Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Oktober 2021

&

O V E R B L I K _

Nr_06

T E M A _

VIKARLIV

Christian Vilhelm Vangsgaard Bender har seks års erfaring som gymnasielærer, men alligevel må han se langt efter en fastansættelse. s_10 Usikker fremtid

Rektor og lærere:

Gry Jexen graver

for karakterskalaen. s_06

Den ‘nye’ hf bør justeres.

kvindernes historier

s_24

frem i lyset. s_32

e


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Boligøkonomi bliver nemmere, når du ejer din bank

Som medlem af GL er du medejer af Lån & Spar og får særlige fordele. Danmarks højeste rente på din lønkonto er en af dem. Du får også en økonomisk helhedsrådgivning af din personlige bankrådgiver, der har sat sig ind i arbejds- og lønvilkår for gymnasielærere. Det sidste er især vigtigt, når det gælder din bolig. Uanset om du skal købe, sælge eller leje, kan du regne med kvalificeret rådgivning fra en, der kender din økonomi. Køb af villa, lejlighed eller andelsbolig er nok den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe, så hvorfor ikke udnytte alle dine fordele?

Skal du handle bolig?

Brug dine medlemsfordele. Ring 3378 1979, book på lsb.dk/gl – eller skriv til:

gl@lsb.dk


UDFORDRET_

Den nye hf’s børnesygdomme bør kureres s_24

UDSYN_

Hun graver kvindernes historier frem i lyset s_32

TEMA_

Mathias er nyuddannet og vikar: “Hver dag skal jeg vise, hvad jeg kan” s_10

s_03

eINDHOLD s_04 L E D E R _ __ Flid, fedt og snyd

s_24 U D F O R D R E T __ Den nye hf’s børnesygdomme bør kureres

s_06 E F T E R S Y N _ __ Jagten på den forsvundne karakterskala

s_30 G Y M N A S I E S K O L E N . D K Uddrag af seneste debat- og blogindlæg

s_08 G Y M N A S I E S K O L E N . D K Uddrag af seneste nyheder

s_32

s_10

s_36 A N M E L D E L S E R _

s_22

TEMA_

__ Mathias er nyuddannet og vikar: “Hver dag skal jeg vise, hvad jeg kan” __ Midlertidige ansættelser påvirker både den enkelte lærer og skolen __ “Det er træls at skulle være omstillingsparat hele tiden” GYMNASIE SKOLEN.DK_

Uddrag af seneste nyheder

UDSYN_

__ Hun graver kvindernes historier frem i lyset

s_40 K R O N I K _ __ En vej ind i den interkulturelle didaktiske udfordring s_44 G L ’ S S I D E R _ s_48 M I N D E O R D _

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


e

LEDER Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 44, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Rie Neuchs | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: Den 26. oktober 2021.

s_04

Flid, fedt og snyd

G Y M NA S I E S K O L E N

Hvad sker der, løber tiden h ­ urtigere og hurtigere, eller er det bare et af de sikre tegn på et tiltagende bedaget sind? Efterårsferien står allerede for døren. Travlheden på landets gymnasier har for længst indfundet sig, og sommerferien synes lysår væk. Lad os tage et hurtigt kig på nogle af tidens dagsordener: Debatten om elevfordeling og det kommende taxameter har fyldt i sensommeren, og bølgerne er gået højt, selvom de politiske forhandlinger endnu ikke er gået i gang. Fortsættelse følger, tør jeg godt love! OK 21 er også en proces, der i­ kke lige sådan lader sig implementere uden videre. På papiret en forbedring for lærerne – men det kræver fortsat dialog og hårdt arbejde på skolerne at opnå gode aftaler (læs også GL mener). Et tredje vigtigt og altid ­aktuelt emne kan du læse et tema om i d ­ ette blad: vikarerne. De senere års nedskæringer og besparelser kombineret med det kommende tiårs faldende ungdomsårgange har ikke gjort det lettere at få fast job som gymnasielærer. Hvad er det egentlig for nogle situationer, vikarerne står i? Læs med – og glem ikke, hvis du tilhører den gruppe, der har svært ved at få foden indenfor, hvad enten det er frivilligt eller nødtvungent, at GL er i færd med at udrulle en stadig forbedret karriererådgivning med forskellige tilbud til medlemmer. Hov, var der ikke også noget med en karakterskala? Jo, i fordums tid – inden corona – fremlagde en ekspertgruppe en rapport med anbefaling af to forslag. Så kom en pandemi i vejen, og somme vil nok påstå,

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

at den også har fungeret som en behændig syltekrukke. I hvert fald foreligger der ifølge ministerielle talspersoner i skrivende stund ingen som helst planer om en g ­ enoptagelse af emnet. Til gengæld har undervisningsministeren haft tid til at beskæftige sig med vidtløftige tanker om flidskarakterer. Måske har hun bare kedet sig i sommerferien. Således venter vi stadig. Hvis mini­steren i mellemtiden ­mangler inspiration til nye påfund, er der hjælp at hente: Vi, der er gamle nok, kommer uvægerligt til at mindes Gotha Andersens legendariske børne­fjernsyn (min far syntes vist i virkeligheden, det var sjovere, end jeg syntes) fra 1981, der ­‘instruerede’ i, hvordan man klarer sig godt i skolen. Nu har vi fået flid på bordet. Fedt og snyd mangler. Læs i øvrigt mere om karakterskalaen på de følgende sider. Morten Jest Chefredaktør


SYSTIMES FAGPAKKER alle iBøger® til dit fag fra både Systime og Gyldendal

En mangfoldighed af udgivelser i høj kvalitet, der efterhånden kan dække hele fagområdet ifølge læreplanen, og hvor du kan finde stof til ethvert forløb. Underviser, Aarhus Katedralskole

Med fagpakker kan du: • frit vælge de iBøger®, du vil arbejde med • tilgå alle grund-, tema- og metodebøger

Noget af det bedste er at have adgang til opdateret materiale, og at der løbende er nyt stof med aktuelle cases. Underviser, Skanderborg Gymnasium

• arbejde med altid opdateret indhold

Jeg kan ikke nøjes med at køre efter én grundbog. Fagpakken giver mig mulighed for at boltre mig i alt muligt godt. Underviser, Horsens HF og VUC

systime.dk

• nemt bygge forløb med indhold fra flere iBøger® • søge på tværs af udgivelser


EFTERSYN

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen? Vi kigger tilbage og gør status.

e

Jagten på den forsvundne karakterskala s_06

En ekspertgruppe fremlagde i slutningen af 2019 en rapport med forslag til en revideret karakterskala. Corona satte den videre proces med en ny skala i bero, og det er uvist, hvad der skal ske nu. Foreløbig har Venstres uddannelsesordfører stillet spørgsmål til sagen. Tekst_Morten Jest

A

rbejdet med en ny karakter­ skala står i stampe. Processen er som sunket i jorden og ingen ved, hvad der skal ske. De ­ a nsvarlige ministre har indtil nu i­kke villet melde noget ud, men nu begynder både oppositionen og r egeringens egne støttepartier at ­ ­røre på sig. Den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen nedsatte i 2018 en ekspertgruppe med tidligere CBS-­ rektor Per Holten Hansen i spidsen. Lærere, ledere og til en vis grad elever havde gennem længere tid problematiseret den nuværende skala på grund af blandt andet den negative karakter -3 og de store spring mellem

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

4, 7 og 10, ligesom mange havde efterspurgt ­muligheden for at belønne det ekstraordinære, som man kunne med det gamle 13-tal. Også Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering påpeget problemer som følge af springene – blandt andet karakterinflation og et uhensigtsmæssigt fokus på mangler ved præstationen. Ekspertgruppen nedkom i slutningen af 2019 med en rapport, der anbefalede to mulige løsninger (se faktaboks), som begge – bortset fra det med en ekstra karakter til belønning af det ekstraordinære, hvilket ifølge gruppen er for svært for udlændinge at forstå – nogenlunde overkommer de nævnte problemer med den nu­ værende skala.

Hvad er status? Den kvikke læser vil nu spørge, hvad der er sket i de snart to år, der er gået, siden ekspertgruppens anbefalinger så dagens lys? Det korte svar er: intet! Den kvikke læser, der stadig er med, vil i forlængelse heraf nok også tænke, at der kom en coronapandemi i vejen, som midlertidigt satte en stopper for en del politisk arbejde. Dette er også en ganske legitim analyse. Problemet er imidlertid, at

mens stort set alle andre processer er sat i gang igen, og børne- og under­ visningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i øvrigt har fore­slået en slags flidskarakter, er der lige nu ikke meget, der tyder på, at arbejdet med en ny karakterskala har særlig stor prioritet i nogen af de to ministerier (Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Børne- og Undervisningsministeriet), der i fællesskab har ansvaret. Således er beskeden fra begge mini­ steriers presseafdeling i s ­krivende stund, at der “for at være helt ­ærlig” intet nyt overhovedet er om arbejdet med karakterskalaen. Ingen tidsplan eller hvad der skal ske, hvis der skal ske noget. Det til trods for, at Venstres ordfører Ellen Trane N ­ ørby midt i september i for­bindelse med forhandlinger om nationale test spurgte undervisningsministeren om, hvad der generelt skal ske med karakterskalaen, og samtidig bad om et statusnotat om processen. Hun har dog kun mødt tavshed, fortæller hun, men har nu formelt stillet spørgsmålet: “Ministeren bedes redegøre for status for arbejdet med at udforme en ny karakterskala, herunder hvor langt arbejdet er, og hvornår


E F T E R S Y N _

ministeren vil indkalde til forhandlinger om et nyt karaktersystem”. Ministeren har en måned til at svare, det vil sige, at det skal ske senest den 22. oktober. Også SF, Konservative og De Radikale giver udtryk for, at de vil presse på for at få genoptaget arbejdet med en ny karakterskala i dette efterår.

Nem og billig løsning På Nørresundby Gymnasium og HF undrer rektor Søren Hindsholm sig. Han var med i ekspertgruppen og mener, at især det forslag, der modererer den nuværende karakterskala med fjernelsen af negativkarakteren og tilføjelsen af 6 og 8, er et godt forslag, som ville løse mange problemer. “Jeg synes, de skulle skynde sig at gøre det. Til sommer sidder vi i saksen igen. Det ville gøre det så meget lettere, hvis lærerne havde 6 og 8. Det er en nem og billig løsning, der kunne implementeres direkte uden overgang,” siger han. Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), har tidligere givet udtryk for, at han er mest stemt for en ubrudt skala fra 0 til 7, men at begge de anbefalede løsninger er gode. “Karakterskalaen skal laves om. Den modererede skala vil være en forbedring i forhold til nu. Men også den har et forbedringspotentiale, og hvorfor ikke gøre arbejdet ordentligt?” spørger Tomas Kepler. •

-30/00

Ny karakterskala Den borgerlige regering under Lars Løkke Rasmussen og med Merete Riisager som u ­ ndervisningsminister nedsatte i 2018 en 14 medlemmer stor ekspertgruppe, der skulle komme med bud på en ny karakterskala som afløser for den nuværende, der især har været kritiseret for den nega­tive karakter -3 samt mellemkarakteren 7, som ifølge kritikerne har et alt for stort spænd. Ekspertgruppen med tidligere CBS-rektor Per Holten Andersen i spidsen fremlagde i slutningen af 2019 en rapport, der anbefalede to mulige modeller:

1) Karakterer: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 Fordele ved denne er elimineringen af store spring på midten og den nega­ tive karakter -3, den er let at bruge internationalt, og den giver mulighed for at gentænke, hvad der fremover skal være i fokus ved bedømmelsen af elevers/studerendes faglige præstationer. Ulemperne er, at den ikke giver mulighed for at anerkende den ekstraordinære præstation (som for eksempel med det tidligere 13-tal), ligesom den vil være dyr og besværlig at implementere.

001/2

2) Karakterer: 00, 2, 4, 6, 8, 10, 12 Også dette forslag eliminerer både den negative karakter -3 og det store spring på midten. Den kan også relativt let ‘oversættes’ til international skala og er desuden forholdsvis enkel og billig at implementere. Ulempen er, ligesom med den ­første model, at den ikke giver mulighed for at anerkende den ekstraordinære præstation. Der peges desuden på, at den kan være lidt svær at skelne fra den nuværende model. Ekspertgruppen havde desuden foretaget en vurdering af den gamle 13-skala samt en britisk-inspireret model med et pointsystem. 13-skalaen faldt dog først og fremmest på den dårlige kompatibilitet i forhold til international skala – som jo i øvrigt var en af grundene til, at det oprindeligt blev besluttet at ændre den – mens pointsystemet ikke anses for at v ­ ære foreneligt med danske uddannelses­ traditioner, men passer bedre til standardiseret undervisning og test.

?

022/4 43/6

74/8 105/ 10

126/ 12 G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

s_07


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

T I L L I D S R E PR Æ S E N TA N T E R :

Det betyder OK 21 for vores skole

s_08

Den nye overenskomstaftale på­ virker skolerne forskelligt. Det for­ tæller tillidsrepræsentanter fra tre gymnasier med henholdsvis tids­ registrering, en forståelsesaftale og en ­lokal arbejdstidsaftale. På Ikast-Brande Gymnasium er man i fuld gang med at drøfte, hvor­ dan man kan få implementeret OK 21. Tillidsrepræsentant Morten Backen­ haus tror på, at den nye aftale kan bru­ ges til at få større gennemsigtighed, når det gælder arbejdsopgaver og -tid. ”Vi er ikke i mål, men i gang med en proces. Ledelsen lytter, og vi har fået talt om det på en anden måde end tidligere, Jeg tror på, at vi kan nå frem til noget, som begge parter kan acceptere,” siger han. På et GL-klubmøde i maj skrev læ­ rerne ned, hvad de kunne tænke sig, at der blev gjort i forhold til åbenhed og jævn arbejdsbelastning, og hvad fordelene ville være for henholdsvis lærere og ledelse. De vigtigste punk­ ter har Morten Backenhaus frem­ lagt for ledelsen, og nu fortsætter processen. Ledelsen har nemlig ind­ kaldt GL-klubbestyrelsen, der tæller TR, TR-suppleant, PR-formand og tre valgte lærere, til en videre drøftelse. I forhold til den løbende dialog, der skal være mellem leder og lærer, er det væsentligste for lærerne, at der bliver skrevet et referat, og at kon­ klusionen omkring tidsforbrug og op­ gaver kommer med, forklarer Morten Backenhaus. ”Der vil være mindre risiko for, at lærer og leder går derfra med for­ skellige opfattelser af konklusionen. Det skal være klart, hvad man talte om på det foregående møde, og det vil kunne hjælpe ledelsen med for­ deling af ad hoc-opgaver i løbet af året,” siger han. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

SKOLER U N DR ER SIG:

Mister mange penge på socialt taxameter

SPROGCOACH ING:

Elever motiveres af at sætte egne mål “Fransk er svært, og jeg kan ikke ­finde ud af at tale det.” En del elever starter på gymnasiet med lignen­ de fortælling om deres manglende ­evne i nogle fag. Det oplever Charlot­ te Ville­france, der underviser i fransk og religion på Allerød Gymnasium. “Det kan være svært at ­knække sådan en narrativ, og den påvirker desværre deres motivation meget,” siger Charlotte Villefrance, der i de seneste år har brugt sprogcoaching som et af redskaberne til at skabe bedre motivation for sproglæringen. For to år siden deltog hun i efterud­ dannelse i sprogcoaching, og siden har hun arbejdet videre med at udvikle metoden, så den passer til gymnasiet. “I coachingen støtter jeg eleverne i at finde og sætte realistiske mål og identificere deres motivation,” fortæl­ ler Charlotte Villefrance og uddyber: “Og når eleven har siddet med læ­ reren og er blevet coachet, så tør han eller hun godt blive coachet efterføl­ gende af en klassekammerat. De er enormt dygtige til at gå i dialog med hinanden, og de finder motivation i at hjælpe hinanden. Det skaber en helt unik dynamik i klassen.” •

Flere skoler mister mange penge ­efter en ny genberegning af socialt taxameter. Systemet er langtfra op­ timalt, mener GL. Rødovre Gymnasium får 3,7 milli­ oner kroner mindre på budgettet næ­ ste skoleår. Skolen har de seneste tre år modtaget det såkaldte sociale ta­ xameter, som uddeles til skoler med mange frafaldstruede elever. Socialt taxameter betyder groft sagt, at hvis en skole har 43 procent frafaldstruede elever, modtager sko­ len et tilskud for samtlige elever på skolen, men har en skole under 43 procent, modtager den ingen penge i socialt taxameter. Rødovre Gymnasium har modta­ get et brev fra Børne- og Undervis­ ningsministeriet med en beregning, som viser, at skolen i den næste pe­ riode for uddeling af socialt taxame­ ter har 38 procent frafaldstruede ele­ ver. I den seneste periode fra 2019 til 2021 har skolen haft 47 procent fra­ faldstruede elever. “Det er en voldsom ændring, som vi ikke kan genkende hos vores ele­ ver. Vi forstår ikke helt baggrunden for, at tallene har ændret sig så me­ get,” siger Peter Ditlev Olsen, som er rektor på Rødovre Gymnasium. Han kritiserer, at systemet med socialt taxameter kan betyde, at en skole mister et stort beløb fra det ene år til det andet. “Systemet giver for meget yoyo­ effekt. Selvom vi har færre end 43 procent frafaldstruede elever, skal vi stadig lave en indsats for at fastholde en række elever,” siger han. •


Vil du have en stol? BESTYRELSESVALG I AKADEMIKERPENSION

Vær med til at udvikle Danmarks mest ansvarlige pensionskasse Der er to ledige pladser i bestyrelsen. Som kandidat skal du være medlem i AkademikerPension og have mindst 15 stillere i ryggen. Du skal melde dit kandidatur senest den 1. november 2021 kl. 12.

Læs mere på akademikerpension.dk/valg2021

akademikerpension.dk


V

I

K

A


R

L

For mange gymnasielærere starter arbejdslivet i disse år med et vikariat. Men de midlertidige ansættelser har en række negative konsekvenser. Både for den enkelte og for skolen.

Te kst _ Tin a Ra sm u sse n o g Ma le n e Ro m m e-Møl by Foto_ C h r ist ia n B o g R ie Ne u c h s

I

V


TE M A _ V I KA R LI V

Mathias er nyuddannet og vikar:

“Hver dag skal jeg vise, hvad jeg kan” Uvisheden er svær at skubbe væk. Men Mathias Mondrup Pedersen prøver at nyde lærerjobbet og lade være med at tænke alt for meget på, om han til sommer er købt eller solgt. Te kst _ Tin a Ra sm u sse n Foto_ C h r ist ia n B.

M

athias Mondrup Pedersen føler sig heldig. Selvfølgelig ville han allerhelst være fastansat, men at han overhovedet har fået foden inden for på et gymnasium, er lige nu det vigtigste for den 30-årige nord­jyde, der blev færdig som cand.scient. i idræt og biologi fra Aalborg Universitet i 2020. ”Det er en kæmpe sejr, at jeg har fået et årsvikariat. Jeg ved, hvor svært det i øjeblikket er at få job som gymnasielærer – især som nyuddannet. Jeg føler, at jeg er

privilegeret, fordi jeg har fået chancen. Nu skal jeg bare give den alt, hvad den kan trække,” siger Mathias Mondrup Pedersen, der begyndte på Mariagerfjord Gymnasium 1. august i år. Han føler, at matchet er rigtigt. ”Det er hårdt og udfordrende at være lærer, men også helt vildt fedt. Der er så meget mening i at give eleverne erkendelser, være med til at danne dem og give min begejstring for mine fag videre.” Allerede mens han læste, vidste han, at han ville være gymnasielærer, så da han skrev speciale, begyndte han samtidig at skrive ansøgninger. Han blev hurtigt klar over, at det ville blive op ad bakke. Der var få jobopslag, så de fleste af hans ansøgninger var uopfordrede. Han var parat til at pendle, så selvom han bor i Aalborg, søgte han i store dele af Jylland. Samlet nåede han nok op på 40-50 ansøgninger, gætter han.


Jeg er privilegeret, fordi jeg har fået chancen. Nu skal jeg bare give den alt, hvad den kan trække. Mathias Mondrup Pedersen Årsvikar Mariagerfjord Gymnasium

s_13

Det var hans eget netværk, der endte med at bane vejen til årsvikariatet på Mariager­ fjord Gymnasium. Han fik kontakt til en af skolens idræts- og biologilærere, og via hende og jobcentret fik han lov til at komme i en måneds praktik som lærer på gymnasiet – som han i øvrigt selv er student fra. ”For mig gav det sygt god mening. Jeg fik lov til at stå for nogle moduler og kunne på den måde vise mig selv lidt frem, og jeg blev bekræftet i, at det var det, jeg gerne ville,” fortæller Mathias Mondrup Pedersen. Da skolen i juni slog et årsvikariat op, søgte han og fik det.

PLANLAGT TIL MINDSTE DETALJE

Det har været hårdt at starte, synes han. Hvad indeholder læreplanen? Hvordan får man opbygget nogle gode forløb med et passende niveau? Og hvilken struktur i mo­ dulerne fungerer bedst? Som helt grøn lærer er der meget at sætte sig ind i. I de første uger brugte han meget tid på at forberede sig. Ofte blev weekenderne også taget i brug. Nu er han opmærksom

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


”De er gode til at sige til mig, at jeg skal bruge mine refleksioner konstruktivt i stedet for at slå mig selv oven i hovedet.” I det hele taget har kollegerne taget godt imod ham og deler gerne ud af deres viden. Han sparrer tit med skolens andre årsvikarer. ”Jeg synes, vi er gode til at hjælpe hin­ anden,” siger han.

OM MATHIAS MONDRUP PEDERSEN

s_14

__

30 år.

__

Cand.scient. i idræt og biologi.

__

Årsvikar på Mariagerfjord Gymnasium.

VIL NYDE NUET

på, at han er nødt til at skrue ned for am­ bitionsniveauet, hvis han skal kunne holde til det. Men det er ikke let, når man er vikar og ikke ved, om man er købt eller solgt, når skoleåret er gået, påpeger han. ”Jeg har nok en tendens til at ville gøre alting perfekt. I starten planlagde jeg hvert enkelt modul ned i den mindste detalje og satte minutter på. Det har jeg skullet arbejde med,” fortæller Mathias Mondrup Pedersen, der er på 85 procent tid. Han synes, at hans tidsforbrug er ved at være landet et mere fornuftigt sted. ”Jeg vil gerne gøre mit arbejde godt, men jeg vil også passe på mig selv. Jeg er blevet bedre til at sige, at ’nu er det godt nok’, og til at gribe den aktuelle situation i læringsrummet, så alt ikke behøver at være forberedt på forhånd.” Både didaktiske overvejelser og arbejds­ pres taler han med sine to mentorer om. De er begge erfarne undervisere, og det er trygt at have dem at læne sig op ad, synes han.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

Men uvisheden, der følger med rollen som vikar, er svær at skubbe helt væk, og det sidder hele tiden lidt i baghovedet, at han hver dag skal vise, hvad han kan, og være den bedste udgave af sig selv, så skolen får lyst til at beholde ham. ”Man er ikke fri på samme måde, som når man er fastansat,” siger Mathias Mondrup Pedersen. Han ved godt, at en fastansættelse kan have lange udsigter, og at mange lærere i disse år går fra det ene vikariat til det næste og det næste. Tanken om, at det også kan blive hans virkelighed, strejfer ham af og til. Han ved ikke, om han er parat til et så usikkert og omflakkende liv, og han orker egentlig heller ikke at forholde sig til det. Han forsøger at være i nuet og nyde, at han lige nu får lov til at gøre det, han allerhelst vil. ”Jeg gider ikke bruge krudt på at bekym­ re mig. Jeg er gået benhårdt efter at blive gymnasielærer. Nu har jeg chancen, og så må jeg se, hvad der sker,” siger Mathias Mondrup Pedersen.


T E M A _ V I KA R L I V

Te kst _ Ma le n e Ro m m e - Mø lby o g Tin a Ra s mussen Foto_ R ie Ne u c h s o g p r iva t

Midlertidige ansættelser påvirker både den enkelte lærer og skolen I håbet om en fast stilling gør vikarer sig umage i jobbet, samtidig med at de er på udkig efter nye muligheder. Det er hårdt, fortæller formanden for GL’s udvalg for ikke-fastansatte og arbejdslivs­ forsker Janne Gleerup.

F

or mange lærere starter arbejds­ livet med et vikariat, og for en stor del fortsætter det med midlertidige ansættelser i flere år. I de senere år er det blevet sværere for nyuddannede magistre at få et job som gymnasielærer. Og lykkes det, må de som regel kigge langt efter en fastansættelse og pædago­ gikum. Mens ledigheden blandt medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) for 10 år siden var forsvindende lille, bliver GL-­ medlemmer i højere grad ramt af ledighed. ”Det er en ekstremt hård tid. Konkur­ rencen om jobbene på landets gymnasier har vel aldrig været større. For 10 år siden var det almindeligt, at man fik et vikariat, og så blev man fastansat bagefter,” siger ­Thomas Horne Brok, der er formand for GL’s udvalg for ikke-fastansatte.

Ifølge tal fra GL er der i dag rundt regnet ansat 1.400 færre lærere på gymnasierne i forhold til i 2015. Nedskæringerne på grund af omprioriteringsbidraget har mange ste­ der betydet fyringer, og at årsvikarer ikke har fået forlænget deres ansættelse. An­ delen af ikke-fastansatte lærere er faldet to procentpoint på stx, hf, hhx og htx og fem procentpoint på VUC de seneste fem år. Der er med andre ord mange ledige gymnasielærere med erfaring, som søger de samme stillinger som de nyuddannede magistre. Thomas Horne Brok oplever, at der i dag er et A-, B- og C-hold i gymnasiesektoren. A-holdet er dem, der har været fastansat og har pædagogikum, B-holdet er de ikke-fast­ ansatte, der har undervisningserfaring, men mangler pædagogikum, og C-holdet er de helt nyuddannede magistre.


Mange vikarer er glade for deres job, men midlertidige ansættelser kan også have en række negative konsekvenser, ­påpeger han. ”Det skaber stor uvished og bekymring omkring ens jobsituation og fremtid. Man aner ikke, hvor man er om et år,” siger Thomas Horne Brok, der i øjeblikket selv er barselsvikar på Gefion Gymnasium. Det er hans syvende vikariat i træk. Janne Gleerup bekræfter, at det kan have mange menneskelige konsekvenser at være midlertidigt ansat. Hun er ph.d. på Roskilde Universitet og forsker i arbejdsliv. Hun har blandt lavet felt­ arbejdet til et større forskningsprojekt om prekarisering af akademisk arbejde. “Det er anstrengende og udmattende, når ens arbejdssituation er midlertidig og uforudsigelig. Der er forskel på, hvor meget det påvirker den enkelte, men de fleste presses af at være henvist til en usikker arbejds- og indtægtssituation,” siger Janne Gleerup. Vikarer presses både af de usikre leve­ vilkår og af, at de ikke får mulighed for at udfolde og vedligeholde deres faglighed fuldt ud, som de havde set frem til efter et langt uddannelsesforløb, fortæller hun. “Nogle vikarer får følelsen af, at deres faglighed eroderer. Hvis de har haft flere vikariater, kan de føle, at de har udviklet en generalistkompetence, som hurtigt kan blive degraderet til en form for polyfilla, fordi de dækker lidt undervisning hist og her,” siger Janne Gleerup.

JANNE GLEERUP ARBEJDSLIVSFORSKER ROSKILDE UNIVERSITET

s_16

THOMAS HORNE BROK FORMAND GL’S UDVALG FOR ­­ IKKE-FASTANSATTE

UDEN FOR FÆLLESSKABET

Det er Thomas Horne Broks indtryk, at mange skoler tager godt imod vikarer. Men på trods af søde og venlige kolleger kan det være svært at blive en rigtig del af lærer­ gruppen og fællesskabet på skolen. Det gør vikarerne ekstra sårbare, påpeger han.

Nogle vikarer får følelsen af, at deres faglighed eroderer. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

For mange vikarer fylder det meget, at de ikke fuldt ud er en del af fællesskabet på skolen – hverken det faglige, det sociale eller det organisatoriske, fortæller Janne Gleerup. “Vi har ofte en uformel og egalitær selv­ forståelse af, at alle er lige på arbejdsplad­ sen, og at der ikke bliver gjort forskel. Men der kan være mange ting, der, uden at man har villet det, resulterer i, at vikarer ikke reelt har en ligeværdig mulighed for at deltage i fællesskaberne,” siger Janne Gleerup. Det kan være helt lavpraktisk, som at vikarer ikke automatisk er på alle maillister på skolen, så de måske misser fredagsmor­ genmaden eller andre sociale aktiviteter. Men det kan også være i forhold til faglige udviklingsprojekter på skolen, forklarer hun. “Det er problemstillinger, som også kan blive dilemmaer for kollegerne. Skal man for eksempel invitere de løstansatte med i et pædagogisk udviklingsarbejde, som først realiseres, når deres kontrakt er udløbet? Og hvis man inviterer vikarerne med, oplever de det så som et pres, de ikke kan sige nej til, fordi de gerne vil gøre sig selv attraktive i forhold til fastansættelse? Og har vikarerne overhovedet timer til udvikling?” siger Janne Gleerup. Mange kan let føle sig presset til at på­ tage sig ekstra opgaver, mener Thomas Horne Brok. Og nogle gange alt for mange. ”Faren er, at man næsten vil gøre alt i håbet om at kunne bide sig fast. Man ved ikke, om man er købt eller solgt, og tænker, at man hele tiden skal have ja-hatten på,” siger han. Når det ene vikariat afløses af det næste, slider det for alvor på det mentale, og tviv­ len melder sig. “Mange kan have svært ved at tro på, at de gør det godt nok, når de ikke formår at blive fastansat,” siger Thomas Horne Brok.

GÅR UD OVER KVALITETEN

Der kan på den måde være mange problem­ stillinger ved at have midlertidigt ansatte, som kræver, at ledelse, men også tillidsvalgte og kolleger tager et kritisk blik på skolen, rammerne, og hvordan man integrerer de midlertidigt ansatte, understreger Janne Gleerup.


Det skaber stor uvished og bekymring omkring ens j­ obsituation og fremtid. Man aner ikke, hvor man er om et år. Thomas Horne Brok, formand GL’s udvalg for ikke-fastansatte.

SÅDAN KAN DU STØTTE VIKAREN Som kollega kan du: Være opmærksom på, om organisationskulturen inkluderer vikarer på rimelige måder både fagligt og socialt. Er der praksisser, der ekskluderer vikarerne? Som leder kan du: Have fokus på at lede alle ansættelsesgrupper på en ­lige­værdig måde. Være ekstra opsøgende i forhold til de ­mid­lertidigt ansatte, da de er ansat på mere usikre forhold og har sværere ved selv at gå til ledelsen. Kilde: Janne Gleerup, arbejdslivsforsker på Roskilde Universitet.

SÅDAN ER REGLERNE OM VIKARANSÆTTELSE Stx/hf

De midlertidige ansættelser påvirker både den enkelte og arbejdspladsen, ­påpeger hun. “Halvvejs inde i den midlertidige ansæt­ telse, hvor medarbejderen netop er ved at få fodfæste på arbejdspladsen, føler mange sig nødsaget til samtidig at orientere sig væk i jagten på et fast job. Ofte bruges en dobbeltstrategi, hvor midlertidigt ansatte prøver at gøre deres hoser grønne for en mulig forlængelse eller fastansættelse, sam­ tidig med at de søger nye muligheder. Det er hårdt,” siger Janne Gleerup. Der er fare for kvalitetstab, hvis en skole har mange ‘svingdørsansættelser’, fordi det tager tid og ressourcer at oplære og integrere nye medarbejdere, siger hun. “Groft sagt kan man sige, at på det tids­ punkt hvor de midlertidige medarbejdere blive ‘rentable’, så skal organisationen slip­ pe dem igen. Samtidig er det svært at sikre en god kontinuitet i opgavevaretagelsen og sikre, at medarbejdere involverer sig i udviklingen af skolen, hvis de kun er ansat midlertidigt,” siger Janne Gleerup. Thomas Horne Brok ser samme tendens. Vikarer har ikke krav på at komme i pæda­ gogikum. Derfor kan man ikke undgå, at det går ud over kvaliteten af undervisningen, mener han. ”Selvfølgelig tilegner man sig erfaring som vikar og bliver dygtigere år for år. Men uden pædagogikum mangler man det pædagogiske grundfundament for arbejdet som gymnasielærer,” siger Thomas Horne Brok. Eleverne får heller ikke den kontinuitet i undervisningen, som en fast lærer giver, påpeger han.

__

Ifølge overenskomsten skal der i videst muligt omfang oprettes tidsubegrænsede stillinger.

__

Skoler kan ikke begrunde vikaransættelser med alminde­ lig usikkerhed om budget, elevtilgang, udbud af studie­ retninger, timerester og så videre.

__

Man skal som udgangspunkt vikariere for en anden lærer, for eksempel i forbindelse med barsel, sygdom eller orlov.

__

Tidsbegrænset ansættelse kan maksimalt ske for ét år ad gangen.

Hhx/htx __

I overenskomsten for lærere på hhx og htx er der ikke regler i forhold til vikaransættelser.

__

For lærerne på landets erhvervsskoler er det den gene­ relle lov om tidsbegrænsede ansættelser, som gælder.

__

En tidsbegrænset stilling må højst forlænges i to år.

__

I lovens bemærkninger står der, at udgangspunktet er, at der skal fastansættes flest muligt.

5 GODE RÅD TIL VIKARER __

Sæt dig ind i reglerne for vikarer. Som vikar har du præcis samme rettigheder som en fastansat i forhold til løn, arbejdstidsregler, efteruddannelse, ferie osv. Årsagen til, at du er vikaransat, skal stå i din kontrakt.

__

Sørg for at få en erfaren lærer som mentor med samme fag som dig selv, så du altid har en, du kan spørge til råds om faglige, praktiske og personalemæssige ting.

__

Sørg for at blive klædt på pædagogisk. Mange skoler tilbyder vikarer kortere kurser i almen pædagogik og fagdidaktik i begyndelsen af skoleåret.

__

Lyt til dig selv! Hvis usikkerheden ved vikarlivet begynder at fylde for meget i dine tanker og præge dig negativt, skal du måske overveje at finde på noget andet.

__

Er du i tvivl om noget generelt, så spørg din tillids­ repræsentant, eller ring til GL’s sekretariat.

Kilde: Thomas Horne Brok, formand for GL’s udvalg for ikke-fastansatte.


T E M A _ V I KA R L I V

“Det er træls at skulle være omstillingsparat hele tiden” Te kst _ Ma le n e Ro m m e - Mø lby Foto_ R ie Ne u c h s


s_19

Det bliver af nød og ikke af lyst, hvis Christian ­Vilhelm Vangsgaard ­Bender må opgive drømmen om en fast stilling som gymnasielærer. Men vikarlivet er hårdt, og for få år siden fik han stress af det.

“D

et er min specialitet: Jeg behøver stor set ingen oplæring, men kan bare hoppe ind i et skema, uden at det påvirker undervisningen negativt,” siger Christian Vilhelm Vangsgaard Bender tørt. Lige nu er han årsvikar på Vordingborg Gymnasium & HF, men siden han blev færdiguddannet i 2016, har han forgæves forsøgt at få fingre i en fast stilling som gymnasie­lærer. I stedet har han måttet acceptere, at den længste tidsperiode, han har kunnet se frem i sit arbejdsliv, var ét skoleår. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


tager hårdt på ens selvværd og er enormt stressende. Og økonomisk er jeg dårligere stillet, jeg kan for eksempel ikke bare tage et lån.” Som vikaransat er han hele tiden opmærksom på nye jobmuligheder, samtidig med at han forsøger at gøre sig umage i den nuværende stilling, fortæller Christian Vilhelm Vangsgaard Bender. Men han har også lært sig selv nogle tricks, for at det ikke skal blive for flakkende i hverdagen. “Jeg er nødt til at have fokus på, at nu er jeg ansat på den her skole – og så forsøger jeg at fortrænge lidt, at det er midlertidigt. Når jeg overtager en klasse, er det altså min klasse. Ellers tror jeg, at jeg ville miste motivationen,” siger han. Som vikar kan man let føle sig nødsaget til at være den ‘perfekte lærer’ hele tiden, men Christian Vilhelm Vangsgaard Bender har også måttet erkende, at det kan ingen holde til i længden.

STRESSENDE NOMADETILVÆRELSE OM CHRISTIAN VILHELM VANGSGAARD BENDER

s_20

__

32 år.

__

Cand.mag. i engelsk og historie.

__

Årsvikar på Vordingborg Gymnasium & HF.

__

Tidligere vikar på Birkerød Gymnasium, Frederiksberg HF, HF-Centret Efterslægten og den forberedende grunduddannelse (FGU) i Helsingør.

“Når en leder siger, at jeg er omstillingsparat, ved jeg godt, at det er ment som ros, men det er bare lidt træls at skulle være omstillingsparat hele tiden,” siger Christian Vilhelm Vangsgaard Bender. Vikarlivet påvirker arbejdsglæden, fortæller den 32-årige engelsk- og historielærer. “På den ene side er jeg vildt glad for at have muligheden for at undervise – også selvom det kun er som vikar. Jeg kan ikke forestille mig et bedre job end at undervise de unge mennesker,” siger han og tilføjer: “Men på den anden side er jeg ked af, at jeg som 32-årig stadig ikke er fastansat, for det har mange konsekvenser. Vikarlivet

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

For et par år siden blev han ramt af stress, da han pendlede mellem to hf-institutioner, hvor han på den ene skole havde syv timer og på den anden syv en halv timers undervisning om ugen. “Økonomisk gav timerne stort set ingenting, sammenlignet med hvor meget arbejdet belastede mig,” fortæller Christian Vilhelm Vangsgaard Bender og uddyber: “Det er hårdt at arbejde på to forskellige skoler med forskellige regelsæt og elevtyper uden at få nogen særlig tilknytning til nogen af stederne. Jeg nåede jo aldrig rigtig at lære mine kolleger at kende.” De midlertidige ansættelser påvirkede både psykisk og fysisk. “Når jeg stod i klassen på den ene skole, bekymrede jeg mig allerede om timerne på den anden skole. Det var en meget stressende nomadetilværelse uden noget tilhørs­ forhold,” siger han. Heldigvis var der en tillidsrepræsentant, der spottede hans stresssymptomer. “Jeg kunne slet ikke se det selv, indtil tillidsrepræsentanten tog fat i mig og sagde, at hun troede, at jeg havde stress,” siger han og fortsætter: “Jeg spurgte hende, hvorfor hun troede det, og så svarede hun: ‘fordi du står og græder ude foran klasselokalet’.” Det blev en øjenåbner for ham og har resulteret i, at han sidenhen har passet bedre på sig selv, selvom det er ­fristende at yde mere end 100 procent hele tiden i håbet om at få en fastansættelse. “Jeg gør mig umage med mit arbejde, men jeg er også bevidst om, at jeg ikke kan holde til at melde mig til alt. Jeg har nok også lært af erfaringerne, at det i sidste ende oftest


er fagkombinationerne, der har betydning for, hvem der får den ledige stilling, og ikke om man har været med i alt,” siger han. Ud over trygheden i ansættelsen savner Christian Vilhelm Vangsgaard Bender at være en del af udviklingen på en skole. “Indimellem, når en kollega spørger, om jeg vil være med til at planlægge et forløb eller en studietur længere frem i tiden, så ærgrer det mig, at jeg må svare, at jeg desværre nok ikke er der til den tid,” siger Christian Vilhelm Vangsgaard Bender, der på trods af seks års erfaring som gymnasie­ lærer også må se langt efter pædagogikum. Til gengæld har han i år fået tilbudt mini­ pædagogikum, som han glæder sig til. “Som vikar får man jo ikke rigtig efter­ uddannelse, så jeg sagde ja tak med det samme, da skolen tilbød mig det,” siger han. Selvom Christian Vilhelm Vangsgaard Bender nyder at være gymnasielærer, kan han også mærke, at han på et tidspunkt er nødt til at stoppe, hvis ikke han bliver fastansat. “Det bliver ikke af lyst, men af nød, hvis jeg må stoppe. Og det ville virkelig være ærgerligt, for jeg ved, at jeg er god til at ­undervise. Men jeg er nødt til at skifte kar­ riere, hvis ikke snart jeg bliver fastansat, for jeg har brug for at være et sted, hvor jeg også kan udvikle mig og være med til at påvirke rammerne,” siger Christian Vilhelm Vangsgaard Bender.

Vikarlivet tager hårdt på ens selvværd og er enormt stressende. Christian Vilhelm Vangsgaard Bender Årsvikar Vordingborg Gymnasium & HF

Læs mere om livet som vikar på gymnasieskolen.dk

s_21


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

forankres forskelligt og lokalt på skolerne. “Jeg vil gå efter, at der stilles så få centrale krav som muligt, så man i vid udstrækning kan arbejde forskelligt med det på skolerne. Jeg har jo oplevet, at skolerne har arbejdet intensivt og professionelt med problemstillingerne i mange år, og jeg gør mig ingen illusion om, at vi skulle være bedre til at finde løsninger centralt, end man er ude på skolerne.” • PRISV IN DER:

Jeg er en begejstret tosse

s_22

Misundelse, angst og kønsidentitet. Det er nogle af de emner, latinlærer Susanne Thorhauge ofte diskuterer med sine elever. Hun bruger hver en mulighed for at koble de 2.000 år gamle græske tekster, de læser i timerne, til nutiden og elevernes hverdag – og til at tale om livet. ”Den klassiske litteratur beskriver eksistentielle forhold og åbner døre til verden. Myterne er eviggyldige tekster. Vi får serveret arketyper, vi også i dag kan spejle os i,” siger hun. 62-årige Susanne Thorhauge, der underviser i latin på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København, er årets vinder af Politikens Undervisningspris i gymnasiekategorien. Hun modtog prisen og de 75.000 kroner i foråret, men på grund af coronaepidemien blev hun og de øvrige prisvindere først fejret i august i år. Hun er stadig meget overvældet og rørt. ”Det har været et fuldstændig fantastisk forår. Hvis jeg på et tidspunkt bliver i tvivl om, hvad mit liv har givet, så skal jeg bare genlæse alle indstillingerne. De gør mig så glad, stolt og taknemmelig.” Men en anden kunne lige så godt have fået prisen, siger hun beskedent. ”Jeg kender så mange dygtige, pædagogiske og fantasifulde latinlærere. Latin giver ikke sig selv. Man skal virkelig stå på hovedet for at gøre det interessant og nærmest forsvare det hver dag, når man går ind ad døren.” • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

MINISTER OM STOP F OR E L E VOP TAG:

Jeg vil lytte til lærere og rektorer Det midlertidige stop for elevoptag er et delelement af elevfordelingsaftalen, som et politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blev enige om inden sommerferien. Formålet er at give seks til ni udvalgte gymnasier med en skæv elevsammensætning ‘en ny start’. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kan endnu ikke løfte sløret for, hvornår kriterierne bliver offentliggjort, da de skal forhandles i forligskredsen, men hun understreger, at tiden siden offentliggørelsen er blevet brugt konstruktivt. “Det har været vigtigt for mig at lytte til lærere og rektorer og få input, i forhold til hvordan vi kan sammensætte kriterier, som både er objektive og giver mening,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil og uddyber: “Et af sektorens hovedpunkter er, at vi skal skotte til, om en skole har været i en positiv udvikling. Det er klart, at hvis en skole har fået vendt sit ry, så risikerer vi at skubbe den i den forkerte retning.” Børne- og undervisningsministeren forestiller sig, at arbejdet

G L’ S F O R M A N D O M O K 2 1 :

Det er en helt ny virkelighed

Hvis lærerne ikke allerede har sat sig sammen og drøftet, hvad den nye overenskomst kan betyde for håndteringen af deres arbejdstid, så bør de gøre det snarest i den lokale GL- eller AC-klub. Sådan lyder opfordringen fra formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) om gymnasielærernes overenskomst (OK 21), der trådte i kraft i april i år. “Det er en helt ny virkelighed, og der ligger et stort ansvar lokalt for at gribe mulighederne i OK 21. Hvis ikke man gør det, så forøges risikoen for, at man oplever, at den nye overenskomst ikke forandrer ret meget,” siger Tomas Kepler. “Vi vil naturligvis understøtte arbejdet centralt fra GL, men kendetegnende for vores og de andre underviseraftaler er, at de lægger op til et basalt skift fra topstyret ledelse til en betoning af det gode samarbejde lokalt mellem ledelse og lærere for at skabe den gode undervisningsinstitution.” •


Ny udgave af Informatik C KEN MATHIASEN DATABASE PROGRAM

APPS CPU KRYPTERING

MODELLERING

INNOVATION

INFORMATIK C

Programmering, kunstig intelligens, interaktionsdesign, bruger-

FLOWCHART INTERAKTIONSDESIGN

INTERNETTET ROBOTTER

2. UDGAVE

KEN MATHIASEN USABILITY

KUNSTIG INTELLIGENS

BIG DATA BRUGERTEST

IT-SIKKERHED

INFORMATIK C

venlighed, cybersikkerhed, robotter og innovation er nogle af de emner, du bliver introduceret til i denne grundbog. Informatik C giver en grundig indføring i fagets teori og metoder. Bogen dækker hele kernestofområdet i informatik C og er rettet mod STX, HHX, HF, EUX og HTX. Kapitlerne indeholder mange praktiske eksempler og øvelser. En vejledende løsning til alle øvelser er tilgængelig på prx.dk/InformatikC

788757

Læs blandt andet om programmering, kunstig intelligens, interaktionsdesign, brugervenlighed, cybersikkerhed, robotter og innovation. Bogen er rettet mod informatik C på STX, HHX og HTX.

KEN MATHIASEN

2. UDGAVE

9

NYHED

Grundbogen Informatik C af Ken Mathiasen er blevet revideret, så den nu indeholder alt kernestoffet.

139341

Praxis

InformatikC_17x24_OMSLAG_GODKENDT_NY2A_0000.indd Alle sider

11/08/2021 11.10

Køb bogen her prx.dk/informatik

Informatik C i fagpakken Med fagpakken til informatik C får du grundbogen Informatik C, didaktiserede undervisningsforløb samt adaptive træningsmoduler.

s_23

Undervisningsforløbene dækker hele informatik C’s kernestof og supplerende stof. De er tilrettelagt ud fra de didaktiske principper om worked examples, use-modify-create og stepwise improvement. Indholdet i fagpakken er fleksibelt. Du kan sammensætte det, som du vil, tilføje egne materialer eller supplere det med de grundbøger, du bruger i din undervisning. Prøv fagpakken gratis i 3 måneder Se mere på praxis.dk/gratisfagpakke

Bliv opdateret på den nyeste forskning i cybersikkerhed, helt GRATIS. Tilmeld dig her prx.dk/cybersikkerhed

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


UDFORDRET

Alle skoler oplever udfordringer. Vi ­zoomer ind på store og små ­problemstillinger.

e

Den nye hf’s børnesygdomme bør kureres s_24

Idéen med den nye hf er god, men opbygningen af uddannelsen skal ændres, mener lærere og ledelse på HF & VUC Nordsjælland. De efterlyser blandt andet, at eleverne hurtigere vælger fagpakke.

Tekst_ Johan Ra smu s s en

Foto_Rie Neu chs

e G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

R

ebekka og Cleopatra fra 2.hf deler et headset og ser på et diagram om værdipolitik blandt danske partier på den enes computerskærm. De to elever begyndte i samme klasse på 1.hf og har nu begge valgt unifagpakken med fokus på samfundsfag på HF & VUC Nordsjælland. De to elever følges dermed fra start til slut på den to år lange uddannelse, men fik efter sommerferien en del nye klassekammerater og lærere, da klasserne blev delt op efter fagpakker. “Vi er mest sammen med dem, vi gik i klasse med på 1.hf, men jeg synes også, vi er gode til at blande os med hinanden. Lærerne har også været gode til at lave en opsummering af, hvad vi lærte på 1.hf, så alle er med i den nye klasse,” forklarer Rebekka Erdal. På HF og VUC Nordsjælland kommer eleverne i en ny stamklasse på

2.hf, så de er opdelt efter deres valg af fagpakke. På omtrent halvdelen af landets hf-udbud begynder eleverne i en ny stamklasse på 2.hf, mens den anden halvdel lader eleverne fortsætte i deres stamklasse, selvom de vælger forskellige fagpakker. Det viste en rapport om reformen lavet af Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut tidligere i år. Rebekka Erdal og Cleopatra Phitides var kun halvvejs i grundskolen, da et bredt flertal i Folketinget lavede en ny gymnasie- og hf-reform i 2016 med start i skoleåret 2017. Hf blev grundlæggende lavet om, og nu skulle eleverne på 2.hf vælge en professionsrettet fagpakke, hvor undervisningen i fagene er tonet mod videregående uddannelser for eksempel inden for sundhed eller teknik. Den nye struktur kan bogstaveligt talt betyde, at hf-eleverne får en f


U D F O R D R E T _

s_25

Cleopatra Phitides (tv) og Rebekka Erdal går på 2. hf på HF & VUC Nordsjælland. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


s_26

meget opdelt uddannelse mellem 1. og 2.hf – på både godt og ondt. “Da jeg begyndte på hf, vidste jeg ikke, at jeg ville vælge unifag­pakken, men i løbet af 1.hf fandt jeg ud af, at den passer til mig,” siger Cleopatra Phitides, som drømmer om at blive redaktør på et bogforlag.

Opmærksomme på relationer Et andet sted på skolen står lærer Diana Holm Clausen i en 1.hf-klasse og sætter en opgave i religion i gang. Eleverne skal i grupper lave en tekstanalyse af syndefaldet, og de skal på skift komme op til hende og fremlægge deres svar på de enkelte spørgsmål, som for eksempel hvad syndefaldet fortæller om livsvilkår for mennesker. “Det er god træning i at kommunikere jeres svar til mig, som når I skal til eksamen,” siger hun ud i klassen, inden eleverne slår øjnene ned på den fotokopierede tekst på bordet. Faget religion er en del af kultur- og samfundsfagsgruppen (KS), som også indeholder historie og G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

samfundsfag, og KS skal afsluttes med eksamen efter tredje semester. Inden religionstimen har Diana Holm Clausen sat sig med sin kollega Rikke Hundertmark Balle i et mødelokale for at fortælle, hvad de mener om hf-uddannelsen. “I forhold til undervisningen i KS kan det godt være en udfordring, at eleverne skal i helt nye klasser efter 1.hf. Det betyder for eksempel, at jeg har undervist elever i religion i 1.hf, mens andre elever i klassen er helt nye. Vi skal være meget opmærksomme på relationerne i klassen og skal sørge for, at alle i klassen føler sig trygge,” siger Diana Holm Clausen. På 2.hf gælder det derfor om at finde en balance mellem det sociale i klassen og få samlet op på det faglige fra 1.hf, så det faglige udgangspunkt er det samme for alle elever, selvom de er blevet undervist af forskellige lærere. Den balance skal findes forholdsvis hurtigt, da eleverne i den nye klasse allerede skal til eksamen i KS i december.

Det er uhensigtsmæssigt, at eleverne efter 1. hf bliver inddelt i nye klasser og derefter skal afslutte religion et halvt år efter, mener religionslærer Diana Holm Clausen.

For lang ventetid Rikke Hundertmark Balle, der underviser i engelsk og dansk, lytter og nikker. Hun husker tilbage på den tidligere hf-uddannelse og sammenligner den med den nye. Selve idéen om, at hf skal være mere professionsrettet og tonet mod bestemte uddannelser, synes hun er udmærket. “Tanken er ikke fremmed i forhold til tidligere, hvor vi også lavede sygeplejerske- og politiklasser. Men jeg synes ikke, at rammerne for den nye uddannelse er så gode. Det er lidt som at presse en firkant gennem en rund form,” siger hun og uddyber:


Jeg synes ikke, at rammerne for den nye uddannelse er så gode. Det er lidt som at presse en firkant gennem en rund form. Rikke Hundertmark Balle, lærer HF & VUC Nordsjælland

“Det er først på 2.hf, at undervisningen skal tones efter fagpakkerne. Det er lang tid at vente. Det betyder, at eleverne skaber stærke relationer til kammerater og lærere for derefter at skulle bryde dem op igen. Det giver et lidt ‘bumpy ride’.“ Hun underviser eksempelvis i en klasse, som har valgt fagpakken ‘erhverv’, og de engelske tekster tones derfor i den retning.

U D F O R D R E T _

“Det giver god mening, men jeg synes, det er lang tid at vente et år på at begynde at tone undervisningen efter en fagpakke. Vi kunne gå i gang efter efterårsferien, som man gør på stx,” siger Rikke Hundertmark Balle.

Problematisk klasseskift Der er frokostpause på skolen, og mens nogle lærere sidder i grupper og snakker, sidder andre og kigger ned i deres computer. Stig Neumann, som underviser i dansk og historie, og Søren Joakim Claudius Frost, som underviser i historie og religion, sætter sig også ned og fortæller, at der er udfordringer ved den ‘nye’ hf. “Jeg synes, det er fint, at eleverne ved hjælp af toningen af undervisningen i fagpakkerne bliver opmærksomme på, at de skal bruge fagene til noget efter uddannelsen. Men modellen med at skulle skifte klasse efter et år er et stort problem,” siger Stig Neumann.

Søren Joakim Claudius Frost er enig: “Undervisning handler også meget om relationer og om at kende eleverne. Derfor kan det være en ulempe, når man skal starte forfra med en ny klasse på 2.hf.” Rent fagligt kan det også være en udfordring at overtage elever, som er blevet undervist af en anden lærer, mener han. “Du risikerer at overtage elever, som er blevet undervist af fire forskellige lærere. Det bliver lidt et sammensurium,” siger Søren Joakim Claudius Frost. Lærerne, der underviser i KS, skal allerede føre eleverne til eksamen, et halvt år efter at de har overtaget klassen på 2.hf. “Det kan godt være lidt utilfredsstillende ikke at have muligheden for at følge eleverne til dørs, og det kan også være en ulempe at lave eksamensspørgsmål til elever, man kun har haft i et enkelt semester,” siger Søren Joakim Claudius Frost.

Skæv arbejdsbelastning Tilbage i samfundsfagsundervisningen, hvor denne artikel begyndte, står tillidsrepræsentant Anders Cordes. Når han ikke underviser, bruger han blandt andet også tid på at snakke med kollegerne om arbejdsvilkår og arbejdsbelastning. Han forklarer, at flere lærere på hf oplever en skæv arbejdsbelastning. “Specielt KS-lærere, som har vintereksamen, har en skæv arbejdsbelastning. Det kan være slemt i efteråret, og så er der mindre at lave om foråret. Det er svært at gøre noget ved, som strukturen er på hf-uddannelsen,” siger Anders Cordes. f

Rektor Trine Larsen mener, at politikerne skal rette op på fejlene i den “nye” hf fra 2017. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

s_27


U D F O R D R E T _

s_28

Fagene bliver meget komprimerede, når lærerne både skal lære nye elever at kende og føre dem til eksamen på et halvt år. Trine Larsen, rektor HF & VUC Nordsjælland

Politikerne skal lytte Der er nu gået fire år, siden de første elever begyndte på den nye hf på HF & VUC Nordsjælland. Rektor Trine Larsen har været med hele vejen og har også været med til at påvirke den politiske proces, da den nye hf-uddannelse blev vedtaget i Folketinget. Hun sad i sin tid i et hf- og VUC-udvalg nedsat af Børne- og Undervisnings­ministeriet, som blev bedt om at komme med indspark til en ny hf. Politikerne lyttede G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

i den grad til udvalgets forslag, mener Trine Larsen. Men nu er det på tide, at politikerne igen lytter og justerer den ‘nye’ hf, mener hun. “Jeg synes, den nye hf er god på mange måder. Toningen af undervisningen mod professioner er med til at differentiere hf fra stx, og det er vigtigt, at hf ikke bare er en mini-stx,” siger Trine Larsen. Når det er sagt, så mener hun dog, at der går for lang tid, før eleverne begynder på deres fagpakke. “Hvis eleverne valgte før jul, ville det give halvandet år med fagpakker, og det ville betyde mere ro og tid til at tone undervisningen,” siger hun. Hun mener også, at det er et ‘benspænd’, at KS skal afsluttes efter tredje semester. “Fagene bliver meget komprimerede, når lærerne både skal lære nye elever at kende og føre dem til eksamen på et halvt år. Det er et benspænd, som politikerne gerne må fjerne,” siger Trine Larsen.

Lærer Rikke Hundertmark Balle (th) synes, der går for lang tid, før undervisningen tones mod fagpakker.

Hun er klar over, at andre skoler vælger at lade eleverne blive i de samme stamklasser på 1. og 2.hf. “Vi vælger, at eleverne bliver delt op i klasser efter valg af fagpakker. Det, mener jeg, er den oprindelige tanke med den nye hf. Vi gør meget ud af at fortælle det til eleverne allerede ved åbent hus, og jeg tror, de fleste elever ender med at være glade for deres nye klasse,” siger Trine Larsen. •


TELL ME ABOUT IT CRAZY CHRISTMAS GLASSALEN TIVOLI

NT DE STU KETS TIC OM

FR 0,.4 KR

NOV 16TH - JAN 15TH TICKETS: 3315 1001 OR BILLETLUGEN.DK OR TEATERBILLETTER.DK LONDONTOAST.DK

s_29

Stil op som delegeret. Vi har brug for dig i vores fællesskab Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring kan du stille op som delegeret og blive en del af et mangfoldigt fællesskab. Sammen med 70 andre bliver du en vigtig ambassadør i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring, og passer på flere end 400.000 danskere

på tværs af mange faggrupper. Det giver dig bl.a. mulighed for at vælge bestyrelse og sætte rammerne for både nationale og velgørende projekter, der gør en forskel for andre. Læs alt om hvordan du stiller op, og hvilken indflydelse du får på lbforeningen.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

BLOG:

BLOG:

BLOG:

Jeg var mest stemt for projekt­arbejde på alle hold fra start, men tvivlen kom dog snigende fra sit skjul i lære­planer, vejledninger, skemaet, tradi­ t ioner osv. For kunne jeg nu være ­sikker på, at jeg kunne opfylde de faglige mål ad den vej? Med sig havde tvivlen sin fætter usikkerheden, nemlig usikker­ heden på opgavens omfang, og om jeg nu kunne nå at få sammensat og stil­ ladseret gode projektarbejder, inden jeg skulle møde eleverne første gang; og om det ville give mening i den ske­ malagte dagligdag, hvor jeg oftest ser eleverne i hver klasse i et klasse­ værelse to til tre gange 90 minutter spredt ud over en uge. Derfor lå det pludselig lige for, at jeg hellere skul­ le give mig i kast med forløb, hvor der lå fint, gennemprøvet og struktureret materiale i en fornuftig plan, hvor jeg skulle gå frem trin for trin sammen med eleverne, hvor vi skulle mødes ved starten af timen, afslutte timen i fællesskab, og derimellem kunne der være en god blanding af sekvenser af forskellig varighed og med forskel­ lige aktiviteter, hvor jeg ville føle mig tryg ved, at vi fik nået det, vi skulle – næsten hver gang – og jeg ville have hånd i hanke med tingene og en klar gennemarbejdet plan at følge. •

Til det seneste SU-møde på s ­ kolen sad jeg som TR og gennemgik ­alle de steder, hvor vi måske kunne skære. Det vil sige, at jeg inden mødet sad med en tættekam for at finde de ak­ tiviteter, hvor lærere brugte deres kræfter, som ikke umiddelbart hav­ de noget med kerneydelsen at gøre (undervisning, forberedelse og ret­ tearbejde). Alt dette for at forsøge at forhindre ‘uproduktivt’ arbejde og dermed sikre en højere produktivitet og indtægt for skolen. Så langt er vi kommet. For at sikre økonomien må vi skære ned på alle de ting, der ikke umiddelbart giver et positivt økono­ misk afkast, eller sagt på en anden måde – vi fjerner unødvendige udgif­ ter for skolen; studieture, frivillig un­ dervisning, tolærerordninger osv. Jeg kunne lige så godt have sagt: ”Spar dem venligst væk, så vi kan slippe for fyringer, tak.” Så nu er vores uddannelsesinsti­ tution endnu mere produktiv end sid­ ste år og året før det. Vi lever op til målet om effektivitet, produktivitet og målstyring. Vi er særligt ydmyge, når vi bruger skatteborgernes pen­ ge. Spørgsmålet er så bare, om det at bruge færre penge på de ting, der ­ikke umiddelbart har et produktivt afkast, er en særlig god idé. Jeg kunne godt have min tvivl. •

Der er flere problemer med f­ orslaget om flidskarakteren, men åbenlyst er, at mens flid er mange ting, så er den nemmeste måde at se flittig ud på nok at stikke fingeren i vejret og ­vise læreren, hvor god man er. På den måde er en flidskarakter benzin på det præstationsbål, de unge allerede brænder sig så rigeligt på. Så hvorfor dog dreje på denne ydre motivationsknap frem for at finde frem til noget, der motiverer indefra? I et godt læringsrum tør eleverne spørge. I et godt læringsrum ved ele­ ven, at spørgsmål ikke betragtes som uvidenhed. I et godt læringsrum har eleven opdaget, at de faktisk lærer noget af spørgsmål og andre udtryk for manglende forståelse – hvis altså de får en relevant feedback. Men den formative feedback tager tid. Tid, som hverken lærerne i folke­ skolen eller gymnasiet har. I gymna­ sielæreplanernes tætpakkethed lig­ ger noget af forklaringen. •

Skolestartens paradokser

s_30

Den produktive ungdomsuddannelse

Hans Elgaard Mogensen, lærer, Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

Lars Bo Jensen, tillidsrepræsentant, Kolding HF & VUC

Flid, læring, trivsel

Marie Trier, lærer, Rødovre Gymnasium

Har du talt med din tillidsrepræsentant i dag? Asger Boe Wille, næstformand, Gymnasieskolernes Lærerforening


Tænk større

Invitation til generalforsamling:

Demokratisk a-kasse MA er Danmarks eneste akademiske a-kasse med en direkte medlemsvalgt bestyrelse.

Oplæg: Hvad betyder digitaliseringen for jobmulighederne?

Mød op den 25. november kl. 17.00 til generalforsamling hos Magistrenes A-kasse, Peter Bangs Vej 30 på Frederiksberg. Eller vær med digitalt.

Oplev Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering på CBS, når han på vanlig levende facon giver sit bud på, hvor job dukker op i fremtiden, og hvor de forsvinder. Og hvad nu, hvis man ikke lige er uddannet datalog?

Har du forslag til dagsorden, skal du sende det til input@ma-kasse.dk senest fire uger før. Du kan rekvirere generalforsamlingsmaterialet tidligst 14 dage før på samme mail. MA yder tilskud til transport til og fra generalforsamlingen og byder ud over den formelle del på et spændende oplæg og en lille forfriskning. Alle medlemmer er velkomne. Tilmelding på ma-kasse.dk/gf-tilmelding-2021

s_31

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev? På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


s_32

"Alle steder, hvor der er en historisk vinkel, er mænd naturligt ­repræsenteret. Den samtale, jeg vil åbne, handler om, at fortiden er levet af både mænd og kvinder. Vi skal blive bedre til at få flere nuancer og perspektiver med i ­fortællingen om vores historie," siger historiker Gry Jexen. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Søren Ravnsb org Foto_ Ulrik Jantzen

e

Hun graver kvindernes historier frem i lyset Danmarkshistorien er altid blevet fortalt og fortolket fra mændenes ­perspektiv. Men historien består af os alle, og vi skal alle kunne spejle os i den og lære af den, mener historiker og forfatter Gry Jexen. Hun fortæller om kvinder og deres samtid, og de historier har fundet et stort publikum.

P

å vej ud gennem forlaget Gyldendals gårdhave efter endt interview vender Gry Jexen

sig om: ”Det må meget gerne fremgå, at hele mit projekt ikke mindst er båret af ren begejstring over at få mulighed for fortælle disse kvinders historier, som jeg jo synes, at alle fortjener at få adgang til.” Jo tak, begejstring og entusiasme er tydeligt til stede, når hun fortæller om det projekt, der har optaget en stor del af hendes liv, siden hun blev færdiguddannet historiker fra RUC i 2018. Gry Jexen er 33 år, og siden maj i år har alle også i bogform haft ­adgang til hendes portrætter af kvinder i projektet Kvinde kend din historie. Bogen er siden blevet en regulær bestseller og den foreløbige kulmination på hendes arbejde med og passion for at udbrede kendskabet til kvinder i danmarkshistorien og samtidig udvide læseres og lytteres bevidsthed om kvinders betydning i

historien trods deres usynlighed i de gængse historie­skrivninger. Et arbejde, der blev antændt af en både forbløffende og tankevækkende opdagelse. Men før vi kommer til det, skal vi have hendes udgangspunkt på plads.

Vi har fået bildt os selv ind, at mandens erfaringsgrundlag er fyldestgørende for os alle sammen. ”Under uddannelsen på RUC ­ unne jeg ret tidligt mærke, at jeg k brændte for formidling, og jeg var i praktik på DR på den da­værende historie­ r edaktion. Her hjalp jeg med tv-­ d okumentarer, blandt andet Historien om Danmark. Da jeg var færdig på universitetet, var det i den retning, jeg gerne ville søge job, men det er enormt svært at få job i

s_33

kulturbranchen. Så jeg endte i den ­onde cirkel, som mange humanister kan genkende, at jeg, selvom jeg havde et flot cv, fik at vide, at jeg manglede erfaring fra arbejdsmarkedet,” fortæller Gry Jexen. Hun bed frustrationerne i sig og fik små projektansættelser, blandt andet på et tv-projekt på DRK, som handlede om Danmark for 100 år siden. Det bestod af tre programmer primært båret af arkivmateriale. Det indebar et enormt researcharbejde, hvor hun stødte på nogle kvinder i historien, der var aktuelle i 2018, herunder navne som forfatteren Karin Michaëlis og kunstneren Franciska Clausen. ”Der skete to ting. Først blev jeg optaget af, hvor fantastiske de var. Og samtidig begyndte jeg at undre mig over, at jeg aldrig havde hørt om dem før hverken på universitetet eller andre steder. Så gik jeg hjem og kiggede alle mine noter fra universitetet igennem og opdagede til min store skræk, at der nærmest ikke stod ét eneste kvindenavn. Bortset fra f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


"Jeg møder ofte argumentet om, at kvinder ikke er værd at skrive ind i historien, fordi de bare gik derhjemme og passede børn indtil 1960'erne. Det er den fortælling, nogle stadig bærer rundt på. Sandheden er, at kvinder altid har arbejdet," siger Gry Jexen.

O M

s_34

én forelæsning, vi havde på tre timer, der hed Kvinde- og kønshistorie. Det var et chok for mig, som blev efterfulgt af et endnu større. Hvorfor har jeg ikke opdaget det her før? Hvorfor har jeg ikke krævet det kvinde­lige perspektiv?”

Præsenteret som en niche Så var der ikke nogen vej udenom. Hun måtte på Birkerød Bibliotek og låne alle de bøger, hun kunne opstøve, der havde en eller anden form for blik på emnet. ”Jeg opdagede, hvor utrolig mange interessante kvinder man kan finde viden om, og hvor sjovt det kunne være at begynde at formidle min nye viden. Så jeg greb det, der lå lige til højrebenet, og oprettede en profil på Instagram. Den kaldte jeg Kvinde kend din historie med skyldig respekt til klassikeren Kvinde kend din krop fra 1975. I begyndelsen var det bare G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

mine venner, der fulgte mig, men så eksploderede det mellem hænderne på mig.” Nogle af de store profiler på Instagram, der har flere hundredtusinder følgere, og som har en stemme, begyndte at dele hendes profil og skrive ”dét her skal I følge med i”. Efter kort tid fangede det mediernes interesse, og blandt andet TV 2 Echo lavede en video, som blev spredt ud over nettet. ”Jeg fortalte om mit projekt og fik understreget, hvor vigtigt det er, at vi kender til historien. Mange har et distanceret forhold til historien. Det er fortid og afsluttet og hænger ikke sammen med mig. Men vi har brug for historisk viden. Vi har fået bildt os selv ind, at mandens erfaringsgrundlag er fyldestgørende for os alle sammen. Kvinder i historien, deres perspektiv og deres erfaringer bliver præsenteret som en niche, som noget, du kan vælge at interessere dig

G R Y

J E X E N _

__

Født i 1988.

__

Uddannet cand.mag. i historie samt pædagogik og uddannelsestudier fra RUC i 2018.

__

Samme år lancerede hun profilen Kvinde kend din historie på Instagram med korte portrætter af oversete kvinder.

__

I maj 2021 udkom 50 portrætter i bogen af samme navn, Kvinde kend din historie, med undertitlen Spejl dig i fortiden på forlaget Gyldendal. Den er foreløbig trykt i 30.000 eksemplarer i 10 oplag.

__

Er netop ansat som ekstern lektor på Københavns Universitet, hvor hun skal undervise historiestuderende i formidling.

__

Er desuden podcastvært, tv-tilrettelægger og foredragsholder.

for. Nærmest som et fag på linje med bygningshistorie eller madhistorie, en bindestreg til hovedhistorien, som vi gennem mange hundrede år har lært er mændenes historie – den neutrale og vigtigste historie.” Via Instagram fik hun et bredt publikum i tale og lejlighed til at bruge platformen til meningsfuld historieformidling, hvilket ingen andre gjorde. Men for en historiker er der immervæk ikke meget plads at rutte med i det format, så hun tilføjede en podcast. ”Podcasten gav mulighed for at udbrede perspektivet og gå mere i dybden. Jeg var fra starten meget bevidst og ydmyg om, at jeg ikke er den første, der prøver at skrive kvinderne ind i historien. Jeg er heller ikke den første, der påpeger, at det er et meget komplekst og vigtigt problem, vi skal løse. Og med podcasten kunne jeg invitere nogle af dem, der har skrevet


U D S Y N _

bøger om det her før mig, som er eks­ perter på en særlig kvinde, periode el­ ler et særligt emne, og få dem til at uddybe historien til lytterne. Det er en kæmpe fornøjelse, som også un­ derstreger, at det er en fælles opgave,” siger Gry Jexen.

Ikke glansbilleder Mens Instagram og podcasten i prin­ cippet er evighedsformater med lø­ bende tilføjelse af nye fortællinger, har det trykte bogformat andre be­ tingelser. Der skal udvælges og be­ grænses. Bogen er endt med 50 por­ trætter af vidt forskellige kvinder på tværs af flere hundrede år. Nogle er kendt af mange, en del af færre, og nogle er fuldstændig ukendte for den bredere offentlighed. De er inddelt i ni livstemaer, som alle læsere vil kunne genkende og spejle sig i. ”Hvis man skal forstå historiske landvindinger eller perioder eller be­ givenheder, er det altid godt at forstå dem gennem en person, der har ople­ vet dem. Og så arbejdede jeg med at finde ud af, at hvis man ikke er som mig og synes, at al historie er spæn­ dende, hvad er det så for fortællinger, man har brug for. Som vil give mening at vide noget om. Og så tænkte jeg i de her temaer, som er meget håndgribe­ lige temaer, som alle kan forholde sig til. Uddannelse, arbejde, at få børn, økonomi, magt, sport, ting, som vi a ­ lle på en eller anden måde beskæftiger os med i vores liv før eller siden. Jeg er op­ taget af, at man kan se, at de kvinder var mennesker som dig og mig, men de havde nogle andre rammer. Hvor­ dan handler de så i dem, hvordan hånd­ terer de kriser, udfordringer, glæder?” Hvilke fællestræk ser du ved kvinderne, der er portrætteret i bogen? ”Et fællestræk for kvinder i histo­ rien er, at de kommer i anden ­række. Det er ikke kvinden og hendes be­ hov, verden er indrettet efter. Jeg ville undgå at skrive dem ind i et valg mel­ lem elendighedshistorie og værdig­ hedshistorie. Når man læser om en kvinde, der har opnået noget stort på et tidspunkt, hvor rettigheder og ud­ foldelsesmuligheder for kvinder var enormt snævre, så kan man få lyst til at skrive hende frem som en heltinde, der brød alle glaslofter, på trods af alt det hun havde imod sig. Eller gå i den anden grøft og hæfte sig ved, at kvin­ der altid har haft det hårdt og været

Den helt almindelige landbokone og den måde, hun arbejdede på gennem årstiderne på gården, er også relevant for os i dag. Men det er Inge Lehmann, som opdagede jordens indre kerne, også. uden muligheder. Den balance er svær, men sådan er det jo også i dag. Menne­ sker møder altid modstand, og de lyk­ kes med noget og ikke med andet. Så jeg er optaget af, at det ikke er glans­ billeder eller særligt rebelske kvinder. Det er alle kvinder i historien, der skal have en plads. Og alle perspektiver er historie. Så den helt almindelige land­ bokone og den måde, hun arbejdede på gennem årstiderne på gården, er også relevant for os i dag. Men det er Inge Lehmann, som opdagede jordens in­ dre kerne, også.” Med udbredelsen af Kvinde kend din historie har Gry Jexen de sene­ ste tre år fået en overvældende berø­ ringsflade til et stort publikum. Hen­ des projekt er blevet en del af den større samtale om historie, kvinder og ligestilling. Det indebærer hen­ vendelser fra medier, men i høj grad også fra læsere og lyttere. En del af dem har et særligt ønske.

”Jeg har modtaget utallige mails og beskeder fra både gymnasielærere og udskolingslærere, som skriver, at de har villet gøre det her i deres under­ visning i mange år, men materialet er der ikke. Og det vil sige, at de skal opfinde det selv. Historien om mæn­ dene ligger klar til dem, men hvis de vil inddrage kvindernes perspektiv og sørge for, at det bliver en hel hi­ storie, skal de selv gøre mere arbejde, end de har tid til. Og det er ikke kun bøger, der handler specifikt om lige­ stillingshistorie eller kønshistorie el­ ler kvindehistorie, der er brug for. Det er bøger, der behandler de brede linjer i historien, de lange linjer, der indgår i pensumkrav, hvor begge perspekti­ ver er naturligt repræsenteret. Frem­ tidens borgere formes i skoler og på gymnasier, og de skal helst have en nuanceret og bred historisk bevidst­ hed, så de er klædt på til at føre arbej­ det for ligestilling videre.” • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

s_35


ANMELDELSER

s_36

s

Klassesamfundet 2.0

Fag_ Samfundsfag Titel_ Rige børn leger bedst – et portræt af det danske klassesamfund Forfattere_ Lars Olsen, Sune Caspersen, Jørgen Goul Andersen, Lars Andersen og Niels Ploug Forlag_ Gyldendal Pris_ 249,95 kr., 246 sider Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Benny Jacobsen Underviser i _ samfundsfag og tysk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

Analyser og empiriske undersøgel­ ser af social differentiering har altid indtaget en central placering i sam­ fundsfagsundervisningen. Tidligere trak vi som lærere meget på Social­ forskningsinstituttets levekårsun­ dersøgelser, og med socialforsk­ ningens grand old man Erik Jørgen Hansen som fyrtårn formidlede vi den sociale ulighed mellem de fem socialgrupper. Socialgruppeinddelingen havde si­ ne svagheder, og inden for de seneste godt 10 år har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med journalisten Lars Olsen som indpisker introduceret et socialklassesystem (overklasse, hø­ jere middelklasse, middelklasse, ar­ bejderklasse og underklasse) som et godt redskab til at illustrere de store

e

Gymnasieskolens faste ­anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

forskelle i levekår. Og det bliver gjort i denne bog! Datamaterialet omfatter leve­ kårsudviklingen fra 1987 til 2019, og beskrivelsen af denne udvikling viser tydeligt, at klassesamfundet lever i bedste velgående – dog er der andre skillelinjer end tidligere. Som vi ken­ der fra undervisningen, har bogen en tendens til at kigge på yderpunkter­ ne. Således fokuserer ouverturen og de to første kapitler på overklassens ghetto (”Storbyeliterne og det peri­ fere Danmark”, ”De forgyldtes paral­ lelsamfund” og ”Overklassens ana­ tomi”). Ghettoiseringen fremmes af forskellige faktorer: Man bor blandt de øvrige rige, indkomst og formue er stukket afsted fra arbejderklassens, og holdningsmæssigt er overklassen (stort set) enige om, at globaliserin­ gen er et gode. Det er velfærdsstaten også – men omfordelingen må ikke overdrives! Forskerne tydeliggør, hvorledes arbejderbyen er forsvundet. Høje bo­ ligpriser har drevet arbejderklassen ud af de attraktive kvarterer i de stør­ re danske byer, og vi ser de karakte­ ristiske skel mellem velstående stor­ byer og det perifere Danmark. Når man skal forstå den nutidige strid i dansk politik mellem land og by, er bogen rig på data til at forstå baggrunden. Rige børn leger bedst er svær at komme uden om, når social ulighed er på programmet i samfundsfags­ undervisningen. •


A N M E L D E L S E R _

s

Appetitvækker til latin C

Fag_ Latin Titel_ Latin – her og nu Forfattere_ Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen Forlag_ Praxis Pris_ 280 kr., 59 kr. online, 231 sider Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Jens Peter Jensen Underviser i_ blandt andet latin og græsk på Syddansk Universitet

Til brug for latin C har de to for­fattere på Christianshavns Gymnasium skrevet en spændende og elevvenlig grundbog med den forventningsfulde titel Latin – her og nu. Og forventningerne bliver indfriet, fordi relationerne til i dag og elevernes hverdag viser sig som QR-koder til supplerende materiale, mange friske billeder, især fra amerikanske medier og Youtube, der sætter et punch på den antikke tekst, ved siden af de moderne tekster, der behandler samme emner som de romerske; alt i alt en levende perspektivering, der helt falder i tråd med de unges medievaner. Sproget er hele vejen igennem forståeligt for målgruppen, især i de grammatiske intermezzi, der ifølge anmelders mening forklarer, hvad der er nødvendigt at vide på C-­niveau, ikke mere og ikke mindre. Det er en balanceakt for alle, der skriver om grammatiske regler. Her er det lykkedes. Udvalget af tekster, Phaedrus, Catul, Ovid og Seneca, åbner for ­myter, filosofi, sex og følelser, et godt indholdsmæssigt grundlag for p ­ erspektivering til det moderne menneskes liv. Forfatterne og grafikeren har gjort et fint stykke arbejde med tekst, skemaer og billeder; alt står klart og tydeligt. Der er ikke plads til at nævne alle de berigende opgaver i forbindelse med teksterne, som både vedrører sprog og indhold; et forbillede for enhver lærebog for startere. Værdifulde er de pædagogiske overvejelser, der indleder bogens første 60 sider, skrevet til eleverne, der giver strategier til læsning og forklaringer på, hvorfor latinske originaltekster er svære at begynde med. Her står det punkt for punkt, sær­d eles nyttigt. Skolerne kan være glade for, at de to forfattere har investeret meget tid i denne publikation for faget latin. Køb den, og brug den! • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

s_37


A N M E L D E L S E R _

s

Demokratiets fundamenter og vilkår

Fag_ Fransk (samfundsfag, religion, historie) Titel_ Laïcité – Une spécialité française

s_38

Forfatter_ Connie Pedersen Forlag_ Acces Pris_ 20 eller 25 kr. inkl. moms pr. elev Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Flemming André Philip Ravn Underviser i_fransk, engelsk og psykologi på Solrød Gymnasium

Sekulariseringsloven gjorde i 1905 Frankrig til en sekulær republik, hvorved religion blev fortrængt til den hjemlige, henholdsvis de religiøse institutioners, sfære. Det offentlige samfundsliv skulle fremdeles holdes irreligiøst og fri for påvirkning af religiøse samfund. Målet var at sikre statens absolutte neutralitet. Laïcité medfører, at stat og kirke i dag er adskilt, samtidig med at borgernes trosfrihed er garanteret. Tidligere dominerede den katolske kirke uddannelsessystemet, herunder videnskaberne. Nu er der end ikke religion på skemaet i offentlige franske skoler længere. Connie Pedersens nye emnebog (114 sider) er inddelt i syv kapitler, G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

som omhandler blandt andet lovgivning, skolesystemet, det politiske system, skolemad, ungdommens perspektiv samt det moderne franske samfunds styrker og udfordringer. Forfatteren er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk og spansk – og delvis bosat i Perpignan. Hun har tidligere udgivet undervisningsbøger om Frankrig som modsætningernes land, om præsident Emmanuel Macron og om Catalonien. Laïcité – une spécialité française behandler et vigtigt, men også sensitivt, emne. Den er nuanceret og inddrager forskellige gruppers synspunkter. Der fokuseres på aspekter som demokrati; oplysningstidens filosoffer og idealer; begrebet blasfemi; borgernes lighed, trosfrihed og ytringsfrihed. Og der er relevante sammenligninger med forhold i Danmark. Lærebogen kommer ind på, at indvandring de seneste 75 år har gjort Frankrig multikulturelt og multireligiøst. I kølvandet herpå udfordrer specifikke tilfælde af religiøs fundamentalisme og bestialsk terror begået i religionens navn landets religionsneutralitet og sammenhængskraft. Eksempelvis omtales skolelæreren Samuel Paty, der for nylig fik sit hoved hugget af på vej hjem fra skole, fordi han havde vist sine elever visse satiretegninger. Også massakren på satiremagasinet Charlie Hebdo omtales. Dette angreb fik i januar 2015 over halvanden million franskmænd til at gå på gaden i une marche exceptionelle i protest mod terror og angreb på demokratiet og franske værdier. Le vivre-ensemble betyder, “vi skal være her allesammen” og er essentielt i de fleste samfund. Bogen lægger op til drøftelse af problemstillinger, for eksempel hvordan man kan opretholde fredelig sameksistens mellem folk med forskellig religiøs, politisk og social baggrund. En introduktion på dansk bibringer læseren en god grundlæggende forståelse. Der er gloserede franske tekster med øvelser. De ord, der er gloserede, er dog ikke markeret i teksten. Til gengæld er der

transskriberede og gloserede videoer. Svære tekster og passager er helt oversat til dansk. Og der er interaktivitet via www.acces.dk. Bogen er oplagt til tværfagligt samarbejde med samfundsfag, religion og historie. Da bogen i stor grad er tosproget (fransk og dansk), kan den nemt anvendes i andre fag end fransk. Den er dermed også velegnet til SRP og andre flerfaglige tiltag. Franskfagligt: Bogen indeholder et for emnet adækvat ordforråd. Det franske sprog er idiomatisk, formfuldendt og velvalgt. Der er en fin spredning i lix: korte ord og sætninger veksler med lange ord og sætninger. Anvendelsen af begreber og termer højner taksonomien og giver anledning til eftertanke. Den franske tekst er overskuelig med korte afsnit med en blank linje imellem. Bogen er dermed et fremragende redskab til styrkelse af elevens sprogfærdighed på 2. og 3. år. Således er emnet velformidlet, spændende illustreret og ikke mindst superrelevant. Emnet er ligeledes velegnet som eksamensemne. Der er tale om en e-bog, og den findes ikke p.t. i papirform. Layoutet kan sine steder forekomme lidt firkantet – men det grafiske understøtter alle steder indlæringen. Alt i alt gives Connie Pedersens laïcité-bog seks stjerner for kompetent og omsorgsfuld behandling af emnet. Bogen er aktuel og nem at bruge. Der er tale om vigtigt, velresearchet og veldidaktiseret materiale. Man mærker, at forfatteren har fingeren på pulsen: Emnet foldes glimrende ud, og eleven har mulighed for at få en bred indsigt i etiske dilemmaer, demokratiforståelse og nutidige kultur- og samfundsforhold. •


ENGELSK

• Stifinderen i-bog,

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis.

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen En differentieret engelsk grammatik”. Helt nye interaktive øvelser med point ved rigtige svar og rettelser ved forkere svar. Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår. Rabat i 2021: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis klasselicens af i-bogen. (priser ekskl. moms)

8660 Skanderborg

Tlf 86 57 92 19

forlaget@andrico.dk

www.andrico.dk s_39

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


KRONIK Tekst_ Peter Hobel

e

En vej ind i den interkulturelle didaktiske udfordring s_40

Vi lever i en verden præget af kulturmøde, migration og diversitet. Der er brug for lærere, der kan bygge bro mellem kulturelle, etniske og religiøse grænser, som har blik for nye muligheder og kan opfinde nye paradigmer. Med baggrund i amerikansk forskning skriver kronikøren om mulige tilgange i interkulturel didaktik.

J

eg fulgte for nogle år siden et såkaldt Corporate Social Responsibility-forløb (CSR) – ­altså idéen om, at virksomheder skal handle globalt og samfundsmæssigt forsvarligt – på et stx-­gymnasium. Der var tale om et forløb i fagligt samspil, hvor fagene samfundsfag, engelsk og innovation deltog. I samfundsfag arbejdede eleverne med ‘den politiske forbruger’, og de læste både grundbogstekster om dette og tekster skrevet af erhvervsjournalister og repræsentanter for ngo’er. Forfatterne var både fra Vesten og fra den tredje verden. I engelsk arbejdede eleverne med kommunikation og udvikling af CSR-strategier, og i innovation arbejdede de med modeller for innovativ udvikling af virksomheder. Et internationalt firma, der har hoved­kvarter tæt på skolen, og som har en fabrik i en by i Indien, var opdrags­giver. Eleverne skulle i grupper ud­arbejde et pitch om, hvordan

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

de kunne udvikle deres ­CSR-strategi. Disse pitche skulle også sendes til en klasse på elevernes indiske venskabsgymnasium. En af g ­ rupperne foreslog, at virksomheden skulle sætte sin HR-afdeling på den indiske virksomhed til at udarbejde et efteruddannelsesprogram for arbejderne for, hvordan man stiller forslag til forbedring af arbejdsmiljø.

Didaktikken skal være lighedsskabende. Dette vellykkede forløb a ­ fspejler, at vi lever i en verden præget af kulturmøde, migration og diversitet. Både når det gælder det didaktiske hvorfor (begrundelse), hvad (fagligt indhold), hvordan (arbejdsformer) og hvem (deltagere), tager det den didaktiske udfordring op, der følger af dette. Det er rettet mod interkulturel

kommunikation og arbejde med epokale nøgleproblemer i kulturmødets tidsalder (social og miljømæssig bære­dygtighed i et globalt perspektiv). Mange kulturer er i spil. Elev-, ­lærer- og skolekulturer. Virksomhedens og ngo’ernes kulturer. Og det hele i et dansk, indisk og globalt perspektiv. Forløbet kunne også være gennemført på hhx med inddragelse af de merkantile fag og på htx med ind­dragelse af teknologifag. Det kunne også være en del af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. I et interkulturelt didaktisk perspektiv kan man sige, at når ­eleverne skal udvikle ny viden – både om, hvordan verden er, hvad man kan, og hvad man bør – er det nødvendigt at invitere alle ind i den dialogiske undervisning, og det er nødvendigt at arbejde for, at der ikke er ét perspektiv på problemerne, der på forhånd er privilegeret. Det betyder, at erfaringer og viden knyttet til de ovenfor nævnte


K R O N I K _

kulturer, men ­også for eksempel køn, etnicitet, social klasse, geografisk placering etc., må ­inddrages.

Viden som social konstruktion Der er brug for ”lærere, der kan ­bygge bro mellem kulturelle, etniske og ­religiøse grænser, som har blik for nye muligheder og kan opfinde nye paradigmer og engagere sig i person­ lige transformationer og visionær ­handling.” Citatet stammer fra James A. Banks, en amerikansk forsker i det, som han kalder multikulturel educa­ tion, men som svarer til det, jeg her kalder interkulturel didaktik. Banks taler om den interkulturelle didak­ tiks fem dimensioner og om fire til­ gange til læreplaner og undervisning i et interkulturelt perspektiv. Anlægger man Banks’ perspektiv på det under­ visningsforløb, som jeg kort fremlag­ de indledningsvis, kommer der pro­ blemer, udfordringer og muligheder til syne, som det er værd at diskutere.

Klassen skal ikke nødvendigvis komme frem til én holdning, men gennem deres pitche får de mulighed for at bidrage til diskussion om handling. Banks taler først om indholds­ integration. Eksempler fra forskel­lige kulturer skal inddrages på en ­måde, så alle elever både kan spejle sig i ek­ semplerne – både ved, at de kan gen­ kende sig selv, og ved, at de kan se ­noget andet end sig selv. CSR-forløbet med dets temaer, kulturer og ­tekster giver mulighed for dette for de danske elever. De indiske elever skulle have været inddraget via Skype, men det blev desværre ikke til noget. Dernæst taler Banks om vi­ denskonstruktion. Viden er so­ cialt konstrueret, siger Banks. Vi­ den reflekterer interesser, værdier

og handlinger og skabes i interakti­ on mellem mennesker og er påvirket af deres erfaringer og deres positi­ on i samfundets sociale, økonomiske og politiske systemer og struktu­ rer. Mennesker konstruerer altså vi­ den på ­forskellige måder i forskellige kontekster, og d ­ isse former for viden må ind­drages, anvendes og udfordres i ­skolen. Banks skelner mellem den personligt-kul­turelle, den folkelige, den mainstream akademiske og den transformativt akademiske videns­ konstruktion. I CSR-forløbet arbejder eleverne med deres egen forforståel­ se og umiddelbare videnskonstrukti­ on. For eksempel blev mange af dem berørte over at se en tv-dokumentar, der handlede om nogle danske unge, der arbejdede på en indisk tøjfabrik på lige vilkår med indiske arbejdere. De arbejder med journalisters, ngo’ers og virksomheders måder at konstru­ ere viden på, og de møder en main­ stream akademisk faglighed i lærebø­ gerne. Eleverne får altså mulighed for at reflektere over, hvordan viden om CSR og social og miljømæssig ulighed konstrueres i disse sammenhænge. Måske kan de på gymnasialt niveau bidrage til en akademisk v ­ iden, der overskriver eller udfordrer den viden, de selv har med sig, og som de møder. Havde samarbejdet med de indiske elever været udviklet, kunne der ­være sket en interessant fordobling dér. Spørgsmålet om videnskonstruk­tion er interessant i et dannelsespers­ pektiv. Elev­erne får mulighed for at udvikle en interkulturel kommunika­ tiv kompetence, når de er i dialog om virksomhedens CSR-strategi med aktører fra ­mange kulturer. De skal ikke bare instru­mentelt levere et for­ slag, der kan bidrage til, at virksom­ heden får sorte tal på bundlinjen. De skal reflektere et epokalt nøglepro­ blem i inter­kulturel dialog. Svarene er ­ikke givet på forhånd. I den forstand er den interkulturelle didaktik non-­ affirmativ.

Væk med fordommene Videre taler Banks om fordomsreduk­ tion. Alle deltagerne i diskussionen om CSR i dette forløb er legitime del­ tagere, og eleverne får mulighed for at sætte sig ind i deres synspunkter,

O M

P E T E R

H O B E L _

__

Peter Hobel er lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Underviste i gymnasiet fra 1984 til 2010 i dansk, religion og filosofi.

__

Deltager i det europæiske forskningsprojekt MiCREATE https://www.sdu.dk/da/om_sdu/ institutter_centre/ikv/forskning/ forskningsprojekter/micreate om migrantbørn i skolen og arbejder som konsulent i interkulturel didaktik. Underviser i interkulturel didaktik på uddannelsen i interkulturel pædagogik. Forsker desuden i gymnasieelevers brug af skrivning som redskab til læring, specielt i forbindelse med fagligt samspil og innovative processer.

s_41

diskutere med dem og forstå dem. Det giver mulighed for at komme ud over umiddelbare fordomme. Det er ikke det samme, som at man skal ­acceptere og godtage alle synspunk­ ter. Eleverne skal nok levere pitche, som de mener vil gavne virksomhe­ den, men de skal også i den interkul­ turelle kontekst reflektere over, om forslagene er etisk holdbare. Ellers bliver virksomhedens ­instrumentelle perspektiv privilegeret og dagsorden­ sættende. Diskussionen om de epoka­ le nøgleproblemer skal ifølge Banks være handlingsorienteret. Klassen skal ikke nødvendigvis komme frem til én holdning, men gennem deres pitche får de mulighed for at bidrage til diskussion om handling. Elever­ ne får også mulighed for at reflekte­ re over deres egne fordomme knyt­ tet til deres personligt-kulturelle videns­konstruktion eller deres for­ forståelse. Den gruppe, der foreslog, at HR-afdelingen på fabrikken i In­ dien skulle gennemføre efteruddan­ nelseskurser for arbejderne, har f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


måske en fordom om, at det indiske samfund er et traditionelt samfund, hvor man ikke gør dét. Det vender jeg tilbage til nedenfor. Så understreger Banks, at didaktikken skal være lighedsskabende. I dette projekt sker det ved, at mange aktører inddrages, og at de med d ­ eres forskellige stemmer og tilgange til videnskonstruktion alle er legitime deltagere.

” s_42

Med Banks’ begreber kan vi undersøge, om der er sprækker i den interkulturelle tilgang. Om der er steder, hvor lærere og elever alligevel ikke udfordrer og reflekterer det herskende perspektiv. Endelig understreger Banks, at den interkulturelle didaktik skal v ­ ære empowering. Skolen som institution skal udvikles, så undervisningen kan empower eleverne – eller myndiggøre ville vi måske sige i en dansk dannelseskontekst. Men man skal være opmærksom på, at skolen som institution er træg at ændre. Den har en tendens til at reproducere det eksisterende samfund og bekræfte herskende perspektiver på verden. Det er en del af den interkulturelle didaktik at udfordre dette.

Eksotisk, farligt, skræmmende Når vi ser på CSR-forløbet og tematisering af global social ulighed med udgangspunkt i Banks’ fem dimensioner, ser vi, at det har mange interkulturelle perspektiver. Det kan vi undersøge nærmere ved at se på de fire tilgange til læreplaner og – her – undervisningsforløb, som Banks taler om. De to første omtaler Banks som infusion. Her fastholdes det herskende perspektiv. Den første tilgang kalder Banks den bidragende. Elementer fra andre kulturer drages ind, men G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

de anskues fra den herskende kulturs, majoritetskulturens, vinkel. Det ene naturliggøres, og det andet … andet­ gøres. Enten som eksotisk og spændende eller som farligt og skræmmende. Den anden tilgang kalder Banks den additive. Her er det ikke bare kulturelementer og fortællinger, men også begreber og måder at tolke verden på fra andre kulturer, der inddrages, men stadig med majoritetskulturens perspektiv. Disse to tilgange åbner ikke for interkulturel kommunikation og konstruktion af transformativ viden. De er monokulturelle og kan blokere for læring. Den danske læringsteoretiker Knud Illeris siger, at elever, der oplever, at undervisning, der som udgangspunkt andetgør deres værdier og e ­ rfaringer, vil udvise læringsmodstand. Det kan føre til afstandtagen til skolen, men jo også til oprør og krav om andre ­tilgange.

in terms of knowledge.” Er de indiske elever ­mere reflekterede og interkulturelle end de danske? Udfordrer de privilegerede og naturliggjorte måder at konstruere viden på? Det er interessant at se, at de tilsyneladende ikke reagerer med modstand mod de danske elevers paternalisering, men blot tager diskussionen op. Dermed er det m ­ åske dem, der peger frem mod Banks’ fjerde tilgang. Den handleorienterede, som har som mål at omsætte den viden, der konstrueres interkulturelt, til transformative handlingsforslag. Dette ikke for at sige, at CSR-forløbet er et monokulturelt forløb, der bekræfter majoritetens perspektiv. Snarere for at sige, at vi med Banks’ begreber kan undersøge, om der er sprækker i den interkulturelle tilgang. Om der er steder, hvor lærere og elever alligevel ikke udfordrer og reflekterer det herskende perspektiv. •

Den fjerde tilgang Sådan som CSR-forløbet er fremstillet her, overskrider det infusionstilgangen. Forløbet er designet, så det inddrager og åbent reflekterer forskellige perspektiver. Elevkulturen, skolekulturen, virksomhedskulturen etc. i såvel den danske som den indiske kontekst er i spil. Dermed kan man sige, at der er tale om en transformativ tilgang. Og de to sidste tilgange omtaler Banks netop som transformative. Den tredje tilgang kalder han den transformative. ­Eleverne arbejder med forskellige kulturelle tilgange til de faglige temaer og udfordrer deres egne og andre kulturelle baggrunde og de traditionelle vinkler på det faglige arbejde. CSR-forløbet er designet inden for denne tilgang, men måske kommer den gruppe, hvis pitch er nævnt, ikke så langt. Måske har de en fordom om, hvordan ‘indisk kultur’ er, og de er ude i et kompensatorisk og opdragende ærinde. Det kan være, at det er det, de indiske elever kommenterer på, når de i en mailkommentar til den nævnte pitch skriver: ”In India it is true that old-aged people are given r­ espect in terms of age, but the fact is the youth get equal respect

R E F E R E N C E R _

__

Brøndum, Tine; Hobel, Peter og Meisner, Morten (2020). Interkulturel didaktik. Frederiksberg: Frydenlund.

__

Banks, James A. (2019). An Introduction to Multicultural Education. 6th Edition. New York: Pearson.

__

Peter Hobel. Interkulturel didaktik https://emu.dk/stx/paedagogik-ogdidaktik/peter-hobel-interkultureldidaktik?b=t6-t385-t3027.

__

Hobel, Peter. (2012): Når innovation og fagligt samspil sætter fag under pres –fagdidaktisk kommunikation i det danske gymnasium efter reformen i 2005. Nordidactica – Journal of Humanities and Social Science Education, 2012:1, s. 26-53. http:// kau.diva-portal.org/smash/record. jsf?pid=diva2%3A542447&dswid=9940.


K R O N I K _

Det er nødvendigt at arbejde for, at der ikke er ét perspektiv på problemerne, der på forhånd er privilegeret. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

s_43


GL MENER

s_44

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

Arbejdstid:

Årets første godkendelse nærmer sig Med OK 21 er det aftalt, at ledelsen skal godkende lærernes tidsforbrug mindst hvert kvartal, og at der skal være en løbende dialog mellem leder og lærer. Det er et paradigmeskift, at der med kvartalsvise godkendel­ ser og løbende dialog ikke bare er ­ledelsesret, men også ledelsespligt. De løbende godkendelser vil endvi­ dere give ledelsen mulighed for at kvalificere planlægningen og mulig­ hed for at justere lærernes arbejdstid i løbet af året. Ifølge overenskomsten er der to modeller for, hvordan man på den enkelte skole kan opgøre lærernes arbejdstid: Enten kan lærerne regi­ strere arbejdstiden, eller ledelse og TR kan indgå en lokal aftale. Jeg er helt bevidst om, at der mange steder er en forståelig skep­ sis mod tidsregistreringen, måske fordi ledelsen ikke har taget lærer­ nes tidsregistrering alvorligt, eller fordi ikke alle kolleger har ønsket at gå ind i et system, der af nogle op­ leves som undergravende for selve lærer­identiteten. Men hvis der i­kke er indgået en lokal aftale mellem ­ledelse og TR på skolen, er det nød­ vendigt, at vi får tidsregistrerings­ modellen til at virke. Med OK 21 er der et nyt grundlag for at få model­ len til at fungere, blandt andet for­ di ledelsen SKAL godkende tidsregi­ streringen hvert kvartal, der SKAL være løbende dialog, og ledelse og TR ved normperiodens afslutning SKAL drøfte den samlede opgørelse af tids­ forbruget. Jeg vil derfor foreslå, at I sætter jer sammen i lærerkollegiet og drøfter, hvad værdien i tidsregi­ strering kan være for jer. Det er vigtigt, at alle bakker op om tidsregistreringen og de løbende godkendelser. Systemet skal bruges og respekteres, hvis vi ikke skal spil­ le os et vigtigt kort af hænde. Hvis

det kun er nogle lærere, der kom­ mer med en opgørelse til ledelsen, er der stor risiko for, at systemet ­ikke kommer til at fungere, og det vil ­ikke blive synligt, hvis der sam­ let set er et for stort arbejdspres på lærerkollegiet. Alternativet er, at der skal indgås en lokal aftale mellem ledelse og TR. Og ønsker man en aftale, kan vejen dertil godt tænkes at gå over, at alle lærere forinden har besluttet sig for at bakke op om OK 21-bestemmel­ serne og deres samspil med tidsregi­ streringen. I lærerkollegiet skal vi tage hånd om hinanden, og det er man rig­ tig god til på mange lærerværel­ ser. Den styrke skal vi også b ­ ruge, når vi skal have implementeret de nye OK 21-bestemmelser. Del­ tag i det GL-/AC-klubmøde, som TR indkalder til, og få drøftet, hvor­ dan I vil benytte OK 21 – eksem­ pelvis hvordan samtalerne mellem ­lærer og ledelse bedst skal foregå. Er der fælles signaler, som lærerne ønsker at sende? Hvilke problemer vil I gerne have løst (først)? Hvad vil lærerkollegiet gerne beskyt­ te, og hvad vil I gerne have ændret? I folderen Din og dine kollegers ar­ bejdstid, som du skulle have fået af din TR, kan I se forslag til faste ram­ mer for samtalerne med ledelsen, så I får vendt de fælles problemstillin­ ger. Det vil give en kollektiv styrke frem for en individuel konkurrence. Folderen understreger desuden mu­ ligheden for at indgå en lokal afta­ le. Den mulighed bør I også drøfte, så I er skarpe på, om I ønsker at gå den vej, og hvad man med en aftale i ­givet fald skal opnå. Har I brug for sparring eller faci­ litering af processer på jeres skole, kan I altid kontakte GL’s sekretariat.


BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

i

ARBEJDSTID

Weekendarbejde Kan min skole tvinge mig på over­ natningsture. For eksempel på en per­s onaletur, som først slutter om lørdagen – altså en tur, som så inde­ bærer arbejde på en lørdag?

t

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Thomas Christensen & Therese Holter

Thomas Christensen, konsulent i GL, svarer

De overenskomster, som gælder for gymnasielærere, siger ikke direk­ te noget om placeringen af arbejds­ tiden. Men det forudsættes, at den som udgangspunkt placeres i dagti­ merne på hverdage. Det betyder dog ikke, at man ikke undtagelsesvis kan blive pålagt at arbejde uden for ‘nor­ mal kontortid' – for eksempel om af­ tenen eller i weekenden.

Vær opmærksom på, at den tid, der anvendes på arbejde på de på­ gældende tidspunkter, skal tidsregi­ streres på samme måde som almin­ delig arbejdstid – medmindre du på din skole er omfattet af en lokal ar­ bejdstidsaftale. Du bør kontakte GL, hvis du op­ lever at blive pålagt aften-/weekend­ arbejde i et større omfang.

s_45

m

EF TERUDDAN N E L SE

Penge fra kompetencefond Jeg er vikaransat på 30 timer og vil gerne søge Den Statslige Kompeten­ cefond om penge til et ekstra sidefag. Kan jeg overhovedet søge, når jeg er vi­ karansat på deltid og ikke er fastansat?

t

Therese Holter, konsulent i GL, svarer

Du kan søge Den Statslige Kompe­ tencefond, hvis du er ansat i staten og omfattet af AC-overenskomsten el­ ler GL-overenskomsten. Når det krav er opfyldt, kan du søge, uanset om du er fastansat eller vikaransat, og uan­ set om du arbejder fuld tid eller deltid. Du skal dog være opmærksom på, at du skal være i beskæftigelse, når du starter på din kompetenceudvikling. Det er du mere sikker på, hvis de kur­ ser, du søger, har startdato inden for din nuværende ansættelse.

Fonden åbner for ansøgninger den 5. oktober kl. 10 og igen den 1. febru­ ar 2022. Midlerne fordeles efter først til mølle-princippet, og normalt tøm­ mes fonden hurtigt, så din ansøg­ ning skal sendes med det samme. Du gør selv ansøgningen klar, men det er din leder, der skal sidde klar klokken 10, den dag fonden åbner, og godken­ de ansøgningen, så den sendes ind. Du kan læse mere om, hvordan du søger, på kompetenceudvikling.dk.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

33TID OG STED

Kurset afholdes den 18. november i København

77UDBYDER GL-E

Skriftlighed i de gymnasiale uddannelser – elever med svagere forudsætninger

33TID OG STED s_46

Kurset afholdes den 10. november i København

77UDBYDER

Københavns Professionshøjskole

Den motiverende samtale

33TID OG STED

Kurset afholdes den 8.-9. november 2021 i Middelfart

77UDBYDER Generator

Årets kursus 2021

33TID OG STED

Kurset afholdes den 18. november i København

77UDBYDER

Geografilærerforeningen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Undervisning for bæredygtig udvikling

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Økologisk krise og klimaforandringer er vor tids vigtigste samfundsudfordringer, men udfordringerne skaber åbning for udvikling af uddannelsesinstitutioner, fag, pædagogik og didaktik. Hvordan kan vi gennem vores fag og pædagogiske tilgange arbejde med bæredygtighedens kompleksitet og dilemmaer? Vi vil arbejde med, hvordan bæredygtighed kan f­ylde mere i din undervisning og på din skole gennem deltagelse, inddragelse,

engagement i følelser samt systemtænkning og tværgående samarbejder. På kurset er der oplæg, fælles diskussion og værkstedsgrupper, hvor du kan sparre med lærere om bæredygtighed i gymnasieskolen og gymnasiets fag: alt fra organisationsudvikling, fagbeskrivelsernes muligheder for at arbejde med bæredygtighed og bæredygtig pædagogik og didaktik i egne fagområder.

Nogle elever, for eksempel ­ordblinde, tosprogede og elever, der ikke har skrevet meget, har særlige skrive­ vanskeligheder. Kurset giver inspi­ ration til varierende tiltag i undervisningen og viden om, hvilken skrivedidaktik vi ved løfter ­ svage elevers skriftlige fremstilling. Vi arbejder med at forbedre ­ elevernes skriftlig e fremstilling sfærdigheder, herunder håndtering af

skriveprocesser, produktion af k ­ lare sætninger, opgavestrukturering og analyse af opgaveformulering. Vi drøfter, hvordan din skole kan styrke en skriveindsats for elevgruppen med svagere forudsætninger – og endelig diskuterer vi, hvordan kompenserende læse- og skriveteknologi kan indgå i undervisningen. Se andre kurser fra Københavns Professionshøjskole på gl.org/kurserogarrangementer.

Vejledere og undervisere, der arbejder med unge, bliver desværre nemt dem, der argumenterer for forandring, mens den unge argumenterer imod. Motiverende samtale giver dig red­skaber til at hjælpe den unge empatisk og støttende, så den unge kan fremkalde og afklare egne overvejelser om forandringer. Kurset stiler mod at gøre dig bedre til at tale med unge, der ser ud til at mistrives, så de får motivation

til at skabe forandring. Gennem motiverende samtale gøres den unge til en aktiv og ansvarlig medspiller for egen udvikling og trivsel, mens du som professionel understøtter, at samtalen styrker den unge og giver tro på egne evner. Kurset er praksisrettet, og der veksles mellem undervisning, demonstrationsvideoer og øvelser. Se andre kurser fra Generator på gl.org/ kurserogarrangementer.

Geografilærerforeningens årskursus giver indblik i den nye forskning inden for det geofaglige område. Derfor tilrettelægges kurset også i samarbejde med IGN på KU, Geoscience på AU og DTU. Indholdet på årets kursus vil være med til at give din undervisning et aktuelt og spændende indhold. Det endelige program er ikke

fastlagt, men mulige emner er blandt andet bæredygtig transport, cirkulær økonomi og oceanernes forhold. Undervisningen forestås af lektorer fra IGN, AU og DTU. Kurset består af både oplæg, workshops med praktiske forsøg og ekskursioner. Der afholdes generalforsamling i Geografilærerforeningen i forlængelse af kurset.


Den genfortryllede Andersen

33TID OG STED

Kurset afholdes den 11. november i København

77UDBYDER

IKV og H.C. Andersen Centret, Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Skriftlige eksamensgenrer for htx/hhx/eux

33TID OG STED

Kurset afholdes den 4. november i Odense

77UDBYDER

Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening

Workshop for lærere: SkriveCup 2021/22 og kreativ skrivning

33TID OG STED

Kurset afholdes den 4. oktober i Middelfart

77UDBYDER

Dansklærerforeningens sektion for stx og hf

Inkluderende boldspilsundervisning i basketball

33TID OG STED

Kurset afholdes den 23. november i Slagelse

77UDBYDER

Gymnasieskolernes Idrætslærerforening

H.C. Andersens univers giver rig mulighed for at finde tekster, som unge kan spejle sig i, og tekster, der giver anledning til diskussioner af emner som identitet, klasse og eksistens, men som underviser kan det være svært at finde den nye spændende vinkel på nationaldigteren. Det ændrer kurset gennem præsentation af læsninger af Andersens værker og idéer til forløb herom. Gennem

både tematisk og genremæssig værklæsning og fremhævning af enkelte fortællinger, der kan bruges som katalysator for tematiske forløb, revitaliserer vi hans forfatterskab. Dermed åbnes op for både etiske og eksistentielle diskussioner. Der indgår to bøger om undervisning i H.C. Andersen i kursusprisen. Disse udleveres på dagen. Se flere kurser fra IKV og GL-E på gl.org/kurserogarrangementer.

Kurset giver engelsklærerne på de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx, htx, eux) et overblik over de tre skriftlige eksamensgenrer samt praktiske eksempler og idéer til direkte implementering i klasserummet. Med fokus på elevernes skriftlighed tager kurset udgangspunkt i de tre skriftlige eksamensgenrer på de erhvervsgymnasiale uddannelser: The Analytical Essay, The Argumentative

Essay og The Speech. Kurset indeholder et oplæg: ’What is good writing?’, en præsentation af hver af de tre genrer og to-tre runder med workshops. I workshops vil deltagerne få mulighed for at gå i dybden med de enkelte genrer, få idéer til, hvordan man bedst hjælper eleverne til at forbedre deres skriftlighed og blive eksamensklar m.m. Der afholdes virtuel opfølgning ca. 14 dage efter kurset.

Lad dine elever lege med sproget, gendigte litterære klassikere og konkurrere i kreativ performance, og samarbejd med dine kolleger om at gøre kreativ skrivning til en synlig dynamisk proces, der fejrer danskfaget. Inspirationskurset præsenterer de didaktiske idéer bag SkriveCup, en landsdækkende konkurrence i kreativ skrivning. Få didaktiske input om kreativitet i de humanistiske og kreative fag og selvfølgelig masser af

tips og idéer til undervisning i kreativ skrivning og litterær performance. Kursets workshops indeholder praktiske skriveøvelser, og der idéudvikles på, hvordan årets konkurrencetema kan behandles gennem litteraturhistoriske og sproglige forløb. Deltagere får også en køreplan til at arrangere lokale SkriveCup-inspirationsdage og skolefinaler. Læs mere om konkurrencen på skrivecup.dk.

Undervisningsforløb i basketball ender desværre ofte mere som stafet blandt kyndige boldspiller end et holdspil, hvor alle elever uanset færdighedsniveau har en funktion. Den udfordring har lærerne på Slagelse Gymnasium arbejdet med at løse, og på kurset viser de, hvordan man med pædagogiske og didaktiske tiltag flytter orienteringen fra konkurrence til deltagelse i basketballundervisningen. Du vil blive introduceret til en

inkluderende boldspilsundervisning, og hvordan det kan udspille sig i forbindelse med basketball. Kurset præsenterer de væsentligste elementer af deres inkluderende undervisning samt de dilemmaer og udfordringer, en sådan tilgang også medfører, herunder at bibeholde motivation for de vante boldspillere og samtidig skabe bedre mulighed for deltagelse blandt de uvante boldspillere.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

s_47


MINDEORD Niels Gullberg– Hansen

d 1935 2021

s_48

“At gå i gymnasiet er et to- eller treårigt skæbnefællesskab. Det forpligter, og det er måske kernen i skolens sjæl, at forpligtelsen bliver taget op, så man finder sig selv og finder de andre i den tid, man er her, og at man lærer aldrig at holde op med at forny sin undren” (Niels Gullberg-Hansen i 2004). Niels Gullberg var cand.mag. i engelsk og historie og blev i 1979 rektor for det nye gymnasium i Stenløse, det nuværende Egedal Gymnasium, hvor han blev i 25 år til sin pensionering i 2004.

Jytte Munter

d 1950 2021

Jytte var vores biologikollega på Mulernes Legatskole. Men Jytte var ­mere end en kollega, hun var ­o gså ­vores ven. Det var et stort tab, da ­Jytte d ­ øde i juli 2021. Jyttes efternavn passede til ­Jytte, hun var munter, positiv og glad. Vi kender ingen som Jytte, som k ­ larede livets udfordringer med et smil. Selvom Jytte blev ramt af sygdom og personlige tab, smilede hun stadig til verden. Jytte var som en korkprop, der indtil det sidste altid kom op til overfladen igen. Jytte udnyt­ t ede hvert et sekund, livet gav hende, og hun havde en appetit på livet som få. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

e

Niels Gullberg gjorde indtryk på sine omgivelser og satte aftryk i sin tid som rektor på Stenløse Gymnasium & HF. Han ønskede ­uddannelse for så mange som muligt – helst ­alle, og det indebar en særlig omsorg for de elever, der kom fra gymnasiefremmede miljøer. Tidslen blev logo for skolen, helt i Niels’ ånd, en smuk blomst, der kan vokse i næringsfattig jord. Niels Gullberg troede på potentialet i den enkelte elev og lærer, og han understøttede sine idéer om elevernes og lærernes medindflydelse på undervisningen i hverdagen og i udviklingen af nye former og nyt indhold. Niels Gullbergs periode som rektor var præget af en bekendtgørelsesbelagt styring. Han var eminent til at håndtere dette styringsinstrument, som han kendte indefra fra sin tid i direktoratet i 1970’erne. For Niels Gullberg var det vigtigt at give

elever og lærere stor medindflydelse på under­visningen og på skolens forhold i almindelighed. Niels Gullberg var altid god for en anekdote. Lad os slutte med en af de få, der handlede om ham selv. I 1980'erne var Niels Gullberg med i et EU-projekt om ungdomsuddannelser (Preparation for life). Efter en del møder i arbejdsgruppen sagde det britiske medlem til Niels, at han var “a sewer of knowledge” – altså en ­kloak af viden. Anekdoten demonstrerer meget godt, at Niels Gullberg bestemt havde berettiget selvfølelse – men også en god portion befriende selvironi!

Jyttes fag var biologi, idræt og spansk. De tre fag beskriver ­Jytte godt. Det levende, det aktive, det kulturelle. Det var Jyttes store appetit på at forstå den levende verden og være en aktiv del af den. Vi var Jyttes biologikolleger, vi kendte Jytte som en fagligt dygtig kollega, som altid var nysgerrig på biologiens verden. Jytte sad aldrig stille, hun var altid på vej. På vej på ekskursion med eleverne, på vej ind i kopirummet for at lave materiale til undervisningen, på vej på scenen for at instruere lancier eller måske på vej til et møde i sidste øjeblik. Som underviser var Jyttes engagement i eleverne stort, nogle gange præget af let kaos, men altid med en retning og en bevidsthed om, at engagement og entusiasme er så vigtigt for god læring. Jytte var et familiemenneske, og børn og børnebørn betød meget for hende. Det er blevet til mange rejser til København og Trondheim for

at passe børnebørn hos Ture. Og da Martha først fik hund og senere barn, var det godt, Jytte havde nedsat tid, for både hund og barnebarn beslaglagde meget af Jyttes tid, og Jytte elskede det. Jytte var der ikke kun for ­familien. For os, som var tæt på Jytte, var hun altid meget lyttende og en stor støtte, hvis noget var svært. Det er blevet til mange timer over gode kopper kaffe. Vi har også haft den fornøjelse at rejse med Jytte. Som den ældste gik Jytte altid sidst i seng, der var altid noget, hun lige skulle nå at opleve, eller et par opgaver, som skulle rettes. Vi er glade og taknemmelige for, at vi fik lov til at være en del af ­Jyttes liv.

Bodil Grum-Schwensen, Henrik Bonne Larsen, Ole Skov

Lisbeth og Susanne, Mulernes Legatskole


M I N D E O R D _

Dorte LundgreenNielsen

d 1955 2021

Den 9. september døde Dorte Lundgreen-Nielsen. Hun havde set frem til et langt otium med bøger, rejser, ­musik og masser af tid til at være sammen med sin mand, Kay, og børnene, Jens og Maria. Men få måneder efter at hun for sidste gang havde forladt skolen, blev hun syg, og efter et længere sygdomsforløb er der altså nu sat et alt for tidligt punktum for Dortes livsfortælling. Dorte blev ansat som musik- og dansklærer på Mulernes Legatskole i 1994 efter et par år på Odense-gymnasierne Sct. Knud og Katedralskolen. Hun blev hurtigt en krumtap i skolens musikliv, og hun stod blandt meget andet i spidsen for en række musicals, som hun med stort overskud og engagement instruerede og dirigerede. Dorte var en fremragende pianist og sanger, og hun lod gavmildt os andre nyde godt af sin musika­litet. Frem til sin pension var hun den bærende kraft i skolens lancierorkester, der spillede til studenternes traditionsrige gallafest. De sidste mange års studenter vil utvivlsomt ­bære på mindet om en smilende D ­ orte, der med sin dirigentstok trodsede heftige latterbrøl og almindeligt kaos fra dansegulvet og lokkede de mest ynde­ fulde dansetoner ud af sit ­orkester.

Smilet var i det hele taget Dortes adelsmærke. Selv i tilspidsede situationer kunne hun altid trylle et varmt smil frem, og det stod godt til hendes milde, omsorgsfulde og følsomme væsen. Hun ville altid elever, ansatte og forældre det bedste, og det afspejlede sig blandt meget andet i hendes engagement i Akademiet for Talentfulde Unge, Forældreforeningen, Musiklærerforeningen og skolens lærerkor. Da Dorte for et par år siden luftede tanken om at stoppe som lærer, formulerede hun sin bevæggrund sådan: “Jeg har det på samme måde, som når man har indtaget en skøn middag med mange spændende retter og gode vine. Jeg er glad og tilfreds, og jeg oplever en behagelig mæthed i kroppen. Nu er det tid til at sige tak for det hele og forlade bordet”. Vi kunne have undt Dorte mange flere gourmetmiddage og årgangsvine. Vores medfølelse og varmeste tanker går til familien, der nu må vænne sig til, at Dortes stol er tom. På vegne af Mulernes Legatskole Peter Drenck og Nicolai Rekve Eriksen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1

s_49


Skræddersyede studieture til Tyskland med tog, bus eller fly Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 58 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Rejseforslag: Studieture Tyskland

Berlin | Bus Berlin | Tog Berlin | Fly

| 3 dg/2 nt. 695 | 4 dg/3 nt. 1.125 | 4 dg/3 nt. 1.040

Hamborg | Bus Hamborg | Bus Hamborg | Tog

| 4 dg/3 nt. 1.155 825 | 3 dg/2 nt. 935 | 4 dg/3 nt.

München | Bus | 6 dg/3 nt. 1.663 München | Tog | 5 dg/4 nt. 1.948 München | Fly | 5 dg/4 nt. 2.545

Aktive Studieture

Island* | Fly

| 5 dg/4 nt.

2.798

Cesky Raj | Bus | 6 dg/3 nt.

1.640

Cesky Raj | Fly | 5 dg/4 nt.

2.319

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til Padborg. For mere info. om priser se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk. Forbehold for trykfejl og prisændringer.

Ring på 7872 2110 group@benns.dk benns.dk

Dit personlige rejsebureau


Studierejser med indhold ! Vi er et uafhængigt privatejet rejsebureau med mere end 20 år på bagen og vi arrangerer alle former for studie- og grupperejser i Europa og USA. Vores kunder er skoler, gymnasier, lærerrejser, erhvervsuddannelser, kommuner og regioner, foreninger, institutioner, firmaer og virksomheder. I skal blot være min. 10 rejsende. Vi samarbejder med alle de europæiske flyselskaber, rutefly som lavprisselskaber, og har derfor altid fingeren på pulsen når det gælder billige flybilletter for grupper. På de nære destinationer benytter vi naturligvis også busser og tog. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - det er både tidskrævende og dyrere i transport at bo udenfor centrum, derfor ved vi hvor vigtigt, det er at bo centralt ! Og vi bruger megen tid på at inspicere vores hostels og hoteller da der kan være stor forskel på standarden, rengøring, atmosfære m.m. Vi har mange kontakter til spændende studie- og virksomhedsbesøg og masse af sjove aktiviteter til lands og til vands. Vi følger jer på rejsen fra A-Z, har højt serviceniveau, ingen skjulte gebyrer og højt fagligt niveau på studiebesøg.


Få studierejsen på plads nu! Uanset om I rejser i efteråret 2021 eller i 2022, så sidder vores team af erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe! Vi svarer hurtigt med et uforpligtende tilbud, så I kan komme videre i planlægningen!

Studietur Rom

Studietur Sarajevo

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.498

Fra kr.

2.998

Vores team er (næsten) intakt og vi er klar! Vi har heldigvis fastholdt de fleste af vores rejserådgivere. Det betyder, at du hos AlfA Travel stadig møder de allerfleste af vores erfarne rejserådgivere med mange års arfaring på bagen.

Studietur Berlin

Studietur Antwerpen

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.098

Heine, Sanne, Louise, Christian er dine rejserådgivere heine@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 22 +45 96 10 81 31 +45 96 10 04 29 +45 96 10 04 21

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Fra kr.

2.098


Rejs trygt på studietur fra kr. 960,Berlin m/bus Barcelona m/fly fra kr. 1.610,Paris m/bus fra kr. 1.885,Athen m/fly fra kr. 2.145,Lissabon m/fly fra kr. 2.285,-

38 års erfaring

Skræddersyede rejser

Fast kontaktperson

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk s_54

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 6

·

2 0 2 1


De sidste 12 år har jeg været seks gange i London, to gange i Prag, to gange i Istanbul og en gang i Liverpool - alle gange med GRUPPEREJSEBUREAUET. Hver gang har jeg haft den samme kontaktperson på bureauet, og alle aftaler er altid blevet overholdt. Stefan Flensmark, Køge Gymnasium

STUDIETURE FOR LIVET I GRUPPEREJSEBUREAUET kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut. Her får du: • Markedets bedste priser • Samme erfarne rejsekonsulent fra start til slut • 24 timers døgnvagt med svar inden for 1 minut • Faglige programmer til alle europæiske storbyer • Bæredygtige busrejser overalt i Europa

Bliv ins pireret på www.g ruppere jsebureau et.dk

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk


Kom til gratis Masterclasses! Få den nyeste viden fra forskere og undervisere til dit fag

INFORMATIK

Bliv klog på cybersikkerhed

Forsker Jens Myrup Pedersen og underviser Anne Boie Johannesson opdaterer dig på den nyeste forskning i cybersikkerhed.

MASTERCLASS

Hvad sker der, når isen smelter i Grønland?

Mød klimaforsker Sebastian Mernild og fagkonsulent Niels Vinther, der giver dig en unik indsigt i klimaforandringerne. 15. november 2021 ONLINE

13. oktober 2021 ONLINE

Jens Myrup Pedersen

NATURGEOGRAFI

Anne Boie Johannesson

Sebastian Mernild

Niels Vinther

Tilmeld dig på praxis.dk/masterclass

Profile for Creative ZOO

Gymnasieskolen #06 2021  

Gymnasieskolen #06 2021  

Profile for czoo

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded