Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Juni 2019

&

O V E R B L I K _

No_05

T E M A _

GODE KOLLEGER

Lise og Kåre giver hinanden energi og arbejdsglæde. s_10

Naturvidenskab. Fysiklærer

Pensionsalder. Om få år skal

Effekt. New zealandsk

tager elever med til månen.

mange flere arbejde som

professor løfter elevers

s_06

67-årige. s_24

læring. s_36

e


Vi sætter fokus på studieturens centrale omdrejningspunkt – det faglige indhold

Det faglige indhold og valg af destination går hånd i hånd. Vi kender de faglige muligheder på destinationerne og med et stort kontaktnet over alt i Europa, kan vi tilbyde et skræddersyet program til netop jeres studietur. Med 15 års erfaring i at arrangere studierejser tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Stort fagligt program på de fleste destinationer • samme rejsekonsulent fra start til slut • Altid konkurrencedygtige priser

Siden 2004 har vi haft fokus på at arrangere studierejser for ungdomsuddannelser - vi har stor erfaring i at sammensætte det rigtige program ud fra jeres budget.

Kontakt os på telefon 44 94 60 90 eller send os en email på info@grupperejsebureauet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig.

Få inspiration og hent vores faglige katalog online! grupperejsebureauet.dk

Den faglige guide

inspirati on til stu dieturen faglige indhold s


Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Lea Schønemann Karlsen, lsk@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Hung Tien Vu | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 15.350 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 13. august 2019.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_10 s_22 s_24 s_26 s_28 s_32

Leder Mig & mit fag Tema Perspektiv Bagom Kort om løn og ansættelse Hverdag Kort om uddannelsespolitik

s_34 s_36 s_40 s_42 s_46 s_50 s_54

Jeg anbefaler Udsyn Kort om undervisning Kronik GL’s sider Anmeldelser Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

e

·

2 0 1 9


T E M A _

Håbets sommer

Gode kolleger

Endnu et skoleår er ved at være gået. Nedskæringer, reform, nedskæringer, afskedigelser – og så lidt nedskæringer.

s_04

Ja, det har måske været småt med positive dagsordener i det forløbne år. Men efter det nys overståede folketingsvalg – i skrivende stund kender vi ikke sammensætningen af den nye regering – burde der være en smule håb. Somme vil måske sige: “Hov, husk lige sidste gang, socialdemokraterne og venstrefløjen kom til magten”. Dengang  troede mange i uddannelsessektoren, at de guldrandede tider var på vej tilbage. Sådan gik det ingenlunde; tværtimod, ligesom der også var godt gang i grønthøsteren under Poul Nyrup Rasmussens regeringer i 1990’erne. Vi skal ikke glemme, at ungdomsårgangene falder de næste mange år. Men at vi nu har et begrundet håb om en smule bedring i vores sektor – tiden må vise graden af den – skyldes, at stort set alle partierne i Folketinget, og især de, der umiddelbart står tilbage som sejrherrerne, er endt med næsten at stå i kø for at ville afskaffe besparelserne på uddannelsesområdet. Lad os håbe, at politikerne ikke bare har stegt en gang valgflæsk over uddannelsens sagte ild og pludselig rammes af hukommelsestab i løbet af den forestående sommerferie. Redaktionen vil ønske alle en god sommer og velfortjent ferie. Vel mødt på den anden side! Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

Gode kolleger er altid vigtigt, men i en tid med nedskæringer og fyringer er det endnu vigtigere. At blive mødt med et godmorgen og et smil. At få hjælp til en arbejdsopgave. At nogle lytter, hvis der er modgang på arbejdet eller hjemme. Vi kender nok alle følelsen af, at gode kolleger gør arbejdsdagen bedre. I temaet i dette blad zoomer vi ind på det gode kollegaskab. Forskning viser, at gode kolleger er en af de faktorer, der betyder allermest for, om vi trives på jobbet. Samtidig er det den vigtigste buffer mod stress, fortæller arbejdsmiljøforsker Signe ­Pihl-Thingvad.

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

Heldigvis er der rigtig mange gymnasielærere, der er omgivet af gode kolleger i hverdagen. Det viser en ny undersøgelse, vi har lavet. Her svarer et kæmpestort flertal, at de har gode kolleger. Lærerne sætter også ord på, hvad der bedst karakteriserer en god kollega. Gode kolleger er altid vigtigt, men i en tid med nedskæringer og fyringer er det endnu vigtigere. Som fagblad vil vi gerne være med til at hylde det gode kollegaskab ude på skolerne. Derfor sætter vi gang i en konkurrence, hvor du kan indstille din yndlingskollega til prisen som verdens bedste kollega. Vi håber, at I vil være med til at fejre de gode kolleger. Bedste hilsner de to gode kolleger Tina og Malene


Nyheder og inspiration til din undervisning Hold dig opdateret på systime.dk

Systime ønsker god sommer

Foto: Jesper Frænde


MIG & MIT

FAG Brænder ildsjælene stadig trods nedskæringer, reformer og elevernes smartphonebrug? I denne serie besøger vi en række lærere og zoomer ind på deres faglighed og passion. 

s_06

Lasse Seidelin Bendtsen_ __

Underviser i fysik og astronomi på Borupgaard Gymnasium.

__

Holder foredrag på gymnasier om oplevelsesorienteret naturvidenskabsundervisning. Se mere på LasseSeidelin.dk

God undervisning e er ikke raket­ videnskab Lasse Seidelin Bendtsen gør det krystalklart for eleverne, hvad de skal kunne. Han bruger eksem­ pler og historier fra virkelighe­ den, så teorien er lettere at for­ stå. Og så sørger han for, at det er trygt at lære nyt.

E

n pige står med en lille måne i hånden, mens en dreng et par meter derfra holder en jordklode på størrelse med en appelsin op i strakt arm. Mellem dem står fysiklærer Lasse Seidelin Bendtsen med en kopi af Apollo 11, som for 50 år siden førte de første mennesker til månen. “Og så gjaldt det om at sigte mod månen og håbe på, man ramte rigtigt, for ellers ville man flyve længere ud i rummet til evig tid,” siger han og nærmer sig den lille kopi af månen med rumkapslen og landingsstellet.

Tekst_ Johan Ra smu s s en Foto_ Ja sp er Carlb erg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

Eleverne i 2.k på Borupgaard Gymnasium kigger alle på det lille rumfartøj og smiler af deres lærer, som nu kredser rundt om månen og lægger an til en vellykket landing. Og mens Apollo 11 nærmer sig månen, og inden Neil Armstrong træder ned af den lille stige, får Lasse Seidelin Bendtsen flettet både Newtons 1. og 2. lov ind i fortællingen. “Eleverne forstår naturvidenskaben langt bedre, når de får billeder på teorien. Jeg bliver ofte overrasket over, hvor effektfuldt det er at bruge eksempler fra virkeligheden. Jeg kan høre, at eleverne bagefter kan forklare teorien ud fra de eksempler, jeg giver dem,” siger Lasse Seidelin Bendtsen, da han inden timen sidder i fysiklokalet på Borupgaard Gymnasium i Ballerup og forklarer om sin undervisning.

Drømmerejser Lasse Seidelin Bendtsen tager for eksempel også eleverne med på en


s_07

“drømmerejse” for at forklare dem om varmekapacitet. Med lukkede øjne tager de i tankerne til en tropisk strand og mærker det varme sand og vand mellem tæerne, og på den måde husker eleverne bedre, hvad det handler om, når de skal regne på, hvor meget energi der skal tilføres for at opvarme vand eller sand én grad.

Eleverne forstår natur­ videnskaben langt bedre, når de får billeder på teorien. “Det er ikke alle elever, som er særligt interesserede i fysik, når de begynder i gymnasiet. Det gælder derfor også om at smitte dem med en faglig nysgerrighed og glæden ved forstå faget,” siger Lasse Seidelin Bendtsen, som i år har vundet Novo

Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris. Sidste år vandt han Politikens Undervisningspris.

Lasse Seidelin Bendtsen bruger eksempler fra virkeligheden for at forklare eleverne om teorien. Den første månelanding kan for eksempel bruges til at forstå Newtons 1. og 2. lov, og så er

Vigtigt med klarhed

det også bare en spændende fortælling,

Lasse Seidelin Bendtsen mener, det skal være krystalklart for eleverne, hvad de skal kunne, og hvad der forventes af dem i undervisningen. Især de svage elever, som ifølge ham kan have svært ved at navigere i de “usynlige krav i fagene”, har brug for klarhed i undervisningen. Lasse Seidelin Bendtsen vil ikke bruge begrebet synlig læring om sine metoder, og han vil slet ikke oplære eleverne i udenadslære. I stedet har han udviklet, hvad han kalder “kompetenceskabeloner”. Han peger på en af skabelonerne, som ligger på bordet. “Stjernereglerne” er overskriften på en stjerne med fem takker. Skabelonen skal hjælpe eleverne til at vide,

mener han.

hvad der skal indgå i en udregning i fysik. Lasse Seidelin Bendtsen forklarer entusiastisk, hvordan eleverne dermed nemmere får styr på deres informationer, før de laver en udregning, for eksempel af effekten af en 60 watt pære, som lyser i 10 sekunder. Og hvordan de kommer igennem alle trin for til sidst at skrive en sætning for udregningen. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


Det skal være trygt at være i klassen, og eleverne skal turde at lave fejl, mener

s_08

Lasse Seidelin Bendtsen.

“Der er mange elever, som blokerer fordi, de ikke ved, hvad de skal gøre. Kompetenceskabelonerne hjælper både de fagligt stærke og svage elever med konkrete redskaber til at klare sig bedre,” siger Lasse Seidelin Bendtsen

Komplimenter til Sebastian Tilbage i klassen beder Lasse Seidelin Bendtsen pænt eleverne om at klappe skærmen ned på deres computere. Efter en gennemgang af hvordan de kan få videnskabsteori ind i den kommende studieretningsopgave, er det tid til et kort fødselsdagsritual, som Lasse Seidelin Bendtsen har indført. Siden sidste fysiktime har Sebastian haft fødselsdag, og nu giver alle i klassen ham en kompliment. “Du er megasjov”. “Du er vildt god til matematik”. “Du er god at arbejde sammen med”. Sådan lyder det på G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

skift, mens Sebastian smiler forlegent. “Der skal være tryghed i klassen for at lære, og jeg træner blandt andet eleverne i at give hinanden komplimenter,” forklarer Lasse Seidelin Bendtsen.

For at overleve som lærer er det vigtigt for mig, at jeg ikke fjerner det, som er sjovt i undervisningen. “Jeg opbygger en kultur, hvor det er positivt at lave fejl, fordi det lærer vi af, men det kræver, at eleverne er trygge ved hinanden og ved mig,” siger han.

Elever leger kvantespring Efter komplimentrunden går klassen ud på græsplænen lige foran fysiklokalet. Eleverne bliver delt i grupper af fire, og derefter leger de “kvantespring”. Nogle elever er elektroner, andre er atomer og så videre. Mens eleverne kaster en lille ærtepose til hinanden, forklarer de, hvordan elektronerne springer fra den

ene bane til den næste og resulterer i en lyspartikel. Det tager ikke mange minutter, og så er eleverne tilbage i klassen igen. Drømmerejser, fødselsdage og ærteposer. Det virker trygt og hyggeligt, men nytter det noget til eksamen, når censor vil have fakta og teori på bordet? Svaret er ja, siger Lasse Seidelin Bendtsen. “Ofte får halvdelen af mine elever topkarakterer til eksamen, og der er sjældent nogen, der ligger i bunden,” siger han. I de senere år er der som bekendt blevet skåret ned på uddannelse, og mange lærere har fået mere travlt. Det mærker Lasse Seidelin Bendtsen også. Han har dog desværre ikke svaret på, hvad man gør som underviser, når man får mindre tid til at forberede sig. “Men for at overleve som lærer er det vigtigt for mig, at jeg ikke fjerner det, som er sjovt i undervisningen,” siger han. •


MP Pension kvitter smøgerne Afkast og ansvarlighed skal gå hånd i hånd. Derfor sælger vi nu alle vores aktier i tobaksindustrien.

Læs mere på mppension.dk/tobak

mppension.dk


T E M A _

G O D E

K O L L E G E R

Lærerværelserne er fyldt med

gode ko Et kæmpestort flertal af landets gymnasielærere har gode kolleger. En god kollega er parat med faglig sparring, er til at stole på og giver arbejdsglæde. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Tekst_ Tina Rasmus sen o g Malene Romme-Mølby (som er gode kolleger)

s_10

Infograf ik_ My Buemann

er helt enige eller delvist enige i, at de har gode kolleger.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

betror sig i meget høj grad eller høj grad til ­deres ­kolleger, hvis de har problemer med arbejdet.

føler, at de i meget høj grad eller høj grad bliver støttet af deres kolleger.


olleger 58

%

20%

H På spørgsmålet “Hvad ­karakteriserer bedst en god kollega?” måtte lærerne vælge op til tre svar.

ng ri sp ar fa gl ig ti l G od

%

24%

Hjæ lps om

24%

på stole Til at

n io r ve rat Gi spi in

23

Villig til at dele

Hvad ­karakteriserer bedst en god kollega? ar hu god m t ør

14%

gssor ld m O fu

s_11

36%

14%

er iv e G æd l sg jd be ar Fag lig dyg t tig

Anerkender andres arbejde

% 8 2

%

16

Sådan har vi gjort

Gymnasieskolen har i perioden 21.-26. maj lavet en undersøgelse om lærernes forhold til deres kolleger. Vi sendte et spørgeskema ud via e-mail til et repræsentativt udsnit af GL’s medlemmer. 463 besvarede under­ søgelsen. Det giver en svarprocent på 21. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


T E M A _

G O D E

K O L L E G E R

“Vi gør hinanden til bedre lærere” De finder på nye undervisningsforløb sammen og ­deler stort set alt med hinanden. På Kolding G ­ ymnasium har Lise Hedelund Danielsen og Kåre Ørum ­Andersen fundet sammen i et tæt makkerskab. Tekst_ Tina Rasmus sen

Fo t o _ Hu n g T i e n Vu

s_12

L

ise Hedelund Danielsen og ­Kåre Ørum Andersen arbejder tæt sammen. Sådan har det været de seneste fem år. Det begyndte, da de fik et hold sammen i kulturog samfundsfag. Kort efter rystede en studietur til Sydafrika dem yderligere sammen, og siden har de brugt hinanden mere og mere. “Vi tænker meget ens,” siger ­Kåre Ørum Andersen, og Lise Hedelund Danielsen fortsætter: “Ja, vi har meget den samme tilgang til pædagogik og undervisning. Vi tænker for eksempel begge meget over, hvordan vi forklarer tingene til eleverne.” Vi er på Kolding Gymnasium. Her underviser de to lærere begge i samfundsfag og historie. De deler tekster, øvelser, film, eksamenssæt og undervisningsforløb og bruger i det hele ­ ­ t aget hinanden som faglige sparrings­partnere. “Vi er meget åbne. Vi giver hinanden faglige indspark og trækker på hinandens styrker,” siger Kåre Ørum Andersen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

“Når Kåre har lavet noget, så ved jeg, at jeg kan tage det og bruge det i min klasse,” fortæller Lise Hedelund Danielsen. De sætter sig også tit sammen og udvikler nye undervisningsforløb. I dette skoleår har de blandt andet lavet seks nye forløb til samfundsfag B.

Vores samarbejde giver arbejdsglæde. Lise Hedelund Danielsen Lærer Kolding Gymnasium

“Overordnet har de to hold, vi hver især har haft, været igennem det samme, men selvfølgelig er der variationer. Der er emner, jeg synes er mere interessante end Lise, og som jeg derfor gør mere ud af, og omvendt,” fortæller Kåre Ørum Andersen. Når de udvikler nyt, er udgangspunktet som regel et af deres tidligere forløb.

“Det er som at sætte byggeklodser sammen. Vi tager noget gammelt, der har fungeret godt, og kobler nyt på,” forklarer han.

Varieret undervisning Selvom de to lærere ser ens på mange ting, er de også bevidste om, at de har hver deres forcer og kan lide at gøre nogle ting på forskellige måder. “I historie går Kåre mere kronologisk frem og tager et tema ad gangen. Jeg kan godt lide at gå på tværs af tid. Jeg tegner mere store linjer, mens jeg tror, du går mere i dybden,” siger Lise Hedelund Danielsen og kigger over på sin kollega. Han ­nikker. De har let ved at sætte ord på ­hinandens stærke sider. “Lise er god til at kommunikere og sætte en dagsorden. Hun er meget tydelig, i forhold til hvad hun vil, og hvad eleverne skal,” siger Kåre Ørum Andersen. Lise Hedelund Danielsen roser omvendt sin kollega for at være ekstremt ambitiøs på elevernes vegne. f


Det faglige er fortsat omdrejningspunktet for Lise Hedelund Danielsen og Kåre Ørum Andersen, som har ­været tætte kolleger i fem år. I dag deler de også private ting med hinanden og er venner uden for skolen.

s_13

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


Når jeg er presset, er Lise min livline. Kåre Ørum Andersen Lærer Kolding Gymnasium

s_14

“Kåre er meget grundig, struktureret og altid i godt humør. Han vil virkelig sine elever det godt. Det er derfor, de skal vide alle de her mange, mange ting, han har på sin liste,” ­siger hun og griner. “Jamen, hvis vi har for lidt på tallerkenen, så bliver de slappe. Der skal laves noget hele timen, det er derfor, vi er der,” siger Kåre Ørum Andersen. De to lærere er superglade for deres samarbejde. De oplever, at det gør dem til bedre lærere, og at det gør undervisningen mere varieret og spændende. “Vores samarbejde giver arbejdsglæde,” siger Lise Hedelund Danielsen. “Og energi,” kommer det fra Kåre Ørum Andersen. “Når vi laver noget sammen, er det som om, at en og en giver mere end to,” fortsætter han. Lise Hedelund Danielsen er enig: “Er jeg i tvivl om noget, så spørger jeg altid Kåre. Så bygger jeg videre på det, han siger. Mine idéer bliver bedre på grund af hans idéer.” G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

De henter også hjælp hos hinanden, hvis de har problemer med en elev eller en klasse. “Nogle gange kan man godt køre fast i en dårlig relation til en elev. Så er det rart med en andens øjne på situationen,” fortæller Kåre Ørum ­Andersen.

Også venner uden for skolen De to læreres gode kollegaskab har udviklet sig. Omdrejningspunktet er stadig det faglige, men i dag deler de også private ting med hinanden og er venner uden for skolen. “Vi deler stort og småt og følger med i hinandens liv. Vi snakker om vores børn, og hvad der er sket i weekenden, og vi ses også med vores familier over en brunch en gang imellem,” fortæller Kåre Ørum Andersen. Her bliver det også let arbejdet, der fylder i snakken, erkender de. “Det starter og slutter tit med arbejdet, selvom vi prøver at lade være,” siger Lise Hedelund Danielsen. De understreger, at god kemi er en helt afgørende faktor for at være så tætte kolleger, som de er.

“Jeg har virkelig mange gode kolleger og kan arbejde fint sammen med mange af dem. Men der er ingen, jeg har det på samme måde med som med Kåre,” siger Lise Hedelund Danielsen.

Omsorg i en presset tid Nedskæringerne på grund af omprioriteringsbidraget har også ramt Kolding Gymnasium. Lærerne har fået flere hold og skal løbe hurtigere. Det gør samarbejde og gode kolleger ekstra vigtigt, mener Lise Hedelund Danielsen og Kåre Ørum ­Andersen. “Jeg har været lærer i 10 år og har aldrig haft så travlt som i år. Der var en periode, hvor jeg slet ikke kunne overskue, hvordan jeg skulle nå det hele. Min redning var, at jeg kunne se i Lectio, hvad Kåre havde lavet i en time, og så gjorde jeg præcis det samme,” fortæller Lise Hedelund Danielsen. At have en, der altid lytter, støtter og forstår, har en enorm betydning, lyder det fra dem begge. “Gode kolleger giver omsorg. Det er vigtigt, at man har et sted, man kan læsse af. Når jeg er presset, er ­Lise min livline,” siger Kåre Ørum Andersen. De understreger, at de også samarbejder med andre, og at der generelt er et godt kollegaskab på skolen. Men de kan mærke, at nedskæringerne har betydet mindre tid til at ­snakke og pleje relationerne på lærerværelset end tidligere. “Flere arbejder ved deres computer i pauserne. Der er hverken overskud eller tid til at snakke. Der er ­noget energi, der er væk. Det er trist, for vi kan jo godt lide hinanden og vil gerne hinanden,” siger Kåre Ørum ­Andersen. •


T E M A _

G O D E

K O L L E G E R

Har du verdens bedste kollega? At have gode kolleger er for mange gymnasielærere ensbetydende med arbejdsglæde. Der er mange fantastiske kolleger ude på skolerne – dem vil vi på fagbladet Gymnasieskolen gerne hylde i en travl hverdag. Derfor sætter vi nu en konkurrence i gang, hvor man kan nominere sin gode gymnasie­ lærerkollega. Skriv til godekolleger@gl.org, og fortæl, hvorfor han/hun er en god kollega. Sidste frist er den 1. september 2019. Den 12. september kårer og offentliggør vi den allerbedste kollega på gymnasieskolen.dk.

Vinderen får 5.000 kroner til et socialt arrangement sammen med kollegerne. Vi glæder os til at høre om alle de mange gode kolleger. Gymnasieskolens redaktion

VIN

D

5.0 00 K

r.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9

s_15


T E M A _

G O D E

K O L L E G E R

Ekspert:

Derfor er gode kolleger vigtige Gode kolleger er en af de faktorer, der betyder ­allermest for, om man trives på jobbet. Samtidig er det den vigtigste buffer mod stress, siger arbejds­miljøforsker Signe Pihl-Thingvad. Tekst_ Tina Rasmus sen

Illustration_ My Buemann

s_16

G

ode kolleger er en af de allervigtigste faktorer for, om vi trives på arbejdspladsen. Det siger Signe Pihl-Thingvad, der er lektor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, hvor hun forsker i psykisk arbejdsmiljø. “Der er flere faktorer, der betyder meget. Kollegerne er en af de helt centrale,” siger hun. Definitionen på at have gode kolleger er ifølge Signe Pihl-Thingvad, at man er en del af et arbejdsfællesskab, hvor man støtter hinanden socialt og professionelt og er fælles om at håndtere udfordringer på arbejdspladsen. Man hjælper hinanden med arbejds­ opgaver, taler åbent om problemer og ­lytter. “Vi ved fra forskningen, at det på rigtig mange måder har en positiv effekt på medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, blandt andet øger det motivationen og reducerer stress,” s ­ iger Signe Pihl-Thingvad. Gode kolleger er for mange med­ arbejdere lige så afgørende som at h ave spændende arbejdsopgaver, ­

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

indflydelse på jobbet og kunne se en mening med det, fortæller hun. Tætte relationer må bare i­kke ­blive for indspiste, for så er de en ulempe, pointerer hun. “For eksempel skal en faggruppe med en meget stærk kultur ­være opmærksom på, at den ikke lukker sig om sig selv, så det bliver svært at ­være den nye i flokken, der gerne vil gå nye veje.”

Gavner hele arbejdspladsen I sin forskning beskæftiger Signe ­Pihl-Thingvad sig meget med social kapital. Det er et begreb, der netop kredser om, hvad en god kollega er, og hvor man kigger meget på oplevelsen af tillid mellem medarbejderne, forklarer hun. “Tillid er en rigtig vigtig ting i relationen til vores kolleger,” siger Signe Pihl-Thingvad og uddyber: “Det handler både om, at man har tillid til, at en kollega kan arbejde videre med en opgave på en god måde, og at ting, man har sagt i fortrolighed, ikke kommer videre.”

Retfærdighed er også et nøgleord i forhold til social kapital, fortæller arbejdsmiljøforskeren. Det handler ikke kun om ledelsens fordeling af arbejdsopgaver, men også om, hvordan medarbejderne i et team får fordelt arbejdet.

Gode kolleger kan hjælpe hinanden med at komme igennem de frustrationer, der kan være i en forandringsproces. Signe Pihl-Thingvad Arbejdsmiljøforsker Syddansk Universitet

“Oplevelsen af tillid og retfærdighed øger samarbejdsevnen,” siger ­Signe Pihl-Thingvad. Hun har selv været med på et forsk­ n ings­ projekt i en af landets ­store kommuner. Her var det tydeligt, at en høj professionel kapital


reducerede sygefraværet. Medarbejderne havde også mindre risiko for at få stress. Kollegerne er ikke kun vigtige for ens trivsel, men også for, om man tør være innovativ og finde på bedre og smartere måder at løse arbejdsopgaverne på, påpeger Signe Pihl-Thingvad. “Et godt kollegaskab gavner ikke kun den enkelte, men arbejdspladsen som helhed,” siger hun.

Ekstra vigtigt i nedskæringstider Ifølge Signe Pihl-Thingvad er tillidsfulde relationer faktisk den vigtigste buffer mod stress og forandringer. Når nedskæringer og fyringer rammer en arbejdsplads, sådan som landets gymnasier oplever i øjeblikket, er tillid og et stærkt sammenhold blandt medarbejderne ekstra vigtigt, påpeger hun. “Gode kolleger kan hjælpe hinanden med at komme igennem de frustrationer, der kan være i en forandringsproces.” På gymnasierne kan lærerne i deres respektive faggrupper for eksempel hjælpe hinanden, hvis undervisningen skal tilrettelægges på nye måder, nævner hun. Men problemet er, at det netop er møder og snakken ved kaffemaskinen, vi typisk dropper, når vi er pressede på tid. Derfor er det vigtigt, at ledelsen forsøger at støtte det gode kollegaskab og skabe rammer, der fremmer fællesskabet, lyder hendes anbefaling. “Ledelsen skal prioritere åbenhed i beslutningsprocesserne. Det styrker oplevelsen af retfærdighed og tillid. Desuden skal lærerne involveres så meget som muligt,” siger Signe Pihl-Thingvad og uddyber: “Betyder nedskæringerne, at lærerne skal undervise mere, så kan ledelsen lægge op til snakke i faggrupperne om, hvad det så er, man til gengæld kan skære væk.” Hver enkelt medarbejder har også et ansvar for det gode kollegaskab, påpeger hun og foreslår, at man i alle lærerkollegier får sat ord på, hvad en god kollega er. “Og så er det vigtigt at minde hinanden om, at der altid skal være tid til en snak ved frokostbordet og over en kop kaffe. At skære det væk er en virkelig dårlig strategi,” siger Signe ­Pihl-Thingvad. •

En god kollega med gymnasielærernes ord Citaterne stammer fra Gymnasieskolens undersøgelse.

” ” ”

Det er vigtigt, at man kan stole på sine kolleger i denne fyringstid.

En, der er villig til at dele erfaringer, idéer og materiale.

Man skal kunne grine sammen og glædes over hinandens successer.

s_17

En, der altid er der for én – både fagligt og menneskeligt.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


T E M A _

G O D E

K O L L E G E R

Trine Louise Vinter og Anne Birgitte ­Castberg er nære veninder og hinandens bedste kolleger. De er taknemmelige for at være på en arbejdsplads med mange gode kolleger.

s_18

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9


“Elever kommer og går – det gør gode kolleger ikke” På Greve Gymnasium er der masser af gode kolleger. Her har der altid været en kultur for at være omsorgsfuld og hjælpsom, fortæller Trine Louise Vinter og Anne Birgitte ­Castberg. Tekst_ Malene Romme-Mølby

Fo t o _ Hu n g T i e n Vu

s_19

“E

r du o.k. – du forlod m ­ ødet hurtigt?” En sms flyver fra den ene kollega til den anden på G ­ reve Gymnasium. Sådan var det forleden, men episoden er ret typisk for lærer­ kollegiet, fortæller lærerne ­Trine Lou­ ise Vinter og Anne Birgitte ­Castberg. “Folk er meget omsorgsfulde. De er altid opmærksomme, hvis man har været væk, eller hvis man ligner en, der har behov for en snak,” siger Trine Louise Vinter, der underviser i spansk og religion. Anne Birgitte Castberg, der har spansk, samfundsfag og h ­ istorie, ­nikker. “Alle er også meget hjælpsomme. Vi lærere deler materiale og hjælper i en grad, som nok ikke er normen på mange andre skoler,” siger hun.  De to kolleger har netop hjulpet en ny kollega med eksamensspørgsmål. Rigtig ofte er det også hos kollegerne, man starter, hvis man skal lave et nyt undervisningsforløb. “Der har altid været en god kultur for at hjælpe hinanden. Nogle gange

er det ren overlevelse at nå at forbe­ rede sig på grund af arbejdspresset, men så er kollegerne søde til at dele materiale eller hjælpe,” fortæller Tri­ ne Louise Vinter.

Der har altid været en god kultur for at hjælpe hinanden. Trine Louise Vinter Lærer Greve Gymnasium

“Man skulle tro, at nedskæringer presser den del af det gode kollega­ skab, men det synes jeg faktisk i­ kke, at det har gjort – tværtimod. Vi støtter og hjælper hinanden, som vi a ­ ltid har gjort,” siger Anne ­Birgitte ­Castberg.

Vandrelaug og fredagsvin Men dermed ikke sagt, at nedskærin­ gerne ikke har påvirket det gode kol­ legaskab på skolen, understreger de to lærere. Lærerne ses mindre i løbet

af dagen, fordi de har flere undervis­ ningstimer og til tider undgår lærer­ værelset. “Jeg kan mærke, at jeg indimellem ikke orker at gå på lærerværelset. Det skyldes ikke mine kolleger, men sim­ pelthen at jeg har brug for ro efter al­ le de ekstra timer og elever, som er konsekvensen af nedskæringerne,” siger Trine Louise Vinter. “Det er måske den eneste ulempe ved at have så gode kolleger; at man ikke kan sidde anonymt på lærervæ­ relset. Men det er jo i bund og grund en fordel,” siger Anne Birgitte ­Castberg. Lærerværelset er i høj grad ram­ men for, at lærerne samles på tværs af fag, alder og venskab, fortæller de. Her er der ingen faste pladser. “Der er en generel oprigtig interes­ se i hinanden, der både gælder det fag­ lige og det mere sociale. Kulturen er, at man skal investere lidt af sig selv,” fortæller Anne Birgitte ­Castberg. Det sociale fylder meget på ­Greve Gymnasium. Der er blandt a ­ndet vandre­ l aug, spilleaftener, fiske­ ture, byture, fredagsvin, f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


Jo længere tid jeg arbejder her, jo tydeligere bliver det for mig, at det er mine gode kolleger, der holder mig oppe. Anne Birgitte Castberg Lærer Greve Gymnasium

s_20

trivselsfond og nisseleg, opremser de to lærere. “Men det gode kollegaskab over­ lever ikke kun på, at vi drikker vin sammen. Det er jo en arbejds­relation, vi har, hvor det er helt afgørende, om man kan stole på hinanden i hverda­ gen,” siger Anne Birgitte Castberg og uddyber: “Jeg oplever, at mine kolleger ta­ ger jobbet meget alvorligt og sætter en ære i at gøre et godt stykke arbej­ de. Det har stor betydning.” Men de høje faglige krav har også krævet en drøftelse blandt kolleger­ ne især efter de seneste års massive besparelser. “Vi havde en god kollektiv snak om, hvad vi kan forvente af hinanden og os selv, så vi ikke stresser for at le­ ve op til den samme faglige kvalitet som før nedskæringerne,” fortæller Trine Louise Vinter.

Sparring giver tryghed Trine Louise Vinter og Anne ­Birgitte Castberg har været kolleger siden 2008, men venskabet går ­længere tilbage. “Vi er måske lidt atypiske kolleger, for vi har kendt hinanden siden 1996, G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

hvor vi læste sammen,” fortæller An­ ne Birgitte Castberg. Selvom de ses dagligt, taler de ofte i telefon sammen om eftermiddagen, hvor arbejdsdagen drøftes. “Jeg bruger især Trine til at spar­ re om det relationelle. Det kan være en konkret udfordring med en elev, hvor jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg har tacklet situationen rigtigt,” fortæller Anne Birgitte Castberg og tilføjer: “Det giver en tryghed, at jeg ved, at jeg altid kan ringe.” Trine Louise Vinter smiler til hen­ de og fortsætter: “Det er også vigtigt at have gode kolleger at drøfte sårbare elever med. Jeg ville ikke have lyst til at have an­ svar for dem alene.”

Endnu vigtigere i nedskæringstid Den lille spanskfaggruppe med yder­ ligere fire kolleger bruges også flittigt til at vende stort og småt. Det er lige fra konkrete situationer til karakter­ givning eller nye opgaver. “Midt i travlheden kan det være svært at holde sig fuldstændig opdate­ ret på sit fag, og derfor er det rart, at vi er en lille, nær gruppe, der kan supple­ re hinanden,” siger Trine Louise ­Vinter.

De to lærere føler, at de i spansk­ faggruppen ­bruger hinanden lidt me­ re end gennem­snittet. “Måske skyldes det, at vi i frem­ medsprogsundervisningen er så af­ hængige af, at eleverne er trygge, for at de tør sige noget. Relationsarbej­ det er så vigtigt,” siger Anne Birgitte Castberg. Gode kolleger er altafgørende for arbejdsglæden, mener Trine Louise Vinter og Anne Birgitte Castberg. “I en tid med nedskæringer er der ingen tvivl om, at det at have gode kolleger betyder endnu mere,” siger Trine Louise Vinter. “Eleverne er selvfølgelig vigtige, men de kommer og går jo – det gør gode kolleger ikke. Jo længere tid jeg arbejder her, jo tydeligere bliver det for mig, at det er mine gode kolle­ ger, der holder mig oppe,” siger Anne ­Birgitte Castberg. •


GLOBALE STUDIETURE Verden er blevet mindre, men det kan stadig være svært at forstå hinanden. Derfor sender Mellemfolkeligt Samvirke hvert år mere end 1000 unge ud i verden. For gennem kulturmødet kan vi skabe aktive verdensborgere, der kan tage kritisk stilling til verden og navigere i andre kulturer end deres egen. Lad os hjælpe med at arrangere en global studietur og styrke verdensborgerskabet på jeres skole!

PÅ EN STUDIETUR MED OS KAN I:

ƒ Bo på vores højskoler i udlandet eller hos lokale værtsfamilier ƒ Få erfarne lokale undervisere med på turen ƒ Få hjælp til at finde en partnerskole i udlandet ƒ Lære om FNs Verdensmål og kulturforståelse – også inden afrejse

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur Ring 7731 0022


PERSPEKTIV

s_22

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9


Klimadebatten fylder mere og mere på de danske gymnasier. Næstved Gymnasium og HF har etableret et blafferstoppested, der skal gøre det lettere og mere miljøvenligt at komme rundt i kommunen. Tekst_ Morten Jest

Illustration_ D avid I. Ebb e s en

s_23

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


BAGOM

Det vrimler med statistikker og undersøgelser om gymnasiesektoren. Her går vi bag om tallene eller konklusionerne.

e

Tekst_ Lea Schønemann Karlsen

Snart skal mange flere 67-årige lærere være i arbejde Pensionsalderen stiger, og om få år er den 67 år. Det kan blive en udfordring, at lærerne skal blive så længe på arbejdsmarkedet, ­lyder det fra GL. s_24

F

ire ud af fem gymnasielærere er i dag gået på pension, når de er 67 år. Det viser helt nye medlemstal fra både MP Pension og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). I takt med at danskernes levealder stiger, og der bliver færre unge og flere ældre, skal befolkningen blive længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor har emner som nedslidning og pensionsalder fyldt en del i den netop overståede valgkamp. Pensionsalderen er i dag 65,5 år, men den stiger årligt. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil pensionsalderen allerede i 2022 være 67 år. Det betyder, at de cirka 20 procent af 67-årige gymnasielærere, der i dag stadig underviser, skal blive til 100 procent på bare tre år. Kåre Blinkenberg, der er formand for arbejdspladsudvalget i GL, mener, at det kan blive en udfordring. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

“Jeg frygter, at nedskæringerne, den øgede arbejdsintensitet og at vi ser en række problemer med det psykiske arbejdsmiljø som søvnmangel og stress, vil betyde, at det langtfra er alle, der kan klare at arbejde alle de år,” siger han.

Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at gymnasielærere ligger på en tredjeplads, når det kommer til symptomer på stress, og indtager en kedelig førsteplads, i forhold til at arbejdet tager energi fra privatlivet.

Det kan godt være, at man kan blive ved med at arbejde, men det er ikke sikkert, at man kan klare det samme som et fuldtidsarbejde.

Kåre Blinkenberg forklarer, at der tidligere var den såkaldte aldersreduktion, som betød, at ældre lærere havde ret til at arbejde færre timer. Men den er nu afskaffet. Han mener derfor, at der er brug for, at skolerne har en “fornuftig seniorpolitik”, som tager højde for, at ikke alle kan klare de samme arbejdsopgaver gennem hele deres arbejdsliv. “Man er nødt til at lave aftaler lokalt for, hvordan man håndterer det. Det kan jo godt være, at man kan blive ved med at arbejde, men det er ikke sikkert, at man kan klare det samme som et fuldtidsarbejde,” siger Kåre Blinkenberg.

Kåre Blinkenberg Formand GL’s arbejdspladsudvalg

En sammenligning af 36 forskellige faggrupper foretaget af Det Nationale

Brug for fornuftig seniorpolitik


Han forudser, at endnu flere ældre lærere fremover vil vælge at gå på deltid for at klare jobbet. Gymnasieskolen har tidligere beskrevet, at der generelt er sket en stigning i antallet af lærere, som er gået på deltid for at klare arbejdspresset.

Forskel på faggrupper MP Pension er både pensionskasse for gymnasielærere, magistre og psykologer. De seneste tal fra udgangen af 2018 viser, at gymnasielærerne bliver kortere tid på arbejdsmarkedet end de to andre faggrupper. Det fortæller Kenneth Petersen, der er markeds- og kundechef hos MP Pension. “57 procent af alle MP Pensions 66-årige medlemmer har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Kigger man kun på gymnasielærerne, er tallet 74 procent,” forklarer Kenneth Petersen. En af forklaringerne på forskellen kan være, at gymnasielærerne i

højere grad end de andre to faggrupper har benyttet sig af den gamle efterlønsordning, vurderer han. Kenneth Petersen understreger, at landets gymnasielærere allerede i dag kan gå på deltid. Netop muligheden for at gå ned i tid og være med til at tilrettelægge sin arbejdsdag er centralt, når flere skal blive længere på arbejdsmarkedet, påpeger han.  “Det er en fordel for gymnasielærerne, at de sammen med rektor selv kan sammensætte deres skema og dermed skræddersy deres egen seniorordning.  Jo mere fleksibelt arbejdsmarkedet er, jo større er chancen for, at folk bliver der,” siger Kenneth Petersen. 

67-årig: Nødvendigt at gå ned i tid En af dem, der er blevet i arbejde, selvom hun kunne gå på pension, er Birgit Mørk Iversen. Hun er 67 år og arbejder som hf-lærer på HF & VUC Nord i Hjørring. Da hun var 65 år, blev

hun syg med hjertesvigt, og i dag er hun gået to tredjedele ned i tid. “Hvis jeg havde været på fuldtid, var jeg ikke blevet ved, for så havde jeg nok været udbrændt. Men når man har tid nok, så synes jeg, at det er sjovt at undervise. Nu har jeg tid til at eksperimentere og lede efter nye, interessante artikler og tilpasse min undervisning til eleverne,” fortæller Birgit Mørk Iversen. Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø mener, at skolerne med den stigende pensionsalder får et endnu større ansvar for at få gymnasielærernes arbejdsliv til at hænge sammen. Det er en udfordring, når skolerne er pressede af nedskæringer. “Den svære øvelse i de kommende år bliver at lave nogle løsninger, som vi kvalitetsmæssigt kan stå inde for, samtidig med at det sparer tid, så lærerne bedre kan få deres arbejdsliv til at hænge sammen,” fortæller Birgitte Vedersø. •

Så mange gymnasielærere er i beskæftigelse 100%

s_25

96% 97% 90% 91% 84%

80%

60%

45% 40%

26% 19%

20%

10%

9%

7%

3%

2%

1%

1%

1%

0%

0%

71

72

73

74

75

76

77

0%

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

Alder Kilde: MP Pension

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


KORT

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

e

s_26

Efter endnu en afskedigelsesrunde: Vi har forsøgt at komme bedre igennem processen For anden gang inden for få år blev Københavns VUC ramt af afskedigelser. Lærere, rektor og tillidsrepræsentanter fortæller ærligt om den hårde tid til gymnasieskolen.dk. Inden afskedigelserne blev meldt ud, satte tillidsrepræsentanter og ledelsen sig sammen for at evaluere processen omkring afskedigelserne for tre år siden. “Det bliver aldrig en rar situation at skulle igennem en afskedigelsesrunde, men vi havde nogle erfaringer, som gjorde, at vi måske kunne finde frem til en bedre måde at komme igennem processen på,” siger tillidsrepræsentant Lene Hedegaard Jensen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

Debatindlæg: Alle har ret til et ordentligt arbejdsliv Fortællingen om forkælede akademikere over for ’nedslidningsfag’ er ikke blot klassisk del og hersk, der truer solidariteten fra OK18. Den fjerner også fokus fra den centrale udfordring: at skabe et arbejdsmarked for alle faggrupper, der ikke slider folk ned. Dette fokus mangler også i regeringens model, som kun fokuserer på en bestemt lille gruppe og ignorerer resten. Jovist skal vi tage hånd om de nedslidte, men symptombehandling alene gør det ikke – der er brug for forebyggelse. I stedet for at konkurrere om, hvor meget henholdsvis murere og læger skal knokle sig i stykker for at få pension, må vi insistere på, at alle har ret til et ordentligt arbejdsliv og dermed også et liv efter arbejdslivet – uden smerter, med overskud til børnebørn og vennekreds. Hvis det skal lykkes, kræver det, at håndens og åndens arbejdere står sammen og kræver et bedre arbejdsmiljø for alle. Helene Caprani, medlem af GL’s hovedbestyrelse Kåre Blinkenberg, medlem af GL’s hovedbestyrelse og formand for arbejdspladsudvalget

Dårlig stemning efter fyringer i Roskilde Hf-lærerne på VUC Roskilde markerede deres solidaritet med 11 fyrede kolleger. Det skete med et sortklædt sørgeoptog igennem skolen. Det er anden fyringsrunde på fire måneder, og stemningen på lærerværelset er mærkbart præget af situationen. Alle tilstedeværende har overholdt den fælles aftale om at iklæde sig sort fra top til tå for at vise de fyrede kolleger støtte og sympati. “Det er en forfærdelig  situation. Det er en nedadgående spiral for stedet,” siger Lene Nielsen, en af de sortklædte lærere. Hun underviser til daglig i samfundsfag og psykologi på stedet. Peter Friis er tillidsrepræsentant for hf-lærerne på stedet. Han ser frustreret ud og lyder lige så frustreret, når han snakker. “Det undrer os, at det kan komme så pludseligt. Hvordan skal vi kunne regne med, at det ikke sker igen?” spørger han retorisk.


IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

GIV DINE ELEVER ET INDBLIK I DEN KREATIVE IT-VERDEN IT-Universitetet tilbyder undervisningspakken Coding Classes, hvor to studerende fra IT-Universitetet underviser i 1 ½ time for at give eleverne et indblik i programmering og it. Med en kombination af oplæg og konkrete øvelser lærer eleverne at programmere deres egen hjemmeside. Der er fokus på at give eleverne en større forståelse af, hvad programmering er, hvilke værktøjer man arbejder med, og hvad it kan bruges til. Formålet er at vise

eleverne, at IT er skabende, kreativt og udfordrende, uanset om man er humanist eller naturvidenskabelig. Coding Classes er et gratis tilbud for alle gymnasier og klassetrin, og undervisningen foregår på IT-Universitetet i København. For gymnasier der ligger i hovedstadsområdet, kan undervisningen også foregå på jeres skole. Du kan tilmelde dine klasser allerede nu.

Læs mere på ITU.DK/CC


s_28

Årets første eksamener på Vejle Tekniske Gymnasium er i fuld gang. Niels Bodilsen og Lasse Hvidtfeldt fra 2.q har trukket tryk og opdrift i deres afsluttende fysikeksamen. Den næste halvanden time skal de sammen med syv klassekammerater lave eksperimentelt arbejde, inden de skal eksamineres individuelt. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9


V E J L E

T E K N I S K E G Y M N A S I U M _

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af øjeblikke. I en ny serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

s_29

e

Tekst_ Anne-Sophie Søgaard Møller Fo t o _ Hu n g T i e n Vu

S t e d _ Ve j l e T e k n i s k e G y m n a s i u m Dato_ 28. maj 2019

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


Rasmus Mølgaard og Jonas Jakobsen fra 2.q er til eksamen i fysik og har lige trukket termodynamik. Ramus Mølgaard har svært ved at skjule sin begejstring for emnet.

s_30

Alle 3.g-elever med matematik A skal op i skriftlig matematik. Som noget nyt har eleverne fået tildelt et forberedelsesmateriale, de arbejder med på skolen, inden de i morgen skal til en fem timers eksamen, hvor de får udleveret den endelige opgave.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9


H V E R D A G _

En meget glad Mikkel Rasmussen fra 1.u har lige fået 12 i ­kommunikation og it. Tobias Sørensen venter spændt på, at det bliver hans tur, og en af deres klasse­ kammerater er kommet for at bakke dem op, inden han selv skal til eksamen.

s_31

Kryds fingre – og træk! Eksamen i samfundsfag i 1.k er i gang. Søren Trangbæk fra 1.k har efter 45 minutters forberedelse netop sat sig ved eksamensbordet. De næste 24 minutter skal han eksamineres i politiske partier af sin samfundsfagslærer, Thomas Løkke Læssøe, og censor Christina Kirk. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


KORT

OM

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_32

Lærers opråb til politikerne: "Besparelser smadrer en hel generations uddannelse" “Folk render rundt på lærerværelset og ser vilde ud i øjnene.” Det siger Mathilde Grundtvig Christensen, der underviser i dansk og historie på Birkerød Gymnasium. Hun sætter ord på nedskæringernes konsekvenser, efter at skolens ledelse har besluttet at sætte lærernes forberedelsestid ned igen. Beslutningen ramte lærerstaben hårdt – også Mathilde Grundtvig Christensen kunne mærke magtesløsheden. Men da hun havde sundet sig lidt, greb hun til handling. Hun satte sig ned og skrev et brev til partiernes uddannelsesordførere. “Måske har vi ikke været gode nok til at gøre opmærksom på, hvor meget besparelserne smadrer undervisningen,” siger hun. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

Gymnasium opretter 4 autisme-klasser, men får kun penge til 2

Studenterhue får faglærte til at klare sig bedre Faglærte, der først har taget en studentereksamen, står stærkt på arbejdsmarkedet. De har større chance for at få et job og tjener mere end faglærte, der ikke har gået i gymnasiet. Det viser en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet. “Undersøgelsen dokumenterer, at der samfundsøkonomisk ikke er noget i vejen med, at man først går i gymnasiet og bagefter tager en erhvervsuddannelse. Vi kan se, at faglærte, der også har en studentereksamen, klarer sig godt,” siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i AE. Nu må politikerne begynde at tale kombinationen af en studentereksamen og en erhvervsuddannelse op, lyder det fra Tomas Kepler, formand for GL. “De bør i langt højere grad se gymnasiet som en del af løsningen, hvis de mener, at der mangler faglærte. Og endda en løsning, der giver de faglærte noget ekstra,” siger Tomas Kepler.

Behovet for, at unge med autisme kan få en uddannelse, er større end antallet af tilbud i Danmark. Høje-Taastrup Gymnasium tager nu sagen i egen hånd for at hjælpe dem. “Vi mener ikke, vi kan afvise så mange elever, for de har ikke andre steder at gå hen. Eleverne og deres forældre vil virkelig det her. De fleste elever gennemfører og klarer sig godt,” siger Mogens Andersen. Ifølge ham har Høje-Taastrup Gymnasium fået nok ansøgninger til at oprette fem til seks klasser med elever med autismespektrumforstyrrelser. Han har derfor i samarbejde med resten af staben, som arbejder i ASF-afdelingen, taget en beslutning om at oprette fire nye ASF-klasser efter sommerferien, selvom skolen kun modtager støttekroner til at drive to klasser.

Vi foreslår at sætte klima­ ansvarlighed i centrum for denne generations demokratiske dannelse. Anders Pors, uddannelsesleder, Sankt Annæ Gymnasium Mads Strarup, vicerektor, Københavns åbne Gymnasium


STOR OVERUNDERVISNING DET KGL. BIBLIOTEK SKRIFT I TO TIL TRE LINJER TAG ELEVERNE MED TIL INSPIRERENDE OG FAGLIGT RELEVANTE UNDERVISNINGS­ INDTIL 21.03.2020 FORLØB I UDSTILLINGERNE ABRAMOVIĆ I DEN SORTE METHOD FOR DIAMANT TREASURES SKATTE OG KULTURARV

Et undervisningsforløb med fokus på historie, store forfatterskaber DD.MM.ÅÅÅÅ kl. 00:00 og kulturarv oplevet gennem Introduktionstekst til arrangement Abramovićs sanselige lytteinstallation. Specielt målrettet dansk og historie.

TEKST MED FREMHÆVET INDTIL 31.12.2019 TEKST TIL SLUT MØD EN EKSPERT!

I undervisningsforløbet vil I møde en af bibliotekets eksperter, som vil fortælle om sit arbejde og et bestemt emne. Hør om enten folkekultur og overtro eller musik og ungdomskultur. Sammen med eksperten vil I dykke ned i bibliotekets samlinger og blive klogere på kildekritik og forskellige kildetyper. Specielt målrettet dansk, historie og musik.

FRA 12.08.2019

FINDING BEAUTY FOTOGRAFI AF KELD HELMER PETERSEN

s_33

Et undervisningsforløb om at se et fotokl.plads 00:00 grafisk motivDD.MM.ÅÅÅÅ og om fotografiets Introduktionstekst arrangement i modernismen, herunder til med fokus på Inger Christensens og Per Højholts forfatterskaber. Specielt målrettet dansk og billedkunst

TEKST OM ARRANGEMENT FREMHÆVET TEKST

DEN SORTE DIAMANT BOOK UNDERVISNINGS­ SØREN KIERKEGAARDS PLADS DEN SORTE DIAMANT FORLØB HER: 1221 KØBENHAVN K CALL TO ACTION SØREN KIERKEGAARDS PLADS 1221 KØBENHAVN K WWW.DENSORTEDIAMANT.DK WWW.KB.DK/UNDERVISNING EVT. WWW HER WWW.KB.DK

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


JEG ANBEFALER e Navn_ L ouis e Grønholm Ravn Fag_ Naturg e o grafi o g idræt

Arbejdssted_ Helsingør Gymna sium Fortalt til_ Le a S chønemann Karls en

o s_34

o

Badjango Dance Creator

“Til idræt vil jeg anbefale en app, der hedder Badjango Dance Creator. Det er et værktøj, hvor eleverne kan lære at danse og skabe deres egen koreografi. I appen ligger der over 100 forskellige trin. Der er små figurer på skærmen, der gentager trinene. Man kan se figurerne forfra, bagfra og fra siden, og så kan eleverne kopiere det. Eleverne laver koreografier på omkring et minut, som de kan øve igen og igen. Det, der også er rigtig smart ved appen, er, at den indeholder noget teoretisk materiale om Rudolf Labans (ungarsk danser og danseteoretiker, red.) bevægelsesteori, som eleverne kan få som lektie. Der er en funktion i appen, hvor man kan udfordre eleverne ved, at de for eksempel skal inkorporere en bestemt del af Labans teori i deres dans. Appen letter ens forberedelse, man får ny inspiration til koreografi, og eleverne synes, at det er sjovt, fordi de kender konceptet fra Just Dance. Det gør det også lettere for eleverne, fordi de får en idébank.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

Rollespil om naturkræfter

“I naturgeografi prøver jeg at indtænke, hvordan vi kan komme ud på gulvet og få en fornemmelse af de naturkræfter, der kan være svære at forstå. For eksempel hvordan S- og P-bølger bevæger sig. Så stiller jeg eleverne op på en række og lader dem skubbe forsigtigt til hinanden, som P-bølger ville gøre, og trække i hinanden, som S-bølger ville gøre. Jeg har også lavet rollespil om, hvordan de tektoniske plader bevæger sig i forhold til hinanden. En elev er oceanbundspladen, en anden er kontinentalpladen, og så siger den ene til den anden: ‘Hvis jeg er oceanbundspladen, er jeg den tunge. Hvad sker der så, når vi mødes?’ Man kan også gøre det med kold og varm luft. Jeg vil gerne aktivere så mange elever så muligt. Derfor sætter jeg ­ofte alle eleverne i gang samtidig. Når de får en kropslig fornemmelse af noget, kan de lettere huske det. Eleverne lærer på forskellige måder – også derfor er sådan nogle øvelser gode, synes jeg.”

Hvilke medier og bøger er svære at undvære? Hvilke dele i undervisningen fungerer godt? En gymnasielærer kommer her med tre faglige anbefalinger.

o

Måling af overflader

“I naturvidenskabeligt grundforløb bruger jeg typisk den her øvelse, når vi skal snakke om albedo (udtryk for, hvor meget lys, der bliver tilbagekastet til rummet, red.). Man skal bare have to træplader med hvidt papir på den ene og sort på den anden. Dem sætter man ud i solen og måler overfladernes temperatur med et infrarødt termometer hvert femte minut. På den måde kan man lave en kobling mellem overfladens temperatur og dens albedo. Derefter sender jeg eleverne ud i grupper med et infrarødt termometer og beder dem måle temperaturer på tilfældige overflader. Efter første øvelse vil eleverne koble overfladernes temperaturer til, at det afhænger af farve. Så får vi en snak i klassen om, at det ikke kan forklare det hele. Vi kan have en mørk overflade, som ikke er lige så varm som en lys overflade, og så snakker vi om, hvad temperaturen også afhænger af. Det er nemt at gå til, og alle elever får noget ud af det. Både de, der tror, at de har regnet det ud på forhånd, og de, der ikke gør sig så mange tanker, før de går ud og måler.”


s_35

GYMNASIESKOLENS

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked. Vil du vide mere? Kontakt Sofia Malta Velling tlf.: 76 10 11 55 eller e-mail: smv@rosendahls.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


e

Tekst_ Tina Lee F o t o _ C h r i s t i a n B , Ye l l o w s

Kiwimed de s_36

Professor Helen Timperley fra University of Auckland er internationalt anerkendt inden for skoleudvikling og pædagogisk praksis. Hun står bag en udviklingsmodel, der beviseligt kan løfte elevernes læring og trivsel.

E

t gymnasium i Australien var bekymret for elevernes skrivefærdighed. Med Helen Timperleys cykliske undersøgelsesmodel i hånden gik skolen i gang med at undersøge, hvordan de kunne løse problemet. Hvad skete der det første skoleår, som påvirkede resultaterne det sidste år? De opdagede, at mange elever var udfordrede på skrivefærdigheden, når de startede på skolen. Lærerne var ivrige efter at få hældt pensum på eleverne, så når eleverne klagede over at skulle skrive meget, gav lærerne færre skriveopgaver og flere opgaver med fokus på indhold. Det blev til en nedadgående spiral. De elever, der i forvejen skrev dårligt, blev endnu dårligere. De, der var stærke, da de begyndte, blev også dårligere, fordi de aldrig øvede sig.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9


U D S Y N _

-forskeren

effektfulde idéer Man blev enige om, at alle lærere på skolen – på tværs af fag – skulle undervise i skrivefærdighed. I et halvt semester fokuserede skolen på at løfte lærerne, for selvom de forskellige faglærere sagtens kunne skrive, kunne de ikke nødvendigvis undervise i sætningsopbygning. Næste skridt blev, at alle lærere havde plancher med viden om almen grammatik i deres klasseværelser. Effekten blev dagligt vurderet ved at sende eleverne spørgsmål om, hvad de havde lært. Mængden af undervisning hjalp. På bare et halvt semester blev elevernes skriftlige evner voldsomt forbedret.

Vigtigste spørgsmål bliver glemt Helen Timperley er i Danmark på invitation fra Aalborg Universitet og Professionshøjskolen UCN, som har arrangeret to workshops med professoren i starten af juni, hvor undervisere, skoleledere og pædagogiske ledere kan få ny inspiration. Uddannelsesforskeren startede sin ‘turné’ i Canada og skal videre til Sverige. Hun har udviklet begreber og modeller for lærernes professionelle

udvikling, der er konkrete og anvendelige. Så anvendelige, at alle skoler i New Zealand og udvalgte regioner i Australien bruger ‘the Circle of Inquiry’ – den cykliske undersøgelsesmodel. Helen Timperley fortæller: “Den hjælper lærere og skoleledere med at udvikle undervisningen med udgangspunkt i elevernes læring. Mange er forståeligt nok skeptiske i begyndelsen, men når først de er i gang, oplever de, hvor stor effekt og empowerment modellen giver.”

Modellen ændrer mindsettet omkring det at være lærer. Den cykliske undersøgelsesmodel bygger på forskning, der blev bestilt af New Zealands uddannelsesministerium i 00’erne. Studiet, som Helen Timperley arbejdede på i flere år, skulle undersøge, hvordan professionel udvikling påvirker studerendes læring. Hendes team gennemgik eksisterende litteratur på engelsk,

hollandsk og kinesisk, men fandt kun 90 studier på verdensplan, der undersøgte, hvordan professionel udvikling kan forbedre elevernes læring og effekterne af ændringer i praksis. “Vi fandt studier, hvor professionel læring havde gjort en forskel for elevers læring, og studier af tiltag, der ingen effekt havde på elevers læring. Den store forskel var, at studierne med effekt tog udgangspunkt i eleven. I de studier arbejdede man med, hvad der foregik for eleverne som ‘de lærende’, og hvilke styrker og behov de havde.” Når Helen Timperley beskriver studierne med effekt, mærker man passionen for viden om læring, som hendes flade newzealandske stemmeføring ellers skjuler godt. Det ene ord tager hurtigt det andet, når hun forklarer, hvordan den professionelle udvikling tog afsæt i elevernes styrker og svagheder, hvordan lærerne vurderede egne bidrag til styrkerne, og hvad lærernes rolle var i svaghederne: “Processen betød at lærerne ofte kunne identificere deres egne faglige læringsbehov. En bedre f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9

s_37


U D S Y N _

løsning end at få et direktiv fra en politiker eller en forsker om, hvad man skal lære. I studierne med effekt forstod lærerne selv, hvad de havde brug for at lære, hvis de ønskede at løfte de studerendes udbytte.” Evaluering – eller mangel på samme –  var noget, Timperleys team faldt over i mange tilgange til faglig udvikling. Det vigtigste spørgsmål blev sjældent stillet: “Hvordan ved vi, om den faglige læring gør en forskel for eleverne?”

Helt ny tilgang til faglig læring

s_38

Med sit studie og den cykliske undersøgelsesmodel var professor Timperley pludselig en frontløber inden for professionel læringsudvikling. Men hun opdagede det først et par år efter udviklingen af modellen, da hun var forskningskonsulent på et stort udviklingsprogram i New Zealand. Et projekt, der skulle afdække og arbejde med elevers læsefærdigheder i 300 folkeskoler over en toårig periode. “Vi brugte den cykliske undersøgelsesmodel som udgangspunkt for lærernes faglige udvikling. Jeg var så involveret, at det ikke gik op for mig, hvor anderledes modellen var for mine kolleger,” siger Helen Timperley og smågriner ved tanken om deres reaktion. “Det tog lidt tid for dem at ændre deres tilgang, men så blev de også meget begejstrede og meget fokuserede. Evalueringen af programmet viste en større effekt end noget andet fagligt udviklingsprogram, jeg var stødt på i den videnskabelige litteratur. Specielt med så stort et antal elever,” fortsætter hun. Helen Timperley ser ud ad vinduet og er stille et øjeblik, som om hun næsten ikke selv tror på programmets gode resultater. For det var ikke kun elever med dårlig performance, som fik bedre læsefærdigheder. “I en del af undersøgelsen, som inkluderede 100 skoler, fik vi lærerne til at udvælge tre-seks  elever i hver klasse. De fungerede som en slags læringslaboratorium, hvor lærerne kunne øve sig i at implementere deres professionelle læring. Gruppen af udvalgte elever gjorde det enklere for læreren at monitorere ændringer, hvorefter de overførte læringen G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

til alle elever i klassen. Den nederste femtedel af eleverne, de, der klarede sig dårligst, oplevede det største løft, men alle blev dygtigere.” Eller næsten alle. Den sidste ene procent, der klarede sig dårligst, fik ikke noget ud af programmet. Men her var tale om elever, der ikke kun havde læsevanskeligheder, og som havde brug for særlig støtte eller specialundervisning.

At lære dybt nok til at kunne forbedre læringen for eleverne kræver en alvorlig indsats. Konsekvenserne af resultaterne er blevet et begyndende skred i holdningen til professionel læringsudvikling. Helen Timperley beskriver, hvordan man før i tiden i New Zealand sendte lærere på kurser, eller skolen hentede eksterne undervisere ind til endagsworkshops. Nu bruger landets uddannelsesministerium, hvad der svarer til 38 millioner euro på professionel læringsudvikling. Samtidig finansierer de kun læringsforløb, der løber over to år, er skolebaserede og begynder med Timperleys cykliske undersøgelsesmodel. Dermed er udgangspunktet altid elevernes læring.

Skab en ærlighedskultur I Helen Timperleys model spiller skoleledelsen en meget vigtig rolle og er involveret i alle modellens fem faser som facilitatoren, der sikrer de rette betingelser og stiller de svære spørgsmål. “Et svært spørgsmål kan være: ‘Ved du noget om sætningsopbygning?’. Det er ekstremt vigtigt at skabe en kultur, hvor man kan være ærlig, så læreren kan føle sig tryg ved at sige nej. I eksemplet med gymnasiet i Australien hentede skoleledelsen en ekspert i læsefærdighed, som kunne give lærerne den professionelle læring, de havde behov for.” Når man beslutter at indføre den cykliske undersøgelsesmodel, er det nemt for både skoleledere og lærerne at blive meget begejstrede – og

fuldstændig overbebyrdede. Det skete, da modellen blev indført i New Zealand. Så ifølge professor Timperley skal skoleledelsen sikre, at lærerne arbejder med ét område ad gangen. “At lære dybt nok til at kunne forbedre læringen for eleverne kræver en alvorlig indsats. Lærerne er oftest erfarne, så det tager tid for dem at ændre deres praksis og monitorere eleverne for at sikre, at de ønskede ændringer indtræder,” siger hun.

Lærere ændrer mindset Den cykliske undersøgelsesmodel består af fem faser, hvor alle er lige vigtige for at nå i mål. Men hvordan går man i gang? Helen Timperley anbefaler, at man ser på eksisterende data. Typisk tal, for eksempel om performance og fremmøde. “Gå videre, og identificer områder, I gerne vil arbejde med. Noget, der er særligt vigtigt for elever på ungdomsuddannelser, er, om de har en følelse af at høre til og have succes. Spørg elever med manglende engagement, om de kan nævne to voksne på skolen, der tror, eleven vil få succes i livet. Hvis de ikke kan det, fortæller det jer noget om skolens kultur, og hvorfor de elever ikke er engagerede.” I anden fase diskuterer lærerne de data, de har indsamlet om eleverne. Måske viser dataene, at eleverne er meget pligtopfyldende og tror, at læring handler om at gøre, hvad de får besked på, i stedet for at tage ansvar for egen læring. Her vil lærerne ofte nå frem til, at de ikke ved, hvordan problemet skal håndteres. Udgangspunktet er altid en eksisterende faglig viden og ekspertise, som man bygger videre på. Det handler ikke om at smide alt væk og begynde forfra. Udviklingen skal være lærerdrevet, men Helen Timperley anbefaler, at man får hjælp udefra til at gennemføre modellens fem faser, og særligt i tredje fase, der handler om at bygge videre på lærernes eksisterende viden. I modellens fjerde fase engagerer man eleverne i den nye læring, der også er læring for læreren. Man lærer gennem undervisningen ved at se på eleverne, og hvad de lærer, hvorefter man justerer og tager det med tilbage til de andre lærere, man arbejder


M O D E L L E N S F E M F A S E R 1_

Hvilke kundskaber og færdigheder har eleverne brug for, hvis de skal nå de fastsatte resultater?

2_

Hvilke kundskaber og færdigheder har man som lærer brug for, hvis man skal imødekomme elevernes behov?

3_

Hvordan kan man som leder udvikle den professionelle viden og skærpe de professionelle færdigheder?

4_

Hvordan kan eleverne engageres i nye læringsprocesser?

5_

Hvilken effekt har de forandrede indsatser haft for de ønskede resultater?

H E L E N

__

T I M P E R L E Y

Hun er professor ved University of Auckland i New Zealand.

__

Hun arbejder med at fremme ledelse og organisatorisk og professionel læring på måder, der løfter læringsprocesserne for alle elever.

__

Hun står bag faglige artikler til internationale tidsskrifter og har skrevet flere bøger med det formål at omsætte sin forskning til praksis.

sammen med i processen – det professionelle læringsfællesskab. Læreropgaven er blevet for kompleks til, at den enkelte kan løfte den selv, derfor spiller teamsamarbejdet en vigtig rolle i Timperleys forskning. Til sidst vurderer man, om indsatsen har haft den ønskede effekt. Hvad fungerede? Hvad fungerede ikke og skal ændres? Den cykliske undersøgelsesmodel må ikke tage længere end et semester at gennemføre. Idéen er, at når man er færdig med at gennemgå, hvad eleverne har lært, går man videre til en ny udfordring, der skal behandles ved hjælp af modellen. En vigtig detalje er, at alle faser kan udføres sideløbende, da læring foregår iterativt – ikke i en bestemt rækkefølge.

“Efter to-tre gennemgange af modellen ændres måden, man tænker på. Læreren vil efter hver undervisningstime overveje, hvor eleverne er, og hvad der skal til for at nå dem. Modellen ændrer mindsettet omkring det at være lærer, så hverdagen handler mindre om at sikre pensum og mere om at sikre, at eleverne lærer det, de har behov for at lære,” siger Helen Timperley. •

O M D E N C Y K L I S K E U N D E R S Ø G E L S E S M O D E L

‘The circle of Inquiry’ er kernen i Helen Timperleys forskning, der hjælper skoleledere med at søsætte en effektiv kompetenceudvikling. Modellen beskrives nærmere i bogen Styrken ved professionel læring, der er rettet mod skoleledelser. Heri uddyber professor Timperley den researchbaserede tilgang til professionel læring, der understøtter lærerens egen læringsproces – og dermed løfter elevernes læring. Den cykliske undersøgelsesmodel tager udgangspunkt i eleverne, hvordan de lærer bedst, og hvad det vil sige at arbejde professionelt med at forbedre undervisningen. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9

s_39


KORT

OM

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_40

Snart begynder elever i nordatlantisk gymnasieklasse 15 elever fra Grønland, 2 fra Færøerne, 10 fra Island og 5 fra Danmark begynder i en ny fælles klasse til august. De skal bo og gå i skole i Danmark, Færøerne, Island og Grønland de næste tre år. 1.g tager de på Gribskov Gymnasium i Helsinge i Nordsjælland. 2.g bliver delt mellem Midnám a Kambsdali i Fuglafjørður på Færøerne og Verzlunarskóli Íslands i Reykjavik. 3.g tager de på gymnasiet i Sisimiut, GUX Sisimiut, der ligger en anelse nord for polarcirklen. “Det er en hel ny måde at tænke uddannelse på. Der findes ingen andre muligheder for at tage en dansk studentereksamen i fire lande,” siger rektor Kristoffer Høy Sidenius, Gribskov Gymnasium.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

Debat: Teknologiforståelse og uddannelses­ forståelse

Vage kompetencemål umuliggør sammenhæng mellem uddannelsesniveauer. I denne tid eksperimenterer man i folkeskolen med et nyt fag kaldet teknologiforståelse. Dette i sammenhæng med det nye it-fag informatik, som blev indført på gymnasiale uddannelser i forbindelse med reformen. Et fag, jeg underviser i. Bliver teknologiforståelse en permanent del af grundskolen, er min rolle som informatikunderviser ved gymnasiet uforandret. Jeg kan ikke forvente, at mine 1.g’ere kommer fra skoler, der har udsat dem for teknologiforståelse på samme måde, og at de således har ens forudsætninger, som jeg kan tage udgangspunkt i. Da faget teknologiforståelse  intet konkret afstedkommer på tværs af skoler, kan jeg altså ikke forvente, at der er noget som helst at bygge videre på. Hvert eneste år får vi studerende ind i 1.g, som ikke kender forskel på filer og mapper; som ikke forstår, at et åbent dokument også er en fil et sted på computeren; som aldrig har prøvet at installere et program før; som intet kender til, at når man downloader noget, så ender det typisk i overførsels-mappen; og som ingen indsigt har i basale funktioner i almindelige skriveprogrammer som Word, Docs  eller OpenWriter. Alle kan de dog finde ud af at lave PowerPoints med alt for meget tekst om ting, de ikke kan huske. Meget få kan dog finde ud af at bruge typografi-systemet eller animationer (men det er måske også bedre sådan). Flere af de problemstillinger skyldes, at tech-producenter altid arbejder på brugervenlighed, og da flertallet af mennesker ikke laver noget seriøst med deres devices, så skjules filsystemer og avancerede funktioner mere og mere.  Alexander Gam Østergaard, akademisk underviser, Handelsgymnasiet Vestfyn

Franskelever: Udveksling har haft stor betydning for vores sprog “Mit fransk er blevet meget bedre. Jeg har en bedre fornemmelse for sproget.” Sådan lyder det fra en af fire elever fra Virum Gymnasium, der i efteråret var på udveksling i tre uger i Bordeaux på en fransk partnerskole. Louise Jørgensen, Therese Reimer Jensen, Agnes Nørgaard Matsushita og Olivia Frost går alle i 2.g og lægger ikke skjul på, hvor stor en betydning deres udvekslingsophold har haft for dem. “Vi har fået en kæmpe oplevelse. Det har ikke kun givet os sprog. Det har også givet os mere mod, og vi er blevet lidt mere selvstændige,” fortæller Therese Reimer Jensen. Pigerne har blandt andet valgt at have fremmedsprog på højt niveau, fordi de ønsker at bruge det i deres fremtidige studier og rejser. “Sprog er meget mere end et fag. Det er også lig med oplevelser. Man kan bruge det til så meget mere,” siger Olivia Frost. “Det giver et helt nyt perspektiv på verden,” tilføjer Agnes Nørgaard Matsushita.

I stedet for et navn skal elever have et nummer til skriftlige eksaminer. Jette Sindbjerg Martinsen, gymnasielærer, Nørre Gymnasium


DEMOKRATI, MILJØ, MEDBORGERSKAB, BRANDTALER, WORKSHOPS, E-SPORT, SEKSUALITET, MUSIK, HOLDNINGER, OPERA, DRØMME, KUNST, RELIGION, KULTURMØDE, SOCIOLOGI, CROQU IS, POLITIK, FINANS, MØDER, DEBAT, VISIONER, UNGDOMSPOLITIKERE, IDRÆT, MUSEER, FORSKNING, INTERNET, DELTAGELSE, ARBEJDE, PSYKOLOGI, INTERNATIONAL POLITIK, DESIGN, ENSOMHED, EU, MINORITETER, ØKONOMI, FOLKETINGET, LANDBRUG, KØN, TEATER, BESLUTNINGSTAGER, LIGESTILLING, PERFOR MANCE, IDENTITET, NORDEN, AKTØRER, LUDOMANI, SUNDHED, ÆLDRE, BÆREDYGTIGHED, UNGE, UNDERVISNING, ERHVERVSLIV FILOSOFI, RETORIK, FREMTIDEN, SAMFUND, FAKE NEWS, SABBATÅR, FREMTID, MEDICIN, KLIMA, SOCIALE MEDIER, BALLET, NYHEDER, KROP, ENGAGEMENT, SPILKULTUR, STATSMINISTER, KÆRLIGHED, DIALOG, KAFFE, RADIO, AKTIVISME, KREATIVITET, UNDERVISNINGSMATERIALE, SELVTILLID, BESLUTNINGSPROTag dine elever med på Ungdommens Folkemøde! Læs mere på www.ungdommensfolkemøde.dk

Gratis non-profit demokratifestival 5. – 6. september 2019 i Valbyparken

s_41

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9


KRONIK

e

Tekst_ Tobias Kjeldgaard

Fra universitetets teori til gymnasiets praksis – om udbyttet fra et praktikophold s_42

Da kronikøren selv var gymnasieelev, var han ubetinget af den opfattelse, at man altid skulle tildeles den karakter, ens præstation fortjente. Efter at have siddet på den anden side af bordet indrømmer han, at han ikke længere er så sikker i sin sag.

I Tobias Kjeldgaard_ Uddannet cand.mag. i filosofi og historie fra Syddansk Universitet i sommeren 2018. Nu ansat som fuldmægtig i Sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

genkender formentlig billedet af klasseværelset: lysende computerskærme, glødende og larmende mobiltelefoner, en konstant hvisken i krogene, enkelte elevers opgivende “det ved jeg ikke, for jeg fulgte vist ikke rigtig med”, små eller mellemstore forsinkelser samt ministerielle krav om at tildele 100 procent fravær uanset forsinkelsens længde … Ja, men heldigvis også inspirerende og engagerede elever, der stiller spørgsmål, man ikke lige forventede af en 17-årig, deadlineoverholdende afleveringer, interesserede kolleger, der frivilligt spørger ind til ens drømme og idéer, samt en ledelse, der minder en om, at det – alle regler til trods – er tilladt at bruge sin sunde fornuft. Måske fortæller jeg intet nyt fra gymnasiefronten. Det, der følger, er min beskrivelse af den oplevelse og det udbytte, som jeg fik fra et praktikophold på Rosborg Gymnasium & HF i Vejle i efteråret 2018.

Lær dem at spille curling selv På universitetet lærte jeg ikke meget om pædagogik. Ikke teoretisk i hvert fald. For mit vedkommende blev (og er) pædagogikken en mere praktisk videnskab – learning by doing. Som instruktor på universitetet lærte jeg hurtigt, at jeg skulle være pædagogisk i mine forklaringer af fagstoffet, således at de studerende havde let ved at forstå mine budskaber. Alt det vidste jeg godt, inden jeg blev instruktor – også uden at have haft pædagogik på skemaet – men det er noget andet at prøve det i praksis. På universitetet forblev det pædagogiske dog af faglig karakter, og jeg vidste godt, at den ikke-faglige pædagogik ville komme i spil i min gymnasiepraktik på en måde, som jeg ikke havde prøvet før. Alligevel blev jeg som nyudklækket universitetskandidat overrasket over, hvor meget den ikke-faglige pædagogik fylder. Jeg var ellers blevet ‘advaret’ af Rosborgs


rektor, der kunne berette, at der var sket meget, siden jeg selv blev student for (blot) snart seks år siden. Den første undervisningstime, hvor jeg primært observerede, startede med overhovedet at få ro på klassen. Så navneopråb og fraværstælling. Dernæst måtte nogle lige mindes om, at Messenger skal slukkes i timerne – og at man i øvrigt skal kigge op fra de Facebook-lysende computerskærme. Man måtte også meget gerne tage headsettet helt ud af ørerne, så man faktisk hører efter med begge sine ører. Endelig skulle der også gives en række beskeder til eleverne. Men så var timen også i gang. Ved førstkommende lejlighed konstaterede jeg over for underviseren, at “der godt nok er mange pædagogiske opgaver”, men det var faktisk ikke noget, der slog vedkommende ud. Det var den næste overraskelse: måden, hvorpå disse pædagogiske ekstraopgaver blev håndteret på. Det var en del af jobbet. Eller det var det blevet. Når jeg tænker tilbage på min egen gymnasietid, mindes jeg ikke, at den ikke-faglige pædagogik fyldte lige så meget som i dag. Min klasse var på ingen måde perfekt i denne henseende, og Facebook var skam også opfundet og blev brugt flittigt – både i tide og utide. Alligevel fornemmede jeg en forskel. Måske i graden af selvstændighed, måske i manglen på digital dannelse. Jeg ved det ikke, men et eller andet havde rykket sig.

Det var også en udfordring pludselig at være den, der skulle vurdere præstationen med et af de syv rigide tal fra karakterskalaen. Hos mig er der dog ikke tvivl om, at curlingbørnenes indtog i gymnasieskolen kan mærkes. Blandt gymnasieskolens nye, ikke-faglige pædagogiske opgaver finder man, tror jeg, opgaverne med overhovedet at

motivere eleverne og sætte dem i gang og give dem en forståelse for, hvordan de selv kan løse de problemer, de møder på deres vej. Alligevel tror jeg ikke, at curlingbørnene udgør en radikalt ny udfordring for gymnasieskolen og dens klassiske dannelsesideal. Den almene dannelse handler ikke kun om at lære en masse ‘hvad’ (generel viden, facts etc.), men i lige så høj grad – hvis ikke i højere grad – om at lære en masse ‘hvordan’ og ‘hvorfor’. Måske er det gymnasieskolens ‘nye’ opgave at lære curlingbørnene at spille curling selv, det vil sige lære dem, hvorfor og hvordan de skal motivere sig selv og på den måde skubbe sig selv i gang (frem for at forældre, lærere og andre – som skipperen i curling – skubber dem i gang), samt hvordan de selv fejer de forhindringer af banen – de mange sten og bump – som de vil møde gennem ­livet.

Overbliksskabende tilgang Heldigvis skulle jeg ikke primært agere pædagog, men derimod faglig underviser. Med min faglighed i frisk erindring havde jeg lyst til at afprøve nogle af de undervisningsmetoder, som jeg selv havde nydt godt af i min studietid. Så var spørgsmålet, om dette kunne klare skiftet fra universitet til gymnasium. Det viste sig heldigvis at kunne lade sig gøre i mange tilfælde. Under mit udlandsophold i Tyskland var jeg blevet yderst overrasket over, hvordan lange tekstpassager ( ja, næsten hele værker) blev læst op til seminarerne, hvorefter teksten blev udlagt af forelæseren og de studerende i fællesskab – en ganske anderledes undervisningskultur end herhjemme, hvor jeg i højere grad har oplevet tilgangen som mere overbliksskabende. Begge dele har sine styrker, og i undervisningen i filosofi fik jeg lov til at forsøge at implementere en kombination af disse tilgange. Først gav jeg et overblik over den overordnede setting for de filosofiske tekster, som vi skulle arbejde med de følgende timer. For eksempel holdt jeg et miniforedrag om fænomenologien, dens filosofi og vigtigste fortalere, og her kom jeg også ind

på nogle historiske omstændigheder, som var vigtige for fænomenologiens udvikling. Hvorfor gjorde Emmanuel Levinas – hvis tekst vi skulle læse – op med Martin Heidegger? Jamen, det gjorde han, fordi der måtte være noget galt med hans fænomenologiske teori, hvis den i praksis kunne lede ham til at blive nazist, og derfor mente Levinas, at vi måtte starte med praksis, ikke teori, og se på mødet mellem mennesker. En sådan historisk baggrund for den filosofiske tænkning blev vel modtaget af eleverne og gav dem en forståelse for, at filosofien ikke kun er abstrakt tænkning, men faktisk forankret i hverdagens virkelighed. Som en af eleverne sagde til mig efter timen, så hjalp dette med at forstå, “hvorfor de tænker, som de gør”. “Tak,” sagde praktikanten, der jo netop er uddannet i filosofi og historie – det var lykkedes at få begge fag i spil samtidig og til stor nytte for eleverne.

Undervis­ ningen skal gøres meget konkret, hvilket faktisk er en svær, men god øvelse – også for en selv. Men det skulle ikke kun blive ved den historiske og mere overbliksskabende gennemgang. Herefter gik vi i gang med de filosofiske tekster, som man ville gøre det syd for grænsen. Hvis vi holder os til Levinas-teksten som eksempel, fik jeg nogle elever til at læse hvert afsnit højt, således at teksten blev gentaget og stod præsent for os alle sammen. Derefter gik vi ind i teksten, analyserede den og diskuterede, hvad meningen kunne være. Også dette viste sig at være en populær tilgang til filosofiske tekster, der ellers godt kan virke noget utilgængelige. På denne måde sikrer man sig, at alle får læst teksten, og at flere kan byde ind i undervisningen. Tænk sig, at en (revideret) tysk universitetskultur kunne falde i god jord hos eleverne – det var ikke lige f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9

s_43


s_44

Når jeg tænker tilbage på min egen gymnasietid, mindes jeg ikke, at den ikke-faglige pædagogik fyldte lige så meget som i dag. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9


den tanke, der gik igennem mig, da jeg selv sad i Freiburgs forelæsningssale.

Vekslende niveau og motivation Jeg prøvede også kræfter med hf-studiet. Her underviste jeg i historie (som en del af faget kultur og samfund), og her er det nogle helt andre redskaber, der skal fiskes op af undervisningsværktøjskassen. Det faglige niveau er meget vekslende – tilsvarende med den personlige motivation. Undervisningen skal gøres meget konkret, hvilket faktisk er en svær, men god øvelse – også for en selv. Jeg fik heldigvis også mulighed for at bidrage med en idé til deres eksamensforberedelse. Som instruktor har jeg afholdt prøveeksamen samt et decideret ‘eksamensteater’ i samarbejde med fagets forelæser. På den måde kan man få et indblik i, hvordan sommerens eksamen kommer til at foregå. Sammen med underviseren arrangerede vi en sådan prøveeksamen, hvor et par af kursisterne præsenterede det udleverede kildesæt (som alle havde fået) og besvarede dertilhørende problemstillinger, mens resten af klassen overværede seancen. Der var ikke ligefrem en skov af hænder i vejret, da vi spurgte om, hvem der havde lyst til at give det et forsøg, og det krævede da også en vis portion mod at stille sig frem foran klassen, men de to, der endte med at gøre det, fortrød det ikke. Oplevelsen var positiv for alle parter, men især for dem, da de nu havde prøvet det, og hvis man kan klare det med publikum på, kan man bestemt også uden.

Manglende metodeovervejelser Jeg nåede også at opleve det næstsidste AT-forløb i en klasse, inden de skal til eksamen – og det famøse og omdiskuterede fag går på tidlig pension. Det var spændende at observere, hvor forskelligt eleverne arbejdede med deres problemstillinger, men alligevel var der én ting, som mange havde tilfælles: De manglende metodeovervejelser. På afleveringsdagen for synopsen blev jeg konfronteret med flere

elever, der febrilsk forsøgte at finde frem til, hvilke metoder de havde brugt. Det er selvfølgelig helt omvendt af, hvad de skulle have gjort, nemlig finde et problem og overveje, hvordan de vil løse det (hvilke fordele og ulemper der kunne være ved forskellige tilgange og metoder), og så derefter bruge metoden til at løse problemet. Det, som AT-faget gerne skulle lære eleverne, er ikke en slags metodetvang, det vil sige, at man altid skal bruge nogle bestemte metoder og tvinge dem ned over et hvilket som helst emne, men derimod at blive klar over, at måden, som man går til et problem på, har indflydelse på det resultat eller den løsning, man når frem til.

Jeg håber, at metode­ kendskab og tværfaglighed forbliver en del af de nye forløb, der skal overtage efter AT, fordi det er vigtige kundskaber på de videregående uddannelser. Men der er vist heller intet nyt under solen her. Jeg husker selv mine AT-forløb som temmelig forvirrende, netop hvad angik det metodiske, men ellers som et godt og givende tværfagligt fag. Jeg håber, at metodekendskab og tværfaglighed forbliver en del af de nye forløb, der skal overtage efter AT, fordi det er vigtige kundskaber på de videregående uddannelser.

Eksamens dilemma Som afslutning på AT-forløbet oplevede jeg elevernes prøveeksamen og var med til at give dem karakter. Det var en ny rolle at sidde med ved en eksamen, hvor man ikke selv var den, der nervøst satte sig til rette ved bordet med den grønne dug. Det var også en udfordring pludselig at være den, der skulle vurdere præstationen med et af de syv rigide tal fra

karakterskalaen. Nok står tallet ved magt og efterlader ingen umiddelbar plads til nuancering, men lærerne var gode til at give konkret feedback – både plusser og minusser – som eleven kunne tage med sig videre. Ja, faktisk fik eleverne først karakteren at vide senere via Lectio, og derfor var de tvunget til at lytte til ordenes respons frem for at lukke ørerne, så snart de havde hørt den givne karakter. Det var også interessant at blive lukket ind i de overvejelser, der gør sig gældende ved en prøveeksamen: Skal man give den gode elev 12-tallet, som præstationen godt kunne strækkes til, eller skal man give 10-tallet og dermed opmuntre eleven til at skrue en smule på et par knapper, så den sidder helt i skabet til sommerens eksamen? Og skal man se sig nødsaget til at dumpe en elev, selvom præstationen måske til sommerens eksamen med nød og næppe kunne skrabe tilstrækkeligt med point sammen til et 02, fordi man ønsker at sende et signal til eleven om, at der skal strammes gevaldigt op? Da jeg selv var gymnasieelev, var jeg ubetinget af den opfattelse, at man altid skulle tildeles den karakter, som ens præstation fortjente – også selvom det måske kunne få en til at hvile på laurbærrene. Efter at have siddet på den anden side af bordet må jeg nok indrømme, at jeg ikke længere er så sikker i min sag. •

En stor tak skal lyde til Rosborg Gymnasium & HF for at invitere mig indenfor i deres fællesskab og give mig muligheden for at prøve kræfter med undervisningen på stx og hf. En særlig tak går til Arben, Dennis, Flemming, Lars og Malene – alt, hvad jeg har lært om at undervise på gymnasieskolen, har jeg lært af jer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9

s_45


GL

Tillykke til det nye folketing

MENER

Uddannelse kom heldigvis til at fylde mere i valgkampen, end jeg havde turdet håbe på. Partierne kom næsten til at stå i kø for at fjerne omprioriteringsbidraget, og flere partier var også klare i mælet om, at der er behov for at geninvestere i uddannelse. Nu er det så tid til at holde Folketinget og den kommende regering op på intentionerne. Jeg håber, at den næste regering vil lægge en ny, ambitiøs kurs for de gymnasiale uddannelser – ikke med vilde struktur-eksperimenter, men med 3xR: Reinvestering, Ro om de unge og Respekt for vores kvalitet. Uddannelserne er beskåret voldsomt, og lærerne konstaterer, at de ikke kan levere den kvalitet, eleverne har krav på. En undersøgelse i Politiken lige op til valget viste, at 69 procent af danskerne synes, at den tidligere regerings mest problematiske tiltag var grønthøsterbesparelserne på uddannelse. Det bør ingen ny regering kunne sidde overhørig. Jeg bemærkede mig da også, at Mette Frederiksen (S) på valgnatten sagde, at hun vil gøre det bedre på velfærd, klima, uddannelse og børn. Hun så valgresultatet som en historisk stor sejr for netop disse indsatsområder. Og så lagde hun op til et samarbejde med fagbevægelsen. I GL er vi mere end klar til at samarbejde med en ny regering om de gymnasiale uddannelser.

s_46

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 8

Da GL sammen med 23 uddannelsesinstitutioner i foråret holdt uddannelsespolitisk topmøde i Aalborg, sagde Morten Østergaard (R), at det bedste, man kan veksle gode tider til, og det bedste værn mod, at der kommer dårlige tider igen, er investering i mere uddannelse – ikke mindre. Og Mette Frederiksen sagde på samme møde, at det på alle gymnasier er et problem, at der ikke længere er tid til at spotte den enkelte elev – der er brug for nogle voksne, der kender deres  elever  og har tid:  “Jeg kan godt frygte, at når vi kan se, hvor mange færre lærere der er, samtidig med at der er flere unge, så bliver det også sværere for lærerne at kende eleverne. Hvis ikke man kender sine elever, så kan man jo godt stå og undervise i historie eller fransk, men så ved man jo ikke, hvad man skal være opmærksom på som lærer, og hvor man skal give den støttende hånd”. Og det er desværre fuldstændig rigtigt. En undersøgelse blandt GL’s medlemmer har vist, at halvdelen af gymnasielærerne mener, at de kun i mindre grad eller slet ikke kan ’se’ den enkelte elev. Det skal der gøres noget ved. Mette Frederiksen afsluttede på valgnatten med at sige, at hvis hun bliver statsminister, vil hun gøre det, der er godt for hele Danmark. Hertil er der bare at sige: Uanset hvilke udfordringer Danmark står over for i fremtiden, er svaret uddannelse!


BREVKASSEN GL’s sekretariat. svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

b

UNDERVISNING

Gymnasielærer hinsidan? Lige nu er jeg fastansat gymnasielærer her i Danmark, men jeg overvejer at flytte til Sverige med min familie. Kan jeg blive ansat som gymnasielærer i Sverige?

t

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Hvis du har taget gymnasialt pædagogikum og dermed har undervisningskompetence i de danske

b

ARBEJDSTID

Ned i tid eller opsigelse? Jeg er blevet varslet ned i tid fra en fuldtidsstilling til en ansættelse på 70 procent. Skolen skrev i varslingsbrevet, at jeg kunne vælge at acceptere eller betragte mig som opsagt. Mit opsigelsesvarsel er fem måneder. Hvad sker der, hvis jeg vælger at

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Morten Bayer & Tina Barming

gymnasiale uddannelser, så opfylder du også kravene til jobbet i Sverige. Svenske gymnasielærere har typisk taget deres pædagogiske uddannelse på universitetet i forbindelse med uddannelsen i fagene – den såkaldte uddannelse til ‘ämneslärar’ i grundskolens udskoling og gymnasiet. Svenske studerende kan også opnå de nødvendige pædagogiske kompetencer ved at læse en ‘KPU’, som er en supplerende pædagogisk uddannelse til dem, der allerede har læst det nødvendige antal point i fagene. De danske gymnasielærere kan som bekendt ikke tage pædagogikum uafhængigt af en ansættelse på en skole, men det har altså ikke betydning for anerkendelsen af kompetencen i Sverige. Svenske gymnasielærere med ‘lärarlegitimation’  – det vil sige  faglige og pædagogiske kompetencer til

at undervise i det svenske gymnasium – kan i øvrigt også få anerkendt deres kompetencer i Danmark. Der er både indgået fællesnordiske aftaler og vedtaget EU-direktiver, der sikrer gensidig anerkendelse af undervisningskompetence mellem de nordiske lande og mellem lande i EU. Der er enkelte undtagelser, men generelt skal en nogenlunde sammenlignelig formel undervisningskompetence anerkendes. Det kan selvfølgelig være nødvendigt at kunne sproget i det land, man skal være gymnasielærer i. Det er ofte op til den ansættende skoleleder at vurdere, om sprogkompetencerne er tilstrækkelige. Der er i øvrigt stor mangel på lærere i Sverige – både i grundskolen og gymnasiet – så jobmarkedet for gymnasielærere er ganske godt, men lønniveauet er typisk lavere end i Danmark.

acceptere nedsættelsen af arbejdstiden? Går jeg så ned i løn med det samme, og er jeg udelukket fra at få flere timer igen på et senere tidspunkt?

Det er vigtigt, at du tilkendegiver overfor skolen, at du er interesseret i at komme op i tid igen, hvis der er mulighed for det. Hvis du er ansat efter GL-overenskomsten, følger det af denne, at deltidsansatte har fortrinsret til ledige timer på skolen.

t

Tina Barming, konsulent i GL, svarer

Hvis du accepterer den varslede nedsættelse af arbejdstiden, skal skolen betale fuld løn i fem måneder svarende til din opsigelsesperiode. Herefter vil du blive aflønnet efter den nye ansættelsesgrad.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 8

s_47


GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Kurser i efteråret

b

s_48

Kollegial supervision

Kollegial supervision er en arbejdsform, der inspirerer gensidigt, skaber fælles refleksion om undervisningen og styrker relationer mellem lærerne. Supervisionsarbejdet foregår i en systematisk proces, hvor I bearbejder undervisningen i en gensidig og forpligtende dialog og refleksion. Processen bringer en af lærernes centrale faglige kompetencer i fokus, nemlig kompetencen til i situationen at beslutte den næste undervisningshandling. Dermed styrker dialogen jeres faglige beslutningskompetence og jeres fælles refleksion over praksis. På kurset arbejder vi med det metodiske og teoretiske grundlag i kollegial supervision og med konkrete redskaber til blandt andet aktiv lytning og til at deltage i anerkendende dialog. Kurset afholdes onsdag den  25. september 2019 i Aarhus.

b

Læring og hukommelse i biologisk perspektiv

Med udgangspunkt i ny viden om den plastiske hjerne præsenteres kursisterne for, hvordan læring og hukommelse skal forstås ud fra et biologisk perspektiv. Formålet er at bevidstgøre undervisere om de processer, der sker i hjernen, når vi lærer noget, og når vi husker det lærte. Hvilke betingelser skal være opfyldt, for at hjernen fungerer optimalt? Hvilke eksperimenter kan inddrages i biologiundervisningen? Kurset afholdes den  8. oktober i Taastrup. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 8

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

b

 ær at tænke ved at tale – L ­filosofisk dialog som radikalt undervisningsværktøj

Øget fokus på mundtlighed og behov for elevaktivering, selvstændig tænkning, bedre argumentation og refleksion kalder på en filosofisk undervisningsform. Teknikkerne adskiller sig fra den klassiske undervisning ved, at læreren ikke leverer det faglige stof, men faciliterer en diskussion, hvor eleverne selv bidrager med det faglige indhold. Undervisningsformen er meget engagerende og inddragende og har sine styrker i forbindelse med dialoger om litteratur, religion, samfundsspørgsmål og vanskelige diskussioner om for eksempel  etik og politiske værdier. Kurset giver en introduktion til feltets teknikker og potentiale og idéer til, hvordan man efterfølgende kan arbejde videre på egen hånd. Kurset afholdes den 4. november i Odense.

b

Respons og skriftlighed

De fleste undervisere i fag med skriftlig dimension kender til, at de tidsrøvende rettelser af elevernes skriftlige produktioner ikke altid indfrier intentionerne om et forventet kompetenceløft. I værste fald kan man opleve rettearbejdet som en sur og nytteløs pligt, der ikke påviseligt forbedrer elevernes skriftlige niveau. På dette kursus får du idéer og anvisninger til, hvordan retning af elevernes skriftlige arbejde kan optimeres og målrettes. Du vil blive præsenteret for enkle måder at håndtere fordybelsestiden på,  tydelige anvisninger på dialogbaseret feedback og respons på det skriftlige arbejde samt idéer til

mål for skriftlighed i faggrupper og på tværs af faggrupper. Kurset afholdes den 14. november i København.

b

 kriveprocesser med S mundtlighed og formativ feedback

I forbindelse med skriveprocesser i undervisningen og i det flerfaglige forløb fra 1. til 3.g er det vigtigt, at der er en klar progression, og at man bygger videre på det, eleven har lært i tidligere opgaver. Progression, formativ feedback og koblingen mellem skriftlighed og mundtlighed er centrale elementer i den daglige undervisning og i det flerfaglige forløb, som skolen og de enkelte undervisere planlægger. Der ligger en udfordring i, at eleven skal til en mundtlig prøve efter at have afleveret den skriftlige opgave. Denne kobling skal tænkes med fra den daglige undervisning over i det samlede forløb. Dette kursus kvalificerer undervisere til at varetage denne opgave og giver – blandt andet med afsæt i Fredericia Gymnasiums metroer – inspiration til udvikling af og arbejde med skolens progressionsplan for sammenhængen mellem enkelt- og flerfaglige opgaver, herunder SRP, SOP og SSO. Kurset afholdes den 21. november i Nyborg.

b

 jernemotiverende H undervisning – skab en klasserumskultur med fælles opmærksomhed på undervisning og læring

Når du kender til hjernens belønningssystem, kan du med små, enkle tiltag skabe en motiverende undervisning, som både du og dine elever


vil få udbytte af. På kurset bliver du som underviser klædt på til at bruge viden om hjernens belønningssystem i din daglige undervisning, så du kan guide dine elever i at bruge deres hjerneressourcer på den mest hensigtsmæssige måde. Du får viden om de nyeste resultater fra hjerneforskningen – herunder om dopamins rolle i indlæringen – og om, hvordan du nemt kan implementere denne viden i dine eksisterende didaktiske valg. Kurset afholdes den 25. november 2019 i Odense.

b

 t hav af plastik – E plastikforurening af verdenshavene

Det anslås, at vi globalt udleder cirka otte millioner tons plastik i havet hvert år, og de fleste har nok hørt om store plastikøer, der ligger og flyder rundt ude på de store oceaner. Men er det nu også korrekt ligefrem at snakke om hele øer af plastik? På dette kursus stiller vi skarpt på plastikforureningen af vores verdenshave. Kurset er målrettet lærere, der gerne vil klædes fagligt på til at arbejde med emnet i deres undervisning. Vi arbejder dybdegående med emnet, så deltagerne får en solid viden om plastik

og de konsekvenser det har for miljøet, når det fejlagtigt havner her. Kurset afholdes på egen skole med en varighed på typisk tre en halv time. Skriv til GL-E@gl.org for pris og yderligere info.

b

 tressfri hverdag for børn S og unge – en uddannelse til lærere

Et forskningsprojekt, der tilbyder en etårig, gratis mindfulnessuddannelse til lærere på gymnasieskoler. Formålet er at reducere stress og øge trivsel hos både elever og medarbejdere. Vi måler effekten af uddannelsen på både lærere og elever. Uddannelsen består af et stressreduktionskursus til lærere, hvor den enkelte lærer at meditere og opbygge en praksis. Et internat, hvor lærerne  kan fordybe sig i både meditation og det program, de skal undervise eleverne i. Seminardage til yderligere relationskompetenceudvikling og praksisetablering af programmet. Der er ingen eksaminer, men det kræver, at læreren dedikerer sig til at integrere mindfulnesstræning som en del af sin hverdag. Tilmelding sker efter først til mølle. Det er en skoleleder, der skal ansøge på vegne af en til tre lærere fra skolen. Tilmeldingen foregår på ­mindfulness.au.dk.

Kender du GL-E's nyhedsbrev? Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

Mød din fagforening på Ungdommens Folkemøde GL slår dørene op til lærerværelset på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken, København, den 5.-6. september. GL byder indenfor i  lærerværelset, som er et åndehul og et vandingssted for både videns-, inspirationsog ­debatlysten – og selvfølgelig kaffe­ tørsten.

gymnasieliv. Vi byder på kaffe og croissanter. ——

Kl. 11.30: Tag en dialog med GL’s politikere, mens du nyder en let forfriskning.

——

Kl. 12.30: Lærere dyster i quiz om unge og uddannelsespolitik.

——

Kl. 15.00: Tak for i dag.

Program for begge dage ——

Kl. 9.00: Morgenkaffen serveres.

——

Kl. 10.00: Mød GL’s formandskab til dialog om arbejdsliv og

Meld dig som quizdeltager, og vind lækre flødeboller til din klasse. Skriv til Sine Rønberg Hansen, konsulent i GL, på srh@gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 8

s_49


ANMELDELSER

s_50

s

Øl i skolerne

Fag_ Biologi Titel_ Biologi i industrien Forfattere_ Lise-Lotte Hofmann Frisch, Karina Ramgaard Forlag_ Nucleus Pris_ 200 kr., 136 sider Vurdering og anmeldelse_ Lis Ravnsted-Larsen Vurdering_ j j j j j j

Da jeg modtog bogen, tænkte jeg: “Industri, det er da for teknisk for mig”. Nærlæsning viser, at bogen især handler om biologi, så det var ikke så teknisk endda. Meget interessant at læse om alle de snitflader, der er imellem biologi og industri. Danmark har mange store virksomheder, hvor viden om biologi udnyttes i produktionen, for eksempel Novo, Chr. Hansen og ikke mindst Carlsberg. Øl i skolerne er oppe i tiden. Forstået på den måde, at der er mange skoler, hvor lærerne som en del af undervisningen gør biologien praktisk og eksperimentel ved at brygge øl sammen med eleverne. I sådan et forløb vil bogen kunne gøre gavn. Den behandler fagligt kernestof og bringer G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

nye aspekter, dog ikke mere dybtgående, end at kursister på hf vil kunne være med. De vil også have glæde af at læse kapitlet om enzymer, hvor produktion af vin er beskrevet. I de skoler, hvor man ønsker at producere andet end øl og vin, er der god hjælp at hente til at bringe produktion af yoghurt ind i biologilaboratoriet. Fagets kernestof er overalt indarbejdet i teksten om produkterne. For eksempel omtales transport over cellemembran  og osmose i relation til ølproduktion, og fordøjelsessystemet er omtalt både i kapitlet  om kulhydrater og i kapitlet om bakterier. Nyere stof er indarbejdet, for eksempel er psykomikrobiota nævnt. Meget spændende.  Kapitlerne er bygget op omkring de store virksomheder, og et afsnit er også videnskabshistorisk med fortællingen om August Krogh og opdagelsen af insulin.  Sproget er let læst med pudsige nyskabelser. En øl er ‘humlet’. Immunforsvar er som regel svært at begribe for eleverne, men her er god forklaring på typer af granulocytter. Bogen kan udmærket læses delvis af C-elever, men er rettet mod B-niveau, hvilket blandt andet ses i omtalen af GLUT-transportører. Dem er der flere af. Det er svært stof.

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

s

Solidt fundament i AP på hhx

Fag_ Almen sprogforståelse Titel_ Ind i Sproget – Grundbog til almen sprogforståelse HHX Forfatter_ B. Bjerre/G.R. Nielsen Forlag_ Systime Pris_ 208 kr., 247 sider Vurdering og anmeldelse_ Jens Peter Jensen Vurdering_ j j j j j q

e


A N M E L D E L S E R _

Med denne grundbog i 2. udgave, der indeholder tilføjelser til 1.-­u dgaven, så at de kan bruges sammen, har AP-faget fået fast grund under fødderne i hhx-uddannelsen, og det kan kun glæde denne anmelder, at den sproglige og tekstnære analyse er blevet en fast bestanddel af hhx-­ curriculum. Bogen er med visse væsentlige forskelle identisk med Bjerre/Nielsen/Forsbergs Håndbog til AP STX, 4. udgave, 2018, og forskellene består i, at latindelen og latinske eksempler er udeladt her, hvad der er ganske naturligt. Afsnittet om sproghistorie er dog bibeholdt for at informere om det danske, engelske og tyske sprogs udvikling og på den måde vise en sproglig sammenhæng. De nye afsnit er 5.1.2. Mediebevidst formidling (½ side) samt 10. Cases (27 sider), specielt rettet mod hhx-studerende; dertil kommer selvfølgelig målrettede opgaver i de enkelte afsnit. Det specielle her drejer sig om aviser, brandingtekster, reklamevideoer, klummer, verbal over for nonverbal kommunikation, anmeldelser, kontrakter og boligannoncer, altså relevante emner for de studerende. Det glæder anmelder, at der bringes tyske, franske og spanske eksempler ved siden af de danske og engelske, så at perspektivet til de almindeligste europæiske sprog holdes intakt. Materialet er righoldigt, så at også denne udgave kan bruges som opslagsbog om sprog og tekstlæsning uden for selve AP-timerne. Så publikationen svarer til sit navn og danner et solidt fundament for undervisningen inden for det sproglige domæne.

s

Solid AP-håndbog for stx

Fag_ Almen sprogforståelse Titel_ Ind i Sproget – Håndbog til almen sprogforståelse STX Forfatter_ B. Bjerre/G.R. Nielsen/R. Forsberg Forlag_ Systime Pris_ 208 kr., 295 sider Vurdering og anmeldelse_ Jens Peter Jensen Vurdering_ j j j j j q

Det er en kendt lærebog, der nu er kommet i 4. udgave. I brugervenligt design og med tilføjelser til 3. udgaven. Forfatterne betragter sprog ud fra de overordnede synsvinkler: struktur – praksis – begrebsverden, og bogen indeholder derfor kapitlerne: Hvad er sprog? Læringsstrategier, Grammatik, Semantik, Pragmatik, Sproghistorie, Lingua Latina, Stilistiske figurer, Værktøjskasse, Analyseeksempel, Teksteksempler, Grammatiske betegnelser, Supplerende materiale (Græske tal, Catul, Seneca), Litteratur- og billedliste, Stikordsregister. Det er standardemner for en APbog med mange spændende øvelser

og teksteksempler, og hvad der glæder denne anmelder især, er, at eksemplerne tages fra dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk, afhængig af emne og øvelse selvfølgelig, men synsvinklen er åben over for de sprog, som eleverne møder i skolen og som turister. Så mange sider, så meget stof, så mange fagudtryk kræver en intensiv forberedelse af eleverne, og der er væsentligt mere materiale, end man kan nå på AP-kurset, men bogen giver et solidt grundlag for behandling af sprog- og tekstarbejde i gymnasiets tre år, så at den altid kan bruges som opslagsbog og repetition gennem hele forløbet. Det er fint tænkt af forfatterne. Så følger latindelen med tekster og øvelser til substantiver, adjektiver og verbers præsens og imperfektum; ingen pronominer ud over i gloserne? Latin behandles altså for sig, og det ville være en fordel for opfattelsen af latin som et sprog blandt andre sprog, at øvelserne var integreret ganske naturligt på linje med de moderne sprog og altså var med i eksempelmaterialet fra starten af. Det ville være et udfordrende, men også progressivt didaktisk projekt. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9

s_51


A N M E L D E L S E R _

s

Gedigent katalog til inspiration

Titel_ Film skal ses i historie Forfattere_ Rie Gravesen og Margen Ott Forlag_ Gyldendal Pris_ 210 kr., 168 sider

s_52

Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j j q q

Det var ikke i går, at historielæreren kørte et overdimensioneret fjernsyn med en ramponeret VHS-maskine ind i lokalet og viste en slidt udgave af De fem Aar fra Statens Filminstitut. Når filmen var slut, var undervisningen også slut. Filmen havde kun til opgave at gengive historien, det vil sige sætte levende billeder på en fjern fortid for at gøre den levende for eleverne. I Film skal ses i historie er vi langt fra den fortid, her handler det om at bruge film historiefagligt. Det er efterhånden veldokumenteret, at vores historiebevidsthed dannes mindst lige så meget af tv-serier, film og andre populærkulturelle produkter som af faghistorien, og det kræver naturligvis en refleksion over disse medier samt et kendskab til genre og virkemidler. Dette kendskab leverer bogens første kapitler (De levende billeders ABC og Metoder og tilgange), og der er også en fin gennemgang af fakta og fiktion og genrekontrakten. Om G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

disse indledende 50 sider skal bruges som lektie, er nu mere tvivlsomt, men mon ikke læreren kan bruge dem som afsæt for et introducerende oplæg? Resten af bogen er delt i tematiske blokke: 1) Erindring, 2) Dem og Os, 3) Eneren, 4) Helte og skurke og 5) Civilisation. Denne opdeling giver mulighed for at knytte historiefaglige teorier til hvert enkelt tema, og det er et uhyre velfungerende greb. For eksempel handler erindringskapitlet (sjovt nok) om erindringshistorie og historiebrug, mens Eneren handler om aktør versus struktur. Kort sagt giver det en mulighed for at kvalificere brugen af film i undervisningen, og filmen kan nu træde frem på scenen som den centrale analysegenstand frem for et tilfældigt vedhæng. Det er jo alt sammen rigtig godt, men hvor anvendelig er disse tematiske blokke så i den daglige undervisning? Det er nok ikke usædvanligt, at man bygger forløb op over temaer som civilisation eller dem og os, men filmene i de respektive kapitler stritter temmelig meget, så jeg har faktisk svært ved at se forløb for mig, hvor man baserer det på det pågældende kapitel. Hvordan får man lige Waltz with Bashir til at spille sammen med tv-dokumentaren Historien om Danmark? Derimod er det et gedigent katalog, man kan plukke fra og lade sig inspirere af, og arbejdsspørgsmålene er virkelig fremragende og gennemarbejdede. Konklusionen er dermed: ja tak til lærereksemplar, nej tak til klassesæt.

s

Sig mig, har du aldrig været forelsket?

Titel_ Menanders Gnavpotten Forfatter_ Anders Klarskov Jensen Forlag_ Systime Pris_ 124 kr., 150 sider Vurdering og anmeldelse_ Sebastian Maskell Andersen Vurdering_ j j j j j q


Menanders komedie Gnavpotten er omdrejningspunktet for Anders Klarskov Jensens Menanders Gnavpotten, men bogen indeholder mere end en oversættelse af komedien. Værket indeholder en indledning, uddrag fra Theofrasts Typer, oversættelse af Gnavpotten, oversatte uddrag af Plautus’ Spøgelseshuset, eksempler fra to komedier af Holberg, en præsentation af to amerikanske sitcoms samt et overblik over græske mønter. Indledningen giver den baggrundsviden, der er nødvendig for at sætte den nye komedie ind i den rette kulturelle kontekst. Der er således en gennemgang af det græske drama, det intellektuelle miljø og den græske familiestruktur. Dernæst kommer en gennemgang af komedien frem til og med den romerske med en kort gennemgang af jokes og scenografi. Det hele er holdt i let forståeligt og tilgængeligt sprog. Uddraget fra Theofrast bruges til at introducere de stereotyper, vi finder i den nye komedie. Oversættelserne er holdt i prosa frem for vers, da humoren er blevet vægtet over metriske hensyn, og flyder udmærket på et godt og let tilgængeligt dansk. Uddragene fra Holbergs komedier introduceres med en kort gennemgang af Holberg og oplysningstiden og er forsynet med gloser. Begge dele er med til at gøre komedierne tilgængelige for den forudsætningsløse læser. Den afsluttende perspektivering til moderne sitcoms tjener som en udmærket aktualisering af den nye komedie. Alt i alt er Menanders Gnavpotten oplagt at bruge i oldtidskundskab, hvis man har mod på at læse en komedie. Her er alt, hvad man kan have brug for: en god introduktion, en god oversættelse og det rette antal forklaringer. Det eneste, der trækker ned, er Systimes uforståelige valg at trykke oversættelserne på en grøn baggrund.

s

Meget solid publikation til AP

Titel_ Jeg er SPROG Forfattere_ Mette Brusgaard og Allan Uhre Hansen Forlag_ Systime Pris_ 208 kr., 289 sider Vurdering og anmeldelse_ Jens Peter Jensen Vurdering_ j j j j j j

Med små 300 sider frembyder denne AP-bog langt mere materiale, end der er tid til at bruge i AP-kurset, men det gør heller ikke noget, fordi tekstudvalg, arbejdsmaterialer, sproglige og litterære informationer kan bruges i dansk, engelsk, latin og tysk, når AP-kurset er afsluttet. Bogen kommer rundt om de obligatoriske emner sproghistorie og oldnordisk, morfemik, tegnteori med blandt andet  emojis, sproglæringsstrategier, semantik, morfologi og bøjning, sætningens opbygning  omkring verberne, litterær analyse, brevgenren med inddragelse af det retoriske pentagram, sproghandlinger, billedsprog, standardsprog over for dia-, socio-, etno- og kronolekt samt register, kohærens og kohæsion,

konjunktioner, retorik og stilleje, lixtal og aktiv-/passiv-brug, forvægt og bagvægt og intregrerer ganske naturligt substantiver, verber, pronominer, adjektiver, adverbier, præpositioner på dansk, engelsk og latin og kun meget lidt tysk med et utal af spændende øvelser og paropgaver. Latin glider ind uden besvær og følger det overordnede program med de samme slags øvelser som dansk og engelsk med tekster fra Catul, Martial, Dicta Catonis, Plinius, tatovering på latin (s. 188), Pompeji-indskrifter samt Cicero, alt sammen almindeligt brugte tekster, men her fint i tråd med de danske og engelske analyseøvelser, og det er fornemt at introducere ordklasser og deres semantik sammen med litterær og retorisk analyse. Nyttig toolbox og bogliste med de væsentligste titler, sådan da. Diskussionspunkter (ikke fejl!) er for eksempel de to hypoteser om indoeuropæisk i dag, interlatins præ- og suffiksers korte behandling, verbers kategoriseringer, sætningstypers og tempus’ terminologi + to petitesser: trykfejl: Heine: Der scheidene Sommer (s. 158), kortet s. 36 er for småt. Men tilbage står indtrykket af en kommende, meget vellykket grundbog i AP! G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 1 9

s_53


MINDEORD Hans Svankjær Jacobsen

d 1962 2018

s_54

Hans Svankjær Jacobsen var lærer på Viby Gymnasium fra august 2003 til sin død i november  2018. Når vi ­skriver, at Hans var lærer, til han ­døde i november sidste år, så mener vi det helt bogstaveligt. Hans underviste, til han simpelthen ikke kunne ­mere. Han elskede skolen, og han elskede sine elever, som elskede ham til­bage. “Elever lærer af lærere, men l ærere lærer også af elever”, som ­ Hans udtrykte det. Hans var syg de sidste seks  år af sit liv og sin tid på skolen, men det afholdt ham ikke fra at under­vise, så meget som han overhovedet kunne, og heller ikke fra at være teknisk ansvarlig på vores

Gymnasieskolen modtager mindeord. De skal maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

musicals – og en dejlig, varm kollega med hjerte og humor. Hans var cand.scient. og havde før sin gymnasietid en karriere i det private, hvor han i en længere periode var på Danfoss, Als, og der er ingen tvivl om, at de erfaringer og den ekspertise, han fik der, brugte han i sin fysik- og kemiundervisning i gymnasiet. Hans var en fremragende ­lærer. Det var undervisning, formidling og kontakten til eleverne, som Hans brændte for. ‘Kemi-Hans’ var hans kælenavn hos eleverne. I 2018 indstillede en af hans klasser ham til P olitikens Undervisningspris, og ­ ­samme klasse lavede i den sidste tid en hyldestvideo, som Hans blev meget glad for. Videoen var ­lavet helt i Hans’ ånd med skæv h ­ umor og stor hengivenhed. Som en elev med et glimt i øjet siger: “Fedt at komme til ­kemi- og fysiktimer med Hans, selvom det ikke var mit yndlingsfag”, eller en elev, der siger, at Hans gjorde

dem trygge ved at skulle til eksamen i et fag, de egentlig ikke var ret gode til. “Du gjorde, at jeg fik et 4-tal”, som en glad elev s ­ iger på videoen. Hans gav den enkelte elev troen på sig selv, han respekterede eleverne, gav dem udfordringer og tryghed – og så var han god at snakke med. Da eleverne i efteråret skulle have fredagscafe, dedikerede de cafeen til Knæk Cancer-­ kampagnen, og det lykkedes dem at samle omkring 35.000 kroner ind til det gode formål. De gjorde det for Hans, og det varmede ham meget. Hans var en rummelig, varm og dejlig kollega, som vi savner meget på skolen. Han var en god ven, som betød meget for mange af os. Det har været et stort tab for Viby Gymnasium at miste Hans som lærer, kollega og ven. Mette Hedegaard Fiedler og Hans Oluf Schou

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev? På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den nye gymnasiale verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9

e


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

5

%

PÅ LØNKONTOEN

– bare fordi du er medlem af GL

Et fællesskab, der betaler sig – især for dig Ved du, at Lån & Spar er kundeejet? Vi er ejet af Gymnasieskolernes Lærerforening – og mere end 45 andre organisationer. Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber. Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. F.eks. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche. Læs mere og book møde på lsb.dk/gl

Ring: 3378 1979 – eller gå på lsb.dk/gl og book møde Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af GL og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkår. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. november 2018. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten.


PULSERENDE NEW YORK

LYNGBY GYMNASIUM PÅ MALTA

FLYV MED LUFTHANSA

DEN BLÅ GROTTE, MALTA

STUDIETUR TIL NEW YORK ELLER MALTA Vi flyver med Lufthansa til mange af vores rejsemål, så I kan starte jeres studietur med høj komfort og god service.

New York eller Malta med Lufthansa

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

New York, 7 dage: fra kr. 4.798,- pr. person Malta, 6 dage: fra kr. 2.998,- pr. person

Studierejser med afsæt i jeres faglige mål

Begge tilbud inkluderer:

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

- Flyrejse med Lufthansa - 5 overnatninger i flersengsværelser - Morgenmad under opholdet (Fagrelevant studieprogram kan tilkøbes)

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


STUDIETUR MED TOG BERLIN Tog & hostel fra 720,3 nætter

HAMBORG Tog & hostel fra 765,3 nætter MÜNCHEN Tog & hostel fra 1.891,4 nætter

PRAG Tog & hostel fra 1.225,4 nætter

AMSTERDAM Tog & hostel fra 1.720,3 nætter

BRUXELLES Tog & hostel fra 2.350,3 nætter

PARIS Tog & hostel fra 3.329,4 nætter Alle priser foroven er baseret på frirejse med tog til grænsen. Prisen er per person og er baseret på togrejser t/r inkl. bagage, morgenmad på jeres logi, ISIC kort til alle studerende og alle skatter og afgifter.

kilroy.dk/studieture | Tlf. 70 22 05 35


STUDIETUR TIL LONDON I London kan I bl.a. opleve: Fængslet Tower of London Den berømte Hyde Park Fantastiske musicals Ikoniske Big Ben British Museum Tower Bridge 5 DAGE / 4 NÆTTER

Fra kr. 1.905,-

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk

s_58

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 01 9


Kr.Billige, 500 - 1000skræddersyede skolerejser tog eller bus

Jeres valg, vi hjælper uanset

MED TOG

NYHED

Berlin | 4 dg/3 nt

1.070,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.720,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

Rom | 5 dg/4 nt

3.348,-

Firenze | 5 dg/4 nt

2.992,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

795,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

MED BUS Berlin | 3 dg/2 nt

665,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.798,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.115,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.775,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.698,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


Thomas Birk og Niels Vinther

NYHED TIL

NF-undervisningens tre fagområder har hver deres faglige synsvinkler, metoder og traditioner, som er vigtige dele af fagenes identitet. NF-grundbogen præsenterer denne forskellighed og viser, hvordan mødet med de andre fagområder beriger og supplerer det enkelte fag.

NATURGEOGRAFI

Bogen indeholder et fyldigt register, så det er let at finde emner og fagudtryk i den tematisk organiserede tekst. På en tilknyttet hjemmeside er der opgaver og forslag til empiribaseret arbejde samt ideer til fællesfaglige eksperimenter:

www.lru.dk/nfgrundbogen

er ph.d. 003. Har enhavns alskole ogi og ret dybt læreplan.

• Hvor er jeg? Hvad er jeg? • Hvad sker der i naturen?

GEO detektiven

• Hvor får vi vores drikkevand fra? • Hvad er det gode liv? • Hvorfor taler alle om klima?

GEO-DETEKTIVEN

engelsk 2003. siden i begge VUC dgivet elsk.

NF-grundbogen Denne samlede grundbog til NF-undervisningen på hfuddannelserne behandler kernestoffet i geografi, biologi og kemi gennem fællesfaglige problemstillinger. I hvert kapitel er der en glidende overgang mellem de tre fagområder. Samtidig fremgår det tydeligt, hvilket fag der primært bærer fremstillingen i det enkelte tekstafsnit.

Thomas Birk og Niels Vinther

Aarhus historie. begge fag e på alle urser for elt arbejde atter til drag.

• Hvad styrer livets udvikling?

Casebaserede forløb i naturgeografi

ISBN 978 87 7066 556 8

Lindhardt og Ringhof

Info

Inspirerende forløb i Naturgeografi

GEOdetektiven. Af Thomas Birk og Niels Vinther

GEOdetektiven er en casebaseret undervisningsbog, som gør det nemt at lave problemorienteret undervisning, der inddrager øvelser, eksperimenter, ekskursioner og feltarbejde.

Udgivelsesdato: 25. juni 2019 Sider: ca. 208 sider. Trykt bog: 280 kr. e-bog: 59 kr.

Bogens 8 forløb tager udgangspunkt i spørgsmålene: • Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller? • Er det en god idé at bygge en havn i Liseleje? • Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen? • Hvordan bliver byer bæredygtige? • Er vulkaner gode naboer? • Kan man leve af sten på Bornholm? • Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem? • Hvorfor sulter de på Afrikas Horn? Opgaver og ekstramateriale findes på lru.dk/geodetektiven.

GEOdetektiven kan anvendes på både C- og B-niveau

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk

Profile for Creative ZOO

Gymnasieskolen #5 2019  

Gymnasieskolen #5 2019  

Profile for czoo