Gymnasieskolen #3 2024

Gymnasieskolernes Lærerforening

ER DU GÅET I GANG? SNART SKAL ALLE TÆLLE ARBEJDSTIMER

Tema om tidsregistrering

Kunstig intelligens AI kan give elever og lærere store fordele Gambling

Sund hele livet med Ansvarlig

Sundhedsordning

Mange gymnasielærere, der indbetaler til pension i AkademikerPension, har fået en sundhedsordning. Den er udviklet i samarbejde med Tryg og GL og har fokus på at forebygge både fysiske og psykiske gener. Ordningen giver adgang til en bred vifte af behandlingstilbud hos blandt andet psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer.

Læs meget mere på akademikerpension.dk/sundhed

INDHOLD

UDSYN

Kunstig intelligens kan give elever og lærere store fordele

S. 4 Leder

Tid til ferie – og derefter tidsregistrering

S. 6 Nyhed Unges pengespil eksploderer

S. 8 + 24 + 41 Gymnasieskolen.dk Uddrag af de seneste nyheder og debat- og blogindlæg

S. 10 Tema Tidsregistrering

S. 26 Udsyn Kunstig intelligens kan give elever og lærere store fordele

S. 33 Lærerliv

“Jeg kan godt lide, at vi kan sige ting til hinanden, vi kan grine af”

S. 34 Udfordret

Våbenkapløbet for at forhindre eksamenssnyd er begyndt

S. 42 Anmeldelser

S. 45 Mindeord

S. 48 Kronik

S. 54 GL’s sider

KRONIK

Digital skolepolitik har effekt

UDFORDRET

Våbenkapløbet for at forhindre eksamenssnyd er begyndt

TEMA

Sara har talt sine arbejdstimer i 10 år

Unges pengespil eksploderer

S. 4

Forside: Creative ZOO | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 26. august 2024.

Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk |

• Johan Rasmussen, johan@gl.org • Benjamin Mikkelsen, bem@gl.org |

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk |

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes

Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org

Tid til ferie – og derefter tidsregistrering

Et begivenhedsrigt forårssemester lakker mod enden, alt imens de kommende studenter sidder og sveder ved de grønne borde og ser frem mod den kommende måneds festivitas. Kulminationen på årene i gymnasiet, som – uanset det endelige resultat – forhåbentlig har modnet dem og gjort dem klar til at gå videre i livet og uddannelsessystemet, hvad end de så vælger.

Nuvel, lidt højtidelige, klichéfyldte sætninger – men ikke tilfældigt valgt, for netop diskussionen om, hvem af fremtidens unge der skal og ikke skal i gymnasiet, har fyldt godt i medierne og det politiske landskab den seneste tid. Skal gymnasiet kun være for dem med høje karakterer? Og resten, hvoraf nogle rent faktisk modnes undervejs og får håb, drømme og ambitioner, tvinges på for eksempel erhvervsuddannelser (ikke et ondt ord om disse metierer, i øvrigt)? Det er dog værd at huske, at gymnasieuddannelserne ikke kun sender studenter videre på universiteterne, men også er storleverandør til mange af de velfærdsuddannelser, der efterspørges studerende til. Sygeplejersker, folkeskolelærere etc.

I skrivende stund er forventningen, at minister Tesfaye og regeringen, der som bekendt (endnu) har flertal og i princippet kan gennemføre, hvad den har lyst til og ellers kan blive enig med sig selv om, kort efter sommerferien præsenterer et oplæg til en reform

af ungdomsuddannelsessektoren –herunder også VUC-sektoren. Måske med en helt ny uddannelse, som der har været talt om.

Lad mig ikke agere spåmand her, men i stedet se tiden an. Og apropos tid; lige om lidt træder EU-direktivet om tidsregistrering i kraft, hvilket jo også omfatter gymnasielærerne. Det kan du læse et tema om i dette blad.

Hvad enten man er for eller imod, er det en opgave, skolerne skal løse. Mit fædrene ophav (som selv er læge ...) siger altid: “Tiden er immervæk den bedste læge”. Jeg er ikke sikker på, det altid er rigtigt. Vi skulle jo nødig ende i en situation som i C.V. Jørgensens

Sahara Non Stop:

“Tiden distancerer, hvad distanceres kan, gennemblødt af angstens sved som den primitive marathonmand.”

God sommer!

Morten Jest Chefredaktør

ABaCus

Dit værktøj til evaluering og træning

• Nemmere forberedelse af opgaver inden skolestart

• Nemmere oprettelse af aktiviteter til klasser

• Forbedret resultatvisning – med kompetencespind.

Aktiviteter:

Opgaver | Læsning | Diktat

Basis:

Adaptiv træning | Opgavesæt | Rutinetræning | Arbejdsark | Peer learning

Basis + Elevtræning: Eleven kan træne selv, fx før eksamen

Basis + Elevtræning + Lærebog: Integreret lærebog til grundforløb, C og B

Aktiviteter: Opgavesæt | Videoforklaringer

Aktiviteter:

Adaptiv træning | Opgavesæt

Nyhed: htx B og stx A

UNGES PENGESPIL EKSPLODERER

De unge er gået fra at spille computerspil til pengespil. Det er en ændring, som både lærere på SCU i Skanderborg og psykolog Johan Eklund har lagt mærke til. Derfor laver SCU nu en forebyggende indsats.

“Fordele ved at være ludoman,” står der skrevet med tyk hvid skrift på et billede af symboler, som kan findes inde i en enarmet tyveknægt.

Den tidligere ludoman Michael trykker en enkelt gang på fjernbetjeningen, der styrer PowerPointet, så nogle enkelte sætninger efterfølgende kommer frem.

”Man bliver en dårlig ven, man mister sin kæreste, og man ødelægger sit forhold til sine forældre,” læser han op for alle 1.g’erne på hhx på SkanderborgOdder Center for Uddannelse (SCU).

Spiller om penge på nettet

Eleverne er mødt op til et oplæg om gambling og ludomani, fordi Jonas Brandes Gaardsted, der underviser i international økonomi og samfundsfag på hhx, har rakt ud til organisationen Spil for livet.

I dag er det klinisk psykolog Johan Eklund fra Forskningsklinikken for Ludomani og den tidligere ludoman Michael, der repræsenterer organisationen og er på besøg på skolen i Skanderborg.

Jonas Brandes Gaardsted har observeret en ændring i elevernes adfærd i både frikvartererne og timerne.

”Førhen var der computerspil på elevernes skærme, nu er det oftere slotmaskiner og hjemmesider, hvor man kan oddse,” fortæller hhx­læreren. Den ændrede adfærd har Johan Eklund, der har arbejdet med ludomani i mere end 10 år, også observeret.

” Gymnasierne skal aktivt kommunikere, at det er et klart brud på reglerne, hvis eleverne gambler i timerne eller pauserne.

Johan Eklund, klinisk psykolog Forskningsklinikken for Ludomani

I Danmark er aldersgrænsen for onlinepengespil 18 år. Men en rapport fra Spillemyndigheden viser, at 15 procent af unge mellem 15 og 17 år har spillet om penge på internettet inden for det seneste år.

Rapporten viser også, at 6 procent af unge mellem 12 og 17 år er i pengespilsproblemer, heraf er 87 procent af dem drenge.

TEKST Benjamin Mikkelsen FOTO Gettyimages

Spillemyndigheden er en styrelse under Skatteministeriet, der er ansvarlige for at sikre et ordentligt og reguleret spilmarked i Danmark.

Debut inden de bliver 18 år

”Jeg har arbejdet i et årti år med behandling af mennesker med ludomani. Der tegner sig et mønster af, at de klienter, der kontakter os, bliver yngre og yngre,” siger Johan Eklund, klinisk psykolog fra Forskningsklinikken for Ludomani, som hører under Aarhus Universitetshospital.

Tal fra Spillemyndigheden viser, at omkring halvdelen af alle spillere har debut med pengespil, før de fylder 18 år.

Det er den samme tendens, Johan Eklund oplever. Nogle af de unge, der kontakter Johan Eklund, har endda erfaring med gambling fra 12-årsalderen. Det første møde sker ofte gennem spil som EA FC eller Counter Strike, hvor man med penge kan købe genstande, der efterfølgende kan bruges i de respektive spil. Og det er dybt foruroligende, mener han.

”Vi har eksempler på, at nogle bruger alle deres konfirmationspenge på de her spil.”

Uanset hvilken alder eller hvilke typer gambling der er tale om, er det den samme tretrinsraket, der går i gang og sætter spor i hjernen: indskud, tilfældighed, gevinst eller tab.

Det er derfor, Johan Eklund og den tidligere ludoman Michael står foran forsamlingen af elever i Skanderborg.

”Alle, som arbejder med det, har øjnene rettet mod udskolingen, gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser. Vi håber, vi kan give eleverne noget at reflektere over, og at vi skaber en forebyggende indsats,” forklarer Johan Eklund.

Forebyggende indsats

”Jeg tabte 1.200 kroner og havde verdens bedste 18-års fødselsdag,” fortæller Michael.

Drengene på første række virker lige dele fascinerede og skræmte af historien om, hvordan den nu forhenværende ludoman fejrede, at han lovligt kunne sætte sig ind foran

en lysende enarmet tyveknægt i en kiosk i Odense i nullerne.

”Oplægget handler meget om selverkendelse. Om at indse, at man måske har et problem, eller at man kan være på vej til at få et problem. Hvis oplægget hjælper nogle få elever, er det en succes,” siger hhx-elevernes lærer, Jonas Brandes Gaardsted.

”Som lærere er det en af vores primære opgaver at danne eleverne. Vi har et ansvar for at snakke med dem om nogle af de problemer, der kan opstå. Vi skal give dem viden om det her samfundsproblem og vise dem, at der er løsninger,” fortsætter han.

Johan Eklund er enig i, at det er vigtigt, at man både som institution og lærer går i dialog med eleverne om gambling og forsøger at lave en forebyggende indsats. Det er ikke hele løsningen, men helt afgjort en del af den, siger han.

”Gymnasierne skal aktivt kommunikere, at det er et klart brud på reglerne, hvis eleverne gambler i timerne eller pauserne. Det er lige så slemt som at drikke en sixpack,” siger han. 1

FAKTA OM UNGES GAMBLING

• Børn og unge mellem 12 og 17 år med pengespilsproblemer er typisk blevet introduceret til pengespil af en ven (54 procent) eller familien (12 procent).

• Børn og unge mellem 12 og 17 år med pengespilsproblemer har onlinevæddemål (sport/e-sport betting) og onlinekasino som foretrukne pengespil.

• Børn og unge mellem 12 og 17 år med pengespilsproblemer har oftere forældre, som selv har oplevet pengespilsproblemer.

Kilde: Ludomani.dk

S. 8

GYMNASIESKOLEN.DK

TRODS ALVORLIG SYGDOM FORTSÆTTER

INGER MED AT UNDERVISE: “PÅ GYMNASIET FØLER

JEG MIG NORMAL”

Gymnasielærer Inger Belling er ramt af den dødelige sygdom ALS. Men trods sorgen og besværet fortsætter hun på Virum Gymnasium.

”Jeg synes, jeg har verdens bedste job. Jeg får en enorm livsglæde og energi af at komme på gymnasiet og møde kollegerne og eleverne. Her føler jeg mig normal. Mit arbejde er et frikvarter fra sygdommen, bekymringen og sorgen. Vi snakker ikke så meget om, at jeg er syg. Selvfølgelig spørger folk, hvordan jeg har det, men jeg har bedt om, at vi ikke hele tiden taler om sygdommen,” siger Inger Belling.

Hun nævner igen og igen, hvor meget det har betydet for hende at være på en arbejdsplads, der støtter og bakker op, og at hun håber, at andre arbejdspladser vil blive inspireret af hendes historie.

“De kunne lige så godt have fyret mig, fordi jeg ikke kan det, jeg plejer. Men skolen har sagt ja til mig hele vejen og altid ledt efter løsninger i stedet for at fokusere på udfordringerne. Umiddelbart er der ingen økonomisk belastning ved at have mig gående, for skolen får refunderet den tid, jeg ikke arbejder. Men det kræver ekstra arbejde for ledelsen og kolleger at finde frem til løsninger.” 1

MARIE KRARUP

VENDER TILBAGE SOM

GYMNASIELÆRER: “DET ER MIT KALD”

På Frederiksborg Gymnasium og HF kan eleverne fra august se frem til at få en ny underviser i fagene religion, historie og samfundsfag. Ekspolitiker Marie Krarup vender tilbage til lærerfaget efter tre valgperioder på Christiansborg.

“Det er mit kald. Jeg har lavet mange ting i mit liv, men det her er det mest meningsfulde arbejde for mig. Det at sætte sig ind i noget fagligt og så videregive det,” siger Marie Krarup.

Du har sagt, at Vesten burde trække støtten til Ukraine. Er det noget, som du også vil sige i en gymnasieklasse?

”Nej, bestemt ikke. Jeg vil undervise i det som almindeligt stof, hvor man præsenterer forskellige teorier og begreber og så analyserer på baggrund af det. 1

“Jeg var helt ærlig og sagde, at jeg ikke vidste, hvordan vi bedst kunne håndtere det.”

Mette Kynemund, rektor, Virum Gymnasium

Fra artiklen Skole ramt af meget sygdom: Rektor bad medarbejdere om hjælp til håndteringen

SYV PRØVEFORMER ANBEFALES

AF EKSPERTGRUPPE

– KUNSTIG INTELLIGENS INDGÅR I

FLERE AF DEM

Brugen af kunstig intelligens til eksamen vil ikke være snyd i fremtiden. I hvert fald ikke hvis der kommer politisk opbakning til anbefalingerne fra en ekspertgruppe om brugen af kunstig intelligens til prøver.

Ekspertgruppen slår fast, at kunstig intelligens som eksempelvis ChatGPT allerede er en del af hverdagen blandt mange elever på ungdomsuddannelserne. Ekspertgruppen opfordrer til, at fokus flytter sig fra snyd til læring i forhold til kunstig intelligens.

”Det er afgørende vigtigt, at eleverne lærer at bruge og forholde sig til kunstig intelligens på en reflekteret, kritisk og konstruktiv måde. Derfor skal de hjælpes af dygtige faglærere, og teknologien skal inddrages i undervisningen og ved eksamen side om side med eksamener uden hjælpemidler. Det kræver nye prøve- og ikke mindst nye arbejdsformer i skolen, hvor fokus flytter fra snyd til læring,” siger Birgitte Vedersø, som er formand for ekspertgruppen og tidligere rektor på Gefion Gymnasium. 1

Uddrag af de seneste nyheder

NYHED

NYHED

NYHED

Adgang til mere end 770 iBøger

iBibliotek

iBøger fra alle forlag samlet ét sted

SKAL ALLE DERES

SOMMERFERIEN ALLE REGISTRERE ARBEJDSTID

Fra 1. juli er det et krav, at rektor har styr på, hvor meget den enkelte lærer arbejder. Brugt rigtigt kan tidsregistrering være et værktøj til at løse problemer med arbejdspres og stress, mener arbejdslivsforsker.

Snart skal vi alle sammen føre regnskab over, hvor meget vi arbejder. Fra den 1. juli 2024 har alle arbejdsgivere nemlig pligt til at holde styr på den daglige arbejdstid for hver eneste medarbejder. Det nye lovkrav gælder også landets gymnasier.

Den enkelte arbejdsgiver har metodefrihed, i forhold til hvordan tidsregistreringssystemet skal indrettes. Det skal blot være ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt,” skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Medarbejderne skal registrere antallet af arbejdstimer om dagen – ikke hvornår på dagen arbejdet er foregået. Medarbejderne skal have adgang til at se, hvordan deres egne arbejdstimer er registreret, og

oplysningerne skal gemmes i mindst fem år.

Det er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som skal hjælpe gymnasierne med at overholde den nye lov om tidsregistrering.

Det er en del af ledelsesopgaven på det enkelte gymnasium at sørge for, at pligten til registrering af de ansattes arbejdstid overholdes, oplyser Sofie Plesner, der er kontorchef i Medarbejderog Kompetencestyrelsen.

Styrelsen vil inden sommerferien holde en række informationsmøder om, hvordan reglerne skal forstås og implementeres på institutionerne. Desuden vil man løbende tilbyde rådgivning og vejledning.

Den nye lov er en konsekvens af en dom fra EU-Domstolen. Formålet med

TEKST Tina Rasmussen ILLUSTRATION Creative ZOO

TIDSREGISTRERING KAN BÅDE FÅ SKYGGEARBEJDET TIL AT VOKSE OG SKRUMPE.

Malene Friis Andersen, arbejdslivsforsker

tidsregistreringen er at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid.

Det er kun såkaldte ‘selvtilrettelæggere’, der kan slippe for tidsregistrering. Det kræver, at man kan “tilrettelægge arbejdstiden i sin helhed”, forklarer Jesper David Jensen, overenskomstchef i Akademikerne (AC). Det kan ganske få på det danske arbejdsmarked, vurderer han.

Synliggør arbejdsmængde

Malene Friis Andersen er ph.d., organisationspsykolog og selvstændig arbejdslivsforsker. Hun ser både fordele og udfordringer i det nye lovkrav. Tidsregistrering kan give lærere og ledelse et fælles udgangspunkt at tale om arbejdstid ud fra, og det kan synliggøre, hvor meget den enkelte lærer rent faktisk arbejder.

”Det bliver tydeligt, hvis man i perioder anvender mere tid, end der er aftalt, og man får løn for. Potentielt kan tidsregistrering være et værktøj til at skabe en bedre balance mellem arbejde og fritid og mindske stress,” siger Malene Friis Andersen.

En af udfordringerne kan dog være at få alle til at notere samtlige timer, de har brugt på arbejdet. Hvis der ikke er tillid mellem lærere og ledelse, kan der være lærere, der undlader at registrere nogle arbejdstimer, fordi de er bange for, at det bliver synligt, at de bruger mere tid end deres kolleger, påpeger Malene Friis Andersen.

Hun har i sin forskning udviklet begrebet skyggearbejde. Begrebet dækker over arbejde, som medarbejdere løser i det skjulte for at kunne levere en kvalitet, som de kan stå inde for, men det er arbejde, der reelt ikke er afsat tid til. Problemet med skyggearbejde er blandt andet, at man hverken fortæller kolleger eller ledere om den ekstra tid, man bruger. Typisk fordi man tænker, at det jo

bare er en selv, som er lidt overambitiøs, langsommere end de andre eller måske ikke er god nok til sit job og derfor må kompensere ved at bruge ekstra tid.

Nogle lærere bruger for eksempel flere timer på forberedelse, end der er afsat, eller bruger tid på at snakke med en elev, der mistrives, efter skoletid.

” LIGE NU ER DER 87 SKOLER, SOM SVARER, AT ALLE LÆRERE REGISTRERER DERES ARBEJDSTID.

Claus Schreiner Andersen, forhandlingschef, GL

”Tidsregistrering kan både få skyggearbejdet til at vokse og skrumpe. Det afhænger i høj grad af kulturen, hvordan tidsregistreringen implementeres og af tilliden i relationerne,” siger Malene Friis Andersen.

Flere undersøgelser viser, at gymnasielærere hører til blandt de jobgrupper, der er mest ramt af stress og høje følelsesmæssige krav.

Mange gør det ikke

Der er en del gymnasielærere, der allerede registrerer deres arbejdstid. Men mange gør det ikke.

Siden overenskomsten i 2013 har gymnasierne ellers skullet anvende tidsregistrering, medmindre de har lavet en lokal arbejdstidsaftale, som skolens ledelse og tillidsrepræsentant har underskrevet.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har ikke tal på, hvor mange skoler der har en lokalaftale. Men man er netop nu ved at undersøge det. Indtil videre har 70 procent af gymnasierne svaret.

“Ud af de skoler, der har svaret, er der 22, som definerer sig som aftaleskoler,” siger GL’s forhandlingschef, Claus Schreiner Andersen.

Resten af skolerne burde altså være vant til at bruge tidsregistrering. Men det er ikke tilfældet. Mange lærere er modstandere af tidsregistrering, og på en del skoler har ledelsen ladet tidsregistreringen være frivillig.

”I vores undersøgelse er der lige nu 87 skoler, som svarer, at alle lærere registrerer deres arbejdstid, og at man har faste samtaler mellem lærere og ledelse,” siger Claus Schreiner Andersen.

Med overenskomstaftalen i 2021 blev det obligatorisk, at man som lærer skal have fire samtaler om året med en leder om tidsforbrug og arbejdsopgaver, og at lederen mindst hvert kvartal skal godkende tidsforbruget. Og med den seneste overenskomst er det præciseret, at lærer og leder skal drøfte, om der eventuelt er behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid.

Skoler, der har en lokal arbejdstidsaftale, er også omfattet af den nye lov om tidsregistrering, oplyser Medarbejder­ og Kompetencestyrelsen.

Løser ikke noget i sig selv

Med den ‘forhistorie’ kræver det en indsats af både lærere og ledelse på den enkelte skole at få det nye lovkrav implementeret bedst muligt, fastslår Malene Friis Andersen. Hun råder rektorerne til ikke at se på det nye krav som en ‘lille ændring’.

Tidsregistrering skaber en skarp opdeling mellem arbejde og fritid, og det vil nogle lærere have svært ved at se sig selv i.

”Mange lærere er enormt dedikerede og ser i en vis grad arbejdet som et kald. De er glade for fleksibiliteten og skelner ikke mellem, hvornår de læser en bog for fornøjelsens skyld, og hvornår de gør det, fordi det er noget, de skal bruge i deres undervisning.”

Hun anbefaler, at lærere og ledelse sammen får drøftet, hvilket fordele og faldgruber man ser i tidsregistrering, og hvordan man konkret vil gribe det an. Hun håber, at tidsregistrering vil blive brugt som et konstruktivt værktøj til dialog og forventningsafstemning mellem ledelse og lærere om mængden og prioriteringen af arbejdsopgaver.

”Tidsregistrering er ikke et værktøj, der løser noget i sig selv. Udbyttet vil afhænge af, hvordan ledelse og lærere på den enkelte skole vælger at bruge det,” siger Malene Friis Andersen. 1

FAKTA OM DEN NYE LOV

Fra 1. juli 2024 er det et krav, at alle arbejdsgivere har et tidsregistreringssystem, og at alle medarbejdere registrerer deres arbejdstid. Såkaldte ’selvtilrettelæggere’ kan dog fritages for tidsregistrering.

Tidsregistreringen er omfattet af loven om persondatabeskyttelse, så hver enkelt ansat kan se sin egen tidsregistrering, men har ikke adgang til kollegernes. Chefer har adgang til deres underordnedes tidsregistrering.

Baggrunden for loven er den såkaldte ’Deutsche Bank­dom’ fra EU­Domstolen i maj 2019, som fastslår, at arbejdsgiverne skal sikre registrering af medarbejderes arbejdstid for at sikre, at regler om hvileperioder og den maksimale arbejdstid overholdes.

Siden 2020 har arbejdsmarkedets parter og politikerne på Christiansborg arbejdet på, hvordan EU­dommen skal omsættes til dansk lovgivning. I januar i år stemte et flertal i Folketinget så for den lov, der nu udstikker de nye regler for tidsregistrering.

TIDSREGISTRERING GØR IKKE NOGET GODT FOR MIG

Tidsregistrering er mere en stressfaktor end en hjælp, mener Claus Toft Hjørringgaard. Han arbejder meget, er engageret og oplever tidsregistrering som mistillid.

TEKST Johan Rasmussen

FOTO Jesper Voldgaard

” JEG MENER IKKE, AT TIDSREGISTRERING I SIG SELV VISER, OM

DU I PERIODER HAR FOR MEGET AT LAVE PÅ DIT ARBEJDE.

Claus Toft Hjørringgaard, lærer

Fredericia Gymnasium

For lidt over 10 år siden blev Claus Toft Hjørringgaard sygemeldt med stress. Han havde i en periode haft for meget på tallerkenen både privat og på arbejdet på Fredericia Gymnasium.

Da han vendte tilbage efter sin stresssygemelding, var der blevet indført tidsregistrering på skolen.

”Jeg oplevede tidsregistreringen som en ekstra stressfaktor. I en periode tidsregistrerede jeg, hvad jeg havde brugt af tid til for eksempel forberedelse og skriftligt arbejde efter hver arbejdsdag. Dengang tænkte jeg, at det skulle noteres, så jeg kunne tale med min nærmeste leder om mit tidsforbrug, men det blev hurtigt meget omfattende,” fortæller Claus Toft Hjørringgaard, som underviser i spansk og musik.

Glemte at tidsregistrere

Nogle dage glemte han at tidsregistrere, og det pirkede til den følelse af stress, som han havde oplevet i forbindelse med sin sygemelding.

”Til sidst aftalte jeg med min nærmeste leder, at jeg holdt op med at tidsregistrere i en periode. Det var som at slippe for en ekstra opgave, og det var godt for mig,” siger Claus Toft Hjørringgaard.

I dag tidsregistrerer han igen, men meget ‘overfladisk’, som han selv beskriver det.

”Jeg anerkender, at tidsregistrering for flere er et godt værktøj til at opretholde et godt arbejdsmiljø. Men sådan har jeg det ikke. Jeg oplever tidsregistrering som mistillid til, at jeg passer mit arbejde. Hvad med i stedet at kigge på kvaliteten, om man leverer god undervisning, og om eleverne er glade?” spørger han retorisk.

Han peger også på, at han, da han begyndte at tidsregistrere, i starten af skoleåret ikke kunne gennemskue, at han i november og januar fik store pukler af arbejde. Derfor kom han til at arbejde uforholdsmæssigt meget i august og september, da han var bange for at komme i undertid.

Kan lide at arbejde

Han kan godt lide sit job og mener selv, at han er meget engageret og lægger mange timer i arbejdet.

”Jeg arbejder rigtigt meget. Ud over min undervisning har jeg for eksempel også opgaver med elevorganisationer og musikfestival på skolen. Min kritik af tidsregistrering handler om, at jeg oplever det som en unødvendig ekstra opgave at skulle tælle timer og tidsregistrere.”

Hvis du arbejder meget, risikerer du så ikke at snyde dig selv, hvis du ikke præcist registrerer alle dine timer?

”Jeg har et godt forhold til ledelsen på skolen, og jeg er sikker på, at hvis jeg står med for mange opgaver eller oplever et for stort arbejdspres, så kan vi tale om det. Jeg mener ikke, at tidsregistrering i sig selv viser, om du i perioder har for meget at lave på dit arbejde. Jeg anerkender dog, at tidsregistrering for nogle kolleger kan være et godt værn mod en for tung arbejdsbyrde,” siger Claus Toft Hjørringgaard. 1

For nogle vil det være en irritation – men lovgivning er ikke et tag selv-bord

GL’s formand håber, at det nye lovkrav bliver en ny start for lærere og ledelse på de skoler, hvor man i dag hverken tidsregistrerer eller har en lokalaftale.

TEKST Tina Rasmussen

FOTO Jacob Nielsen

“

Loven handler om at kunne beskytte den enkelte ansatte bedre mod urimelige arbejdsvilkår. Det kan jeg som fagforeningsmenneske ikke være imod.”

Sådan siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) om den nye lov, som gør tidsregistrering til et krav for alle landets ansatte.

”Med tidsregistrering kan man synliggøre over for ledelsen, om ens arbejdsbelastning er, som den skal være, eller om man arbejder for meget. Det er et redskab, der kan være med til at løse problemer med arbejdspres og stress,” siger han.

For mange gymnasielærere bliver det nyt at skulle tidsregistrere. Men sådan burde det slet ikke være, påpeger Tomas Kepler.

Siden 2013 har tidsregistrering været et krav ifølge lærernes overenskomst, medmindre man er på en skole, hvor der er en lokal arbejdstidsaftale underskrevet af rektor og lærernes tillidsrepræsentant. Men det har relativt få skoler. Alligevel er tidsregistreringen ikke slået igennem på en hel del af landets gymnasier.

I GL’s sekretariat er vurderingen, at det på en del skoler kun er en del af

lærerkollegiet, der registrerer deres arbejdstid. Mange rektorer har ladet det være frivilligt, fordi man har mærket modstand i lærerkollegiet.

”Det er fuldstændig uacceptabelt. Tidsregistrering eller lokalaftale – der er kun de to muligheder. Der er alt for mange ledelser, der ikke løfter deres ledelsesansvar. De er løbet fra en overenskomstmæssig forpligtigelse,” siger Tomas Kepler.

”Men fremover er tidsregistrering et lovgivningsmæssigt vilkår, man ikke kan komme udenom.”

Overkommelig opgave

Der er flere årsager til lærernes modstand mod tidsregistrering, mener Tomas Kepler. Hans indtryk er, at det for manges vedkommende er ledelsens ageren, der har undermineret deres tillid til tidsregistrering.

”Nogle lærere er blevet demotiverede, fordi ledelsen har signaleret, at man egentlig er ligeglad med, om lærerne tidsregistrerer eller ej. Andre har ikke følt sig anerkendt af ledelsen, hvis de ikke har fået honoreret de ekstra timer, de har måttet bruge for at kunne nå deres opgaver. Hvis det er de erfaringer, man har, så forstår jeg

MED TIDSREGISTRERING KAN MAN

SYNLIGGØRE OVER FOR LEDELSEN, HVORDAN ENS

ARBEJDSBELASTNING

ER, SIGER TOMAS KEPLER, FORMAND FOR GL.

godt, at man ikke ser tidsregistrering som et meningsfuldt værktøj.”

Der er også lærere, som synes, at ”timetælleri er uforeneligt med akademisk vidensarbejde”, påpeger Tomas Kepler.

Han forventer derfor, at mange lærere vil have modstand mod den nye lov.

”Jeg tror ikke, at alle lærere kommer til at elske tidsregistrering. Det er heller ikke mit eller GL’s projekt. Nogle vil helt sikkert opleve det som en irritation. Men lovgivning er ikke et tag selv-bord. En lov skal overholdes – ligesom en overenskomst. Også selvom man ikke er tilhænger af den.”

”Tidsregistrering kan kræve lidt tilvænning, men det er ikke en uoverkommelig opgave. Det har vi også tilbagemeldinger, der viser.”

OK-krav forsvinder ikke

Tomas Kepler håber, at det nye lovkrav kan være en ny start for lærere og ledelse på de skoler, hvor man i dag hverken tidsregistrerer eller har en lokalaftale. Han håber, at man i fællesskab vil prøve at se muligheder i det nye krav, og at man samtidig vil kigge på, om man overholder overenskomstens krav – inklusive de fire årlige samtaler

om arbejdsopgaver, som lærerne ifølge overenskomsten fra 2021 skal have.

I GL’s sekretariat er vurderingen, at en del gymnasier ikke har implementeret de obligatoriske samtaler.

Formålet med dem er, at lærer og leder skal drøfte arbejdets omfang og tid, og i den seneste overenskomst fra i år er det tilføjet, at man også skal drøfte, om der eventuelt er behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid.

”Tidsregistrering gør det ikke alene. Dialogen af afgørende for at få skabt balance mellem de planlagte opgaver og den tid, der rent faktisk er til at udføre dem i,” siger Tomas Kepler og understreger, at det nye lovkrav ikke får de overenskomstmæssige krav til at forsvinde.

Også på skoler hvor man i dag har en lokal arbejdstidsaftale, skal lærerne registrere deres arbejdstid fra 1. juli, hvor den nye lov træder i kraft.

”Det burde være uproblematisk. Så tidsregistrerer man for at monitorere ens arbejdsbelastning og overholde loven, og så kan man i øvrigt fortsætte med at have en lokalaftale,” siger Tomas Kepler. 1

” FREMOVER ER TIDSREGISTRERING ET LOVGIVNINGSMÆSSIGT VILKÅR, MAN IKKE KAN KOMME UDENOM.

Tomas Kepler, formand Gymnasieskolernes Lærerforening

VI FORVENTER

TEKST Johan Rasmussen

FOTO Jacob Nielsen

HTidsregistrering skal bruges som et værktøj til at skabe et bedre arbejdsmiljø, mener formand for Danske Gymnasier Maja Bødtcher-Hansen. Hun understreger, at tidsregistrering ikke længere er frivilligt.

ar du flere lange arbejdsdage i den samme uge? Lukker du ofte din computer ned sidst på aftenen? Arbejder du i weekenderne?

Det nye lovkrav om tidsregistrering for medarbejdere på det danske arbejdsmarked kan bruges til at blive opmærksom på, hvordan, hvornår og hvor meget man arbejder, mener Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, der er rektorernes forening.

”Tidsregistrering er et værktøj for både ledelse og medarbejdere til at sørge for, at man har styr på sin arbejdstid. Jeg håber på, at man bliver mere opmærksom på, hvordan man arbejder, og at tidsregistrering kan være en støtte til at skabe det gode arbejdsliv,” siger Maja Bødtcher-Hansen, som er rektor på Frederiksberg Gymnasium og blev formand for Danske Gymnasier i marts i år.

Hun vil ikke forlange af sine medarbejdere, at de skal notere ned, præcis hvornår på dagen de arbejder, og hun vil ikke blande sig i, om en lærer foretrækker at forberede sig sidst på aftenen. Men Maja Bødtcher-Hansen anser tidsregistrering som et godt værktøj til også at se på sine arbejdsvaner.

”Jeg tror det er sundt, at man er bevidst om, at hvis man arbejder ni-ti timer en dag, så skal man huske at skrue lidt ned på et andet tidspunkt.”

Ikke et valg

Tidsregistrering er blevet en del af arbejdsmiljølovgivningen, og Maja Bødtcher-Hansen understreger, at det ikke længere er frivilligt for den enkelte medarbejder at notere sin arbejdstid ned.

”Hvis man ikke er vant til at tidsregistrere, så er det jo en ny ting, man skal vænne sig til. Det er der måske nogle, som ikke synes, er meningsfuldt. Vi er jo vanemennesker,” siger hun.

Hvad vil du sige til lærere, som ikke mener, at vidensarbejde kan stilles op i minutter på et regneark?

”Tidsregistrering er nu lovgivningsmæssigt en del af det at være ansat, så det forventer vi selvfølgelig, at alle gør. Det er ikke et valg. Man kan godt have en drøm om, at noget lovgivning ikke er, som den er, men derfor skal man følge den alligevel. Og så må vi prøve at få det bedste ud af det, og det kan jo for eksempel være at få sat nogle gode rammer om arbejdslivet,” siger

Maja Bødtcher-Hansen, som understreger, at det er en fælles opgave for ledelse og medarbejdere.

Kan styrke samarbejdet

I overenskomsten for gymnasielærere har lærerne krav på fire samtaler om året om deres

arbejdsopgaver. I den seneste overenskomst fra 2024 blev det i formuleringen om, at leder og lærer drøfter arbejdets omfang og tid, tilføjet, at det også skal drøftes, om der eventuelt er behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid.

”Lovkravet om tidsregistrering kan jo godt have en betydning i den sammenhæng, da der i overenskomsten ligger et krav om fire årlige dialoger om arbejdstid. Tidsregistrering kan godt styrke bevidstgørelsen om arbejdstid og arbejdsopgaver og styrke samarbejdet mellem lærer og nærmeste leder,” siger Maja Bødtcher-Hansen og henviser til, at det i dag er forskelligt fra skole til skole, hvor meget tidsregistrering bliver brugt.

På Frederiksberg Gymnasium vil tidsregistrering blive implementeret for alle fra det nye skoleår.

”Vi vil holde fire årlige samtaler, den ene i forbindelse med MUS. Hvis tidsregistreringen passer med arbejdstiden, kan det godt være, at vi nøjes med at se hinanden i øjnene og sige, at alt er ok, i stedet for at holde en samtale med et større analysearbejde,” siger hun.

Anbefaler ikke lokalaftaler

I overenskomsten står der, at det er muligt at lave en lokal arbejdstidsaftale. En sådan aftale har hidtil betydet, at det ikke var nødvendigt at tidsregistrere. Men nu er tidsregistrering som bekendt blevet et lovkrav.

Maja Bødtcher-Hansen mener ikke, det er foreneligt både at arbejde på akkord og tidsregistrere.

”Jeg synes, det er svært at forene to måder at opgøre tiden på. For mig er det ikke foreneligt at have en arbejdstidsaftale med en akkord, samtidig med at man skal følge loven og bruge tidsregistrering, som jo viser, hvor meget man reelt arbejder,” siger Maja Bødtcher-Hansen, der dog anerkender, at overenskomsten giver skolerne ret til at lave lokale arbejdstidsaftaler.

Men Danske Gymnasier anbefaler, at skoler, der har en akkordaftale, overvejer at påbegynde en ny måde at arbejde med arbejdstid på.

”Jeg bestemmer jo ikke, hvordan man gør på andre skoler, men det er for mig ulogisk, hvis man får løn for ekstraopgaver og samtidig er i undertid i sin registrering,” siger Maja Bødtcher-Hansen. 1

”

TIDSREGISTRERING

KAN VÆRE EN STØTTE TIL AT SKABE DET GODE ARBEJDSLIV.

Maja Bødtcher-Hansen, formand Danske Gymnasier

SARA HAR TALT SINE ARBEJDSTIMER I 10 ÅR

Sara Engfred er glad for at bruge tidsregistrering. Det har lært hende at finde et niveau for arbejdet, hun kan holde til.

TEKST Tina Rasmussen FOTO Jesper Voldgaard

Næsten hver aften logger Sara Engfred på Lectio og plotter dagens arbejdstimer ind. For den 47-årige gymnasielærer kommer den nye lov om tidsregistrering derfor ikke til at ændre noget som helst.

Hun har registreret sin arbejdstid siden 2013 og er glad for det. For hende har det været en vigtig øjenåbner.

”Jeg synes, det er et godt redskab til at holde styr på, hvor meget jeg arbejder. Da jeg begyndte at bruge tidsregistrering, fandt jeg ud af, at jeg arbejdede meget mere,

end jeg skulle,” fortæller Sara Engfred, der underviser i engelsk og religion på Skive Gymnasium.

”Som gymnasielærer arbejder man sjældent 7,4 timer i træk på en dag. Det gør tidsregistrering ekstra nyttigt.”

Man kan altid forberede sig mere, finde en bedre tekst og lave et nyt forløb, og derfor kan det være svært at sige stop, forklarer hun.

”Man kan altid gøre det bedre. Det er et job, der hurtigt fylder meget og stjæler tid fra ens fritid og privatliv. Jeg havde stresssymptomer på et tidspunkt. For mig

har den største gevinst ved tidsregistrering været, at jeg har lært at sætte et punktum og have god samvittighed, når jeg holder fri,” siger Sara Engfred, der for alvor havde glæde af at tælle arbejdstimer, da hun i en periode var på nedsat tid.

Vigtige samtaler

På Skive Gymnasium har alle lærere registreret deres arbejdstid siden 2013, hvor det blev en del af lærernes overenskomst. Ledelsen og skolens tillidsrepræsentant har ifølge Sara Engfred lagt et stort arbejde i at få implementeret tidsregistreringen på en god måde, og siden 2017 har alle lærere været til fire statussamtaler med en leder om året. Rektor og TR har lavet et skema, som man bruger til samtalerne. Her skal den enkelte lærer angive tidsforbrug, om man ligger på det forventede niveau eller under eller over periodens tidsnorm, og hvad årsagerne til det er.

I lærernes opgaveportefølje er der budgettal på alle opgaver, og skolen har en oversigt, hvor lærerne kan se, hvordan ens tidsforbrug skal ligge i de forskellige uger, hvis man er på fuldtid eller forskellige grader af deltid.

”Til samtalerne vender vi, hvordan ens tidsregistrering ser ud. Vi ser på, hvor mange og hvilke opgaver man har haft, og hvordan den kommende tid ser ud. Har man for mange opgaver på brættet, skal noget flyttes, eller man taler om, hvordan opgaverne skal udføres,” fortæller Sara Engfred.

”Det kan også være den omvendte situation. Til min første samtale i dette skoleår lå jeg lidt i undertid. Men da

jeg kort efter skulle have en ekstra klasse, var vi enige om, at det nok ville blive udlignet.”

Hun synes, at samtalerne fungerer godt, og at hun bliver lyttet til.

”Jeg har ikke personligt haft brug for det, men jeg ved, at ledelsen har fjernet opgaver fra lærere, fordi de kunne se, at det blev for meget.”

Men tidsregistrering gør det ikke alene, understreger hun. Det er blot tal, der intet siger om, hvordan man har arbejdet. Det er kombinationen af tidsregistrering og samtalerne, der flytter noget.

”

JEG HAR EN GOD LEDELSE, SOM JEG HAR TILLID TIL, OG DET ER

BASIS FOR DET HELE.

Sara Engfred, lærer, Skive Gymnasium

”Jeg kan komme hjem fra en arbejdsdag og føle, at jeg virkelig har knoklet, men det er kun seks en halv time, jeg kan registrere i Lectio. Og så er det omvendt en anden dag. Derfor er det så afgørende, at man har samtalerne og kan vende det ’mental load’, der er i nogle opgaver.”

Tillid er nøglen

I starten skulle hun vænne sig til at opgøre sin arbejdstid, indrømmer hun, og timetælleriet stressede hende.

”Det var svært at skulle holde sig inden for årsnormen på 1.680 timer. Jeg skulle vænne mig til at slække lidt på

kravene til mig selv. Jeg ville være ekstremt passioneret i alt, hvad jeg gjorde. Dengang var jeg også en nyere og langt mere uerfaren lærer, end jeg er nu,” siger Sara Engfred.

I dag har hun vænnet sig til at tidsregistrere, og hun har indset, at hun ikke kan gøre alting 100 procent.

”Tidsregistreringen har fået mig til at være realistisk og finde et niveau, jeg kan holde til – og jeg mener stadig, at jeg leverer god undervisning.”

Det er sket, at hun har glemt at få skrevet dagens arbejdsmængde ind og har måttet forsøge at huske, hvornår det nu lige var, hun satte sig ved computeren i weekenden, og om det var en halv eller en hel time, hun sad på skolen mandag eftermiddag og forberedte sig. De dage, hvor der er ekstra meget arbejde, der foregår ’on and off’, skriver hun post-it-sedler til sig selv, så hun kan huske, i hvilke tidsperioder hun har arbejdet.

Hun har aldrig hørt ledelsen på skolen tale om tidsregistrering som et redskab til kontrol og overvågning. Tværtimod er det blevet præsenteret som et redskab til at øge trivslen, skabe en mere jævn arbejdsbelastning og forebygge stress.

Netop ledelsens holdning og tilgang er altafgørende for, om lærerne kan se pointen med tidsregistrering eller ej, mener hun.

”Jeg har en god ledelse, som jeg har tillid til, og det er basis for det hele. Man får kun et godt udbytte af tidsregistrering, hvis der er tillid mellem lærere og ledelse,” siger Sara Engfred. 1

JEG HAR LÆRT AT SÆTTE ET PUNKTUM OG HAVE GOD SAMVITTIGHED, NÅR JEG HOLDER FRI.

Sara Engfred, lærer Skive Gymnasium

GYMNASIESKOLEN.DK

GYMNASIELÆRERE ETABLERER EGET FORLAG – ”DE STORE BETALER FOR LIDT”

S. 24

Bogen var stort set skrevet færdig, og et forlag ville gerne udgive den. Men da Kim Bruun og Astrid Leick Siegumfeldt så forlagets tilbud om betaling, opstod ideen: Hvad med at starte vores eget forlag?

Fra tanke til handling var der ikke så langt, og i dag kan de to gymnasielærere også skrive forlagsejer på visitkortet.

”Vi blev enige om, at det, som andre forlag kan, kan vi også gøre selv,” siger Kim Bruun. De to lærere fra Viborg Gymnasium har med en tredje kollega skrevet en lærebog om den naturvidenskabelige faggruppe (NF) på hf. I første omgang havde forfatterne haft en lang dialog med et forlag, som ville udgive bogen.

”Men da vi så kom til økonomien, ville de give 15 procent af salgsindtægterne til os, som tre forfattere og en illustrator skulle dele. Det, synes vi, er for lidt. Bogen udkommer til en smal målgruppe, så vi tænker ikke, at markedsføringsbudgettet behøver at være særlig stort,” forklarer Astrid Leick Siegumfeldt.

Forfatterne forhørte sig hos andre forlag, og alle steder var forfatterbetalingen 15 procent, dog med mulighed for at presse den op på 17 procent.

”Det er påfaldende, så ens forlagene betaler,” siger Kim Bruun. 1

GL ADVARER MOD POLITISK FORMYNDERI AF UDDANNELSER

Højere karakterkrav til gymnasiet er i den seneste tid blevet diskuteret kraftigt. Ikke mindst på grund af at det i regeringsgrundlaget for den nuværende SVM-regering fremgår, at den vil se på muligheden for at skærpe adgangskravet til de gymnasiale uddannelser.

Formanden for Gymnasieskolernes

Lærerforening (GL) advarer kraftigt mod den politiske kurs, fordi “den kan ændre uddannelsessystemet voldsomt”.

“Det handler grundlæggende om, hvilken vej vi vil gå: Vil vi fortsat stå vagt om en bærende værdi i det frie uddannelsesvalg, hvor individet har mulighed for at forme sit liv efter egne ønsker? Eller vil man med et karakterkrav ændre kursen radikalt, så man går mere i retning af formynderi, hvor staten anviser, hvilken hylde og uddannelse eleverne skal på?” påpeger Tomas Kepler.

To ud af tre gymnasielærere mener heller ikke, at adgangskravet til gymnasiet skal hæves, viser en undersøgelse fra tænketanken DEA. 1

DEN BREDE ELEVGRUPPE UDFORDRER JONAS

Inden Jonas Uglebjerg begyndte som gymnasielærer i august sidste år, havde han gjort sig en masse tanker om jobbet. Han var nervøs for, hvor meget modstand nogle elever ville have i forhold til matematikfaget.

”Jeg tænkte, at det kunne blive hårdt, og det har det også været. Jeg har virkelig skullet arbejde med at give mange elever en tro på, at de faktisk godt kan finde ud af matematik,” fortæller den 27-årige matematikog fysiklærer på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus.

Han var sikker på, at det var det rent matematikfaglige, han ville brænde for. Men nu ved han, at der også er noget andet, der tænder ham.

”Jeg har fået øjnene op for, hvor spændende den pædagogiske og didaktiske del af lærerrollen er,” siger Jonas Uglebjerg.

En af de største udfordringer for ham har været at lave en undervisning, der rammer både de fagligt svage og stærke elever. Det har han lagt meget arbejde i.

”Der er behov for undervisningsdifferentiering igennem hele gymnasiet, men især i grundforløbet. Her er klasserne virkelig blandede. Nogle elever er sindssygt gode til matematik, andre kan meget lidt,” siger Jonas Uglebjerg. 1

NYHED NYHED

Uddrag af de seneste nyheder

KERNESTOF MAT1 REVIDERET TIL NYE LÆREPLANER

Kernestof Mat 1 stx

Serien Kernestof er kendetegnet ved sin knivskarpe struktur og enkle layout, hvor hvert emne behandles som et afgrænset, øvelsesbaseret forløb.

Nu udkommer første bind i serien til stx, Kernestof Mat1, stx, i en revideret udgave, der er skræddersyet de nye læreplaner.

Bogen vil være klar i både en trykt og en digital udgave inden studieretningsforløbet begynder, og op til skolestart vil de kapitler, som er relevante for grundforløbet, være tilgængelige digitalt.

Glæd dig til en opdateret bog, der hæver kvaliteten endnu mere i et velkendt og gennemprøvet bogsystem. Du finder også bogen som en del af fagpakken til matematik.

Få gratis adgang til fagpakken.

kunstnere og andre giver nye perspektiver på undervisning, uddannelse og samfund.

Kunstig intelligens kan give elever og lærere store fordele

Elever kan indhente op til to års skolegang ved hjælp af undervisningsplatforme med kunstig intelligens, viser forskning. Men der er væsentlige krav, man bør stille, fortæller den australske professor Leslie Loble.

TEKST: Malene Romme ­ Mølby FOTO Privat

“Kunstig intelligens i uddannelsesteknologier er lovende og kan have stort potentiale til at støtte studerende og lærere betydeligt.”

Sådan lyder det fra Leslie Loble, der blandt andet er professor på University of Technology Sydney.

Hun har i mange år beskæftiget sig med uddannelse, undervisning og teknologi og blev for nylig udnævnt til formand for organisationen The Australian Network for Quality Digital Education.

Hun indrømmer dog, at hun tidligere har været ret så skeptisk:

“Fordi vi igen og igen er blevet fortalt, at teknologien vil revolutionere uddannelser, men de store fordele har ladet vente lidt på sig,” uddyber Leslie Loble.

Men hun er blevet mere optimistisk, i takt med at hun og andre er fremkommet med forskning, der dokumenterer fordele, men også udfordringer ved teknologiske værktøjer.

Leslie Loble nævner blandt andet nyere amerikansk forskning, hvor de undersøgte værdien af undervisningsplatforme til matematik på underprivilegerede skoler i Chicago og New York.

“Vi kender værdien af en til enundervisning eller små undervisningsgrupper, og her kombinerede de undervisning i små grupper med gode matematikplatforme, der kunne personliggøres til den enkelte elevs niveau. De fandt ud af, at eleverne opnåede to års undervisningsfremgang ved at kombinere den ‘menneskelige’ og den teknologiske undervisning,” fortæller hun og opsummerer:

“Undervisningsteknologier med kunstig intelligens, der muliggør personlig undervisningsdifferentiering, kan blive en vigtig del af undervisningen.”

Hun nævner desuden, hvordan nogle læringsplatforme kan give læreren betydningsfuld indsigt og feedback.

“Selvom læreren kender sine studerende rigtig godt, så kan nogle værktøjer give mere detaljeret information om den studerendes faglige udfordringer og udvikling, som læreren

kan bruge i sin feedback. Når man har sådanne muligheder, hvorfor så ikke udnytte dem? Men værktøjerne skal selvfølgelig aldrig tilsidesætte lærerens vurdering.”

Kritisk “AI-literacy”

Hurtigt efter Leslie Lobles positive beskrivelse af noget af AI’s potentiale indskyder hun:

“Det er dog ikke en magisk løsning. Vi er nødt til at sikre, at værktøjerne er af høj kvalitet og egnet til undervisning.”

Da Leslie Loble var vicesekretær for uddannelsesministeriet i New South Wales, havde hun ansvar for 2.000 skoler og over 100.000 lærere.

Uddannelsen skal altid komme først, dernæst teknologien.

Leslie Loble, professor, University of Technology Sydney

Leslie Loble har i 20 år været vicesekretær i uddannelsesministeriet i den australske stat New South Wales, hvor hun især fokuserede på undervisningskvalitet og hjælp til ‘literacy’ og talforståelse. I de seneste år har hun især arbejdet med og forsket i læring med læringsplatforme og ­apps inden for tekstlæsning, matematik og naturfag.

“Det allervigtigste aspekt er at sørge for, at vi tænker undervisningen først, og at teknologien kommer i anden række. Det har vi ikke været så gode til med teknologiens indtog på uddannelserne,” pointerer hun.

“De studerendes gode fundament skabes af højkvalitetspensum, ­undervisning og naturligvis lærere. Det vil sige, at principper for god ‘literacy’ og talforståelser som selvstændig tænkning og analytiske evner forbliver altoverskyggende. Faktisk vil jeg sige, at de er blevet endnu vigtigere i en verden, hvor teknologien er blevet så magtfuld. Derfor er det meget vigtigt, at vi hjælper eleverne til at opnå stærke kompetencer indenfor, hvad jeg vil kalde kritisk ‘AI­literacy’.”

Leslie Loble begrunder det med, at et samfund omgivet af teknologi i høj grad har brug for en veluddannet befolkning, der er i stand til at gennemskue kritiske udfordringer,

vurdere information og agere ud fra en stærk etisk forståelse af verden.

“Alle de egenskaber er jo ikke afhængige af teknologien,” påpeger hun.

Tre krav til teknologier

Leslie Loble offentliggjorde sin seneste forskning med en kollega i 2022, hvor de belyste fordele og udfordringer ved kunstig intelligens og edtech – især med fokus på elever på forskelligt niveau. Hendes forskning viser, at nogle teknologier kan forbedre læringsudbyttet, specielt for studerende, der har svært ved stoffet eller skal indhente en del.

Men det kræver ifølge forskningen især tre ting:

For det første skal værktøjerne være designet godt.

“Med det mener jeg, at de skal hvile på et pædagogisk og didaktisk fundament. Det er helt afgørende, at lærere har været med ind over, da de blev designet,” forklarer Leslie Loble.

“Desværre er det ofte ikke transparent, hvilke læringsteorier eller pædagogisk forskning mange undervisningsplatforme bygger på,” siger hun og advarer mod, hvis værktøjerne ikke er opbygget pædagogisk:

“I bedste tilfælde vil de blive ineffektive, og i værste tilfælde kan de modarbejde elevernes motivation og læring. Derfor har vi brug for transparens, i forhold til hvilke pædagogiske og didaktiske antagelser de er baseret på.”

Teknologien skal også være anvendt godt. Det vil sige, at den skal være inkorporeret i og understøtte lærerens undervisningsplan, forklarer Leslie Loble.

“Værktøjerne er nødt til at være en del af den måde, som læreren tilgår undervisningen på, og læreren skal naturligvis kontrollere teknologien. Desuden er det meget vigtigt, at værktøjerne bliver brugt passende – ikke for meget og ikke for lidt,” siger hun.

Det tredje krav, man bør stille til teknologien, er ifølge den australske professor ‘good governance’ – altså den gode forvaltning. Den gode forvaltning i forbindelse med undervisningen kan bestå af mange ting, blandt andet dokumentation for, hvor effektive værktøjerne er, samt indsigt og kontrol af bias, misinformation og etik, men

også af sikkerhed, og hvordan elevernes data opbevares.

“I Australien ser vi desværre, at velstående elever og skoler i højere grad får gavn af de allerbedste uddannelsesteknologier end de dårligere stillede,” siger Leslie Loble og fortæller, at Australien er et af de lande i Vesten, der har den største faglige spredning i elevers tilegnelse af undervisningen ifølge OECD.

“Det er desværre stagnerende og dybt bekymrende. Det understreger også vigtigheden af at have fokus på forvaltningen for eksempel i forbindelse med ChatGPT og anden generativ kunstig intelligens. Elever kan købe sig til en bedre version, og prisen for den gratis og i øvrigt også dårligere version af ChatGPT er som bekendt elevernes data. Jeg er dybt bekymret over den store forskel, der vil være mellem de forskellige versioner af de teknologiske værktøjer og konsekvenserne af det,” siger hun og tilføjer:

“Jeg ønsker ikke at tage fordelen fra de bedre stillede elever, men at sikre, at underprivilegerede elever ikke bliver ladt i stikken.”

Lærerne er eksperterne

Derfor er vi som land nødt til kollektivt og individuelt at kræve den højeste kvalitet af teknologier, der bruges i undervisningen, betoner Leslie Loble.

“Vi skal sørge for at forme retningen af kunstig intelligens mod udbredte fordele og retfærdighed gennem målrettede investeringer, politikker og tilsyn. Samt at stille kritiske spørgsmål til producenten: “Hviler teknologierne på pædagogisk forskning? Er der fravær af bias? Har man forsøgt at lave et inkluderende design? I hvilken grad har lærere været med i udviklingen? Er den information og læring, som teknologierne giver, på linje med pensum og læreplanerne? Hvordan opbevares brugernes data?”

Leslie Loble ser tegn på, at nogle teknologivirksomheder så småt begynder at forstå, at de er nødt til at medtage disse mange hensyn. Hun nævner til eksempel den såkaldte walled-garden i Microsofts AI-system Copilot.

“De har puttet ChatGPT-teknologien i deres eget system, der har den

såkaldte walled-garden, der sikrer skoler, at brugernes data forbliver i systemet og ikke kommer ud til andre uden for skolen,” forklarer hun.

Store fordele ved generativ AI

Professoren understreger, at hun primært har forsket i kunstig intelligens og ikke i generativ kunstig intelligens, som befolkningen især har lært at kende via ChatGPT.

”

Værktøjerne skal hvile på et pædagogisk og didaktisk fundament.

Leslie Loble, professor, University of Technology Sydney

eleverne og elevernes arbejde,” siger Leslie Loble.

Men hun er glad for at se, at man i stedet for et generelt forbud begynder at se på generativ AI som andet end snyderedskaber og inddrager dem, hvor det giver mening. Hun oplever, at lærere udforsker dem med stor kreativitet og nysgerrighed.

“Jeg oplever samtidig også, at lærerne er med til at tydeliggøre, at vi skal være meget eksplicitte i at kommunikere, hvornår de er nyttige at bruge, og hvornår de ikke bør bruges, så det står helt klart for de studerende,” siger Leslie Loble.

Hun er dog ikke blind for, at mange lærere er bekymrede:

“De tror, at de skal være eksperter i AI. Jeg siger altid til lærerne, at det vigtigste er, at de er eksperter i undervisningen – det er de – og det er udviklerne af teknologierne ikke. Lærerne skal blot stille spørgsmål til, hvad der giver mening i forhold til undervisningen.”

“ChatGPT kan bruges og bliver brugt i undervisningen, men man skal være opmærksom på, at den ikke er skabt til undervisning. På grund af den måde, som generativ AI virker på, udfordrer den undervisningen og lærernes arbejde. Det gør også, at vi er nødt til at gentænke, hvordan vi vurderer f

Hun fremhæver, at regeringer fra alle Australiens stater og territorier har vedtaget en ramme for, hvordan generativ AI må bruges i skolen.

S. 30

OM LESLIE LOBLE

• Professor på University of Technology Sydney

• Formand for The Australian Network for Quality Digital Education

• Fellow ved Paul Ramsay Foundation

• Bestyrelsesmedlem i Australian Education Research Organisation (AERO)

• Tidligere vicesekretær for Department of Education New South Wales

• Uddannet på Harvard Kennedy School og Cornell University

• Har senest udgivet forskningsrapporten: Shaping AI and edtech to tackle Australia’s learning divide

“Allerførste princip er, at generativ AI-værktøjer skal forstærke undervisningen og læringen. Uddannelsen skal altid komme først, dernæst teknologien,” fortæller hun.

Hun vil beskrive sig selv som mere positiv end bekymret, i forhold til at kunstig intelligens bruges i undervisningen, dog såfremt man tager højde for hendes ovennævnte forbehold.

” Generativ AI skal forstærke undervisningen.

Leslie Loble, professor, University of Technology Sydney

“Det slog mig i min forskning, hvor meget der er evidens for, at nogle af de teknologier kan løfte elevers læringsudbytte væsentligt. Jeg tror virkelig, at vi kan drage fordel af dem, men vi kan ikke bare læne os tilbage og lade techgiganterne styre dem. Vi er nødt til at være meget mere aktive for at sikre, at de bliver udviklet i den retning, vi ønsker.”

Hun minder om, hvilken betydning kunstig intelligens har haft for sundhedssektoren.

“På mange måder har AI revolutioneret sundhedssektoren med mere præcise diagnoser og bedre behandling. Generativ AI har helt unikke kvaliteter i forhold til at personliggøre værktøjet til brugeren, som selv veludviklede, adaptive AI-værktøjer ikke har. Derfor skal vi begynde at inkorporere de positive elementer fra generativ AI i vores læringsplatforme.”

Men vi bør samtidig være opmærksomme på, hvilken miljømæssig belastning de har.

“Generativ AI bruger væsentlig mere energi på at svare på et spørgsmål end Google. Det skal vi derfor også have med, når vi vurderer værdien af teknologien,” påpeger Leslie Loble. 1

Gratis, velafprøvede undervisningsmaterialer, der løfter dine elever

Se udvalget af undervisningsmaterialer for alle fag med QR-koden.

Det er lige til at gå til.

ffefonden.dk/gymnasier

Jeg kan godt lide, at vi kan sige ting til hinanden, vi kan grine af

OM ANDERS MARK ANDERSEN

Alder 47 år

Skole Frederikshavn Gymnasium

Fag Engelsk, historie og psykologi

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv?

”En af tingene er relationen til eleverne, og at man kommer ind i et ungt miljø og er sammen med unge mennesker. Mange af eleverne er inde i en positiv udvikling i deres liv, hvor de står på tærsklen til noget nyt og stort. Både dem, der starter i gymnasiet og ser frem til det, men også de elever, der går i 3.g. I forhold til da jeg begyndte som lærer, er jeg blevet bedre til at hvile i mig selv og lade være med at overtænke, for eksempel hvad man skal nå fagligt, og hvor hurtigt man skal nå tingene. Tingene må gerne tage lidt tid, og man må gerne gå nogle omveje for at nå til målet.

Hvilken opgave har du været gladest for i dit arbejdsliv?

” Ud over undervisningen har jeg prøvet at have nogle forskellige kasketter på og set gymnasiet på en anden måde. Jeg har for eksempel været formand for pædagogisk råd. Det har gjort mig opmærksom på, at gymnasiet er en organisation, og at jeg faktisk

godt kan have indflydelse på den måde, som tingene pædagogisk bliver tilrettelagt på.

Hvornår har du været modig som lærer?

”Det var jeg, da jeg sidste år med kort varsel kom på en studietur med en klasse, jeg ikke havde haft. Lige pludselig skulle jeg sætte mig ind i programmet for studieturen og forholde mig til nye elever. Det endte med, at jeg tog klassen til eksamen efter at have haft dem i fire måneder. Det kan være en udfordring, når man ikke har haft eleverne i så lang tid. Men det var en udfordring, som jeg sagde ja til.

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde?

”

Det gør jeg på de dage, hvor jeg har haft gode og sjove oplevelser med eleverne. Hvor jeg har haft nogle gode timer, og vi er kommet igennem det stof, jeg havde sat mig for, at de skulle lære. Og så kan jeg godt lide, at vi kan sige ting til hinanden, som vi kan grine af. Det behøver ikke altid at være så fagligt – vi skal også have det sjovt samen. Det gør helt sikkert noget for min relation til

eleverne, når jeg kan vise dem, at jeg er ‘på deres side’, og at undervisningen ikke kun består af 90 minutter, hvor de skal sidde og terpe.

Hvad eller hvem har formet dig mest som lærer?

”Det har formet mig, at jeg i starten af mit lærerliv stødte ind i nogle faglige kapaciteter blandt mine kolleger, som virkelig var godt inde i stoffet. Og også at jeg mødte kolleger med store menneskelige egenskaber, som havde det sjovt med eleverne, samtidig med at de lærte dem rigtig meget. Især en kollega i historie og oldtidskundskab har gjort indtryk. Han formåede virkelig at aktualisere og levendegøre de to fag for sine elever, så flere af dem gik den vej på universitetet. 1

TEKST Rebekka Matanna Østergaard

UDFORDRET

ChatGPT og kunstig intelligens udfordrer gymnasiets eksamener. Lærerne Lars Lundgaard (t.v.) og Allan Moberg Andreasen ser derfor ExamCookie som et godt værktøj.

Våbenkapløbet for at forhindre eksamenssnyd er begyndt

For at minimere snyd får de fysiske eksamensvagter følgeskab af monitoreringsværktøjet ExamCookie ved samtlige af sommerens skriftlige eksamener på Svendborg Gymnasium. Det er ganske enkelt nødvendigt, mener både rektor, lærere og elever.

TEKST Dorthe Kirkgaard Nielsen

FOTO Carsten Bundgaard

Solen skinner fra en skyfri himmel, og planlægningen til aftenens gallafest på Svendborg Gymnasium for alle 3.g’ere og 2. hf’ere er i fuld gang. Selvom det er en glædens dag, og tankerne blandt elever og ansatte primært går på gallatøj, festmiddag og lancier, er der bekymrede miner hos rektor Jesper Hasager Jensen på kontoret på første sal.

For efter gallafest følger årets eksamener, og selvom snyd altid har været en del af virkeligheden på et gymnasium, har en kombination af mange elevers entydige fokus på karakterer og nye muligheder med ChatGPT og kunstig intelligens øget udfordringen og dermed også nødvendigheden af at dæmme op for snyd.

”En stor del af vores elever er fuldstændig fokuseret på karakterer – ikke på det læringsmæssige eller indholdsmæssige. Det udfordrer os i

dagligdagen, men også til eksamen. Mange klippe-klistrer og bruger ChatGPT for på den måde at opnå det bedste resultat. De vurderer risikofaktorerne ved at blive opdaget, og så bekræfter de hinanden i, at det er okay. Det bliver vi simpelthen nødt til at gøre noget ved,” siger Jesper Hasager Jensen.

Dygtigere uden snyd

For at minimere snyd har Svendborg Gymnasium - ligesom mange andre gymnasier - derfor besluttet, at elevernes skærme monitoreres via værktøjet ExamCookie til alle sommerens skriftlige eksamener. Dermed fanges alt fra brug af ChatGPT til kommunikation over Messenger, søgning på internettet, kopiering af tidligere prøver, tekster fra en udklipsfolder og alt muligt andet.

”Vi tror på, at vores elever bliver dygtigere, hvis de ikke snyder.

Vi bliver nødt til at insistere på læring og forsøge at hindre snyd.

FAKTA OM EXAMCOOKIE

ExamCookie er et stykke software, der downloades til den enkelte elevs computer under en prøve.

Med ExamCookie bliver elevens computer monitoreret under eksamen i forhold til skærmbilleder, programmer i front, aktive browser-URLs, kopiering af tekst og billeder, procesliste og netværkskort.

Programmet afinstallerer sig selv, når prøven slutter.

ExamCookie er danskudviklet og er også navnet på firmaet bag.

Ifølge firmaet bruger mere end 100.000 elever på omkring 200 uddannelsesinstitutioner i dag ExamCookie i større eller mindre grad. Omkring 160 af de 200 tilbyder gymnasiale uddannelser.

For at kunne bruge ExamCookie betaler et gymnasium en årlig grundlicens på 5.000 kroner samt en mindre licens per elevbruger.

Derfor bruger vi ExamCookie til alle eksamener. Det er nærmest et lille våbenkapløb, for allerede nu går der rygter om, at man kan få et program, der kan snyde ExamCookie, men vi bliver nødt til at insistere på læring og forsøge at hindre snyd,” siger Jesper Hasager Jensen.

Monitoreringsværktøjet overvejes også i forberedelseslokalerne til de mundtlige eksamener, og det vil uden tvivl blive anvendt i fremtiden. At det ikke gælder allerede fra i år, er blandt andet et ressourcespørgsmål hos skolens it-kyndige.

Lettelse for lærerne

Blandt lærerne på Svendborg Gymnasium er der stor enighed om, at ChatGPT og kunstig intelligens samt mange elevers indstilling til læring udfordrer både eksamener og dagligdagen.

Som lærer i fransk og tysk har Allan Moberg Andreasen kæmpet med Google Translate i mange år. Med ChatGPT er der dog sket et paradigmeskifte, da den også kan generere indhold.

”Derfor giver jeg også udelukkende standpunktskarakterer ud fra skriftlige

opgaver, som eleverne skriver i fysiske hæfter i klassen, for der behøver jeg ikke være usikker på, om nogen har snydt,” fortæller han.

Samfundsfags- og historielærer Lars Lundgaard oplever en stigende grad af snyd og plagiering, og med ChatGPT er det ikke længere kun de fagligt udfordrede elever, der snyder. De to bakker ligesom resten af lærergruppen op om indførelsen af monitoreringsværktøjet ved sommerens eksamener.

”Det er et godt værktøj, og det viser eleverne, at det er nødvendigt at lære noget. Samtidig er det også en tryghed for de elever, der ikke snyder, og en stor lettelse for os lærere, at ansvaret for at bevise snyd tages væk fra vores skuldre,” siger Allan Moberg Andreasen.

”Det er svært at udrydde snyd 100 procent, men det viser, at vi gør, hvad vi kan, og at et gymnasium er en læringsinstitution. Samtidig kan det have en afskrækkende effekt,” mener Lars Lundgaard.

Eleverne bakker op Også hos eleverne er der opbakning til ledelsens beslutning om at bruge

Jesper Hasager Jensen, rektor, Svendborg Gymnasium

monitorering af elevernes skærme ved årets eksamen.

”Jeg ville ønske, det var tilstrækkeligt at oplyse om, hvorfor det er en dårlig idé at snyde, men det er nok ønsketænkning, så overvågning ved eksamenerne er desværre nødvendigt,” siger Anna Colstrup, der går i 3.y og er forperson for elevrådet.

Villads Wagtberg Rasmussen fra 3.a og næstforperson i elevrådet supplerer:

”Det er den rigtige beslutning, fordi det er nødvendigt. Jeg tror på, at det både kan have en præventiv effekt og opretholde integriteten omkring eksamen.”

De mener dog begge, at det er grænseoverskridende at blive overvåget, og at det potentielt kan øge mistilliden mellem elever og lærere samt føre til mere eksamensangst blandt eleverne, fordi man bliver nervøs for at gøre noget forkert.

”I det hele taget er det et dilemma, at vi går på en ungdomsuddannelse, som er universitetsforberedende, og så er der alle mulige regler om mobiler, firewall og nu monitorering af skærme til eksamener. Jeg kan godt se nødvendigheden, men det sender et dårligt signal om, hvad unge mennesker selv er i stand til at tage vare på,” siger Anna Colstrup.

Mange dilemmaer

Dilemmaerne står i kø, når et gymnasium beslutter at overvåge alle sine 984 elever til samtlige deres skriftlige eksamener.

”Der er både et kæmpe tillidsdilemma og et overvågningsdilemma, når det bliver smurt bredt ud på alle – også i klasser, hvor det ikke er nødvendigt. Det er også et dilemma, at vi er på en ungdomsuddannelse, der arbejder med selvstændiggørelse af unge mennesker, men vi kan ikke bare give los. Vi bliver nødt til at stille nogle krav og have en reel mulighed for at vurdere elevernes niveau,” pointerer Jesper Hasager Jensen.

Som medlem af Digitaliseringsudvalget i Danske Gymnasier har han nærlæst anbefalingerne fra ekspertgruppen om ChatGPT og andre hjælpemidler. Han er meget enig i, at eleverne skal lære at bruge ChatGPT som et redskab, og han er stor tilhænger af et selvstændigt fag i digital teknologiforståelse. Men han er skeptisk over for mulig brug af kunstig intelligens ved eksamener.

”Der er et bredt ønske i gymnasiesektoren om justering af eksamener, men vi skal passe på, at det ikke bliver Kejserens nye klæder, hvor vi sender de unge ud uden tøj på,” siger den fynske rektor.

centrale regler, så alle gymnasier har de samme kontrolmekanismer og sanktioner i forhold til snyd ved eksamen.

Rektor Jesper Hasager Jensen efterlyser

Lige nu er det op til det enkelte gymnasium at beslutte, om de vil bruge et monitoreringsværktøj ved eksamen, og her efterspørger Jesper Hasager Jensen ens regler fra centralt hold.

”Jeg ønsker mig ens vilkår. Der skal være de samme kontrol- og sanktionsmekanismer ved snyd til eksamen for alle i landet. Det her er et kæmpe arbejde for det enkelte gymnasium, og vi har forskellige tilgange. Nogle bruger det ikke, nogle bruger det uden sanktioner – og andre bruger det med sanktioner ligesom os,” fortæller han.

Både Allan Moberg Andreasen og Lars Lundgaard er enige om, at der skal være sanktioner, hvis man bruger et monitoreringsværktøj og fanger nogen i snyd.

Uden sanktioner kan man lige så godt lade være med at bruge det. For det spreder sig lynhurtigt blandt eleverne, hvis det ikke har nogen konsekvenser, lyder det fra dem begge.

Længere afprøvning Indførelsen af monitoreringsværktøjet er ikke kommet ud af det blå. For allerede sidste sommer prøvede Svendborg Gymnasium værktøjet af ved årsprøven i dansk

hos 2.g.-klasserne. Til dette skoleårs terminsprøver blev det brugt ved alle prøver.

”Ved terminsprøverne opdagede vi, at ExamCookie fanger langt mere snyd end eksamensvagter og censorerne på opgaverne,” fortæller Jesper Hasager Jensen.

” Det er svært at udrydde snyd 100 procent, men det viser, at vi gør, hvad vi kan.

Lars Lundgaard, lærer, Svendborg Gymnasium

Ved årsprøven sanktionerede skolen ikke, men gennemgik blot, om dataene overhovedet var brugbare. Ved terminsprøverne blev elever sanktioneret ud fra tolkning af studieog ordensreglerne. I første omgang ønskede gymnasiet at sætte alle elever, der havde snydt, på særlige vilkår, fjerne årskarakteren i det pågældende fag og kræve en eksamen. Efter vurdering hos jurister i både ministeriet og hos Danske Gymnasier endte det med, at

de elever, der havde snydt i alle terminsprøverne, fik den hårde sanktion.

”Det understreger blot behovet for centrale regler,” mener Jesper Hasager Jensen.

To elever endte på særlige vilkår, og 20 fik enten skriftlige advarsler eller pædagogiske tilrettevisninger.

Viser de lange datalister fra ExamCookie, at elever har snydt til sommerens eksamener, vil censor få besked, og i sidste ende beslutter rektor sanktionen.

”Der kan være tale om enten -3 i et fag eller en bortvisning, alt efter omfanget af snyd,” fortæller Jesper Hasager Jensen.

Ved sommerens første prøvedag den 23. maj blev ingen elever taget i snyd.

”Så enten har eleverne fundet veje udenom, eller også har det haft en god afskrækkende effekt,” konstaterer Jesper Hasager Jensen. 1

Villads Wagtberg Rasmussen og Anna Colstrup bakker op om monitorering af elevernes skærme til prøver, men ærgrer sig over, at det er nødvendigt.

Eleverne

Når du finder den rigtige, er du ikke i tvivl

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke.

For tredje år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 86 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.

Er du medlem af GL – men ikke kunde i Lån & Spar?

I så fald går du glip af en række fordele, du som medlem har adgang til. Som MedlemsKunde får du Danmarks højeste rente på din lønkonto, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af GL. Hvorfor får du disse fordele? Fordi GL er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af GL – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/gl eller ring 3378 1979

Nr. 1

Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023

tredje år i træk

NYE EFTERUDDANNELSER

BÆREDYGTIGHED OG GRØN OMSTILLING FOR ALLE FAG

130 gymnasielærere har allerede gennemført vores populære, tværfaglige efteruddannelse i bæredygtighed og grøn omstilling.

Forskere fra alle discipliner introducerer den nyeste forskning inden for bæredygtighed, så du bedst muligt kan understøtte dine elevers viden, interesse og engagement i den grønne dagsorden.

Kurset varer 6 dage fordelt over tre moduler. Book inden 15. juli for at være sikret en plads.

LÆS MERE

STEM ACADEMY

LÆRINGSFORLØB MATEMATIK

Forskningsbaseret efteruddannelsesforløb i matematik i efteråret 2024.

Forløbene består af 3 faglige moduler og 1 didaktisk modul – hver af 4 timers varighed og udbydes i Jylland, på Fyn og Sjælland.

STEM Academy består af i alt 6 forskellige læringsforløb inden for matematik, kemi, fysik, idræt, digitalisering og bæredygtighed og støttes af Novo Nordisk Fonden.

LÆS MERE PÅ SCIENCE.KU.DK/STEM

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

ADVARSEL:

DETTE INDLÆG ER SKREVET AF ET MENNESKE

Nu har den såkaldte ekspertkommission OG vores fagforening meldt ud, at der bør lukkes op for anvendelsen af kunstig intelligens (AI) – herunder den ’generative’ kunstige intelligens – til prøver. Dermed skal der også undervises i brugen af samme. Til det kan man sige utrolig meget. Jeg skal prøve at begrænse mig.

I forvejen har vi det problem, at mange elever er ubehjælpsomme formidlere, både mundtligt og skriftligt. Det er for mig svært at se, hvordan en lunefuld robothjælper skal gøre meget andet end at fjerne den sidste snert af motivation for selv at blive skarpere til at formulere sig. Ud over det åbenlyst problematiske i potentielt at opflaske en generation af gryntere og vrøvlehoveder er det trist, fordi den kreativitet, som sprogbeherskelse også er, er meget tæt knyttet til det at være menneske. 1

DET FORSØMTE FORÅR – IGEN, IGEN

Afsløringen af eksamensplanen udløser som vanligt store emotionelle udladninger blandt eleverne, mens det endnu en gang nok skal lykkes os lærere at finde en grimasse, der kan passe over for eleverne. For en del af lærerne er der da heller ikke noget problem med arbejdsplanen. Problemet er dog indlysende for de 10-15 procent, der oplever en belastning i perioden, der langt overstiger en rimelig arbejdsuge, og lige så lidt for en tilsvarende gruppe, der i eksamensugerne oplever en tvungen afspadsering på grund af en meget lille eksamensbelastning, der, alt efter hvordan arbejdsåret opgøres, kan betyde, at timerne skal hentes ind på andre tidspunkter. Den dårlige eksamensplanlægning fra ministeriets side får desværre nogle ledelser til at presse deres lærere på tid til eksamensopgaverne eller til at udbetale overtid, der kunne være undgået – her tyer en ordentlig ledelse naturligvis til sidstnævnte løsning som et plaster for de lærere, der presses alt for hårdt. 1

FRA HJÆLPENDE HÅND TIL POLITIBETJENT

I mange tilfælde hører jeg undervisere snakke om, at de føler sig mere som politibetjent end som retter. At de pludselig skal påtage sig rollen som detektiven, som skal prøve at fange eleverne i at snyde, frem for den hjælpende hånd, eleverne har brug for. Det store spørgsmål, som jeg er nødt til at stille, må naturligvis være følgende: Hvem gavner det, at du forsøger at jagte AI i elevernes opgaver som hunden, der jagter sin hale? Det gavner ikke de elever, der snyder, og fordi du bruger så lang tid på det, ender det bestemt heller ikke med at gavne de elever, der ikke har snydt, men som har brug for dit overskud og din hjælp. Hvad er det så, jeg gerne vil sige med alt det her? Jo, helt enkelt: Vi skal stoppe med at være politibetjent og i stedet vende tilbage til at være den hjælpende hånd. 1

Brian Holm Sørensen, lærer Mariagerfjord Gymnasium

BLOG

BLOG

DEBAT

Marie Trier, lærer og studievejleder

Rødovre Gymnasium

Poul Dalgaard Jensen, tillidsrepræsentant Vestfyns Gymnasium

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vEn mikrohåndbog til den svage læser

Fag Dansk

Titel Tekstanalyse i dansk - en mikrohåndbog

Forfattere Cathrine Rygaard Rasch og

Carina Dreier-Hansen

Forlag Systime

Pris 80 kr.

Vurdering j j j q q q

Anmelder Lærke

Weng Jensen

Underviser i dansk og samfundsfag på Frederikssund Gymnasium

Tekstanalyse i dansk er 70 sider i A5-format, og formen passer derfor til dens undertitel ‘en mikrohåndbog’. Forfatternes mål er at gøre tekstanalysen tilgængelig for alle, at demokratisere analysen, og det er særligt i kraft af dets kortfattethed og faste struktur, at alle kan være med. Der er udvalgt 13 analysebegreber, fordelt på 13 afsnit med følgende delelementer: hvad, hvordan, hjælpespørgsmål og eksempel for hvert begreb.

Eksemplerne fylder cirka halvdelen af hvert afsnit, og bogen udmærker sig derfor særligt ved at have et andelsmæssigt stort illustrerende materiale. Eksemplerne er i PEE-format og knyttet til tre korte tekster bagerst (epik,

lyrik og drama) i forsøget på at vise elever, hvordan man kan skrive fagligt om begrebet i forhold til en tekst, de kender. Den demokratiske tilgang ses også i hjælpespørgsmålene, da den ofte appellerer til elevens egne umiddelbare iagttagelser til at få hul på teksten. En klasse med svage læsere eller udfordringer med fordybelsen virker som den oplagte modtager, foruden at det kunne være et grundforløbsmateriale. Sproget i bogen er ikke forsimplet, og jeg synes, det er et sted, hvor det demokratiske ideal udfordres. Afsnittet om sprog, der på få linjer forklarer syntekst, semantik, bøjede verber og ledsætninger, vil for en svag læser og dem uden AP-kundskaber skulle suppleres af uddybninger uden for bogen. Også genreafsnittet bliver abstrakt og upræcist, så jeg ikke synes, eleven får nok oplysninger til at arbejde videre på. De fleste andre afsnit, for eksempel modsætningspar, virker lige til og fremstår helstøbt. Jeg synes bestemt, bogen kan noget, særligt i at eksemplerne alle er fra samme tre tekster og fylder mere end de abstrakte begrebsforklaringer, men nogle afsnit skal alligevel suppleres, og den korte form sker desværre på bekostning af afgørende information. Men hvis man bare er forberedt på det som underviser, så kan mange læseusikre elever sikkert blive glade for det korte format. 1

vInformativ og bred tilgang med øje for overblik og detaljer

Fag Design og arkitektur og Informatik

C- og B-niveau

Titel Interaktionsdesign i undervisningen

Forfattere Line Højgaard Porse og

Stine Vølund

Forlag Det ny Forlag

Pris 240 kr.

Vurdering j j j j j q

Anmelder Maria

Stensgård Poulsen

Underviser i design og arkitektur, dansk og billedkunst på HF & VUC NORD

Bogen er inddelt i tre kapitler, og kapitel et indledes med en definition af begrebet interaktionsdesign og en uddybning af teorien bag. Kapitel to indeholder fem forskellige cases og ti scenarier, der kan anvendes til projektarbejde herunder fokus på: byrum, robotten, apps, spil og leg samt fremtidens bolig. Desuden behandles målgrupper, segmenter og personaer som en del af defineringen af personaer. Det

afsluttende kapitel, som er benævnt ‘Håndbogen’, er inddelt i to dele, som henholdsvis beskriver vejledning og analyse af eksisterende interaktionsdesign og en værktøjskasse. Fokus er generelt projektorienteret undervisning, hvor det pointeres allerede i forordet, “at mennesket er en krop i et rum, har betydning for, hvordan vi kan tænke interaktionsdesign ind i et projektforløb, hvor eleverne lærer at forholde sig analytisk, reflekterende og vurderende til mødet mellem teknologier og mennesker”.

Forfatterne åbner med andre ord ballet for nogen af fagenes helt hotte tematikker lige nu. Hvordan kan vi konstruktivt arbejde med for eksempel robotten? Er den en ven eller en fjende, spørger forfatterne. Og uddyber med en definering af, hvad en robot er eller kan være. Dermed tydeliggøres det vigtige samarbejde mellem menneske og maskine og de humane ressourcers uvurderlige betydning, hvis nogen skulle være blevet forskrækkede over al teknologien.

Bogens store aktiv er blandt andet kapitel to med præcisering af målgrupper, segmenter og personaer, som vores elever ofte har svært ved at afkode og præcisere, og hvor der gives klokkeklare eksempler på personaer til fem forskellige cases, hvor der i tråd med tiden anno 2024 præsenteres for eksempel ”far med to delebørn”, ”flygtninge fra Ukraine”, ”hjemløs i storbyen” osv. Dernæst er håndbogen en guldgrube af redskaber til at analysere interaktionsdesign, for eksempel hvordan laver man vejledning til at åbne en dør eller en systematisk gennemgang af redskaber til grafisk design konkret og virtuelt med grid, farver, typografi og som noget nyt etiske overvejelser over interaktionsdesign. Er det for eksempel i orden at inddrage dufte som det gøres i Søstrene Grene, som betyder at parfumeallergikere ikke kan handle i butikken?

Samlet set en informativ og bred tilgang til interaktionsdesign med øje for overblik og detaljer i tråd med bekendtgørelser. 1

vAktivering af eleverne

Fag Samfundsfag

Titel Casebogen til samfundsfag

Forfatter Søren Kauffeldt

Forlag Columbus

Pris 140 kr. (skolepris)

Vurdering j j j j q q

Anmelder Benny Jacobsen

Underviser i samfundsfag og tysk

I stedet for en undervisningssituation, hvor drøftelserne foregår mellem lærer og elever, opstår med casearbejdet en situation, hvor drøftelserne i højere grad foregår mellem eleverne – med læreren som moderator og facilitator. En case i samfundsfag betyder en beskrivelse af en situation eller begivenheder, der indeholder én eller flere problemstillinger, hvor svaret ikke er givet på forhånd. En case kan vel i princippet være nonfiktiv eller fiktiv. I denne bog er der tale om 10 fiktive cases, som ”tilstræber en vis grad af virkelighed …” (side 9). Den formulering vender vi tilbage til. Casene er sammensat efter fagets hoveddiscipliner og giver i høj grad eleverne mulighed for at arbejde med fagets metoder og teorier.

Hver case præsenteres med en figur, hvor aktørernes indbyrdes relationer markeres med streger,

grønne er gode relationer, røde er mindre gode/konfliktfulde, og sorte er neutrale. Men hvorfor markere disse, eleverne kan ud fra konteksten godt regne relationerne ud.

Efter hver case præsenteres en opgave, som skal løses. ”Indledende opgaver” hjælper eleverne på vej.

Politikområdet ‘tildeles’ tre cases. Lovgivningsprocessen om målrettet indvandring er den første. Eleven har rollen som journalist, der efter at have interviewet sit netværk af repræsentanter for fiktive partier fra venstre til højre samt interesseorganisationer skal skrive en artikel om demokratiet og lovgivningsarbejdet i Danmark. Det er – næsten for – forudsigeligt, hvad partierne mener, og nok også lidt meget efter den ideologiske lærebog. I politikafdelingen er der også cases om ligestilling og kommunalpolitik.

Under økonomidisciplinen er der cases om konjunkturforløbet, klima over for økonomisk vækst og finanslovsbehandlinger. Casen om konjunkturforløbet har finansministeren, departementschefen og ansatte i Økonomiministeriet som aktører, mon ikke der skulle have stået ansatte i Finansministeriet?

De sociologiske cases handler om adgangskrav til gymnasiet og om skønhedsoperationer. Til slut er der to spændende cases om international politik – om sikkerhedspolitikken i Arktis og bistandshjælp til Afrika. Casebogen føjer sig til rækken af lærebøger, der søger at aktivere eleverne og skabe variation i undervisningen. Det er positivt, og denne udgivelse vil være et godt supplement til den traditionelle lærebog. 1

Spillefilm er en indgang til levende læring

Film kan skabe følelser i os. Og hvis der er følelser, er der også noget at analysere på. Hvorfor føler vi sorg, hvorfor føler vi glæde eller foragt?

Det er for mig at se dér, hvor man starter sin analyse.

Jonas Gadegaard | Gymnasielærer, Engelsk og Tysk

På mitCFU finder du spillefilm til streaming og en masse faglig inspiration

Med Spillefilmsaftalen fra Copydan AVU-medier og et Film og TV-abonnement fra CFU kan du streame flere end 900 spillefilm i din undervisning på CFU’s læremiddelplatform mitCFU. Her finder du også en masse inspiration til, hvordan du bruger filmene i undervisningen.

/ Se alle dine muligheder med Spillefilmsaftalen lige her

Foto

MINDEORD

Mindeord må højst være på 2.200 enheder inkl. mellemrum og skal sendes til gymnasieskolen.dk.

Bjarne Falch Olesen

d 19452024

Bjarne Falch Olesen blev som cand. mag. i samfundsfag og historie ansat på Aarhus Katedralskole i 1971 og afleverede først nøglen til skolen få uger før sin død. Efter sin pensionering i 2010 fortsatte han nemlig sit arbejde med at passe skolens lille mindebibliotek. I mange år havde han også passet skolens store bogsamling. Det sidste var en overvældende opgave. Ingen ved, hvor mange timers arbejde Bjarne lagde i den historiske samling. Det lykkedes Bjarne at få mange af bøgerne deponeret på steder, hvor de kunne gøre nytte, for eksempel på Aarhus Universitets institutter og på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Straks fra sin ansættelse var Bjarne med til at etablere og udvikle samfundsfag på skolen. En spændende og krævende opgave. Han underviste helst i samfundsfag, men havde også timer i historie. Han var en rigtig gymnasielærer: stor faglig viden, god til at perspektivere, ikke omklamrende.

Bjarne var skarp og tydelig i sine holdninger, og samtidig var han rummelig og social. I en længere periode var han tillidsmand, senere også sikkerhedsrepræsentant. Sammen med Per Nybro arrangerede han familierejser til Tylösand i Sverige og Løkken i Vendsyssel, og i flere år tog de initiativ til mandelejre, hvor de medbragte børn måske ikke fik vasket ørerne så grundigt, men fik så meget andet! Det var også dem, der grundlagde traditionen med på grundlovsdag at sejle fra Ry til Himmelbjerget. Det huskes, som om det altid var solskin, når vi var der; men ved nærmere eftertanke må det indrømmes, at solen ikke altid skinnede.

Bjarne var også den, der tog sig tid til en fyraftensbajer med kolleger fredag efter arbejdstid. Det udviklede sig til fredagsklubben, som ganske vist ikke havde skrevne vedtægter, men dog kunne holde ’generalforsamlinger’.

Bjarne giftede sig aldrig, men han var et familiemenneske! Familien var hans søskende og deres børn og børnebørn. Næsten hele livet igennem boede flere af dem og han selv i den øverste ende af den engang så berømte Sjællandsgade i Aarhus. Han virkede helt afklaret, da han seks uger før sin død fik en cancerdiagnose; han sagde nej til kemobehandling og afleverede sin nøgle til skolen.

Ære være hans minde!

Helle Kappel Kjær, Bernhard Hagen, Troels Rønsholdt og Henning Damsgaard Pedersen

Henning Bech Johansen d 19462024

Søndag den 24. marts døde lektor emeritus ved Nakskov Gymnasium Henning Bech Johansen efter flere års kamp mod sygdommen IPF.

Henning begyndte sin karriere på NG i januar 1978, hvor han trådte til som vikar i forårssemestret. De seks måneders ansættelse blev til over 40 år, idet vikarjobbet hurtigt blev skiftet ud med en varig ansættelse, først som adjunkt, siden som lektor.

Henning blev hurtigt ‘indfødt nakskovit’. Han engagerede sig i lokallivets mange sider: håndboldklubben, det politiske liv som glødende socialdemokrat, bygningsbevaringsforeningen, vejforeningen samt talrige forgreninger af disse, for eksempel Foreningen Ishusets Venner og byens små museer, blandt andet ”Det gamle trykkeri”, hvorfra flere af hans lokalhistoriske skriverier udkom. Senest var han medforfatter til Nakskovs Historie III – fra Englandskrigen til 1. verdenskrig, som udkom i december 2023. Aktiv til det sidste. Jo, Nakskov fik en god mand, da han kom til byen.

Det gjorde skolen også! Eleverne fik en meget vidende historie­ og geografilærer, som med humor, lynhurtige ordspil og temperament formidlede det svære stof. Noget af den lettere del

af stoffet var Hennings mangfoldige fortællinger fra opvæksten i Brønshøj. Vi, lærerne, fik en kollega, der med humor, lynhurtige ordspil og temperament gjorde mangen en grå hverdag til lidt af en fest. Vi fik også en boginspektor, der i den grad forkælede os med sin hjælpsomhed, at det er vanskeligt at forestille sig et højere serviceniveau på noget gymnasium i landet.

At skrive om Henning som menneske kan aldrig blive andet end et fattigt forsøg, hvor gerne man end ville. Et menneske, der altid tog to øl med på togturen, for tænk, om man faldt i snak med nogen og ikke kunne byde dem på en øl?

Vi savner dig allerede!

H.C. Højbjerg Hansen, kollega

Tre bøger du ikke kan undvære!

Broen til fagsproget i ungdomsuddannelserne

Af Helene Thise og Katja Vilien

Flere sprog i ungdomsuddannelserne

Translanguaging i praksis

Redigeret af Anne Holmen og Helene Thise

Læs mere på samfundslitteratur.dk

Du har ordet

En grundbog i retorik til gymnasiet

Af Nanna Flindt Kreiner og Jonathan Ovesen

BOOK EN PH.D.STUDERENDE

Vil du inspirere dine elever med forskning og fremtidsmuligheder? Og vil du vise dem, hvordan det, de lærer, kan løse udfordringer fra virkeligheden?

Book et gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og få aktuel forskning leveret direkte til klasselokalet.

Den ph.d.-studerende fortæller om sin vej fra teenagetid til forskningsliv, deler karrierelæring og inspirerer eleverne med levende forskning fra sit felt. Vores passionerede ph.d.-studerendetilbyder en lang række oplæg, der passer til fagene biologi, bioteknologi, fysik, geovidenskab, kemi, matematik, naturgeografi, samfundsfag og teknologi.

Læs mere og book på: dtu.dk/phd-besoeg

KRONIK

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

Digital skolepolitik har effekt

Det kommer til at tage tid at rydde op efter 15 års hovedløs overdigitalisering af de danske skoler, men det er bare med at komme i gang! Sådan lyder rådet fra kronikørerne, der som henholdsvis rektor og forsker har erfaringer med implementering af en digital skolepolitik.

TEKST Henrik Vestergaard Stokholm og Dorte Ågård

OM HENRIK VESTERGAARD STOKHOLM OG DORTE ÅGÅRD

• Henrik Vestergaard Stokholm har været ansat på Nyborg Gymnasium siden 2015 – først som vicerektor og siden 2016 som rektor. Han er uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie og har siden 2007 undervist på Greve Gymnasium, Svendborg Gymnasium og Midtfyns Gymnasium.

• Dorte Ågård er selvstændig konsulent og ph.d. (har skrevet ph.d. om betydningen af den gode lærer-elev-relation). Hun var i perioden 1992-2008 gymnasielærer og pædagogisk inspektor, hvorfra hun gik videre til universitetsverdenen som projektleder, lektor og forsker. Hun har blandt andet været specialkonsulent på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet, og seniorrådgiver på Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, hvor hun også har været leder af Master i Pædagogisk Ledelse.

Siden 2020 har vi stået i spidsen for implementeringen af en digital skolepolitik på Nyborg Gymnasium. Den indebærer indsamling af elevernes mobiler, spærring for dele af internettet, bestemte rutiner i timerne, blandt andet lukkede bærbare ved timens begyndelse og vekslen mellem digitale og analoge sekvenser. Desuden har skolen indført fordybelseslæsning i projekt NG læser. Indsatsen er en del af en flerårig pædagogisk satsning på at udvikle fælles klasseledelse blandt lærerne og øget fokus på nærvær, trivsel og ro for både elever og ansatte.

Projektet har været et pionerarbejde, der i høj grad har inspireret STUK’s 12 anbefalinger om skærmbrug fra december 2023. Af den grund har det også naturligt nok givet anledning til

kritiske spørgsmål: Hvad er der egentlig kommet ud af det? Hvilke data viser, at det er vejen at gå? Hvad viser eksempelvis rapporter om løfteevne og elevtrivselsundersøgelser om effekten?

Det er de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i denne artikel. Vi har lavet en analyse af de tilgængelige datakilder og hentet assistance hos evalueringseksperter til vurderingen af dem.

Lad os først se på begrundelserne for at sætte initiativerne i gang. Det primære problem, de har skullet løse, er det massive omfang af forstyrrelser i timerne fra smartphones og bærbare. Forventningen har været, at en reduktion af forstyrrelser samt træning i fordybelseslæsning ville øge elevernes koncentration, som igen ville føre til mere fordybelse, bedre vedholdenhed og i sidste ende fagligt udbytte.

Det har også været vores forventning, at vi ved at lukke ned for de mange private dagsordener på skærmene ville styrke den fælles dialog og elevernes oplevelse af klassefællesskab, som sammen med en bred vifte af sociale aktiviteter ville øge trivslen.

Disse forventninger er inspireret af en voksende mængde af international forskning, der påpeger negative konsekvenser af ureguleret brug af digitale medier i skolen, og samtidig viser, at det har positive gevinster for elevers læring og trivsel at fjerne mobiltelefoner[i].

Hvordan er det gået?

Hvordan er det så gået? For flere gængse kvalitetsindikatorer er tallene flyttet lidt i en positiv retning: I Elevtrivselsundersøgelsen er der samlet set en lille positiv udvikling på flere af skolens uddannelser. Efter en række negative år ligger trivslen på stx, hhx og hf nu på niveau eller en anelse over landsplan efter skoleåret 2020/2021. Det er særligt på de ETU-spørgsmål, der angår social trivsel, at man finder tydelige forbedringer. Her kommer der hvert år siden 2020 flere og flere spørgsmål med svar over landsgennemsnittet. Opgørelsen af skolens løfteevne viser, at der er pæn fremgang på skolens største uddannelse (stx), således at den nu to år i træk har været cirka 0, mens den i årene før var konsekvent signifikant negativ. Hhx er uændret cirka -0,1. Hf er uændret cirka -0,3.

Interventioner er svære at måle

Som man kan se, er forbedringerne i de faste evalueringer af løfteevne og ETU små. Vi er overbeviste om, at tiltagene har haft en positiv indflydelse på elevernes læring og trivsel, og det ville vi naturligvis gerne have haft tydeligere indikationer på. Sagen er imidlertid, at det ikke er en realistisk forventning.

Spørgsmålet om, hvilke effekter en ændret brug af skærme har, er i virkeligheden meget svært at svare på. Det er nemlig generelt vanskeligt at måle effekter af pædagogiske interventioner. Enormt mange forhold spiller ind på elevers læring og trivsel, og en række principielle forhold må indtænkes, når man vil vurdere de indsatser, man har foretaget. Her er nogle af de væsentlige:

” Vi er ikke i tvivl om, at det, vi har gennemført, er rigtigt og nødvendigt.

Undervurdering af kompleksiteten. En generel kilde til, at interventioner ikke giver kraftige udslag i evalueringer, er for store forventninger til indsatserne. Pædagogiske interventioner forsøger at skabe forbedringer i en meget kompleks kontekst, hvor der ikke er noget ‘alt andet lige’. Man undervurderer derfor ofte vægten af alle de andre påvirkninger, der spiller ind på, hvordan elever klarer sig og trives.

Forkerte måleredskaber. De gængse kvalitetsindikatorer er gennemsnitsberegninger af en masse variable, som kan gøre det svært at få specifikke forandringer til at slå igennem. Kan disse målinger overhovedet opfange de interventioner, vi har lavet? Kan de indfange forbedret koncentrationsevne? Bedre lærer-elev-relation?

Bedre fælles fokus i klassen? Eller skal der andre måleredskaber til?

Tidsfaktoren. I hvert fald er det tvivlsomt, om man allerede kan se en effekt efter de tre år, der er gået frem til seneste målinger. Det tager tid for lærere at indarbejde nye rutiner og få dem finjusteret. Desuden har endnu ikke alle elever på målingstidspunktet gennemført hele uddannelsen med skærmpolitikken. Der kan således være en forsinket effekt på vej.

Implementeringsfejl. Forsinkelsen kan også ligge i, at vi endnu ikke er i mål med at få politikken implementeret som forventet. Vi kan se i vores spørgeskema til eleverne, at det stadig ikke er alle lærere, der indsamler mobilerne, og ikke alle får skærmene lukket ved timens begyndelse. Vi er også klar over, at der er huller i firewallen, som gør det muligt at omgå den. Det følger skolen op på, men her og nu svækker det effekten af indsatsen.

Utilstrækkelig indsats. Vi forsøger at ændre et meget omfattende kulturelt fænomen. Vi begrænser den digitale støj og dermed elevernes kognitive overbelastning i skoletiden og forventer en bedre koncentrationsevne. Men hovedparten af deres tid på sociale medier foregår i

fritiden. Sandsynligvis er elevernes koncentrationsproblemer så store, at det kræver mere tid og større ændringer at ændre evnen til at arbejde koncentreret og vedholdende så meget, at man kan se effekten i en måling.

Fremprovokering af nye problemer. Der er med skærmpolitikken skabt nye problemer, der nu er kommet op til overfladen. De elever, der har været vant til at zoome ud og ind af undervisningen, når det blev svært eller kedeligt, bliver rastløse og skal finde sig i mere kedsomhed, fordi de endnu ikke er i stand til at arbejde hensigtsmæssigt og fokuseret. De bliver måske mere utilfredse i målingerne og kan tilmed virke forstyrrende på andre elever. Uden de digitale adspredelser vokser også behovet for, at lærernes undervisning er mere varieret og aktiverende. Det er måske ikke alle lærere, der har tilpasset deres undervisning til den nye situation, og det kan også skabe elevutilfredshed i målingerne.

” Man må ikke forvente hverken et quickfix i hverdagen eller kvantespring i målingerne.

Sammenfattende kan man sige, at standardiserede målinger principielt har svært ved at indfange de forandringer, vi har sat i gang, og at der sandsynligvis skal mere til end det, vi har gjort, for at nå målene.

Men det betyder ikke, at den digitale skolepolitik er forkert eller uden betydning. Der er nemlig flere tegn på, at det har været et pædagogisk fremskridt. Denne konklusion kræver, at man ikke kun læser de store gennemsnitsberegninger, men danner sig et samlet billede med flere kilder.

Hvad siger eleverne?

Først og fremmest har vi fået interessant viden fra en lokal spørgeskemaundersøgelse, som vi gennemførte maj 2024, hvor 876 elever har svaret (svarprocent på 74). Her kan vi se, at en stor majoritet vurderer, at skolepolitikken er positiv for deres arbejde, og at det er en hjælp til at koncentrere sig: 61 procent af eleverne er enige eller meget enige i, at ”Det er godt, at skolen har regler, der begrænser elevernes brug af bærbare og mobiler”, og 67 procent i, at ”Undervisning uden forstyrrelser gør min koncentration i timerne bedre”.

Når vi spørger til, hvordan de vurderer de enkelte indsatser, ser vi, at svarene afhænger af, om de kommer fra grundskoler med eller uden mobilfrihed. Elever, der er vant til at aflevere deres mobil, er mere positive over for både mobilfrihed og firewall. Det kan tyde på, at der også er en tidsfaktor her, altså at eleverne skal vænne sig til situationen og med tiden kommer til at se fordelene ved den.

Vi har også spurgt til elevernes generelle opmærksomhed. Halvdelen ville ønske, de ikke var så meget på mobilen i løbet af dagen, og vi ser vidnesbyrd om markante koncentrationsproblemer. For flere spørgsmåls vedkommende er det værre for pigerne end for drengene:

Det bekræfter os i, at det er rigtigt at arbejde med elevernes opmærksomhed og læseevne, men at der sandsynligvis er lang vej igen.

Hvad siger lærerne?

Vi har i maj 2023 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens lærere[i]. Den viser en overvældende stor tilslutning til den digitale skolepolitik. Således er 92 procent af lærerne enige eller meget enige i udsagnet ”Jeg synes overordnet, det er rigtigt, at skolen aktivt fjerner digitale forstyrrelser”. Kun tre procent mener, at

Jeg ville ønske, jeg generelt ikke var så meget på min mobil i løbet af dagen

Jeg har generelt svært ved at koncentrere mig

Jeg har svært ved at læse en hel tekst uden at miste fokus

Jeg tror, mit skolearbejde er påvirket af, at jeg sover for lidt

Jeg har svært ved at huske

Drenge

Enig + Meget enig

Figur 1. Udvalgte spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelse på Nyborg Gymnasium maj 2024

Piger

Enig + Meget enig

Både lærere og elever oplever først og fremmest et mere koncentreret og fælles læringsrum.

internetblokeringen er et forkert tiltag. 75 procent mener, at eleverne i dag bliver forstyrret mindre end før den digitale skolepolitik, men lidt over halvdelen oplever samtidig, at eleverne har svært ved at koncentrere sig om arbejdet, også selvom de ikke bliver forstyrret på skærmene.

Der er desuden en generel erkendelse af, at skolepolitikken er en kollektiv opgave, idet 84 procent siger, at det kræver ‘fælles fodslag’. Der ligger givetvis forbedringsmuligheder i at arbejde på, at alle lærere gør det, der er aftalt og vedtaget af alle lærere i Pædagogisk Råd.

Vi hæfter os også ved en opgørelse af professionel kapital på Nyborg Gymnasium.

Afdækningen af professionel kapital efteråret 22 viser en positiv udvikling på et parameter, der sandsynligvis har sammenhæng med, i hvilket omfang elever bruger deres digitale devices til ikke-faglige ting, nemlig lærernes oplevelse af i støj og uro i timerne. Spørgsmålet lyder ”Hvor ofte bliver effekten af din undervisning påvirket af støj og uro i timerne?”, og udviklingen fra 2018 til 2022 har været positiv, idet den viser et fald fra en score på 52,6 til 48,3.

Evalueringer fremover?

Sammenfattende er vi ikke i tvivl om, at det, vi har gennemført, er rigtigt og nødvendigt. Både lærere og elever oplever først og fremmest et mere koncentreret og fælles læringsrum. Vi er optimistiske, med hensyn til at det kommer til

at slå igennem i målinger, men opgaven er også at finde måleredskaber, der faktisk kan indfange indsatserne.

Især tre metodiske tilgange vil måske være mere velegnede: 1. Flere lokale specifikke målinger som de spørgeskemaundersøgelser, vi har foretaget. 2. Kvalitative undersøgelser, for eksempel fokusgruppeinterview, hvor man kommer i dybden med lærere og elevers oplevelse af forandringerne. 3. Mere avancerede registerundersøgelser, hvor man på anonymiseret individplan kan følge elevers udvikling på forskellige parametre.

Det sidstnævnte evalueringsdesign ligger foreløbig uden for vores muligheder. Men der er for nylig kommet et interessant eksempel på det. Et forskningsprojekt fra Folkehelseinstituttet i Norge[ii] har ved hjælp af offentligt tilgængelige data sammenlignet udskolingselever på folkeskoler med mobilfrihed og skoler uden. Den undersøgte også effekten på de samme skoler, før og efter at de havde fjernet mobiltelefoner.

Undersøgelsen giver et indtryk af, hvad vi måske kan forvente at se af effekter. Her er nogle af de effekter af mobilfrihed, som det norske studie fandt: Piger får højere karaktergennemsnit, især piger fra lavere socioøkonomisk baggrund. Pigers overgang til ungdomsuddannelse stiger. Antallet af elevers psykolog- og lægebesøg reduceres med op mod 60 procent, særligt blandt piger. Digital mobning blandt begge køn reduceres. f

Forklaringen på de særlige gevinster for piger er, at deres mobilbrug og belastning er væsentlig større end drenges. Vores egen undersøgelse ser ud til at bekræfte dette fund. Det norske studie viser i øvrigt, at en mobilpolitik, hvor mobilen er i tasken og inden for rækkevidde, ikke har nogen positiv effekt, fordi det lægger beslag på kognitiv kapacitet at tænke, at man lige kunne tage mobilen frem.

Vores anbefaling: Gå i gang!

Vores anbefaling til alle skoler er at gå i gang med en digital skolepolitik som den, vi har gennemført, og som ligner STUK’s anbefalinger meget. Man må ikke forvente hverken et quickfix i hverdagen eller kvantespring i målingerne. Man skal også være forberedt på at skulle tage fat på et pædagogisk udviklingsarbejde, som forandringerne skaber behov for. Men det opleves som et nyt pædagogisk råderum at have fået de værste digitale vildfarelser ryddet af vejen ved hjælp af de fælles spilleregler for skærmbrug. Vi har især fokus på disse udfordringer:

• Flere analoge og elevaktiverende arbejdsformer, brain-breaks og bevægelse i timerne

• Flere former for koncentrationstræning

• Fokus på hf, hvor effekterne generelt er mindst: Hvad skal der særligt til her?

• Undersøgelse af de kønsforskelle, vi kan se i vores nye undersøgelse

• Videreudvikling af fælles klasseledelse og fodslag blandt lærerne.

Det kommer til at tage tid at rydde op efter 15 års hovedløs overdigitalisering af de danske skoler. Men vi har taget et vigtigt skridt med den fælles digitale skolepolitik på Nyborg Gymnasium. 1

[i] Haidt, Jonathan (2023) The Case for Phone-Free Schools – The research is clear: Smartphones undermine attention, learning, relationships, and belonging https://jonathanhaidt.substack.com/p/phone-free-schools

[ii] Se både elev- og lærerevaluering på https://nyborg-gym.dk/elev/skaerme-i-skolen/

[iii] Abrahamsson, S. (2024). Smartphone Bans, Student Outcomes and Mental Health. NHH Dept. of Economics Discussion Paper, (01).

TAG DINE ELEVER MED PÅ

UNGDOMMENS FOLKEMØDE

4. - 5. SEPTEMBER 2024 VALBYPARKEN

MØDER FÆLLESKAB

Oplev en lærerig og inspirerende ungefestival, hvor workshops, kunst, taler, debatter, undervisningsmaterialer og meget mere er skræddersyet til netop dine elever

Vi sørger for en bred faglighed, der passer jeres l æringsmål

Læs mere på www.ungdommensfolkemoede.dk

Det lærer dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.

Hvad skal der ske med ungdomsuddannelserne?

Ja, bare jeg vidste det. I skrivende stund forlyder det, at undervisningsminister Mattias Tesfaye vil bruge årets Sorømøde til at drøfte strukturen på ungdomsuddannelserne. En del tyder på, at ministeren vil ryste posen betydeligt. Og ministeren har da også i flere sammenhænge fortalt sektoren, at vi alle vil blive sure på ham, men at han opfordrer til, at vi alle vil overveje forslaget grundigt, før vi flyver i blækhuset og siger: Dur ikke. Væk.

Det er for så vidt et rimeligt krav fra ministeren, at vi lytter og tænker os om. Jeg håber på, at der er tilsvarende vilje til lydhørhed fra såvel ministeren som hele regeringen over for den respons, vi så ender med at levere. Til os lærere siger han, at det jo bare er et spørgsmål om geografi, hvor vi underviser. Og det har han principielt ret i. Men det forudsætter, at der er en stram styring af, hvordan den enkelte institution bruger de midler, den får stillet til rådighed. Politisk bruges der mange ressourcer på at fastlægge taxametre. Det må betyde, at politikerne finder, at det betyder noget, hvordan midlerne bliver brugt. Og at de bruges til det, de er givet til.

Uddannelse er en samfundsinvestering, og midler brugt til uddannelse skal bruges til den uddannelse, de er givet til. Det er god og fornuftig brug af offentlige midler. Det skal være transparent, hvad pengene bruges til. Og det kræver, at uddannelsesinstitutionerne har en overskuelig størrelse.

Derfor skal der lyde et klart nej tak fra mig til mega­konglomeratskoler. De gør intet godt for hverken elever eller lærere; og ingen ved, hvor pengene bliver brugt. Kun at de ikke

bliver brugt til det formål, som politikerne gav pengene til.

Konkret ved vi, at på mange erhvervsskoler bliver taxameterpenge, der er givet til hhx eller htx, brugt til at finansiere huller andre steder i budgettet. Det skal stoppes. Og så skal man huske på, at det er sjældent, man reparerer noget ved at slå noget andet i stykker. Vi har rigtig meget, der fungerer i dag. Gode ungdomsuddannelser, hvor eleverne er glade for at gå, hvor de gennemfører uddannelsen, og hvor de bliver både dannet og forberedt til at komme videre i deres (uddannelses) liv. Man kan hurtigt rive institutioner ned – men det tager lang tid og koster mange penge at bygge dem op.

God sommer!

Tomas Kepler

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Morten Bayer & Thomas Christensen

h UNDERVISNING

Usikkerhed om SRP

Jeg er noget forvirret i forhold til min forberedelse til eksamen i SRP, og når jeg spørger mine kolleger, kan de heller ikke give et klart svar. Hvor meget tid er der egentlig afsat til, at jeg kan læse projektopgaven og snakke med medbedømmeren? Jeg synes faktisk, at min (og andres) usikkerhed er lidt af en udfordring for prøvens standard.

sMorten Bayer, konsulent i GL, svarer

Med gymnasiereformen fra 2017 blev eksamen i studieretningsprojektet (stx), studieområdeprojektet (hhx og htx) og erhvervsområdeprojektet (eux) til en kombination af et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen. En konsekvens af ændringerne var, at alt censorarbejdet med forberedelse, eksamination og bedømmelse blev en del af lærernes normale arbejdstid. SRP på stx var før 2017-reformen udelukkende en skriftlig eksamen, hvor censors arbejdstid fulgte en rettenorm på et halvt projekt per time.

GL’s undersøgelse af lærernes erfaringer fra sommereksamen 2023 viste, at mere end halvdelen af bedømmerne i forbindelse med SRP, SOP og EOP ikke vidste, hvor meget tid deres skole havde afsat til forberedelsen (inklusive læsning og forsamtale) – så du er bestemt ikke alene!

sThomas Christensen, konsulent i GL, svarer

Blandt dem, der vidste, hvor meget tid skolen afsatte, var der en meget stor spredning. De 12 procent med mindst tid (0-30 minutter) fik afsat under en fjerdedel af den tid, som de 15 procent med mest tid til opgaven fik afsat (>120 minutter).

GL mener, at den forskellighed og usikkerhed er en bombe under den nationale standard og elevernes ret til en ordentligt forberedt eksamen. Derfor anbefaler GL, at der foregår en tydelig kollektiv forventningsafstemning på din skole forud for eksamen – og at der i øvrigt planlægges med minimum to timers forberedelse til hvert projekt. Der er ikke lavere faglige krav til projektopgaven, så derfor må udgangspunktet for opgaveløsningen være det samme som før reformen. 1

ANSÆTTELSE

I strid med reglerne

Jeg er blevet opmærksom på, at vi på min skole har fået ansat en ny kollega. Stillingen har imidlertid ikke været slået op. Hvordan er reglerne omkring det?

Når stillinger skal besættes i staten, skal de opslås efter den bekendtgørelse, der populært kaldes opslagsbekendtgørelsen. Bestemmelserne indebærer blandt andet, at der skal laves et stillingsopslag, som skal gøre ‘offentligheden bekendt med opslaget’. I visse situationer kan skolen dog undlade at slå stillingen op. Det er for eksempel tilfældet, når det drejer sig om ferieafløsning, vikariater og anden kortvarig beskæftigelse. Og så må varigheden af ansættelsen ikke forventes at overstige et år. Man kan også undlade at slå stillingen op, hvis den besættes internt på skolen. Her må der dog ikke være tale om en nyoprettet stilling.

Hvis jeres nye kollega således er blevet fastansat, uden at stillingen har været opslået, er det i strid med reglerne. Sekretariatet anbefaler, at man tager kontakt til sin lokale tillidsrepræsentant, så vedkommende kan rejse problematikken over for ledelsen. 1

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

TIC-kursus – træning i compassion

3 TID OG STED

Kurset afholdes via Zoom hen over otte onsdage: den 4., 11., 18. og 25. september og den 2., 9., 23. og 30 oktober 2024.

3 UDBYDER

GL-E

S. 56

Omsorgstræt?

Strategier til gode relationer

3 TID OG STED

Kurset afholdes over to dage: den 25. september i København V og den 13. november 2024 i København K.

7 UDBYDER

GL-E

Søvnkursus til studievejledere

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 7. oktober 2024 i København V.

7 UDBYDER

GL-E

Er du klar til at styrke dine relationskompetencer og samtidig tage vare på din egen trivsel? Ønsker du at lære en systematisk metode til at håndtere og regulere svære følelser? Med det videnskabelige otteugers TIC-kursus Træning i compassion lærer du netop dette. Her lærer du at rumme og regulere svære følelser, og du udvikler redskaber til at passe på dig selv og indgå i relationer med elever, kolleger og medarbejdere på en sund og bæredygtig måde. Kurset består af en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og praktiske øvelser. Du vil lære om psykologisk, neurologisk og kontemplativ forskning samt få træning i compassion gennem små gruppeøvelser og fælles

Hvordan kan en gymnasielærer balancere mødet med mange elever, samtidig med at man støtter og rummer dem? Hvordan påvirker følelsesmæssig belastning lærerens evne til at håndtere udfordrende situationer? Og hvordan kan man forebygge følelsesmæssig udmattelse og forrået adfærd i relationen til eleverne? På dette kursus får du viden om relationsarbejdets risici og metoder til at beskytte dig selv og dine kolleger mod afmagtsfølelse. Kurset har til formål at understøtte det relationelle arbejde med eleverne ved at give dig effektive værktøjer mod omsorgstræthed og forråelse samt styrke

På dette kursus er formålet klart: Vi ønsker at ruste studievejledere til at afholde effektive søvnkurser for deres elever. Over halvdelen af unge mænd og kvinder i alderen 16 til 24 år har en eller anden form for søvnunderskud, hvilket blandt andet medfører koncentrationsbesvær, forringelse af hukommelsen og en øget risiko for en lang række sygdomme. Gymnasieelever er særligt udfordrede med at balancere skole, arbejde og sociale aktiviteter. Dette kursus stiller skarpt på, hvorfor søvnen er vigtig at prioritere, og hvordan deltagerne kan aktivere deres nye viden på egen skole. Efter

refleksioner. Mellem lektionerne vil du udføre hjemmearbejde ved hjælp af guidede meditationer af 15-25 minutters varighed. Den røde tråd gennem kurset er at give dig metoder og evner til at træne din egen mentale sundhed på en bæredygtig måde. Dette vil hjælpe dig med at bringe compassion ind i både hverdagen og de relationelle kontekster og miljøer, du befinder dig i.

de faglige fællesskaber. Vi fokuserer på mekanismerne, der udløser forråelse, og på, hvordan psykologiske beskyttelsesresponser aktiveres ved overbelastning. Forråelse kan manifestere sig både indad (resignation, tilbagetrækning, manglende engagement) og udad (negativt sprog, rigid grænsesætning). Kurset giver indsigt i, hvad forrået adfærd er, og hvordan man kan være opmærksom på og håndtere det.

kurset vil deltagerne være rustet til at afholde søvnkurser for deres egne elever, hvor de gennem oplæg, film og små øvelser lærer at reflektere over deres egne søvnvaner. Kurset er målrettet studievejledere og andre lærere, der gerne vil klædes på til at arbejde med eleverne i forhold til deres søvnvaner.

Skrivedidaktisk brug af chatbots

3 TID OG STED

Kurset afholdes: den 8. oktober kl. 13-13.30 i Aalborg og den 9. oktober 2024 kl. 13-16.30 i København V.

7 UDBYDER

GL-E

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

3 TID OG STED

Kurset afholdes: den 23. oktober 2024 i Odense C og den 22. januar 2025 i København K.

7 UDBYDER

Undervisning for bæredygtig udvikling

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 30. oktober 2024 i København K.

7 UDBYDER

GL-E

Bliv klar til seksualundervisning

3 TID OG STED Kurset afholdes den 5. november 2024 i Odense C.

3 UDBYDER

Chatbots, som for eksempel ChatGPT, er begyndt at fylde meget i undervisningen, især i fag, hvor skriftlighed spiller en stor rolle. Dette kursus sætter netop spørgsmålstegn ved, hvordan kunstig intelligens i form af chatbots inddrages med et pædagogisk formål i fag, hvor skriftlighed spiller en stor rolle. Målet er at udvikle, afprøve og evaluere konkrete undervisningsaktiviteter i kombination med chatbots, baseret på skrivepædagogisk teori. Du vil lære strategier til at bruge chatbots med et didaktisk sigte

Måske har du oplevet, at din klasseledelse ikke slog til i dårligt fungerende klasser eller føltes utilstrækkelig i mødet med elever, der mistrivedes. Den aktuelle forskning angiver mange grunde til, at klasser og elever trives dårligt, blandt andet mangel på basale studiekompetencer, såsom koncentration, vedholdenhed, fælles opmærksomhed og mundtlig deltagelse. På dette kursus lærer du praksisnære pædagogiske, didaktiske og frem for alt konkrete værktøjer til at styrke

Hvordan kan vi møde udfordringerne fra den økologiske krise og klimaforandringer i vores samfund og uddannelsessystemer? Og hvordan kan vi udnytte den stigende politiske interesse for verdensmål til at udvikle nye pædagogiske og didaktiske tilgange? Dette kursus giver dig baggrunden for at sætte fokus på bæredygtighed som en udfordring i gymnasieskolen, med særligt fokus på pædagogiske og didaktiske perspektiver. Emner som helhedsorienteret tænkning, livsvenlig pædagogik,

Hvordan skal seksualundervisning organiseres på gymnasier? Hvem skal stå for undervisningen? Hvordan skaber man tryghed for både sig selv og eleverne i undervisningen? Og hvordan underviser man i grænser og samtykke eller kønsidentitet? Disse spørgsmål er afgørende for at omsætte lovkravet om obligatorisk seksualundervisning til konkrete undervisningsindsatser for gymnasieelever. Formålet med dette kursus er at give gymnasielærere inspiration og konkrete redskaber til at løfte opgaven med at sikre eleverne den nødvendige seksualundervisning. Du vil få inspiration og forslag til at varetage det nye tværgående

og få indsigt i relationen mellem skrivning og læring i sprogmodellernes tid. På kurset får du opdateret indsigt i udvalgte chatbots' funktionaliteter og anvendelsesområder samt introduktion til den nyeste forskning om chatbots i et skrive- og læringsperspektiv. Du vil se konkrete eksempler på, hvordan chatbots som ChatGPT anvendes i fagene dansk, engelsk, samfundsfag og historie med et skrivedidaktisk sigte. Arbejdsformen veksler mellem oplæg og hands on-øvelser med chatbots.

din klasseledelse, så du i højere grad kan håndtere udfordringerne i klasserummet og dermed skabe bedre faglig trivsel og fællesskab. Herunder vil du lære metoder til at analysere din egen klasse med fokus på kriterier for god undervisning, og du vil få kommunikative redskaber, som direkte kan anvendes til at arbejde med både klassens trivsel og læring.

eksperimentel læring og undervisning i praksis vil blive udforsket. Kurset integrerer også uderummet som en aktiv del af læringsoplevelsen, hvor vi kombinerer abstrakt og kritisk refleksion med praktiske erfaringer og handlinger.

kompetenceområde inden for seksualundervisning. Der vil være fokus på både de elementer, som kan integreres i den faglige og tværfaglige undervisning, samt på de dele, der fremmer trivsel, fællesskaber og dannelse. Derudover vil du på kurset få inspiration til at organisere seksualundervisningen både i og uden for fagene på skolen, værktøjer og materialer til planlægning sammen med dine kolleger samt metoder og greb til at skabe et tryggere rum for både elever og lærere.

DEN FEDESTE STUDIETUR

I HJERTET AF KØBENHAVN

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...!

Vi har over 19 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail.

VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer. gb@cphhostel.dk

Med bus, tog eller fly på studietur

Kom godt afsted med egen rejsekonsulent og 24 timers support.

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Fagligt indhold på studieturen

Populære studieture

Berlin

3 dage/ 2 nætter

Krakow

5 dage/4 nætter

Paris

5 dage/4 nætter

Rom

5 dage/4 nætter

Fuld fleksibilitet og komfort

Tag bussen på studietur

Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse - næsten uanset hvor den går hen!

Vi svarer hovedparten af forespørgsler indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!

Danske chauffører og min. 4* busser

Vi har en holdning til kvaliteten på vores busser. Vi kører med min. 4-stjernede busser og altid med danske chauffører.

Kontakt os og hør mere om vores busrejser. Ring til os på 70 22 88 70.

Oplev Harzen

Inkl.

Oplev Firenze

Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Oplev Prag

Oplev Amsterdam

Inkl.3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

1.898

Morten, Christian, Brian og Sanne

Ring til os direkte:

STUDIETUR PÅ DEN FEDE MÅDE

Skal turen gå til Berlin, Barcelona eller måske New York?

Find jeres næste studietur og få et gratis tilbud her

”Tak for endnu for et rigtigt godt samarbejde om en studietur! Vi havde en god og spændende studietur”

- Tilbagemelding fra en af vores studieturs-kunder

Studietur til Berlin fra kr. 990,-

Studietur til Prag fra kr. 1.395,-

eurotourist.dk • 98 12 70 22

Mød os på

Nyhedsbrevet

Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

DUBLIN fra kr. 3.095,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

BARCELONA fra kr. 2.995,-

KRAKOW fra kr. 2.260,-

ATHEN fra kr. 3.185,-

GDANSK fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

KLIMADrØMMEKRAFT

KLIMADrØMMEKRAFT sætter spot på klima på tværs af danskfagets tre områder: litteratur, sprog og medier.

KLIMA DrØMME KRAFT

KLIMADrØMMEKRAFT af Cecilie Ruby Tolstrup har et særligt fokus på danskfaglige analyseopgaver, oplevelseslitterære aktiviteter, kreative og produktive øvelser og ikke mindst ung til ung-formidling. Afsættet er fem film af filminstruktør Regitze Marker, der har fulgt unge klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og interviewet forfatterne Jonas Eika og Siri Ranva Hjelm Jacobsen om, hvordan spørgsmål om klima reflekteres i deres egne værker.

I KLIMADrØMMEKRAFT får eleverne mulighed for at reflektere i fællesskab og sætte sprog på essentielle temaer og handlemuligheder, som klimakrisen rejser. Det gør de bl.a. ved hjælp af metoden shared reading og i deres analytiske arbejde med teksterne.

KLIMADrØMMEKRAFT henvender sig til de gymnasiale uddannelser og kan anvendes gennem alle tre år. KLIMADRØMMEKRAFT er støttet af Det Danske Filminstitut.

webBog 39 kr. pr. elev Papirbog 159 kr. (udkommer til skolestart) ekskl. moms

webBogen er også tilgængelig i fagpakken til dansk. Hent dit gratis lærereksemplar:

KLIMALITTERATUR, SPROG OG MEDIER

Cecilie Ruby Tolstrup med film af Regitze Marker