenderen er fyldt, og hverdagen er planlagt fra time til time. På CV’et er listen af publikati­ oner, projekter og presseklip lang, og i foråret føjede han endnu en publika­ tion til samlingen. Fundamentet i Uddannelses­ vitaliserende samtaler er de fire psy­ kologiske grundbehov: mestring, f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


U D S Y N _

Mestring

Vitaliseringskompasset udpeger fire

At mestre mine opgaver

spørgsmål, som er knyttet til hvert 9 8 7 6 5 4 3 2

hvad krydsernes placering betyder, og hvad eleven ønsker at ændre i sit uddannelsesliv.

Figur 1_ Vitalis ering skompa s Kilde_ Tønnesvang og Hansen

Jeg er mig selv i mit uddannelsesliv 10 9

8

7

6

5

Jeg oplever mening med mit uddannelsesliv

4

3

2

1

Navn

3 4 5 6 7 8 9 10

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Jeg oplever, at jeg hører til i mit uddannelsesliv

1 2

1

Mening

Autonomi

kompasset, tager man en snak om,

At opleve mening

At være den jeg er

1

sit grundbehov. Når eleven har udfyldt

Jeg oplever, at jeg mestrer mine opgaver i mit uddannelsesliv

10

Tilhør

At høre til

s_40

­ ening, tilhør og autonomi. Mennem sket har behov for at mestre sine opgaver, opleve mening med tilværelsen, høre til i fællesskaber og have selvbestemmelse.

At lære handler ikke kun om fag og læreplaner, men også om at mestre sig selv og finde en mening med tilværelsen.

“Forskning viser, at det har en positiv effekt på menneskers velvære og produktivitet, når de psykologiske grundbehov er i balance,” siger Jan Tønnesvang. Men det er desværre ikke tilfældet for mange unge i dag. Karakterer, krav og forventninger presser gymnasieeleverne i nogle af deres vigtigste ungdomsår. Det er her, at de unge skal finde ind til sig selv og danne deres egen identitet. Men hvornår giver vi de unge tid til at opdage sig selv? spørger Jan Tønnesvang.

Investering i fremtiden Han har udarbejdet et vitaliseringskompas (se figur 1), som skal hjælG Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

pe eleven med at komme i kontakt med og anerkende sine psykologiske grundbehov. I grundforløbet skal alle elever gennem en vejledningssamtale med enten en lærer eller en studievejleder, og her kan man for eksempel inddrage kompasset, mener Jan Tønnesvang. Læreren kan bede eleven om at udfylde kompasset og derefter tage en kort snak om, hvilke udfordringer eleven oplever i gymnasiet. Uddannelsesvitaliserende samtaler handler om at understøtte elevens måde at tage vare på sig selv på, ­sine behov, kompetencer og relationer i sit uddannelsesliv. Vitaliseringskompasset er et af værktøjerne, som lærere og vejledere kan gøre brug af på ungdomsuddannelserne. Kompasset giver ikke selv noget svar, for hele formålet er at få eleven til at reflektere over sit liv. “Lærerne skal ikke lave terapi. De skal samtale med eleverne. Jeg er klar over, at der er småt med tid til det relationelle arbejde mellem lærer og elev i dag, men jeg mener, at en uddannelsesvitaliserende samtale er en investering i fremtiden, fordi det kan fremme elevernes selvforståelse og trivsel på uddannelsen,” siger Jan Tønnesvang.

Fakta Jan Tønnesvang, 55 år, er professor i psykologi og institutleder på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han arbejder især med vitaliseringspsykologi og har skrevet flere bøger og artikler rettet mod uddannelsesverdenen.


Plads til identitetsdannelse De unge mennesker skal have tid til at mærke efter. Er gymnasiet den rigtige vej, eller er det mine forældre, som forventer, at jeg bliver student? De unge skal have plads til at fare vild og tage fejl for til sidst at finde deres egen rute, mener Jan Tønnesvang. Han er overbevist om, at eleverne lærer bedre, når deres psykologiske grundbehov er i balance. Det handler ikke om at øge motivationen eller få eleverne til at knokle endnu hårdere. Eleverne skal i stedet være balancerede i deres motivation og engagement. Derfor opfordrer Jan Tønnesvang til, at man retter opmærksomheden mod, hvad det virkelig er, som er på spil for den enkelte elev. Han arbejder ud fra præmissen om, at hvis de unge kommer i kontakt med deres psykologiske grundbehov, så vil de blive bedre til at mestre sig selv. “Rammerne for vores uddannelsessystem er designet på forhånd, så de unge skal følge den lige vej fremad. Det ser jeg kritisk på, fordi det psy-

kologisk set er vigtigt at give de unge plads til at tage en pause. Ungdomsårene er uhyre vigtige, for det er her, at de unge danner deres identitet,” ­siger Jan Tønnesvang. 

J O P G

A N T Ø N N E S V A N G M D E F I R E S Y K O L O G I S K E R U N D B E H O V

1_

Mestring “Der skal være et match mellem ens faglige kompetencer og den måde, hvorpå man bliver udfordret. Hvis en elev oplever ikke at kunne finde ud af sine danskopgaver, så opstår der ubalance i behovet for at mestre.”

2_

Mening “Mennesket har en trang til at orientere sig mod noget større for at finde en mening med tilværelsen. Eleverne skal opleve, at gymnasiet giver mening. Der skal være et formål med uddannelsen.”

3_

Tilhør “Mennesker har brug for relationer og oplevelsen af at være en del af et fællesskab.”

4_

Autonomi “Mennesker er sociale væsner og har brug for at blive set og anerkendt. Hvis en elev ikke hører til i klassens fællesskab, så føler personen sig sårbar. Det påvirker elevens behov for autonomi, fordi eleven begynder at tvivle på sig selv.”

At mestre sig selv Når en elev i engelskundervisningen fordyber sig i Shakespeare og føler, at det her teaterstykke virkelig rører ham/hende, så sker der en sammenfletning af faglighed og personlighed. Det er helt naturligt, for vi kan ikke skille de to ting ad. Læring og trivsel går hånd i hånd. Der sker en stor udvikling i mange unges liv, når de går i gymnasiet. Lige fra introturen til den første eksamen og dimission til sidst. Jan Tønnesvang ser gerne, at alle elever får et servicetjek eller to i løbet af gymnasietiden ved hjælp af en uddannelsesvitaliserende samtale. “At lære handler ikke kun om fag og læreplaner, men også om at mestre sig selv og finde en mening med tilværelsen. De unge skal opdage sig selv som eksistens i deres uddannelsesliv,” siger Jan Tønnesvang. •

s_41

SÆSON 18 — 19

Billet 60 kr.

DET KGL. TEATER I SAMARBEJDE MED AARHUS TEATER PRÆSENTERER

gælder skoler mandag – torsdag for B, C og D pladser

Vær sikker på billetter og køb dem nu på www.aarhusteater.dk

Johannes V. Jensens storladne drama første gang opsat som teater AARHUS TEATER / STORE SCENE / 10. JAN – 9. FEB 2019

OBS! Aarhus Teater 9. jan 2019 Kursus for gymnasielærere om Kongens Fald – se mere på aarhusteater.dk/at-laering G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


JEG ANBEFALER e Anne Lise Bennedsen

Fag_ Samfundsfag o g spansk

Arbejdssted_ Rødkilde Gymna sium Fortalt til_ Malene Romme -Mølby

o s_42

o

Habermas og Facebook

“I samfundsfag kan jeg ikke und­være de sociale medier og Habermas’ ­teori om den kommunikative ­handlen til at analysere politikernes ageren på Face­b ook og Twitter. Det siger jeg, vel vidende, at de sociale medier nok ikke har så høj status i akademiske kredse. Men som samfundsfags­lærer kan ­sociale medier være et fantastisk redskab indimellem, fordi politiker­ ne er her, bare se på, hvordan Trump bruger Twitter aktivt. Derfor er det interessant at studere politikernes kommunikative handlen på de so­ ciale ­medier og tage udgangspunkt i ­Habermas’ teorier. I forbindelse med kommunal­ valget brugte vi de sociale medier i samfundsfag, fordi de gav direkte ad­ gang til politikerne. Eleverne blev delt ind i grupper, der skulle følge og være i kontakt med de ­lokale politi­ kere. Jeg oplevede, at det, at politiker­ ne pludselig var inden for række­vidde og svarede eleverne, aktiverede ­flere elever end normalt. Vi talte blandt andet om Habermas’ begrebs­apparat og ytringsfrihed og om, hvorvidt teo­ rien holder stik på de sociale medier. I en debat handler det jo om at bruge saglige argumenter og ikke mudder­ kastning, som man n ­ ogle gange ser på Facebook. Eleverne erfarede, at mange af politikerne mere deltog i en monolog end i en dialog på de socia­ le medier.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Google Docs

“Jeg bruger Google Docs dagligt. Jeg bruger det i hver time, hvor jeg d eler planen for dagens undervis­ ­ ning, der også indeholder links eller andet materiale, som eleverne har brug for. ­Lige nu, hvor vi har travlt med SRP-vejledning, er Google Docs ­også en uundværlig hjælp. Nogle ele­ ver lægger op til, om vi ikke bare lige kan mødes og tale om SRP, men jeg giver dem ansvaret og siger, at de skal starte med at komme med et udkast i ­Google Docs, for så kan vi bruge tiden meget bedre, når vi mødes. I forhold til gruppearbejde er G oogle Docs naturligvis meget ­ smart, fordi flere elever kan arbejde i det samtidigt, men også for mig som ­lærer, fordi jeg via versionshistorik­ ken kan følge med i, hvem der laver hvad og hvornår. Jeg får altså ind­ sigt i dem, der ikke laver noget, “free­ riders”, og det er godt både for dem og for dem, der laver meget. Nogle lærere vil m ­ åske opleve, at det er en stress­ faktor, hvis man har mange G ­ oogle Docs at følge med i, og jeg har også lært af erfaringen, at det er vigtigt at lave nogle klare aftaler, i forhold til hvornår eleverne skal give et udspil, og hvornår jeg skal give feedback.”

Hvilke medier og bøger er svære at undvære? Hvilke dele i undervisningen fungerer godt? En gymnasielærer kommer her med tre faglige anbefalinger.

o

Offline retroundervisning

“I en helt anden boldgade vil jeg ­anbefale klassediskussioner, hvor ele­ ver sidder i en rundkreds – væk fra deres mobiler og computere. Det giver nærvær og engagement. Før sådan en debat for eksempel om ulighed intro­ ducerer jeg dem gerne for ideologier og begreber. Så udnævner jeg en ord­ styrer og forsøger at provokere dem med nogle udsagn. For eleverne er det faktisk ret grænseoverskridende at sidde på den måde over for hinanden – de er vant til at have skærmen imel­ lem sig og at kigge på mig. Men jeg kan mærke, at de kan l­ ide det, og de går så meget op i det, at de­ batten ofte fortsætter, når de forla­ der timen. Det virker også, som om de faktisk synes, at det er rart at v ­ ære offline. I forhold til det synes jeg, at der er sket en ændring hos de unge, for da jeg for nogle år siden bad dem om at slukke computeren, så gik der ikke så lang tid, før skærmene lige så stille kom frem igen i det skjulte, men nu virker det, som om de faktisk godt kan se fordelen i det nærvær, som det giver, når de ikke sidder bag en skærm.”


Medlemmerne i MP Pension har meget at glæde sig over KR

9,6 %

Max 2°

Fra 2009 til 2017 har MP Pension fået et afkast på 9,6 % i gennemsnit pr. år.

Vores investeringspolitik understøtter Paris-aftalens målsætning om max 2° global opvarmning.

Det er blandt de bedste afkast i pensionsbranchen.

Derfor har vi også valgt at sælge vores aktier i olie, kul og tjæresand.

5 mia. til klimaet

Sundhedsordning

Vi har oprettet en klimapulje på ca. 5 mia. kr. P.t. har vi grønne og klimavenlige investeringer for 3,5 mia. – og der er flere på vej.

Vi tilbyder i samarbejde med Falck Healthcare en attraktiv sundhedsordning til medlemspris. Alle medlemmer – uanset alder – kan få ordningen for 795 kr. pr. år.

* Medlemsdemokrati

MP Pension er en medlemsejet pensionskasse. Derfor får medlemmerne pension og forsikringer til kostpris. Bestyrelsen er valgt af medlemmerne, og medlemmer kan få direkte indflydelse ved at deltage på den årlige generalforsamling.

mppension.dk

Pension til selvstændige

De fleste af vores medlemmer er ansat på offentlige overenskomster, men når du er magister, gymnasielærer eller psykolog, kan du altid få pension hos os.


GL

Alle elever skal have lige adgang til at møde mangfoldighed

MENER

En af de gymnasiale uddannelsers ypperste opgaver er at danne u ­ nge mennesker og skabe rummelige, nysgerrige, demokratiske, kritiske og ­vidende borgere, der kan agere og fungere i et globalt samfund. Derfor er det vigtigt, at alle elever igennem deres gymnasietid møder unge med anden kulturel baggrund end deres egen - uanset om barndomshjemmet ligger i Hellerup, Hasseris, ­Tåstrup ­eller Tilst. Ministeren mener, at det er vigtigt, at de unge og deres forældre har frit valg af gymnasium, men det er ikke alle unge, der har frit valg. Hvis en ung, der bor i Hvidovre eller H ­ øje Tåstrup, søger til Christianshavns ­eller Gammel Hellerup Gymnasium, bliver de ikke optaget på grund af afstandskriteriet. Modsat har de unge fra Hellerup dårligere mulighed for at møde andre kulturer og andres syn på verden end deres eget. Ministeren blev citeret for på et samråd for nylig at sige, at man i­ kke skal “tørre integrationen af på eleverne”. En anden indfaldsvinkel er, at mangfoldighed i klasserummet og interkulturel kommunikation kan bidrage positivt til dannelsen af individet. De interaktioner, der kan opstå i klasseværelset, er dybest set mikro­niveauet, der fuldt ud afspejler de problemer, som et pluralistisk samfund står over for på makroniveau. Som lærer er det ikke svært at se fordelen ved, at der er flere etniciteter og kulturer samlet i en klasse.

s_44

GL’s formand Anette Nordstrøm Hansen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Og så skal vi være stolte af, at gymnasiet har integreret så mange unge og ­givet dem et godt afsæt. Men der skal være en balance. Og den balance kræver, at der tages politisk ansvar. Det er nødvendigt, at der indgås en politisk aftale, som kan gælde fra næste skoleår, så alle elever får mulighed for at komme i en klasse på en gymnasial uddannelse med en god elevfordeling og en god økonomi. Det er ingen hemmelighed, at det er lettere at drive skole, desto b ­ edre elevernes socioøkonomiske baggrund er. Når elevsammensætningen ikke er funktionel, bliver der stort frafald og vigende søgning til skolen, hvilket fører til dårlig økonomi. Flere skoler bløder, og det er nu tydeligt, at der ikke kan drives skole på de præmisser. I GL finder vi, at en central instans skal fastsætte kapaciteten for alle ungdomsuddannelserne, kombineret med regionale regler for elevfordelingen. Hvis ikke kapaciteten styres med fast hånd, er der ikke ­elever at fordele. •


BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

b

UNDERVISNING

Klasseloft Jeg mener at have hørt, at der er grænser for, hvor mange elever der må ­være i den enkelte gymnasieklas­ se. Lige nu ser det ud til, at jeg i en af de nye studieretninger, jeg skal under­ vise i, vil starte med 32 elever. Må der gerne være så mange elever i klassen?

i

ORLOV

Barselsorlov Jeg er ansat på et gymnasium og er ­lige gået på barselsorlov. Jeg er i tvivl om, hvorvidt der automatisk bliver indbetalt pension fra skolen, eller om det er noget, man selv skal sørge for. Har det i øvrigt pensionsmæssig be­ tydning, hvis jeg vælger at udskyde nogle uger af min forældreorlov?

t

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Hanne Krag & Anette ­Rachlitz

Anette Rachlitz, konsulent i GL, svarer

Det er rigtigt, at de gymnasiale fuld­ tidsuddannelser er underlagt et klasse­loft. Klasseloftet er dog et flek­ sibelt loft på 28 elever. Klasseloftet følger de enkelte årgange og uddan­ nelser på skolen. Det betyder, at der godt må være 31 elever i den ene af jeres nyeoprettede studieretnings­ klasser, hvis den “opvejes” af færre elever i de øvrige nye studieretnings­ klasser på samme uddannelsestype (stx, hf, hhx og htx). Tælledagen for eleverne på første årgang er efter 60 undervisningsdage – hvilket er lige efter afslutningen af

t

grundforløbet. Hvis du for eksempel er på en skole med fire stx-spor, må der gerne oprettes to studieretnings­ klasser med 26 elever og to med 30 elever. Hvis du er på en stor instituti­ on med flere afdelinger, gælder ­loftet samlet for alle afdelingerne – men stadig opgjort separat inden for den enkelte årgang og uddannelsestype.

s_45

Hanne Krag, konsulent i GL, svarer

Som gymnasielærer er du om­fattet af Statens Barselsaftale. Det følger af aftalen, at det er skolen, der løben­ de skal indbetale pension under så­ vel lønnet som ulønnet orlov. Ved udskudt orlov skal skolen ligeledes indbetale pension, når orloven afhol­ des, uanset om orloven er lønnet e ­ ller ej. Du kan læse mere om reglerne i forbindelse med barsel på GL’s hjem­ meside.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Nyheder Kurserne herunder er netop oprettet og klar til, at du kan tilmelde dig:

b

Generalforsamling og kursus i Billedkunstog Designlærerforeningen, 2019 Kom til GF-kursus i Billedkunstog Designlærerforeningen, og mød blandt andre kunstnerne Mie Mørkeberg og Anders Bonnesen samt lærebogsforfatter Jonas Wolter, der alle vil belyse temaet At skabe kunst. Om de æstetiske og innovative arbejdsprocesser i billedkunst Kurset afholdes den 1. marts i Vejle.

b

Skolebaseret kursus: Faglig læsning af digitale tekster

Formålet med kurset er at gøre deltagerne i stand til at støtte elevernes faglige læsning af digitale tekster ved at anvende og vælge hensigtsmæssige læsestrategier og -redskaber. På kurset får du viden om nyere forskning om digital læsning. Er digital eller analog læsning bedst til læring? Skal vores elever læse på print eller på skærm? På kurset vil der blive præsenteret forskningsresultater og konklusioner, og vi kobler forskning til praksis.

s_46

Kurset afholdes på egen skole med en varighed på typisk 3½ time. Skriv til GL-E@gl.org for pris og y ­ derligere info.

b

Seminar om politiske deltagelsesmuligheder i den digitale tidsalder Der bliver stadig flere muligheder for at deltage i demokratiet som aktiv medborger, og den digitale meningsdannelse er for alvor blevet tydelig de seneste år. På seminaret, henvendt til samfundsfagslærere på de gymnasiale uddannelser, stiller Ungdomsbureauet skarpt på tidens demokratiske

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

landskab og deler ud af dugfrisk viden fra nogle af landets mest spændende forskere og praksisaktører inden for feltet. Seminaret tager udgangspunkt i læreplanerne for samfundsfag fra 2017, hvor medborgerskab, politiske deltagelsesmuligheder og ligestilling er en del af kernestoffet. Seminaret afholdes den 27. ­november i København.

b

Religion og materialitet

Materialitet giver mulighed for at røre religion. Dette kursus vil belyse, hvilken rolle materialitet har i religiøse kontekster, og hvordan religiøs praksis også er taktil praksis. Oplægsholderne har alle arbejdet med materialitet i forskellige religiøse kontekster, fra det førkristne Norden, over kristendom og islam til buddhisme. Metodiske tilgange til materialitet vil blive præsenteret, og undervejs kommer vi forbi både kultpladser, kirkerum, koraner og piller, der udfrier fra Samsara. Kurset afholdes den 1. marts 2019 i Randers.

b

Kursus på La Santa, 2019

Gymnasieskolernes Idrætsforening inviterer til kursus på La Santa Sport. Der vil være praktisk såvel som teoretisk indhold, hvor der er fokus på kravene i den nye læreplan med blandt andet eksamen i idræt C, omfattende forløbsmateriale, faglige mål, drejebøger og evalueringer m.m. Fagkonsulenten vil være til stede under hele kurset. Kurset afholdes fra den 22. november til den 29. november 2019.


Aktuelle kurser

b

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse – kurserne i 2019 er åbne for tilmeldinger Hvis du er ny arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsmiljøleder, skal du gennemføre den obligatoriske ­basis-arbejdsmiljøuddannelse med en varighed af tre dage. Forårskurset afholdes den 5.-7. marts 2019 i Middelfart. Efterårskurset ­afholdes den  1.-3. oktober 2019 i ­Middelfart.

b

Respons og skriftlighed

Som alternativ til det traditionelle rettearbejde præsenteres du på ­dette kursus for forskellige muligheder og metoder, der sætter fokus på differentieret vejledning, konstruktiv ­respons og forpligtende samarbejde om at styrke og forbedre elevernes skriftlige kompetencer. De fleste undervisere i fag med skriftlig dimension kender til de momentvis mørke stunder, når de tidsrøvende rettelser af elevernes skriftlige produktioner ikke helt indfrier intentionerne om et forventet kompetenceløft. I værste fald kan man opleve rettearbejdet som en sur og nytteløs pligt, der ikke påviseligt forbedrer elevernes skriftlige niveau. På dette kursus får du idéer og anvisninger til, hvordan rettelse af elevernes skriftlige arbejde kan optimeres og målrettes til alles forsøgsvise f­ ulde tilfredsstillelse.

b

Den genfortryllende H.C. Andersen

På kurset vil du blive præsenteret for nybrydende læsninger af H.C. ­Andersens eventyr og historier og for idéer til forløb om dem. Nogle af forløbene vil være rettet mod forfatterskabet i form af tematisk eller genremæssig værklæsning, mens andre vil tage udgangspunkt i en enkelt H.C. Andersen-fortælling og bruge den som en katalysator for tematiske forløb. Herved revitaliseres forfatterskabet, og der åbnes op for etiske og eksistentielle diskussioner. Du vil også selv medvirke til udarbejdelse af forløb, som umiddelbart kan anvendes direkte i undervisningen. Kurset afholdes den 21. november i Aarhus.

b

Migration - en verden i bevægelse

Det er ambitionen på kurset at nå bag om det lidt ensformige billede i dansk debat af migration som “et problem”. At nå ind til kernen bag “hvem er migranterne?” Hvorfor de tager den svære beslutning at migrere, hvordan de mødes i modtagerlandet, og hvordan de indgår i mere globale hierarkier og magtrelationer. Kurset klæder læreren på til at komme omkring såvel nutidige udviklingstendenser som generelle emner som flygtninge, papirløse migranter og expats. Kurset afholdes den  28. november i København.

Kurset afholdes den 16. november i Aarhus.

Kender du GL-E's nyhedsbrev? Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8

s_47


Kære lærer på den gymnasiale del af eux

EU X GL inviterer dig til fyraftensmøde om ny viden, løn- og ansættelsesforhold og krav til lærerkompetencer på den gymnasiale del af eux. På mødet vil der desuden være tid til netværk og dialog på tværs af skoler om udfordringer og erfaringer med både den tekniske og merkantile eux uddannelse. På mødet får du mulighed for at blive klogere på, om du får den løn du skal have, høre om pædagogikum og krav til lærerkompetencer for eux-lærere, og du får mulighed for at netværke og dele erfaringer med eux-lærere fra andre skoler. Du vil også kunne give dit input til, hvilke udfordringer, der rører sig på eux på din skole og høre om, hvad GL som fagforening kan tilbyde dig som nuværende eller måske kommende lærer på den gymnasiale del af eux. Du er velkommen, uanset om du er medlem eller ej. GL byder på en let forplejning og betaler din transport.

Tilmeld dig på www.gl.org

Mandag den 3. december 2018 Kl. 17.00-19.30 Århus Business college Sønderhøj 28 8260 Viby J

Onsdag den 5. december 2018 Kl. 17.00 - 19.30 H. C. Ørsted-Gymnasiet Stæhr Johansens Vej 7 2000 Frederiksberg


SEMINAR

Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg Den 14.-15. januar 2019

Arbejdsmiljøseminar 2019 GL inviterer i samarbejde med Danske Gymnasier til Arbejdsmiljøseminar 2019. Dette års seminar har blandt andet fokus på det digitale arbejds­miljø. Seminaret vil byde på oplæg fra: __

Janne Gleerup (arbejdslivsforsker, RUC)

__

Malene Friis Andersen (arbejdsmiljøforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø)

__

Pernille Steen Pedersen (CBS)

__

Ejnar Bryld (erhvervspsykolog)

Arbejdsformen veksler mellem ­fælles oplæg, workshops og debat. Seminaret varer 1½ dag og foregår på Sinatur Hotel Storebælt, ­Nyborg den 14.-15. januar 2019. Det vil være en fordel, hvis b ­ åde arbejdsmiljørepræsentanten og ­lederen fra en skole deltager. Arb ejdsmiljørepræ s ent ant er skal i henhold til arbejdsmiljølovens § 9 hvert år tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse af  en varighed svarende til 1½ dag.

Tilmeldingsfrist_ Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først til ­mølle-princippet. Sidste frist for tilmelding er ­fredag den 21. december. Se www.gl.org for nærmere information om ­program og pris.

s_49

KONFERENCE

Professionel kapital i praksis Få konkrete redskaber til og forskningsbaseret viden om, hvordan I med professionel kapital kan arbejde med kvalitet og godt arbejdsmiljø på gymnasiale uddannelser. Har I afdækket skolens professionelle kapital via GL’s koncept, eller overvejer I at gøre det? Få del i erfaringerne fra skoler, der arbejder med professionel kapital. Lær af: __

VUC Nordjylland, Lemvig Gymnasium og Nørresundby Gymnasium og HF, der hver især og i samarbejde har arbejdet med at følge op på deres professionelle kapital-­ undersøgelser.

VUC Nordjylland, multisalen, På Sporet 8, 9000 Aalborg Torsdag den 21. marts 2019 kl. 10-16

__

Tage Søndergård Kristensen, der videregiver erfaringer fra 150 skoler, som arbejder med professionel kapital – herunder skoler, der har afdækket mere end en gang, og som kan se en udvikling.

Pris_ 450 kr. Deltagelse er gratis for projekt­ deltagerne fra de tre projektskoler. Dog faktureres deltagerbetaling ved udeblivelse uden afbud.

__

Lene Tanggaard, der sætter fokus på arbejdsfællesskaber, som styrker den professionelle kapital.

Tilmeldingsfrist_ Torsdag den 21. februar 2019.

__

Malene Friis Andersen, der fortæller om professionel kapital, stress og anerkendelse i arbejdet.

__

Hanne V. Moltke, der forklarer , hvordan man følger op på en professionel kapitalundersøgelse. Hvordan ser en god proces ud? Tværgående erfaringer fra projektet Professionel kapital i praksis.

Konferencen afslutter projektet Professionel kapital i praksis gennemført i samarbejde mellem Gymnasieskolernes Lærerforening, VUC Nordjylland, Lemvig Gymnasium og Nørresundby Gymnasium og HF og er støttet af Kompetencefonden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


DISKUSSION Grimhedens æstetik II Kære Jan Havreland Du kritiserer Gymnasieskolens nye layout for at ligne noget, e ­ lever i 9. klasse har lavet, og mindes stencil­trykkene fra grimhedens år­ ti i 1970’erne. Der er vist noget, du har misforstået! GL har jo netop ­ifølge ansvarshavende chefredaktør ­Morten Jest (efternavnet er særdeles velvalgt!) indforskrevet ­“anerkendte

designere og konceptudviklere” (gad vide, hvad de har kostet!), og resul­ tatet har da også været “vældig god respons fra mange sider”. Det for­ står vi godt. Bladet ligner nemlig nu en mellemting mellem et psykede­ lisk pladeomslag og vor barndoms Gys & Gru-hæfter med nyt fra Uncle Creep og den ene mere rædselsvæk­ kende splatterberetning end den an­ den. Så mission accomplished, GL! Vi har fået et layout, der 100 procent af­ spejler besparelsesrædsler og prole­ tariseringen af gymnasieskolen. Så ingen grund til klage. Der er 110 pro­

e

Indlæg til diskussion må maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum. Send indlæg til gymnasieskolen@gl.org.

cent match mellem form og indhold, så ingen kan føle sig vildledt af over­ skriften på oktobernummeret, Kva­ litetsfald. Og kværulanter som Jan Havreland kan jo altid surt forlange indsigt i udgifterne til designerne og konceptudviklerne og bede Jest om at fremlægge dokumentation for den vældig gode respons fra mange sider. Anders Skouvig Ringkjøbing Gymnasium   Helle Brink Holstebro Gymnasium & HF

Svar på læserbrev s_50

Jeg vil grundlæggende henvise til mit svar til Jan Havreland i Gymnasie­ skolen nummer 7, 2018. Redaktionen har modtaget nogle reaktioner på det nye design, som især handler om læs­ barheden af rubrikkerne. Den kritik har vi som tidligere nævnt lyttet til og i denne udgave justeret en ­smule yderligere. Vi vil fortsat teste, lytte og justere løbende, når der viser sig et behov. Jeg vil gerne gentage og fastslå, at redaktionen ikke bare gør noget ud af den blå luft eller på baggrund af følel­ ser. Eller fordi det skal være billigt. Der er mening bag alt, hvad vi gør, og det bliver gjort på baggrund af fakta, tal,  undersøgelser og vurderinger ud fra disse elementer. I dette tilfælde også forhåndstest via en fokusgruppe bestående af en række medlemmer af forskellig køn, alder, fag med videre – i øvrigt nedsat og gennemført af et eksternt bureau og ikke redaktionen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Ligesom gymnasielærerne er de sande eksperter, hvad undervisnings­ situationen angår – det er jer, der ved bedst, ikke alle mulige politikere og andre interessenter –  er det utvivl­ somt redaktionen og dens samar­ bejdspartnere, der er professionseks­ perterne i dette tilfælde. Enhver har, som I, en subjektiv ret til at synes, at Gymnasieskolen er grimt. Eller en ­joke, som I så morsomt kalder det ved at bringe den engelske betydning af mit efternavn med i ligningen. Vi er på Gymnasieskolen altid ­glade for feedback og dialog med læ­ serne. Jeg må dog indrømme, at jeg undrer mig over det forhånende og let hadefulde tonefald i jeres indlæg. Jeg håber inderligt ikke, at I omtaler ­jeres elevers eller kollegers arbejde på sam­ me facon. Morten Jest Chefredaktør


IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

SKAL DINE ELEVER HAVE EN FREMTIDSSIKRET UDDANNELSE? På bacheloruddannelsen i Softwareudvikling lærer man at designe og programmere software til fremtidens teknologiske løsninger. Man kommer til at arbejde med kommunikation, formidling og forretning. Tilsammen giver det forudsætninger for at udvikle og designe itløsninger og samtidig rådgive virksomheder eller organisationer om, hvordan de kan tage en løsning i brug. Det er kreativt at skabe softwareløsninger. Er man samtidig dygtig til matematik, kan man

også blive en dygtig softwareudvikler. Det kræver ikke nogen erfaring med programmering at studere Softwareudvikling. Man lærer det på studiet. Det eneste, det kræver, er lyst til at lære et nyt sprog – for at lære at programmere er lidt ligesom at lære et nyt sprog. IT-Universitetet har et aktivt og levende studiemiljø, hvor de studerende har rig mulighed for at engagere sig i tværfaglige og sociale aktiviteter. De har også gode muligheder for at læse i udlandet, hvis de ønsker en international profil.

Læs mere på ITU.DK


ANMELDELSER

s_52

k

Med på digtvognen

Fag_ Dansk Titel_ Alt hvad du ejer Forfatter_ Caspar Eric Forlag_ Gyldendal Pris_ 199kr., 293 sider Vurdering og anmeldelse_ Lærke Weng Jensen Vurdering_ j j j j j q

Caspar Erics digtsamling Alt hvad du ejer indskriver sig i den nyere sorg­ litteratur i et uorganiseret mix af ­kriser i hans eget liv og resten af ver­ den. Mayakulturen, det mistede barn, sterilitet i Handmaids tale, gravidite­ ter omkring ham, forskellige menig­ mands madretter, demens … At gå til grunde, død eller uddø er tematik­ ker, der supplerer de både sentimen­ tale og kyniske betragtninger over egen proces og udvikling. Digtene er mestendels korte og frie, flere har sammen karaktertræk som små, in­ terne status­opdateringer, og enkelte leger med gentagelser og anden klas­ sisk formsprog. Umiddelbart ser dig­ tene fragtmenteret ud fra hinanden, men i gennemlæsningen ses fletvær­

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

ket af at være én lang fortælling, og hvordan de ydre bekymringer spejler de indre. Sorgen er ikke bare en øde ø afskåret fra de øvrige bekymringer og situationer, men fremstilling af, at vi som moderne menneske bærer rundt på meget. De knap 300 sider synes af langt mindre, da de fleste si­ der er mindre end halvfyldte (mange omkring de 10 linjer), og sprogligt vil elever også nemt kunne afkode kon­ notationer og overskue de få førfag­ lige ord, så jeg tror, formen vil være god til eleverne. Indholdet er på sam­ me enkelt og kompleks i sine lag, hvor en mangefacetteret sorg uden klart ­narrativ afspejler en virkelighed, som eleverne vil have dannelsesmæssigt perspektiv i at lære at afkode og sæt­ te mere sammenhængende ord på, foruden at sorgens sprog er relevant. De anmeldelser og kritikker, der al­ lerede har været, vil også være gode at holde op mod elevernes vurderin­ ger og for eksempel diskutere, om der er for meget kliché. Jeg synes derfor, denne udgivelse er et godt bud på en relevant værklæsning. Jeg har selv nydt at læse den, jeg er ellers ikke nem at få på digtvognen, og ville ger­ ne arbejde med den i undervisningen.

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

k

e

Fin helheds­virkning

Fag_ Billedkunst Titel_ Temaer i kunsten 2 grundbog til billedkunst Forfatter_ Jonas Wolter Forlag_ Det ny Forlag Pris_ 300 kr., 203 sider Vurdering og anmeldelse_ Jørgen Holdt Eriksen Vurdering_ j j j j j q

Overskriften på kapitlet Murmaleri – Fra hulemaleri til street art er g ­ anske betegnende for den nuancerede grundig­hed og det tidsmæssige over­ blik, der præger den nye billedkunst­ udgivelse Temaer i kunsten 2. I ka­ pitlet følger man således udviklingen i murmaleriets historie fra Cauvet-­ hulen i Ardèche-dalen over renæs­ sancens freskomaleri og barokkens trompe l’oeil-effekter til 1900-tallets mexicanske nationaldekorationer og 00’ernes banksyske gadeinterven­ tioner. Alt sammen formidlet i et let­ forståeligt sprog og illustreret med flotte farvegengivelser på blot 14 si­ der. Kapitlet afsluttes, som de andre kapitler i bogen, af en række forslag


A N M E L D E L S E R _

til både teoretiske og praktiske opgaver og øvelser, her med relation til såvel offentlig som institutionel udsmykning. Man er med andre ord godt klædt på, hvis man som nyuddannet skulle forvilde sig ud i den didaktiske balanceakt, det er at undervise i faget billedkunst. Resten af bogens kapitler, omhandlende perspektiver i ­kunsten, politisk kunst, naturindtryk i kunsten, selvportrættet, den moderne kvinde i kunsten, skulpturen i det offentlige rum, spanske billed­ dialoger og analysemetoder, giver læseren den sidste rygstøtte, så man let og elegant holder sig på den spændstige line og ser sig selv danse ind i et ballerina-maleri af Edgar ­Degas. Well, den røde tråd i bogens kapitler fornægter sig i al fald ikke. Eneste indvending herfra er ­nogle få mindre upræcisheder i sproget/billedlæsningen. Som når det ­hævdes, at de perspektiviske linjer i Roy ­Lichtensteins billede Interiør med Åkander fra 1991 bryder med Albertis perspektivregler, når den sorte ­farve dømmes helt ude af impressionisternes billeder, eller når det lineære perspektiv betragtes som grundlaget for modernismens arkitektur. Detaljer, som dog ikke forstyrrer den fine helheds­virkning. Godt nyt fra Wolter i Vejle.

k

Underholdning som inspiration

Fag_ Fysik Titel_ Thanatos Forfattere_ Jan Egesborg & Johannes Töws Forlag_ Polyteknisk Forlag Pris_ 99,95 kr., 86 sider Vurdering og anmeldelse_ Jesper Nymann Madsen Vurdering_ j j j q q q

Thanatos er i græsk mytologi guden for den naturlige død, men det kan man nu ikke sige, at hovedpersonen i tegneserien Thanatos oplever. Tegneserien begynder med, at der bliver begået et mord på en hacker i Kyoto. En ung, lidt rodløs freelancejournalist, der er bosat i Japan, forsøger derefter at forstå, hvad der er foregået. Handlingen tager rigtig fart, da han kommer i kontakt med en dansk professor i kvantekryptografi ved et japansk universitet … et møde, der kommer til at ændre journalistens tilværelse. Set fra et fysikperspektiv er det mest spændende ved tegneserien de cirka 10 sider, der beskriver principperne bag kvantekryptering. Beskrivelsen er fin og letforståelig, men det kræver, at man kender lidt til kvan-

temekanik på forhånd, hvis man ikke skal sidde tilbage med en fornemmelse af overfladisk fascination. Bogen er efter min mening således ikke egnet som undervisningsmateriale. Man er helt sikkert underholdt, mens man læser bogen, men selve kvantekrypteringen spiller kun en meget begrænset rolle for selve historien. Ser man tegneserien som en spændingshistorie, kan det virke lidt underligt, at omkring 12 procent af bogen faktisk udelukkende fokuserer på en næsten faglig gennemgang af ideen bag kvantekryptering. Fysikken er, så vidt jeg kan se, ret afkoblet fra resten af historien; jeg tror, man uden problemer kunne skrive en ny tegneserie ved at udskifte de 10 sider om kvantekryptering med tilsvarende sider om kernefission og så med C ­ opy/­Paste erstatte alle steder, hvor der står kvantekryptering, med kernefysik. Opsummerende vil jeg vurdere, at bogen ikke kan bruges som undervisningsmateriale (og det er den nok heller ikke tænkt som), i en vis grad er den fysik-fagligt inspirerende og bestemt spændende og godt tegnet i en japansk tegneseriestil.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8

s_53


k

God – men også lidt vanskelig

Fag_ Fysik Titel_ Basisfysik C Forfattere_ Michael Cramer Andersen, Michael Agermose Jensen, Rune Alphonce, Lars Bergström, Per Gunnvald, Jenny Ivarson, Erik Johansson, Roy Nilsson Forlag_ Haase Forlag A/S Pris_ 250 kr., 480 sider Vurdering og anmeldelse_ Jesper Nymann Madsen Vurdering_ j j j j q q

Det lader til, at udgiverne af papir­ bøger er bevidste om, at skal disse bø­ ger overleve på den korte bane (man skal aldrig udtale sig om den lange bane), skal de forsøge at udnytte bø­ gernes fordele. Det gør bogen Basis­ fysik C bestemt også. Typografisk er siderne brudt op i to spalter, hvor den venstre indeholder små illustra­ tioner, billeder, stikord eller tegnin­ ger af eksperimenter, mens eksem­ pler og en dybere faglig beskrivelse findes i den højre spalte (dette rigtig fornuftige nemotekniske trick er na­ turligvis ikke nyt, det fandtes allere­ de i Fysik i grundtræk fra 1980’­erne). Bogen har en tyngde, der gør, at man fornemmer, at man sidder med en fagligt ‘tung og vigtig’ bog, og der er brugt mange farveillustrationer af forskellig slags. En af fordelene ved e/i-bøger er naturligvis, at man hur­ tigt kan rette de fejl, som altid vil snige sig ind i enhver faglig tekst. For at råde bod på det har forlaget på sin hjemmeside lagt et link til en ­lille ­liste med rettelser. Der er bestemt ikke tale om hverken mange eller al­ vorlige fejl, og jeg synes, det er rigtig fint, at man lægger et sådant ark ud til download. Ud over kernestoffet til fysik C indeholder bogen kapitler, der næv­ nes under det supplerende stof i be­ kendtgørelsen (kapitlet Udnyttel­ se af energi indeholder for eksempel afsnit om bæredygtighed), og andre kapitler, som eleverne og læreren frit kan vælge, om de ønsker at ar­ bejde med.

s_54

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

I forbindelse med gennemgangen af det faglige stof findes der forslag til små hurtige og simple elevforsøg, der illustrerer teorien. For eksem­ pel i forbindelse med gennemgangen af konstant hastighed og accelerati­ on findes en beskrivelse af et forsøg, hvor man lader en lille vogn kører ned ad et skråtstillet bord, og i kapit­ let om mekanisk energi findes en lille beskrivelse af, hvordan man kan un­ dersøge den mekaniske energi, når en bold rammer gulvet. Sidst i hvert ka­ pitel findes en række opgaver, som træner det stof, eleverne netop har arbejdet med. En del af formålet med fysik­ undervisningen i gymnasiet er na­ turligvis at give eleverne en paratvi­ den om den verden, som umiddelbart omgiver dem, samt om universet som helhed. Denne paratviden skal hjæl­ pe eleverne med at forholde sig til for eksempel andre måder at beskri­ ve universets udviklingshistorie på. Men et af de karakteristiske træk ved fysik er derudover, at vi på en meget brugbar og frugtbar måde kan beskri­ ve naturen med matematik. Uden at glemme den beskrivende del virker det, som om forfatterne har fundet det vigtigt at sætte eleverne i stand til at regne på fysiske problemstillin­ ger. Det er således ikke en bog, der er nervøs for at benytte formler og gen­ nemregnede eksempler. Basisfysik C går således lidt matematisk dybe­ re ned i stoffet end en del andre fysik C-bøger, og kræver derfor en lidt stør­ re talforståelse hos eleverne. En af fordelene ved den lidt dybere beskri­ velse er, at bogen gør skridtet fra et C-niveau til et B-niveau mindre, hvis eleverne senere skal hæve deres fy­ sik på C-niveau til et B-niveau. Fak­ tisk tror jeg, at bogen kunne bruges på et B-niveau i fysik, hvis man sup­ plerede den med lidt tekster om elek­ triske kredsløb, om forholdet mellem masse og energi i radioaktive proces­ ser og om Newtons love. Alt i alt synes jeg, at bogen Basis­ fysik C er en rigtig grundig og god bog, som er let at finde rundt i, men også en bog, som matematisk svagere elever vil finde lidt vanskelig.


A N M E L D E L S E R _

k

Overskueligt udvalg

Fag_ Dansk Titel_ Temaer og tendenser i ny dansk litteratur Forfattere_ Udvalgt af Ole Ravn Forlag_ Det ny Forlag Pris_ 200kr., 180 sider Vurdering og anmeldelse_ Lærke Weng Jensen Vurdering_ j j j j q q

Jeg er fan af at få tematiserede tekster med arbejdsspørgsmål serveret til inspiration og direkte brug i undervisningen. Og helst helt traditionelt opbygget, så det ikke kræver for meget at gennemskue logikken. Så jeg er ganske tilfreds med udgivelsen af nyere tekster. De 30 tekster er sorteret under seks tematikker, for eksempel ‘jeg’et og identiteten’ og ‘miljø og samfund’. Alle tekster er fra 2013 og frem og opfylder derfor (lidt endnu)

litteraturkravet om inden for de sidste fem år, og selv har jeg nydt læsningen. Bagerst er alle forfattere introduceret, og udvalget tæller både de mere etablerede nye, for eksempel Casper Eric og Morten Pape og debutanter. Efter hver tekst (noveller, digte eller romanuddrag) er der tre arbejdsspørgsmål, som for eksempel går ud på at udfolde elevens scenarie- eller empatiske kompetencer i skriveøvelser eller vurdere et uddrag af en anmeldelse af teksten foruden de mere klassiske analysespørgsmål. Det hele er simpelt opstillet og opbygget. Efter hver temasamling er et par sammenfatningsopgaver og en formidlingsopgave. Det vil være nødvendigt til opgaverne at supplere selv med stilladseringer, teori og begrebslister, så eleverne fyldestgørende kan besvare opgaverne, ligesom introduktionen til tematikken står for egen regning. Alt i alt en lige ud af landevejen brugbar antologi uden overraskelser.

s_55

ENGELSK

Stifinderen som videoanimation

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

8660 Skanderborg

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” gennemgås i 18 videoanimationer à 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition. Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo. Vælg selv mellem danske eller latinske betegnelser. Se kapitel 3 gratis på www.andrico.dk.

Tilbud! Gratis skolelicens af videoerne ved køb af papirbogen i klassesæt (priser ekskl. moms)

Tlf 86 57 92 19

forlaget@andrico.dk

www.andrico.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


A N M E L D E L S E R _

k

Unges lyst til læring

Fag_ Samfundsfag Titel_ De topmotiverede unge Forfattere_ Niels Ulrik Sørensen, Noemi Katznelson, Mette Lykke Nielsen

s_56

og Mette Pless Forlag_ Hans Reitzels Forlag Pris_ 250 kr., 276 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j q q q

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Denne bog er den afsluttende publikation i et længerevarende projekt om unges lyst og motivation for læring, udført af Center for Ungdomsforskning. Emnet er jo til evig diskussion i lærerkredse, så nye bidrag er altid velkomne. I bogen er 10 unge ildsjæle blevet interviewet om deres motivation for læring. Det er innovatoren, klimaaktivisten, youtuberen, direktøren, ungdomspolitikeren, elitesportsudøveren, eventmageren, gameren, flygtningen og den kreative aktivist. De fortæller alle om deres specifikke motivation for at drive det vidt inden for deres område, ligesom de giver råd om, hvilke omstændigheder der skal til for at skabe lyst og motivation til læring. Der skal være sammenhænge, der pirrer unges vidensbegær og interesse. Der skal være udsigt og perspektiv til et interessant mål, der giver dem erfaring med mestring og succes. De skal kunne opleve at gøre en forskel og sætte et aftryk på verden, og der skal være relationer, der skubber, anerkender og har forventninger til dem. Forskerne sætter de 10 fortællinger i relation til tendenser i ungdomslivet. Her fremhæves seks tendenser: flydende ungdom og voksenalder, ændrede relationer mellem generationer, individualisering og et hav af fællesskaber, vidensformer i forandring, nye former for arbejde, prekarisering og affektivt arbejde samt uddannelse mellem succes, meningstab og præstationskultur. I disse overvejelser er der for samfundsfagslæreren interessante iagttagelser til sociologiundervisningen. Noget af det mere spændende er forholdet mellem individualitet og fællesskab. De topmotiverede unge har en stor bevidsthedsmæssig individualitet, men samtidig taler mange af de interviewede om fællesskaber knyttet til en specifik ‘crowd’ eller subkultur, som de oplever at være en del af og udfolde deres aktivitet i samspil med.

k

Ny udvidet udgave af Begrebsnøglen

Fag_ Religion Titel_ Begrebsnøglen til religion – teori og metode Forfattere_ Bodil J. Pedersen, Hans Wagner, Tine O. Roost, Tine M. Rask og Carsten Lykke-Kjeldsen Forlag_ Systime Pris_ 165 kr., 171 sider Vurdering og anmeldelse_ Hans Jørgen B. Thomsen Vurdering_ j j j j q q

Det er 2. udgave af Begrebsnøglen fra 2016 – anmeldt samme år her i bladet og rigtig godt anbefalet – der er blevet udvidet med et kapitel om fagets metoder: fænomenologi, religionssociologi, religionspsykologi, religionsfilosofi og historisk-kritisk metode. Det er meget nyttigt til den rolle, metoder har fået i SRP med reformen i 2017. Til de 37 nøgler er der tilføjet et nyt, Rent og urent. Et værdifuldt nøgleknippe. Men jeg savner (fortsat) blandt andet et opslag til hermeneutik til forståelse af de problemer, der er knyttet til læsningen af fagets ældre og ofte fremmedartede tekster. Det er sådanne filosofiske-teoretiske overvejelser, der skal på banen i SRP, når man beskæftiger sig med de humanistiske sider af faget.


på din

lønkonto

Et fællesskab, der betaler sig – især for dig

Vidste du, at Lån & Spar er kundeejet? At vi faktisk er ejet af bl.a. dig og de andre medlemmer af GL – og mere end 45 andre organisationer? Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber. 5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche. For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden. Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Du er medlem af GL og har afsluttet din uddannelse. Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018. Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar har samarbejdet med GL siden 2001. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

5%

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1979 – eller gå på lsb.dk/gl og book møde


KRONIK Tekst_ Lone Nørgaard

e

Kan uddannelsessystemet reddes? s_58

Lone Nørgaard_ Cand.mag. i dansk, engelsk, ­f ilosofi og køn og kultur. Har siden 1982 været ansat som hf-lærer på først Greve-Solrød Forberedelseskursus, siden VUC Greve, i dag VUC Roskilde. Tidligere blandt ­andet studievejleder, pædagogikumvejleder, pædagogisk koordinator og tillidsrepræsen­ tant. Arbejder sideløbende som freelanceskribent og anmelder.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

Er tiden ikke kommet til at gøre massivt op med et uddannelsessystem, der tilgodeser elever fra ressourcestærke familier med al for meget fokus på rummelighed og trivsel – og i stedet prioritere struktur, disciplin, lærerautoritet og klare faglige mål for undervisningen?

F

or to år siden skrev jeg en kro­ nik til Gymnasieskolen under overskriften Kampen om ud­ dannelsessystemet – hvad gik galt, og hvordan retter vi op på miseren? Den debat, jeg havde håbet at rej­ se på det grundlag, blandt andet om det centrale dannelsesbegreb, ude­ blev. Ærgerligt, fordi tavsheden vid­ ner om, at gymnasielærerstanden enten er helt på hælene efter årtiers fejlslagne reformer – eller måske bare ER blevet reduceret til de uengagere­ de lønarbejdere, overenskomsten fra 2013 systematisk lagde op til. Siden den 28. november 2016 har vi imidlertid haft en undervisnings­ minister, der hedder Merete Riisager. I modsætning til sine forgængere i embedet har hun en forståelse af pæ­ dagogik og uddannelse, der demon­ strerer indsigt i, hvad der rent fak­ tisk foregår ude i klasseværelserne og i eksamenslokalerne. Som for eksem­

pel snyd på gymnasierne, for meget fravær, manglende anerkendelse af håndens arbejde, trivsel og rumme­ lighed på bekostning af faglighed, flid og forberedelse og et udvandet dan­ nelsesbegreb.

Dannelsesbegrebet med substans Men er tiden ikke kommet til at ­gøre massivt op med et uddannelses­ system, der tilgodeser elever fra res­ sourcestærke familier med al for meget fokus på rummelighed og triv­ sel, frem for at prioritere struktur, ­disciplin, lærerautoritet og klare fag­ lige mål for undervisningen – med afsæt i et dannelsesbegreb med sub­ stans? Som jeg vil tillade mig at re­ petere, fordi begrebet ikke for tit kan indholdsbestemmes over for de over­ fladiske røster, der for eksempel har konstrueret det omvandrende para­ doks ’digital dannelse’. At gennemgå en dannelsesproces er at erkende, at man er underlagt en orden, man skal bringe sig i overens­ stemmelse med. At forstå sig selv som en del af en helhed. Som superegoist og narcissist får man et ringere liv. Dannelse er evnen og viljen til at lytte til andre. Til at sætte sig ind i en andens oplevelses- og tankeverden. Da identitet kun kan dannes i sam­ spil med instanser uden for én selv, er selvdannelse en meningsløshed.


K R O N I K _

Dannelse handler om såvel kund­ skaber som takt og tone – herunder at kunne udfolde sig sammen med andre. For at mestre omgangsformer ansigt til ansigt – ikke på Facebook – må der opdragelse til. Vel skaber vi selv vores identitet, men proces­ sen sker i forhold til omverdenen. Dannelse er på én gang en proces og et resultat, og dannelsesmidlerne en kombination af (forældre)opdragelse, uddannelse og selverkendelse. Dannelsen sker i mødet mellem samtalepartnere – herunder ikke mindst i (skøn)litteratur. (Fanden ta­ ge den nye bekendtgørelse i dansk!). Mennesket forstår sig selv i en histo­ risk kontekst og skal selv forstås konkret-historisk. At se ud over egen næsetip fordrer, at man skruer ned for egen selvrealisering og umiddel­ bare behovsopfyldelse. Ellers mister man evnen til at føre samtaler, der ligger uden for én selv – og evnen til at indgå i fællesskaber. Denne proces kan ikke lykkes uden vilje til at overvinde modstand i stadig afprøvning. Så at over­vinde kriser, skuffelser og modgang er en helt nødvendig del af dannelses­ projektet. Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget Merete Riisager kan gå op imod det herskende pædagogiske ­kleresi, der aldrig sætter sine ben på gulvet og ikke forspilder nogen lejlig­ hed til at ligge i arm med de kræfter, der vil fremme digitaliseringen i ud­ dannelsessystemet. Men Riisager har fat i en rigtig lang ende, fordi hun baserer sin poli­ tik på en række historiske kendsger­ ninger: __ Det faglige niveau er faldet mar­ kant. __ Tværfaglighed hviler ikke på solid faglighed. __ Metodefriheden er sat under pres. Der lægges for meget vægt på form på bekostning af indhold. Så­ ledes bliver lærere nu TVUNGET til at koordinere deres undervis­ ningstilrettelæggelse/læse sam­ me pensum. __ Taxametersystemet fremmer øko­ nomisk tænkning ved at optage uegnede og umotiverede elever/ studerende, som gennem­fører uan­ set deres faglige niveau.

__ Lærerautoriteten er blevet under­ mineret. Riisagers kritik retter sig mod den reformpædagogik og kompetenceide­ ologi, som har betydet, at nutidens studerende mangler grundlæggende teoretiske og metodiske færdigheder. De studerendes viden er blevet mere overfladisk, og det bliver stadig svæ­ rere at få dem til at sætte sig ind i no­ get kompliceret.

Bevidstløst knæfald Det næsten værste er det bevidst­løse knæfald for digitaliseringen. Alt for mange skolelederes ukritiske accept af it har føjet spot til skade. Dertil kom­ mer, at det uddannelsesindustrielle kompleks’ årelange kolportering af 1.) det skal være lystfyldt at lære, 2.) lige­ mageriet (populært udtrykt: Ingen skal lære, hvad ikke alle kan lære) allerede har kostet et par generationer af børn og unge dyrt. De fleste har hverken til­ egnet sig solide faglige kundskaber, ud­ holdenhed eller arbejdsdisciplin. It og de digitale medier er kom­ met for at blive, men besindelse og omtanke på et langt mere kvalifice­ ret niveau end det aktuelle er påkræ­ vet. I stedet for at sænke alle bomme. Det seneste hovedløse tiltag er, at ele­ verne ikke skal have udleveret eksa­ menshæfter i papirform. Det til trods for, at al forskning peger på, at hjer­ nen foretrækker papir. På den baggrund vil jeg gøre op­ mærksom på en nyligt oversat bog af den tyske hjerneforsker Manfred Spitzer, der vil få fornuftige voks­ ne til at smide deres (barne)barns smartphone og iPad på møddingen. Titlen er Digital demens, og dens em­ ne digitaliseringen og dens katastro­ fale konsekvenser.

Hvem er Manfred Spitzer? Manfred Spitzer er ikke hvem som helst. Han er født i 1958 og uddan­ net psykiater. Som gæsteprofes­ sor på henholdsvis Harvard og Ore­ gon universitet i perioden 1989-94 blev hans forskningsinteresse spo­ ret ind på grænseområdet mellem kognitiv neurovidenskab og psykia­ tri. Han har skrevet et hav af artikler om, hvad digitaliseringen gør ved ik­ ke mindst børns hjerne og læring, og i 2010 udkom hans første bog om em­

net, V ­ orsicht Bildschirm. Heri sand­ synliggjorde han, at volden i medi­ erne og voldelige videospil gør unge mennesker mere voldelige, mere af­ stumpede og mindre empatiske. I 2012 fulgte han op med Digitale De­ menz, der her seks år senere er ble­ vet oversat til dansk. I et forord skre­ vet til den danske udgave konstaterer Spitzer, at siden 2012 er der kommet endnu mere viden og forsknings­ mæssige belæg for farer og bivirk­ ninger ved informationsteknologien. Sagt med andre ord: De revolutione­ rende og foruroligende resultater, der blev lagt frem i 2012, er i de forløbne seks år blevet yderligere underbygget.

En helt af­ gørende pointe er, at elever ikke kan opnå dannelse i kraft af sig selv og derfor har brug for læremestre/ åndelige autoriteter. Spitzers centrale konklusion er, at overdreven brug af digitale medi­ er er farlig for børn og u ­ nge. Intensiv brug af computerspil og onlinetjene­ ster sløver og nedbryder hjernen og koncentrationsevnen. Og hvad værre er: Evnen til at interagere med andre mennesker svækkes. Netbank, mails og sociale medier har erstattet tidli­ gere relationer mellem mennesker. Her følger nogle flere af Spitzers pointer: __ Jo mere et land investerer i com­ putere i skoler og børnehaver, jo større sandsynlighed er der for, at skoleelevernes resultater bliver dårligere. __ Man lærer mere ved at skrive i hånden end ved at taste på en pc. __ Hvis der er én ting, de sociale me­ dier ikke er, så er det sociale. De fø­ rer til social isolation og overfladi­ ske kontakter. Og gør vores børn og unge ensomme og ulykkelige. __ Når de daglige små møder bliver erstattet af smartphonen, så fører det til et tab af grundlæggende til­ lid imellem mennesker. __ Lær af Sydkorea, som er det land, der producerer flest smartphones. Her er der som det eneste sted f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8

s_59


__

__

__

__

__

s_60

__

__

i verden vedtaget love, der skal beskytte unge under 19 år mod de mest skadelige virkninger. For eksempel i form af et program, der blokerer for adgangen til porno og hård vold. En computer i hjemmet giver som hovedtendens dårligere præstationer i skolen, fordi børn og unge bruger pc’en til spil frem for at læse lektier. Der findes ikke nogen uafhængige (af interessenter) undersøgelser, der helt utvetydigt har vist, at læringen er blevet mere effektiv ved at indføre computere og skærme i klasseværelserne. For meget tv og computer i børnehavealderen kan på den lange bane sænke et menneskes uddannelsesniveau. Jo mere tv i barndommen, jo dårligere uddannet. Digitale medier er skadelige for helt små børns læring og dermed for deres åndelige udvikling og dannelse. Hjernen ændrer sig ved at blive brugt – derfor er det helt afgørende, HVORDAN den bliver brugt. Hjernen er ikke statisk, men en slags vedvarende byggeplads. Den måde, vi lærer på, afgør, hvordan det bliver gemt i hjernen. Den digitale tilgang til verden medfører, at hjernen bliver opbygget betydeligt mindre. Resultat: mental deroute/ demens. Digitale indfødte? Glem det. Hvis man skal have udbytte af nettet, har man først brug for en solid grunduddannelse og en basal viden på det område, man søger på. Tro aldrig på en ekspert, før du har undersøgt, hvem der betaler vedkommendes løn. Den digitale lobby har mange penge til at styrke myten om teknologiens vidunderligheder. Universitetseksperter i mediekundskab og politikere lader sig ofte misbruge som marketingmedarbejdere for industrien.

Unge kender ikke Grundtvig Den anden titel, jeg vil gøre opmærksom på, er en lille debatbog af gymnasielærer Mikael Busch, Carpe diem. Jeg fatter ikke, at disse 40 tekster om pædagogik og uddannelsessystem – trykt i dagspressen i perioden 2006-16 – ikke har affødt omfattende diskussioner. Ja, end ikke en anG Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

meldelse i Gymnasieskolen har det kunnet blive til! Men hvis du, kære gymnasie- og VUC-lærer, ikke kender bogen, så kan du naturligvis heller ikke forholde dig til de knivskarpe analyser, forfatteren laver af vores arbejdsområde. Du skal selv have fat i bogen, men her får du en appetizer i form af en række prægnante udsagn: __ I dag er uddannelsesfilosofi og managementteori næsten det samme. __ De dygtige finske elever trives efter sigende ikke nær så godt som danske. __ Den originale lærerpersonlighed, der kan gøre en forskel, kan kun trives i et tillidsbaseret system med relativt frie rammer og tid til fordybelse. God undervisning forudsætter undervisere, der har det nødvendige faglige og mentale overskud. Derfor skal de have fred, tid og ro til at passe deres arbejde. Den autentiske lærerpersonlighed søges erstattet af et anonymt ’lærerteam’. OK 13 var et uværdigt, næsten afstumpet opgør med den selvstændigt tænkende underviser. __ De unge mennesker kender ikke Goethe og Grundtvig, men så kan de så meget andet, som man siger. Øhh, hvad?? __ Dannelse og kompetence er ikke synonymer, snarere antonymer. __ Inden nogen gymnasieelev begynder at tænke ud af nogen boks, skulle der gerne være noget INDE i boksen: kundskaber og viden. __ Hele den offentlige sektor – ikke kun skolerne – er efterhånden gennemsyret af en bestemt kvindelig omgangsform og samtalekultur, der bærer præg af overdreven, ja, ekstrem omsorg. __ Teopæder og profileringshungrige politikere, som befinder sig på sikker afstand af virkelighedens klasseværelser, er en del af problemet snarere end løsningen. __ Hvordan man lærer at tale polsk (som sprogofficer) i løbet af et lille års tid? Man terper. Man lærer udenad. Man læser lektier. Udenadslære virker tilsyneladende bedre end at lære ‘læring’.

Gå til kamp for faglighed Kan et uddannelsessystem, der så længe har været i frit fald, reddes?

Kan det almene gymnasium? Ja, kære unge, yngre og lidt ældre kollega, der modtager på samme bølgelængde, som denne salut er sendt på. Gå til kamp for faglighed, dannelse og ikke mindst læreren som autoritet. For en helt afgørende pointe er, at mennesker (elever) ikke kan opnå dannelse i kraft af sig selv og derfor har brug for læremestre/mesterlære/ (åndelige) autoriteter: JER! Så du kan hjælpe dine elever/kursister med at tilegne sig en nedarvet fælleskultur, uden hvilken vores civilisation risikerer at gå i opløsning. Som Thilo Sarrazin, tidligere medlem af Deutsche Bundesbanks bestyrelse og forfatter til bestselleren Deutschland schafft sich ab, udtrykker det: “Når mennesker går på pension eller dør, går deres viden til grunde. Den skal bestandigt genvindes. Dette lykkes kun i begrænset omfang. Således er den liberale orden, som for et halvt århundrede siden stod fadder til EF, i vidt omfang forsvundet i glemsel. Desuden skrumper de europæiske dannelseseliters hovedstol af nedarvet fælleskultur. Den erstattes af en international kultur, som Facebook og sportsbegivenheder står for. Også de forbinder, men ikke på europæisk.”

Kundskabsskolen Jamen, vil jeg da tilbage til ’den sorte skole’? Hm! Begrebet er blevet brugt som et stigmatiserende skældsord ­siden 68-oprøret, men dækker i virkeligheden over en skole, hvor lærere og ledelse ud fra et klassisk dannelses­ ideal har haft det mål, at eleverne skulle tilegne sig faglige kundskaber og paratviden. Og paratviden er som bekendt den eneste reelle viden. Tør jeg driste mig til den påstand, at det ene sted, den sorte skole har ­fået lov til at udfolde sig i fuldt flor, er i Hans Scherfigs roman Det forsømte forår? •


K R O N I K _

IT og de digitale medier er kommet for at blive, men besindelse og omtanke på et langt mere kvalificeret niveau end det aktuelle er påkrævet.

s_61

Lone Nørgaard Lærer VUC Roskilde

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


MINDEORD Claus Henrik Estrup

d 1955 2018

s_62

“Det er sån, det er.” Denne sætning fik Claus Henrik alt for ofte brug for i sine sidste tre år, hvor han måtte gennemgå to svære sygdomsforløb, men kæmpede sig tilbage til sit elskede job som idrætsog historielektor på Favrskov Gymnasium. Forløbet viser flere sider af hans personlighed: stædighed, kærlighed til sit job, men også realitetssans. Det var for os kolleger chokerende, ­fordi Claus netop var kendt for aldrig at ­have en sygedag og var særdeles fysisk aktiv med to gennemførte ironmen og mange maratonløb bag sig.

Gymnasieskolen modtager mindeord. De skal maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

Efter endt h ­ ovedfagseksamen i idræt fik han ansættelse på Nørgårds Højskole i Bjerringbro og af­ holdt t­imer på Bjerringbro Gymnasium. Men ønsket om at arbejde i et større team fik ham i 1995 til at ­søge en stilling på det, der dengang hed Amtsgymnasiet i Hadsten. Her kom hans innovative evner til udfoldelse i både idræts- og historiegruppen. Han var tovholder i adskillige idrætsundervisningsforsøg. Han fik i samme periode overskud til sammen med en gruppe kolleger at bidrage til undervisningsbogen Idræt C og senere at indgå i redigeringen af Idræt B. Claus havde historie som bifag. “Jeg er jo bare en amatør,” yndede han at sige med et glimt i øjet. Hans synspunkt, at vi sammen kan løfte ­mere end den enkelte lærer, kom til at præge historiefaggruppen. Hans insisteren på at diskutere og argumentere for didaktiske og sociale til-

tag har været af afgørende betydning for gruppens identitet. For Claus betød de sociale sammenhænge, han indgik i på gymnasiet, mindst lige så meget som de faglige sammenhænge. Den daglige kontakt, team-samarbejdet, studieturene var ham vigtigere, og selv gik han foran med et godt eksempel og arrangerede faggruppesammen­komster, hvor han selv stod for gourmet­ maden, livs­ nyder som han var. Claus var en uformel ledertype, som ikke gik op i status, aldrig pressede noget igennem ovenfra, men stod for medejerskab. Og hvis han mødte modstand, som han ikke ­kunne overvinde, var hans indstilling, at man ­ikke skulle jamre og beklage sig. “Det er sån, det er.” Æret være hans minde. Anders Brok Pensioneret lektor Favrskov Gymnasium

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre gymnasielærere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning. Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer.

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at klasseledelse kræver klasse ledelse.

Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 80. Vores forsikringer er flere gange kåret Bedst i test af Forbrugerrådets magasin Tænk Penge. Senest for vores indboforsikring.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S CVR-nr. 16 50 08 36 Farvergade 17, 1463 København K

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

e


VIL DU GERNE I KONTAKT MED DIN KOMMENDE NYE MEDARBEJDER? Kombinér din jobannonce i magasinet Gymnasieskolen med en online jobannonce på Gymnasieskolejob.dk, et joblink på Gymnasieskolen.dk og et joblink i Gymnasieskolens nyhedsbrev som udsendes ugentligt.

s_63

På den måde får du en endnu mere effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende. DT OG

RINGHOF

UDDANN ELSE

e

LINDHAR

Vil du vide mere – så kontakt

Kernestof

gi

Opslag

ene indeho

Indhol lder en

Hvert kapitel Der er

opgave

r bagers

QR-kod

introca

indeho

t i hvert

er linker

til små

Facitlis

www.lr

Rosendahls Mediaservice Sofia Malta Velling tlf.: 76 10 11 55 eller e-mail: smv@rosendahls.dk

Af Niel s Høg 280 side slund og Signe Høgslun e-bog 65r / 320 kr. d Udkomm kr. / gratis web er sept site ember 2018

Mat 1

d i opslag

se, matem

lder mellem

kapitel

atikteo

te bag

u.dk/ke

ri, eksemp

tre og seks

, og formels

film med

G Y M N A S I E S K O L E N _

NYHED til biolo

uddybn

amling

inger og

ler og øvelser .

opslag

.

på covere eksemp

i bogen.

ts flapper .

ler.

rnestof

Kerne Mat 1 ssttxof

Med lem Gym nassbla d for Lær erfo iesk oler nes reni ng

ISBN

Sept emb

I N D B L I K

er 2018

No. 6

&

O V E R B L I K _

e

978-87-706 6-835-4

9 788770

668354

Per Gregers

Ny grun

dbog ti

Lindha rdt og Ringho f Lindha rdt og Ringho f en & Majken

Sabina Skov

l biolo

• Evo lution som rød trå kernesto d genne ffet m • I øje nhøjde med ele • Sprog verne et er let og klart • Enkel t og ove rskueligt • Find lay out ekstra lru.dk/liv materiale på :

gi

T E M A _

FUSION

Tvangsæg teskab unge sætt eller lykk

No. 6 2018

Lindhard Uddann t og Ringhof else Vognma gergade 1148 Køb 11 www.lru. enhavn dk

eligt forh er gang i planer old? Neds om flere kæringer Formande fusioner. og færr s_10 n stop e per. Til januar siger Digital Nordstrøm Annette oprustnin Hansen Professo g. formands farvel r vil send til posten Passione på digit i GL. s_06 e lære rne al efter ret lære uddannel r. Om dagens s_36 molekyle se. , hytteost islandsk arvemas og se. s_24

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk

s_64

Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8


Giv eleverne faglig nysgerrighed og lyst til at lære Lær tips og tricks til, hvordan du kan bruge oplevelser og “fortryllede zoner” i undervisningen, for at stimulere faglig nysgerrighed og evnen til at lære. Og lær hvordan du kan arbejde målrettet elevernes selvtillid og selvstændighed, og hvordan du kan synliggøre faglige mål og bruge feedback. Det kræver nemlig noget særligt, at tænde gymnasieelever på fagligt stof. Det ved kursets undervisere; de to vinderne af Politikens Undervisningspris i 2017 og i 2018, Brian Egede-Pedersen og Lasse Seidelin Bendtsen. De har udviklet et system, som du kan anvende i din egen daglige undervisning. Du kan bruge fremgangsmåderne i et hvilket som helst fag i gymnasiet. Torsdag 22. november kl. 10-15. FO Byen, lokale VA8-202, Vester Allé 8, Aarhus C Onsdag 28. november kl. 10-15. Politikens Hus, Salen, Vestergade 28, Kbh. K Tilmelding er gratis, men bliver pålagt gebyr på 10 kroner. Læs mere og køb billet på politikenbillet.dk/live

GRATIS KURSUS

s_65

SkoDa lukker Gå ikke glip af Faktalink og Forfatterweb i 2019 Faktalink og Forfatterweb er to uundværlige livliner i gymnasieundervisningen i: • Samfundsfag

• Historie

• Dansk

Faktalink tilbyder også større temasamlinger om emner som EU og Europa, Økonomiske teorier og Terrorisme. SkoDa lukker ved årets udgang Tegn abonnement for 2019 så I også efter 1. januar 2019 har adgang til to af de mest brugte værktøjer i elevernes opgaveskrivning og projektarbejde. Abonnementet giver ret til ubegrænset brug i undervisningen via UniLogin og omfatter alle undervisningsinstitutionens og læreres/elevers computere. Se indhold og priser på www.dbc.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


Forlagsredaktør med samfundsfaglig profil Kan du udvikle digitale og analoge læremidler, som er nyskabende og salgbare? Kan du både gå fagligt i dybden og i dialog med vores målgrupper? Så er du måske vores nye forlagsredaktør.

Vi søger En dygtig og udviklingsorienteret ny redaktør til vores forlag. Som ny redaktør vil du i særlig grad have med vores digitale udvikling at gøre og bi­ drage til styrkelsen af forlagets eksterne profil. Vi forventer, at du • Har en samfundsvidenskabelig uddannelse og en sikker fornemmelse for både tekst, tal og visuel formidling. • Kan redigere forskellige typer af indhold til et niveau, der rammer den relevante målgruppe. • Kan få og se de gode ideer og hjælpe med at gøre andres projekter til virkelighed. • Tænker både fagligt og kommercielt. • Kan arbejde både tekstnært og holde præsen­ tationer for større grupper.

• Arbejder hjemmevant på digitale platforme. • Har gode samarbejdsevner og et relevant netværk. • Har viden om og interesserer dig for, hvordan unge lærer og lærere underviser. Vi tilbyder dig • At blive en del af et engageret, fagligt fælles­ skab, hvor vi fremstiller vigtige læremidler til unge på gymnasiale uddannelser. • En varierende hverdag, hvor der både vil være perioder med fordybelse og andre med korte deadlines. • Mulighed for at sætte dit eget præg på din stillingsfunktion og at få indflydelse på en virksomhed i en spændende udvikling. • Et job, der kan være fuld tid eller i kombina­ tion med deltidsansættelse som lærer på en ungdomsuddannelse. • En attraktiv arbejdsplads placeret centralt på Østerbro i København. • Løn efter aftale og kvalifikationer.

Forlagsredaktøren refererer til direktør Anders Hassing (tlf. 3542 0051, aha@forlagetcolumbus.dk) og vil indgå i for­ lagets redaktionsteam på i alt fire personer. Send din motiverede ansøgning og CV til aha@forlagetcolumbus.dk senest 1. december 2018. Vi forventer at kunne holde samtaler fra uge 49. Tiltrædelse 1. februar 2019 eller snarest derefter. Arbejdsstedet vil være forlagets adresse i Køben­ havn, men der må påregnes en vis rejseaktivitet. Forlaget Columbus er et fagligt forlag under den erhvervsdrivende fond Columbus Fond, som udgiver analoge og digitale læremidler, fortrinsvis til ungdomsuddannelserne og især til samfundsfag. Forlaget Columbus opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

forlaget © columbus

s_66

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8


Pædagogisk leder til Sønderborg Statsskole

Sønderborg Statsskole søger en pædagogisk leder med flair for planlægning, organisering og opfølgning. I forbindelse med en udvidelse af ledelsen søger vi en pædagogisk leder til en nyoprettet stilling med tiltrædelse 1. februar 2019 eller efter aftale. Som pædagogisk leder bliver du del af et ledelsesteam, som ud over dig består af tre pædagogiske ledere og rektor. Om jobbet Dine opgaver vil være af både ledelsesmæssig og administrativ karakter og er nogle af nedenstående opgaver: • Ledelsesansvarlig for planlægning, organisering og opfølgning af fx årsplanlægning, brobygning, introforløb og eksamen • Samarbejde med engagerede kolleger på pædagogiske og organisatoriske udviklingsopgaver • Ledelsesrepræsentant i forskellige interne arbejdsgrupper • Afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler Der vil være rig mulighed for selv at præge jobbet, og du får indflydelse på den endelige fordeling af arbejdsopgaver. Du vil få vide muligheder for at udfolde og udvikle dine talenter, og vi tilbyder gode muligheder for efteruddannelse. Personlig profil Du har ledelseserfaring eller har lyst til at påtage dig et ledelsesansvar. Du er dygtig til at kommunikere og har en åben, tillidsvækkende og humoristisk tilgang til andre mennesker, der afspejler en ægte interesse for elevernes og medarbejdernes trivsel og faglige udvikling. Vi lægger vægt på, at du har flair for planlægning, organisering og opfølgning samt en forståelse for, at foran-

dringsprocesser balanceres med indlevelse, lydhørhed og tålmodighed. Skolens ledelse arbejder tæt sammen, og det er derfor vigtigt, at du er teamorienteret og i det daglige samspil formår at se styrkerne i forskelligheden. Du skal se det som en fordel at indgå i en ledergruppe, der er karakteriseret af en åben og uformel kollegial omgangsform, hvor man tydeligt bakker op om hinanden. Vi forventer, at du også underviser, og du skal således have undervisningskompetence inden for den gymnasiale fagrække.

s_67

Om skolen Sønderborg Statsskole er et veldrevet gymnasium som pt. har 935 elever og ca. 110 ansatte. Vi lægger i hele organisationen vægt på rummelighed og ansvarlighed og på et respektfuldt samarbejde mellem såvel ledelse, medarbejdere som elever, og hvor eleverne er i centrum i alle aktiviteter. For yderligere oplysninger kan du læse på skolens hjemmeside (www.statsskolen.dk) eller kontakte pædagogisk leder Lise Bruun Rasmussen eller rektor Ole Kamp Hansen på telefon 7442 3427. Løn efter gældende overenskomst med mulighed for personlige kvalifikationstillæg. Ansøgningsfrist fredag d. 30/11-2018 kl. 12:00.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


Valencia

Malaga

Sevilla

Andalusien

STUDIEREJSER TIL SPANIEN Studierejse til Spanien forbindes ofte med rejser til Barcelona eller Madrid. Det kan dog være meget andet og mere end det. Søg inspiration i vores spændende rejsemål i Spanien på: alfatravel.dk/studierejse-spanien/

Sevilla - fly 5 dage fra kr. 2.498,Valencia - fly 5 dage fra kr. 1.998,Andalusien - rundrejse fly 5 dage fra 3.898,Malaga - fly 5 dage fra kr. 2.298,-

Studierejser med afsæt i jeres faglige mål

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten Priserne er bareret på billigste periode i 2019. Kontakt os for et gratis tlbud tll Spanien i jeres rejseperiode.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


Oplev Reichstag, Brandenburger Tor, East Side Gallery, stasifængslet Hohenschönhausen og meget mere...

Studietur til Berlin

med bus, 5 dage/2 nætter. Fra kr. 1.110,Kontakt os og få et tilbud! Tlf. 98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk s_69

STUDIEREJSER

UDEN FOR EUROPA

Kenya – Tanzania – Palæstina – Nepal – El Salvador og mange flere destinationer Se priser og få inspiration: www.globalcontact.dk/studietur Ring 7731 0022

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 0 1 8


Berlin.......... fra 1195 Edinburgh.... fra 1695 SPECIALIST I STUDIEREJSER Barcelona.... fra 1695 Amsterdam.. fra 1895 Krakow........ fra 1950 Dublin......... fra 2095 Athen.......... fra 2450 Firenze........ fra 2495 Rom............ fra 2595 Bruxelles..... fra 2595 Reykjavik..... fra 3450 New York..... fra 4995

s_70

hele ! t e d r a h London for:

Levende fr a

LONDON

kr. 1595

Kunstnernes

fr a

PARIS

kr. 1695

Industriens vugge

MANCHESTER

TLF. 7020 9160 |

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 8

·

2 01 8

fr a

en esøg ind Studieb rkitektur, skoler, ab, a k Historie, eder, natur videns t, s h n virksom don, sport, ku etnisk Lonater og musicals kultur, te g fly t/r o Pris inkl. ed morgenmad m 4 nætter enhavn b ø K Fra

kr. 1695

Historiske

MILANO

fra

fr a

kr. 1395

kr. 1795

Charmerende

INFO@SBTOURS.DK | WWW.SBTOURS.DK

GENEVE


Restpladser foråret 2019 Athen, Rom, Dublin & New York

SPAR kr. 100 pr. person Restpladserne sælges efter ‘Først til Mølle’-princippet. For at få rabatten skal man oplyse ”Restpladser forår19” ved bestilling.

By

Antal dage

Athen Athen

Periode

Indkvartering

Pris

5 dg. / 4 nt. 17. - 22.3 5 dg. / 4 nt. 18. - 22.3

Hotel Achillon (3*) Hotel Achillon (3*)

Pris inkl. rabat Pris inkl. rabat

2.731 2.546

Rom Rom Rom

5 dg. / 4 nt. 03. - 08.3 5 dg. / 4 nt. 24. - 28.3 5 dg. / 4 nt. 25. - 30.3

Hotel Felice (2*) Hotel Clarin (2*) Hotel Capitol (2*)

Pris inkl. rabat Pris inkl. rabat Pris inkl. rabat

2.625 2.502 2.690

Dublin Dublin

5 dg. / 4 nt. 04. - 08.3 5 dg. / 4 nt. 10. - 14.3

Abraham (Vandrehjem) Pris inkl. rabat Generator (Vandrehjem) Pris inkl. rabat

2.246 2.978

Harlem Y Harlem Y Harlem Y

5.073 5.073 5.073

New York 7 dg. / 5 nt. 09. - 15.3 New York 7 dg. / 5 nt. 16. - 22.3 New York 7 dg. / 5 nt. 17. - 23.3

(Vandrehjem) (Vandrehjem) (Vandrehjem)

Pris inkl. rabat Pris inkl. rabat Pris inkl. rabat

Alle priser er baseret på direkte fly med SAS på økonomiklasse samt indkvartering i flersengsværelser med morgenmad (NYC uden morgenmad).

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE

NYHED til biologi

Af Niels Høgslund og Signe Høgslund

320 sider / 320 kr. e-bog 65 kr. / gratis website

Læs mere og bestil bogen på lru.dk

Ny grundbog til biologi • Nye vinkler på kernestoffet • Rigt illustreret • Enkelt og overskueligt layout • Hvert afsnit har ”Test din forståelse”opgaver • Hør forfatteren fortælle om bogen: lru.dk/liv

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk

Gymnasieskolen #8 2018  
Gymnasieskolen #8 2018