Gymnasieskolen #01 2024

NR. 01 2024

Februar

JULIE KAN GODT LIDE, AT ELEVERNE FÅR EN STEMME Tema om undervisningsevaluering

Elevfordeling Små udfordrede gymnasier mangler politisk handling Læsekrise Eleverne læser mindre, men er glade for læsning på skolen

Indbetal ekstra til din pension inden nytår og få skattefradrag Har du ekstra penge på kontoen, kan det være en god idé at indbetale til en ratepension inden nytår.

Dermed polstrer du din pensionsopsparing, og samtidig kan det give dig et skattefradrag.

Sidste frist for indbetaling er onsdag den 27. december.

I år kan du få skattefradrag på op til 60.900 kroner, hvis du indbetaler dem til en ratepension.

Læs meget mere på akademikerpension.dk/indbetal

%

INDHOLD

EF TERSYN

Små udfordrede gymnasier mangler politisk handling

6

KRONIK

Antallet af diagnoser sætter specialpædagogisk støtte indsats til vægs

UD SYN

Lærerne er nøglen til det hele

42

32 TEMA

Elevers evaluering af undervisningen kan ramme lærernes arbejdsmiljø

S. 3

S. 4 Leder Der er faktisk noget, som er vigtigt S. 6 Eftersyn Små udfordrede gymnasier mangler politisk handling S. 10 + 23 + 37 Gymnasieskolen.dk Uddrag af de seneste nyheder og debatog blogindlæg S. 12 Tema Undervisningsevaluering S. 24 Udfordret Kan man læse sig ud af læsekrisen?

S. 31 Lærerliv “Jeg er ikke bekymret over noget som helst” S. 32 Udsyn Lærerne er nøglen til det hele S. 38 Anmeldelser S. 42 Kronik S. 46 GL’s sider S. 50 Mindeord

12 LÆRERLIV

“Det giver mig utrolig meget energi at kunne møde eleverne som det menneske, jeg er.”

UDFORDRET

31

Kan man læse sig ud af læsekrisen?

N R .

01

2 0 24

24 .

G Y M NA S I E S K O L E N

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Benjamin Mikkelsen, bem@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 |Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Jacob Nielsen | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 13. marts 2024.

S. 4

LEDER

G Y M NA S I E S K O L E N

Der er faktisk noget, som er vigtigt Kongerøgelsen har vel efterhånden lagt sig tilstrækkeligt til, at vi her til lands igen i offentligheden kan begynde at beskæftige os med ting, der rent faktisk betyder noget konkret i menneskers liv.

Jeg tænker her hverken på det netop overståede håndbold-EM, dette års olympiske lege, Tour de France eller forsommerens fodbold-EM, selvom jeg ynder at citere en tidligere pave: “Af alle uvigtige ting i verden er fodbold immervæk den vigtigste”.

Lad mig dog benytte lejligheden til, i dette virvar af nationale symboler og identitetsmarkører (som om januar i sig selv ikke er grufuld nok i forvejen), at skænke danskhedsbegrebet en lille tanke. Hvad vil det sige at være dansk?

Ifølge Den Store Danske (lex.dk) kan danskhed betegnes som dansk mentalitet og kultur, der som en konstant eller foranderlig størrelse videregives til hver ny generation gennem opvæksten. I et positivt perspektiv kan danskheden ses som demokratisk sindelag, jævnhed, tolerance, ligefremhed og antiautoritetstro, hedder det videre.

Man kan, med fare for at komme til at lyde højtidelig, tilføje ‘den danske model’, som – politiske indgreb og myter eller ej – har været medvirkende til at sikre rammerne for arbejdsmarkedets demokratiske rettigheder og ordentlige vilkår. Lad os glædes over at leve et sted, hvor vi formelt har mulighed for at øve indflydelse. At det så ikke altid ender helt der, hvor vi drømmer om, er en anden historie.

.

N R .

01

2 0 24

Men apropos har der siden nytår været fuld gang i overenskomstforhandlingerne, som – når disse linjer når postkasserne – så småt burde nærme sig sidste fase. Du vil selvfølgelig kunne læse om det på gymnasieskolen. dk, når der foreligger et resultat, som medlemmerne engang i næste måned skal tage stilling til.

Indtil da vil du og andre interesserede – for eksempel arbejdsgivere! – på vanlig vis kunne læse mere om gymnasielærernes arbejdsforhold i dette blad.

Blandt andet i et tema om elevevalueringernes indvirken på undervisningen og mulige påvirkning af lærernes psykiske arbejdsmiljø.

God læselyst!

Morten Jest Chefredaktør

WEBINAR Din genvej til faglig inspiration

PROGRAM 17.1 Kreative øvelser i IØ // INTERNATIONAL ØKONOMI 7.2 Israel-Palæstina // HISTORIE, SAMFUNDSFAG OG KS 28.2 Fra idé til virkelighed // INNOVATION 5.3 Filosofi i en digital tid // FILOSOFI 13.3 20.3 3.4 10.4 17.4 8.5

Eleven i centrum – samfundsfag som almendannende fag // SAMFUNDSFAG Nye vinkler på kolonialismens konsekvenser // ENGELSK Temabaseret undervisning i psykologi // PSYKOLOGI Styr på skrivningen: Skriftlighed, stemme og sproglig korrekthed // DANSK Alle kan lære matematik // MATEMATIK Introduktion til Designgrundbogen // DESIGN OG DESIGN & ARKITEKTUR

webinar.systime.dk

gense Se eller arer in b e w alle

EFTERSYN F u n gerede det pol it i ske t i lt a g ? Gav den særl ige i nd sat s et udby t te? Vi følger op og g ør st at u s.

Små udfordrede gymnasier mangler politisk handling Flere små gymnasier gør en kæmpe indsats for at tiltrække og fastholde elever. Men hvis politikerne ikke laver en ny model for elevfordeling, bliver problemerne ikke løst, viser undersøgelse.

TEKST Benjamin Mikkelsen

D

en tilbagerullede elevfordelingsaftale har efterladt en række gymnasier med en umådelig svær opgave, viser rapport. De er efterladt med faldende elevtal og svære vilkår for at holde på de eksisterende elever uden politisk hjælp til at klare opgaven.

Anke Piekut, lektor ved Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet (SDU), har været med til at lave rapporten. Hun fortæller, at gymnasierne og lærerne gør et godt stykke

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

arbejde ud fra de forudsætninger, de har, og at rapporten har en tvetydig konklusion: "Rapporten indgyder håb, fordi jeg oplever nogle enormt engagerede lærere i undervisningen. Jeg ser rektorer, der virkelig arbejder på at fastholde elever på meget udfordrende vilkår. Men hvis der ikke vises politisk handling til at ændre nogle af de strukturelle problemer, så må jeg konkludere, at det er vanskeligt for nogle skoler at øge rekrutteringen væsentligt,” siger Anke Piekut, der har udarbejdet rapporten sammen med Ane Qvortrup, der er leder af Center for Gymnasieforskning.

Forskerne har undersøgt, hvad seks små gymnasier gør for at rekruttere og fastholde elever. De seks gymnasier har det til fælles, at andelen af tosprogede elever er høj, og at

EF TERSYN

færre elever søger ind, Skolerne er dermed havnet i en negativ spiral. Fire af gymnasierne er de såkaldte nuloptagsskoler, der som et led i elevfordelingsaftalen ikke fik lov til at optage elever i skoleåret 2022-2023.

Den politiske aftale om en ny model for elevfordeling blev droppet, da den nuværende regering trådte til. Anke Piekut kan konstatere, at skolerne gør et kæmpe stykke arbejde for at tiltrække og fastholde elever, men de har brug for politisk handling.

“Den politiske handling kunne for eksempel være, at elever som udgangspunkt skal vælge det gymnasium, der er tættest på deres adresse, og at en ny elevfordelingsaftale tager forbehold for en uhensigtsmæssig skæv fordeling af elever i forhold til lokalsamfundet. Rapporten viser, at der på de konkrete skoler og rent fagligt er håb. Men hvis det foregår i et vakuum, hvor der ikke er politisk opbakning og handling, er det svært.”

og der samtidig er stor udskiftning i klasserne. Det bliver enormt svært at fastholde relationerne, hvis man ikke ved, om sidemanden har skiftet skole ugen efter,” siger Anke Piekut.

Fremhæver mangfoldighed Rektor på Høje-Taastrup Gymnasium Ida Diemar fortæller, at skolen har prøvet at skabe en ny fortælling om gymnasiet. Det er især sket ved ikke at tabuisere skolens mangfoldige elevf gruppe, men derimod snakke

Fællesskab, nærhed og nye fortællinger Et af de gymnasier, som ifølge Anke Piekut gør en stor indsats, er Høje-Taastrup Gymnasium. Blandt mange tiltag forsøger gymnasiet at fokusere på historiefortællingen om gymnasiet udadtil, forklarer rektor Ida Diemar: “Fortællingen, som vores elever fortæller, er, at her er rart at være. Lærerne vil hver enkelt elev. De trives og falder til og får fællesskaber på kryds og tværs,” uddyber Ida Diemar.

På Herlev Gymnasium har man udarbejdet en række pædagogiske sigtepunkter for at skabe et endnu mere nærværende gymnasium, fortæller mediefags- og dansklærer Lars Erik Knudsen, der har været med til at lave de langsigtede mål for Herlev Gymnasium.

“Nærhed er fundamentet for alle tiltag, vi laver. Vi er et lille gymnasium, og det skal være en styrke for os, at der er en tæt relation mellem lærerne og eleverne.”

Netop nærvær, fællesskab og historiefortælling er nogle af de kardinalpunkter, der bliver arbejdet med på tværs af de seks gymnasier. De er alle meget bevidste om, at de skal have ændret den uheldige fortælling, der er opstået om dem.

Arbejdet med kommunikation udadtil er derfor væsentligt.

Men det er et langt, sejt træk at ændre den slags fortællinger, forklarer Anke Piekut.

Det er også enormt vigtigt, at de tiltag, som skolerne sætter i værk, bliver til konkrete fortællinger, så det er håndgribeligt for lærerne og eleverne, mener hun “Alle skoler har det som et arbejdsområde at styrke fællesskabet og nærheden. Det udmønter sig bare i forskellige tiltag. Så det er vigtigt, at gymnasierne får defineret, hvad de konkret mener med nærhed, og hvilke tiltag der kan gøres, som kan fastholde eleverne. Udfordringen kan være, hvis nærheden forbliver i det enkelte klasseværelse,

Rapporten indgyder håb, fordi jeg oplever nogle enormt engagerede lærere.

S. 7

Anke Piekut, lektor, Center for Gymnasieforskning, SDU

N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

EF TERSYN

Der mangler en politisk indsats, for at tiltagene får den rette gennemslagskraft.

Anke Piekut, lektor, Center for Gymnasieforskning, SDU

om styrkerne ved den og samtidig lave nogle rammer, hvor nære lærer-elev-relationer er i fokus.

Den nye fortælling skal forplante sig i lokalsamfundet og i sidste ende ikke afskrække kommende elever.

Det at man fremhæver de gode historier og ikke italesætter mangfoldigheden på skolerne som et problem er et godt tiltag, mener Anke Piekut. Hvis gymnasierne ønsker at ændre deres fortælling, er det enormt vigtigt, at der er nogle konkrete nedslagspunkter, som lokalområdet kan identificere sig med, forklarer hun og fortsætter: “Hvis skolerne siger, at de er gode til relationsdannelse, er det vigtigt, at de har nogle konkrete historier, de kan slå ned på. Hvis lokalbefolkningen ikke kan identificere sig med det, så er det svært at komme ud med historien.”

Styrkemarkør

S. 8

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE • Undersøgelsen begyndte i 2023 som et samarbejde mellem Center for Gymnasieforskning på SDU og Region Hovedstaden. Rapporten udkom i november 2023.

• Formålet var at undersøge en række gymnasiers muligheder for at fastholde og øge antallet af elever fremadrettet og ligeledes hjælpe med at belyse, hvilke demografiske og strukturelle forudsætninger gymnasierne ikke kan ændre på.

• De seks gymnasier, der medvirker i rapporten, er U/NORD, NEXT Sydkysten, Ørestad Gymnasium, Hvidovre Gymnasium, Høje-Taastrup Gymnasium og Herlev Gymnasium.

• Rapporten er lavet ud fra observationer, 28 interview med både elever, lærere og rektorer og 782 respondenter på udsendte spørgeskemaer fordelt på de seks gymnasier.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

På Herlev Gymnasium er det også enormt vigtigt at få skabt nærhed og få den italesat som en styrke, fortæller Lars Erik Knudsen: “Nærheden har vi forsøgt at lave til pædagogiske sigtepunkter. Vi har blandt andet defineret nogle kerneord, og hvad de betyder for vores gymnasium. Det kan være ’kompetence’ – oplevelsen af at kunne noget, eller ‘fællesskab’ – at det foregår som en del af en gruppe. Det, håber vi, kan hjælpe til, at eleven oplever en høj grad af meningsfuldhed i det, vi foretager os på gymnasiet,” siger han.

Rapporten fremhæver andre tiltag, som kan medvirke til at fastholde de eksisterende elever. Det kan være at få forældrene involveret i gymnasiet gennem fælles aktiviteter, så forældrene kommer hinanden ved. Et andet greb er at bruge skolen som ramme for elevaktiviteter, selvom de i første omgang måske ikke er tænkt som skolerelaterede.

Anke Piekut understreger igen, at der på gymnasierne bliver lavet en stor indsats. Men at der fra politisk side også skal ske noget, hvis man ønsker, at gymnasierne fastholder og får flere elever i fremtiden. ”De indsatser, som gymnasierne laver, virker fastholdende. Men der mangler en politisk indsats, for at tiltagene får den rette gennemslagskraft, så skolerne kan få endnu flere elever,” siger Anke Piekut. 1

FREMTIDENS FØDEVARETEKNOLOGIER Fremtidens fødevareteknologier er et gratis digitalt undervisningsmateriale til teknologifaget. Forløbet er blevet til i et samarbejde mellem Det Etiske Råd, teknologilærer Gine Ørnholt Johansson og Praxis.

I forløbet arbejder eleverne med de etiske udfordringer, der knytter sig til vores nuværende fødevareproduktion i relation til klima, biodiversitet og folkesundhed.

Desuden bliver eleverne klogere på danskernes madkultur og kostmønstre samt de barrierer, der kan være for, at vi ændrer kostvaner til en mere bæredygtig kost.

Forløbet følger den systematiske produktudviklingsmodel og træner eleverne i faserne Problemidentifikation, Problemanalyse og Løsning.

Altid gratis adgang prx.dk/foedevareteknologier

Find også forløbet i fagpakken til teknologi

GYMNASIESKOLEN.DK Udd r a g a f de seneste nyheder

NYHED

S. 10

GYMNASIELÆRERE GÅR GLIP AF OP TIL 2.600 KRONER OM MÅNEDEN – GL VIL HAVE SKOLER TIL AT RETTE OP Lærere på erhvervsgymnasierne får mindre i løn end kolleger på almene gymnasier. Det viser en ny opgørelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget.

Den store forskel ligger i den del af lønnen, den såkaldte lokalløn, som aftales lokalt. På almene gymnasier og hf-skoler udmøntes der gennemsnitligt 10,7 procent i lokalløn til gymnasielærerne, hvorimod der på erhvervsgymnasierne kun udmøntes 5,5 procent. Forskellen er gennemsnitligt knap 2.600 kroner om måneden.

Det er naturligvis ikke acceptabelt, lyder det fra Anne Sophie Huus Pedersen, der er forkvinde for GL’s overenskomstudvalg.

Hun understreger, at den tydelige forskel har en lang række konsekvenser: “Grundlæggende skaber det en lønmæssig ulighed, som gør, at man med jævne mellemrum mister kolleger til stx eller det øvrige arbejdsmarked. Ligesom det er svært at tiltrække lærere i mangelfagene. Man har som erhvervsgymnasial lærer en oplevelse af systematisk forskelsbehandling, som til tider kan sætte sig i en vrede over for en ledelse, der tilsyneladende ikke finder det problematisk, at man nu i mange år har været akademisk lavtlønsområde,” siger hun. 1

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

“Jeg har opfattet det som en næsten daglig kamp mod techgiganterne, og den kan godt være udmattende som lærer.”

Signe Monrad-Madsen, lærer, Frederiksberg Gymnasium Fra artiklen Om få år ryster vi på hovedet af, hvad vi tillod i undervisningen

NYHED

SRP SOM VINTEREKSAMEN? MINISTERIET OVERVEJER NY IDÉ Den mundtlige eksamen i studieretningsprojektet (SRP) er med til at gøre eksamensperioden på gymnasierne presset. En del lærere giver udtryk for, at der ikke er afsat nok tid til at forberede SRP-eksamen, og flere giver udtryk for, at eksamensformen er med til at skævbelaste arbejdet, viser en undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ser nu på, om det vil være en god ide at flytte SRP, så skriveperioden ligger i november/december, og den mundtlige prøve i vinterterminen. 1

NYHED

UDDANNELSEN TIL GYMNASIELÆRER KAN BLIVE ALVORLIGT SVÆKKET: LÆRERE OG LEDERE ADVARER POLITIKERE I dag skal en nyansat gymnasielærer tage en pædagogikumuddannelse, før vedkommende er helt færdiguddannet og har kompetencerne til at undervise i gymnasiet. Den kommende kandidatreform kan dog betyde, at fremtidens kandidater fra de danske universiteter reelt mangler endnu flere kompetencer og efteruddannelse, før de er fuldt ud kvalificerede til at undervise i to fag i gymnasiet. Hvis det sker, vil det have en række negative konsekvenser for gymnasiesektoren. Det mener både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske HF og VUC. De havde i januar foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget.

“Vi frygter lidt, at der er politikere, der ikke helt har opdaget, hvad der foregår,” sagde Anders Frikke, næstformand i GL. “Hvis vi får lærere, som kun har godt fire års uddannelse, mangler de kernefaglighed. Det vil være en kvalitetsforringelse, som vil gå ud over skoler, lærere og elever. Det vil koste store ressourcer at opkvalificere og give lærerne efteruddannelse,” sagde formand Henrik Nevers, Danske Gymnasier. 1

S R O S T R C O A S T R R C T X EEXXTTRRAACTO E m o B i em k l i t b rlø tri o e f m s o g t n ofo sni i r t v k r e e p d N y t u n ra k t i o n o g s ekst

Kan man spare ressourcer i industrien ved at optimere ekstraktionsprocesser?

I Extractors skal eleverne tilrettelægge og gennemføre et eksperiment om ekstraktion af karminsyre fra cochenillelus.

I eksperimentet undersøger eleverne effekten af at ændre variable i ekstraktionsprocessen ved hjælp af spektrofotometriske målinger.

» Målrettet kemi B på stx og htx (også relevant for kemi A og bioteknologi A)

» Tre moduler à 90 min. undervisning » Indeholder eksperimentelt arbejde, der kan opgives til eksamen

» Extractors er udviklet i samarbejde med CP Kelco

LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK

TEMA Under v i sn i n g s eva luer i n g Tekst Malene Romme-Mølby Illustration Lars Andersen G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

TEMA

U N D E R V I S N I N G S E VA L U E R I N G

S. 12

Elevers evaluering af undervisningen kan ramme lærernes arbejdsmiljø Skoler opfylder kravet om undervisningsevaluering forskelligt. Men det kan påvirke lærerne, derfor skal ledelser være meget bevidste om, hvordan de bruger evalueringerne, mener tillidsrepræsentanter.

I

værste fald slider undervisningsevalueringerne på lærernes arbejdsmiljø, i bedste fald giver de ledelsen indsigt i kerneopgaven.

Vurderingerne af de lovbestemte evalueringer af undervisningen varierer. Det viser en rundringning, som Gymnasieskolen har lavet

blandt tillidsrepræsentanter på fem skoler.

Værdien af evalueringerne stiller de fleste tillidsrepræsentanter sig dog tvivlende over for.

“Jeg tror, at evalueringerne for mange lærere er et nødvendigt onde. Det er noget, som vi skal have. Derfor har vi forsøgt at skabe N R .

01

2 0 24

-› .

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA

U N D E R V I S N I N G S E VA L U E R I N G

nogle rammer, som lærerne kan være i, og som fremmer det gode samarbejde," siger Maria Louise Kjærgaard Christensen, der er tillidsrepræsentant på Aalborg Handelsgymnasium.

»Det er ledelsens vigtigste rolle at gøre det klart for lærerne, hvordan man har tænkt sig at bruge evalueringerne.« Carsten Riskjær Jakobsen, tillidsrepræsentant, Borupgaard Gymnasium

S. 14

I dette skoleår har skolen indført en ny procedure omkring undervisningsevalueringerne, hvor eleverne bliver inddraget både før og efter evalueringerne. Som optakt til evalueringerne bruger klassens kontaktlærer et halvt modul på at forberede eleverne på, hvilke spørgsmål de bliver stillet, og hvordan de kan og bør svare konstruktivt.

“Det gør vi, fordi vi tidligere har oplevet, at der har været lærere, der er blevet meget hårdt ramt, fordi eleverne har skrevet ukonstruktive og uheldige kommentarer. Det har påvirket lærernes arbejdsglæde og mod til at stå i klasserummet igen,” fortæller Maria Louise Kjærgaard Christensen.

Skolen har endnu ikke evalueret den nye procedure, men Maria Louise Kjærgaard Christensen følger løbende med, og hun har ikke hørt om lærere, der har været ramt på samme måde.

“Jeg hører, at eleverne forsøger at være mere konstruktive. Jeg tror, at åbenheden og fokusset på det gode samarbejde kan understøtte det,” siger hun.

I efteråret evaluerede eleverne fra 2.g og 3.g undervisningen på

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

Aalborg Handelsgymnasium, og nu er det blevet 1.g’ernes tur. Et nyt tiltag i evalueringsprocessen er efterbearbejdningen med eleverne.

Her er det helt op til læreren, om man vil vise alle svar til eleverne, eller om man vil trække nogle fokuspunkter ud, som man drøfter med eleverne.

“Jeg er gammel i gårde, så jeg har ingen problemer med at smække alle resultaterne ud til eleverne. Jeg sætter dem ofte i grupper, hvor de skal hjælpe mig til at forstå, hvad jeg kan udlede af svarene. For andre kan det måske være mere følsomt at dele alt, men så kan man fokusere på nogle af temaerne,” forklarer Maria Louise Kjærgaard Christensen.

Der er også et stående tilbud om, at lærere kan drøfte evalueringerne med skolens pædagogiske konsulenter, der har udviklet den nye procedure. De pædagogiske konsulenter er gymnasielærere, som alle har uddannet sig yderligere i gymnasiepædagogik, og som står for meget af den pædagogiske udvikling på skolen.

Ledelsens kvalitetskontrol

Ligesom på Aalborg Handelsgymnasium har Bagsværd Kostskole og Gymnasium og Borupgaard Gymnasium et fast spørgeskema, som lærerne skal bruge til evaluering. Men på Borupgaard Gymnasium har man nu endelig åbnet for, at lærerne også selv kan eksperimentere med, hvordan undervisningen skal evalueres, fortæller tillidsrepræsentant Carsten Riskjær Jakobsen.

Evaluering af undervisningen Kravet om regelmæssig evaluering af undervisning findes primært i Bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser. Der står blandt andet:

› Institutionen fastlægger inden

for rammerne af institutionens kvalitetssystem en strategi for dens interne, regelmæssige evaluering af undervisningen.

Institutionen offentliggør sin strategi på sin hjemmeside.

› Institutionen omsætter under

drøftelse med lærere og elever sin strategi.

› Eleverne skal løbende og på

varierende måder inddrages i evalueringen af undervisningen og af dem selv.

› Institutionens leder og

andre relevante ledere anvender resultaterne af de gennemførte evalueringer i institutionens arbejde med at forbedre elevernes faglige udbytte af undervisningen og deres trivsel.

TEMA

U N D E R V I S N I N G S E VA L U E R I N G

»Det gjorde mange lærere nervøse, at evalueringerne skulle inddrages i MUS.« Mads Kaare Mortensen, tillidsrepræsentant, Bagsværd Kostskole og Gymnasium

“Jeg tror, at det er en konsekvens af, at man har indset, at standardiserede spørgeskemaer ikke giver trivsel. Man kan ikke lave et spørgeskema ud fra ‘one size fits all’.

Fagene er meget forskellige og skal evalueres forskelligt. Svagheden ved det standardiserede skema var blandt andet, at man ofte fik nogle svar, som man reelt ikke kunne bruge til noget,” siger han.

Derimod ser han mere relevante perspektiver i den måde, som evalueringerne beskrives på i skolens seneste opfølgningsplan, der betoner elevernes indflydelse på undervisningen. Samt at der bør være mere fokus på gennemførelsen og efterbehandlingen af evalueringerne.

“Nu er dialogen simpelthen kommet i højsæde. Jeg tror, at den positive dialog i langt højere grad kan fremme trivsel og læring end standardiserede evalueringer,” siger Carsten Riskjær Jakobsen.

Han mener, at evalueringerne er et godt eksempel på, hvordan politikere og ministeriet stiller mange uigennemtænkte krav til skolerne, og hvor der ofte mangler konkrete retningslinjer.

“Det kan virkelig svække lærernes arbejdsmiljø og motivation, fordi man er lidt i limbo, når man ikke helt ved, hvordan ledelsen vil bruge evalueringerne, samtidig med at det ikke er alle elever, der kan evaluere konstruktivt,” siger Carsten Riskjær Jakobsen.

“Derfor er det ledelsens vigtigste rolle at gøre det klart for lærerne, hvordan man har tænkt sig at bruge evalueringerne. Ligesom det er ledelsens rolle at beskytte lærernes professionelle virke,” understreger han.

På tre ud af de fem skoler, hvis tillidsrepræsentanter Gymnasieskolen har talt med, indgår undervisningsevalueringerne i lærernes medarbejderudviklingssamtaler (MUS) i forskellig grad.

På Brøndby Gymnasium bestemmer lærerne selv, hvordan man evaluerer undervisningen, men det er et krav, at de inden MUS afleverer lidt på skrift fra en af evalueringerne, fortæller tillidsrepræsentant Pernille Hviid Swiatek.

“Men jeg har aldrig hørt, at evalueringerne er blevet inddraget i MUS – hverken konstruktivt eller på ubehagelig vis,” siger hun.

Tillidsrepræsentanten ser det lidt som ledelsens kvalitetskontrol og som noget, skolerne skal have, fordi det er et lovkrav.

Det er ikke hendes indtryk, at evalueringerne påvirker lærernes arbejdsmiljø voldsomt.

“Men det tror jeg også er, fordi ledelsen ikke lægger synligt vægt på dem. Hvis man er ansat på en skole med et hårdt arbejdsmiljø, hvor ledelsen bruger evalueringerne ukritisk, og hvor lærerne føler, at deres position er truet, så kan evalueringerne nok resultere i utryghed blandt lærerne,” bemærker Pernille Hviid Swiatek.

Hun oplever, at ledelsen i højere grad bruger observation af undervisningen til at få et indblik i undervisningen på skolen.

“Vi arbejder meget med supervision, og jeg synes, at ledelsens observation af undervisning resulterer i en indsigt i og en anerkendelse af den enkelte lærers arbejde.

Det er prisværdigt, for det er ikke nogen hemmelighed, at gymnasielærerjobbet lidt er et soloarbejde, hvor der nogle steder ikke er N R .

01

2 0 24

S. 15

-› .

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA

S. 16

U N D E R V I S N I N G S E VA L U E R I N G

meget anerkendelse af læreren,” påpeger hun.

For år tilbage gik man på Bagsværd Kostskole og Gymnasium væk fra at inddrage undervisningsevalueringerne i MUS på grund af lærernes modstand mod formen, fortæller tillidsrepræsentant Mads Kaare Mortensen.

“Det gjorde mange lærere nervøse, at evalueringerne skulle inddrages i MUS, fordi de følte, at de skulle til eksamen, hvor deres undervisning skulle godkendes af ledelsen,” fortæller han.

Efter udskiftning af ledelsen er det igen indført, at evalueringerne skal inddrages i MUS, men på en ny måde. Nu skal snakken til MUS ikke handle om alle evalueringerne, men om et konkret punkt fra evalueringerne, som læreren selv har valgt at lave en form for aktion på i en klasse.

Det kan for eksempel være i forhold til variation i undervisningen eller læselektier. Tillidsrepræsentanten tror, at de fleste lærere synes bedre om den nye måde at inddrage evalueringerne på i MUS. “Jeg forestiller mig, at det er svært for ledelsen at fornemme, hvad der foregår i undervisningen, derfor ser jeg det som en måde, hvorpå den kan få indblik i, men også mulighed for at støtte op om lærernes undervisning,” siger Mads Kaare Mortensen og uddyber: “Jeg kan faktisk godt lide, at ledelsen på den måde interesserer sig for kernearbejdet. Vi har tidligere haft en ledelse, der var mere fjern, og hvor kolleger derfor indimellem kunne føle sig lidt ladt i stikken.”

Et sårbart sted

Tillidsrepræsentant på HF og VUC Nord Nicolai Mourier Fernández oplever overordnet set undervisningsevalueringer som uproblematiske, fordi det er en naturlig del af at være lærer at evaluere undervisningen.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

Han erkender dog, at det er et område, der kan påvirke lærernes arbejdsmiljø i forskellig grad, alt efter hvordan skolerne bruger evalueringerne. På HF og VUC Nord bestemmer lærerne selv, hvordan de evaluerer undervisningen, men det skal mindst gøres to gange om året, og den ene gang skal eleverne svare anonymt.

“Da anonymiteten blev indført, gav det anledning til en del debat og usikkerhed blandt lærerne, men jeg oplever, at debatten har lagt sig igen, efter at vi har prøvet det,” siger Nicolai Mourier Fernández og tilføjer: “Vi har dog også oplevet enkelte gange, hvor kursisternes tone og sprog i det anonyme spørgeskema har været upassende. Her har ledelsen og jeg været inde over for at støtte op.”

Han synes dog ikke selv, at den anonyme evaluering gør ham klogere som lærer.

“Jeg synes ikke, at jeg kan bruge den til så meget, når jeg ikke ved,

hvem der har skrevet det. Er der for eksempel en, der har efterlyst flere tilbagemeldinger, kan jeg bedre gøre noget konkret, hvis jeg ved, hvem det er,” siger Nicolai Mourier Fernández.

Undervisningsevalueringerne er som bekendt en del af ministeriets krav til skolerne for at sikre undervisningens kvalitet, men tillidsrepræsentanterne har svært ved at se, at lovkravet gør den store forskel for undervisningen.

“Jeg tror ikke, at de generelle evalueringer har nogen særlig værdi for mange lærere, men de gør det for at kunne sætte flueben ved det krav. Det virker måske lidt åndssvagt, fordi man som lærer i forvejen har en løbende dialog med sine klasser om undervisningen,” siger Mads Kaare Mortensen og indskyder: “Men man skal samtidig være bevidst om, at for nogle lærere kan evalueringerne virke indgribende, fordi lærerne står et sårbart sted, hvor de skal bedømmes.” 1

TEMA

U N D E R V I S N I N G S E VA L U E R I N G

»Jeg kan godt lide, at eleverne får en stemme« Tekst Tina Rasmussen Foto Jacob Nielsen

S. 17

Julie Felicia Hyrdum gør meget ud af at evaluere sin undervisning. Ikke mindst de daglige input fra eleverne giver et stort udbytte.

E

levernes mening er vigtig for Julie Felicia Hyrdum. Hun spørger dem ofte, hvad de synes om hendes undervisning. Er det faglige niveau passende?

Forklarer hun det svære stof godt nok? Er det tydeligt, hvad lektierne går ud på?

For hende er undervisningsevaluering en helt central og naturlig del af det at være gymnasielærer.

”Det er en måde at komme ind i hovedet på eleverne og forstå, hvad de synes, der er interessant at arbejde med, og hvilke arbejdsformer der fungerer bedst for dem,” fortæller Julie Felicia Hyrdum, der underviser i dansk, spansk og retorik på Himmelev Gymnasium. ”Jeg kan godt lide, at eleverne får en stemme.”

Det er morgen på gymnasiet lidt uden for Roskilde. Julie Felicia Hyrdum henter kaffe N R .

01

2 0 24

-› .

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA

S. 18

U N D E R V I S N I N G S E VA L U E R I N G

på lærerværelset og sætter kursen mod et af skolens mødelokaler.

Inden sit første modul har hun sagt ja til at fortælle, hvordan hun evaluerer sin undervisning, og hvad hun får ud af det.

Hun har været gymnasielærer i 17 år. I de første år brugte hun mest standardiserede evalueringsskemaer i Lectio. I dag er hun stort set gået væk fra den form. ”Jeg følte ikke, at jeg fik så meget ud af det. Det var tit svært at få gang i en konstruktiv dialog med eleverne bagefter.”

En af de metoder, hun er gladest for i dag, er at inddele eleverne i små grupper. På et papir inddelt i felter skal hver gruppe skrive, hvad der er godt og mindre godt ved undervisningen og klasserumskulturen, og hvad der kan blive bedre. Hun forlader klassen imens, så eleverne kan tale frit. Bagefter samler eleverne papirerne sammen i en bunke, så hun ikke ved, hvem der har skrevet hvad. ”At eleverne taler med hinanden, gør, at kvaliteten af deres kommentarer bliver højnet. Det er noget helt andet end nogle krydser og enkelte kommentarer i et spørgeskema.”

Hun skriver alle elevernes kommentarer ind i et dokument og diskuterer dem efterfølgende med klassen. ”Jeg spørger nysgerrigt ind og lytter. Jeg synes, jeg får gang i nogle rigtig gode dialoger. Det er en form, der giver mening både for mig og mine elever.”

Op til den enkelte

På Himmelev Gymnasium skal eleverne mindst to gange om året evaluere undervisningen i alle fag.

Mindst en gang om året skal de have mulighed for at besvare en anonym undervisningsevaluering.

Det er lærerne, der er ansvarlige for evalueringerne, og at der bliver fulgt op på dem.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

Det er op til den enkelte lærer, hvordan man griber det an. Det blander skolens ledelse sig ikke i.

Julie Felicia Hyrdum kan godt lide de frie rammer. Hun ser det som udtryk for, at ledelsen har stor tillid til lærerne. ”Det gør jo, at jeg som lærer kan skrue et evalueringssystem sammen, der giver mening for mig og min undervisning,” siger hun.

Men hun kunne godt tænke sig lidt hjælp fra ledelsen om ’best practise’. ”Som lærerkollegium står vi ret alene med det. Det er, som om det er noget, man forventer, at vi kan.”

Ledelsen forlanger ikke at se lærernes evalueringer, men de standardiserede evalueringsskemaer i Lectio, som nogle af skolens lærere bruger, kan ledelsen altid gå ind og se.

Julie Felicia Hyrdum har ikke oplevet, at der bliver talt om evalueringerne til medarbejderudviklingssamtalerne (MUS). Hun ved, at ledelsen på nogle gymnasier kræver, at lærerne inden MUS skal aflevere en eller flere skriftlige evalueringer, som så bliver drøftet til samtalen. ”Det, synes jeg, lyder lidt hårdt.

Det kan blive meget sårbart, hvis nogle løsrevne kommentarer skal være repræsentative for, hvem du er som lærer,” siger Julie Felicia Hyrdum.

Hun vil ikke selv have noget imod at tage en evaluering med til MUS, hvis formålet er at få en snak om udvikling af hendes undervisning. Men det bør være op til den enkelte lærer, mener hun.

Overraskende svar

Evalueringsmetoden med de små grupper opfandt Julie Felicia Hyrdum for omkring fem år siden, da hun gik i gang med at læse retorik på Københavns Universitet.

Her blev hun selv udsat for standardiserede evalueringsskemaer. ”Det var en øjenåbner for mig at være studerende igen.”

Siden har hun skruet op for evalueringsarbejdet, så det er en løbende indsats med varierende metoder. Noget, hun prioriterer særligt højt, er den daglige snak med eleverne om undervisningen.

Det er faktisk den allervigtigste form for evaluering, mener hun. ”Det er vigtigt for mig at være nysgerrig og opmærksom på, hvad der sker i klassen. Jeg spørger tit eleverne, hvad de for eksempel synes om arbejdsformerne og de opgaver, jeg giver dem.”

Hun bliver tit overrasket over svarene. ”Som erfaren lærer skal man passe på med at tro, at alt bare går skidegodt. Når jeg nogle gange tror, at jeg har fundet på noget genialt, fanger det dem slet ikke. Og det,

TEMA

U N D E R V I S N I N G S E VA L U E R I N G

»Som erfaren lærer skal man passe på med at tro, at alt bare går skidegodt.« Julie Felicia Hyrdum, lærer, Himmelev Gymnasium

der i mit hoved er lidt ordinær hverdagsundervisning, kan de synes, er fantastisk.”

I dag fylder emner som gruppedynamik, fællesskab og klasserumskultur langt mere end tidligere i den dialog, hun har med eleverne. ”Eleverne er generelt mere sårbare i dag. Jeg bruger meget tid på det sociale og trivselsmæssige,” fortæller Julie Felicia Hyrdum.

Når hun har eleverne til individuelle samtaler om deres standpunktskarakterer, benytter hun samtidig lejligheden til at spørge dem, hvad de bedst kan lide at lave i undervisningen. ”Der kan være et stort spring fra top til bund i en klasse.

Elevernes input gør mig klogere på, hvad jeg kan justere på for bedre at fange alle.”

ej. De kan synes, du er for kontant og stiller for høje faglige krav. Men er det mit job som lærer at være vellidt af mine elever?” ”Jeg har for eksempel nultolerance i forhold til Google Translate i spansk og afviser alle de opgaver, hvor jeg kan se, at eleverne har brugt det. Jeg ved, at det i starten altid giver negative kommentarer.

De synes, at jeg er streng. Men sådan må det være. Man skal have lov til at være en autoritet uden at være bange for det.”

Hun har endnu ikke oplevet hård kritik, der er gået mere på hende som person end på selve undervisningen. Men fra kolleger ved hun, hvor hårdt det kan ramme, når det sker. ”Det er bestemt ikke altid, at eleverne evaluerer på en konstruktiv og respektfuld måde,” fortæller Julie Felicia Hyrdum. 1

S. 19

Kan handle om mange ting

Selvfølgelig har hun fået kritik fra eleverne gennem årene, men generelt er evalueringerne af hendes undervisning gode, fortæller hun.

Får hun kritik, går hun stort set altid i dialog med eleverne. Især hvis flere peger på det samme. Men kritik skal ikke altid føre til ændringer. For negative kommentarer kan handle om mange ting og er ikke nødvendigvis udtryk for dårlig undervisning, påpeger hun. ”Tit handler det om relationer.

Om eleverne godt kan lide dig eller N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

TEMA

U N D E R V I S N I N G S E VA L U E R I N G

Forsker:

Arbejdet med evalueringer skal foregå i faggrupperne Lærere og ledere bør tage en grundig diskussion af, hvornår kritikpunkter i en undervisningsevaluering skal føre til ændringer, siger uddannelsesforsker Torben Spanget Christensen.

Tekst Tina Rasmussen

S. 20

G

riber man undervisningsevaluering rigtigt an, er der et stort udbytte at hente. Dialog med eleverne om undervisningen er nemlig et redskab til at udvikle undervisningsformer og læringsmiljø.

Det siger lektor Torben Spanget Christensen, Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet, der har forsket i undervisningsevaluering i gymnasiet i mere end 20 år. ”Det er et værktøj til at øge elevernes læringsudbytte. Alle lærere har blinde pletter. Eleverne opfatter ikke nødvendigvis undervisningen på den måde, man som lærer selv gør,” siger han.

Det er et lovkrav, at alle landets gymnasier skal evaluere undervisningen regelmæssigt, og at eleverne bliver inddraget. Hvordan det konkret skal gribes an, bør hverken overlades til den enkelte lærer eller styres centralt af ledelsen. Ansvaret bør placeres hos faggrupperne, anbefaler Torben Spanget Christensen.

“Det vil dels betyde, at den enkelte lærer får et kollegialt og

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

fagligt rum til at reflektere over undervisningsevaluering i, dels at der er en form for kontrol med, hvordan den enkelte lærer arbejder med det.”

Han er meget forbeholden over for standardiserede evalueringsskemaer i Lectio, som nogle skoler bruger. I det mindste bør hver faggruppe udarbejde deres eget spørgeskema, fastslår han.

“Hvis spørgsmålene skal passe til alle fag, mister de faglig relevans,” siger Torben Spanget Christensen.

Men krydser i et evalueringsskema er aldrig nok. En evaluering skal føre til konstruktive bud på, hvordan undervisningen kan udvikles af elever og lærere i fællesskab, og derfor er en opfølgende dialog med eleverne helt afgørende, fastslår uddannelsesforskeren. ”Uden dialogen med eleverne er det tæt på spild af tid, og det er desværre nok billedet på en del skoler.”

Tillid er afgørende

Forskningen viser, at gymnasielærerne gerne vil arbejde med undervisningsevaluering, men at mange – også erfarne lærere – er

usikre på, hvordan de skal gøre det, og hvordan de får tid til det, fortæller Torben Spanget Christensen.

Han kan på den ene side godt forstå de ledelser, der vil tæt på lærernes arbejde med undervisningsevaluering, og som for eksempel stiller krav om en skriftlig beskrivelse af, hvordan den enkelte lærer arbejder med det, og beder lærerne om at tage deres seneste evaluering med til medarbejderudviklingssamtalen (MUS).

På den anden side hejser han et advarselsflag. For udbyttet bliver kun positivt, hvis læreren i forvejen har et godt og tillidsfuldt forhold til den pågældende leder. ”Det har alle lærere ikke, og derfor er det generelt en dårlig ide at forlange, at alle skal tage deres seneste undervisningsevaluering med til MUS. Nogle lærere vil frygte, at en dårlig evaluering sender dem i bad standing,” siger Torben Spanget Christensen, der mener, at det bør være op til den enkelte lærer, om deres evalueringer skal inddrages i MUS. Til gengæld ser han det som et must, at rektor eller en anden anden

TEMA

U N D E R V I S N I N G S E VA L U E R I N G

Fyldt med dilemmaer

leder går med til faggruppemøder, når lærerne diskuterer undervisningsevaluering. Det vil sikre, at der også er en ledelsesmæssig kontrol og indflydelseskanal, påpeger han.

Undervisningsevalueringer er et område, som gymnasiernes ledelser generelt bør prioritere højere, mener han.

»Det er et værktøj til at øge elevernes læringsudbytte.« Torben Spanget Christensen, uddannelsesforsker, Syddansk Universitet

”Mange ledelser er ikke gode nok til at begrunde over for lærerne, hvorfor det er et væsentligt område, og de bør hjælpe lærerne med at få det tænkt ind i tilrettelæggelsen af undervisningen.”

Fælles projekt

Er det faglige niveau passende?

Er læringsmålene tydelige?

Er der tilstrækkelig variation i arbejdsformerne? Det er nogle af de spørgsmål, Torben Spanget

Christensen mener, at lærerne bør stille eleverne, når de evaluerer undervisningen.

Han anbefaler en blanding af skriftlige evalueringer og snak på klasseplan og i mindre grupper, og at lærerne nogle gange dropper listen med deres egne spørgsmål og lader det være op til eleverne, hvad de vil tale om. ”Som lærer skal man hele tiden skal have gang i en eller anden form for evaluerende projekt. Elevernes refleksioner er afgørende, fordi undervisningen er et fælles projekt.”

Han minder også om, at undervisningsevaluering ikke altid behøver at være en ekstra opgave – det kan også være en integreret del af selve undervisningen. Man kan for eksempel tage en samtale med en elev om et fagligt emne i fem minutter, mens resten af klassen lytter. ”På den måde skaber man et refleksionsrum, hvor man kan lave undervisning og evaluering på én gang. Man finder ud af, hvad eleven har af sikker og usikker viden om emnet, og bliver dermed klogere på, hvad man måske skal ændre i undervisningen.”

Torben Spanget Christensen er selv tidligere gymnasielærer og har mange år som universitetslektor på sit cv. Han ved, hvor ondt en dårlig evaluering kan gøre – også for en erfaren lærer. ”Jeg har selv fået evalueringer, jeg er blevet enormt ked af, og som jeg har haft svært ved at ryste af mig. Det tror jeg, at alle lærere kommer ud for.”

Han understreger, at undervisningsevalueringer kan være både retvisende og uretfærdige, og at de er fyldt med dilemmaer. En positiv evaluering er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at undervisningen har høj kvalitet, men kan udelukkende handle om en god relation mellem lærer og elever.

Omvendt kan en dygtig lærer få en negativ evaluering af elever, der synes, at de faglige krav er for høje.

Han råder gymnasierne til at tage en grundig diskussion af, hvornår kritikpunkter i en undervisningsevaluering skal føre til ændringer. Det er vigtigt, at lærere og ledelse har en fælles forståelse af, hvor begrænsningerne i evalueringerne ligger, påpeger han.

Han håber, at lærerne tør tale åbent om negative evalueringer med hinanden – og helst også med ledelsen. ”Man skal ud af boblen, hvor man er alene med det,” siger Torben Spanget Christensen. 1 N R .

01

2 0 24

.

S. 21

G Y M NA S I E S K O L E N

Vil du være

ÉN AF OS? Bliv ingeniør på DTU

Kom til Åbent Hus på DTU, og oplev vores over 30 forskellige uddannelser. Mærk stemningen på campus.

Stil spørgsmål til de studerende. Og hør, hvordan du kan blive en del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber teknologi for mennesker.

Vi glæder os til at se dig!

Åbent Hus på DTU 7. marts 2024 Se mere på aabenthus.dtu.dk

GYMNASIESKOLEN.DK Udd r a g a f de seneste nyheder

“Det er en kæmpe trussel, hvis man som lærer per default overvejer, om det er eleven selv, der har skrevet opgaven.”

NYHED

UNDERSØGELSE OM LÆRERES SELVCENSUR PÅ VEJ Skolen – om det er grundskolen eller gymnasiet – er en demokratisk kravlegård, hvor børn og unge lærer at være borgere i det samfund, vi lever i. Derfor skader det demokratiet, når lærere undlader at undervise i særlige emner eller bruge særlige materialer, fordi de er bange for reaktionerne.

Det mener Nina Palesa Bonde, medstifter af Gruppen Paty. Gruppen blev stiftet i oktober 2020 i kølvandet på drabet på den franske lærer Samuel Paty, og den kæmper for læreres ytringsfrihed, metodefrihed og undervisningsfrihed. ”Helt grundlæggende skal vores skoleog undervisningssystem kunne rumme alle emner. Skal vi sikre den nødvendige uddannelse og dannelse, dur det ikke, at gymnasielærere af frygt springer over emner, som udløser kontroversielle reaktioner, for så vil fremtidens borgere først opleve at støde på folk, de er uenige med, når de kommer ud som næsten færdige mennesker. Det er vi som samfund ikke tjent med, og det bliver vi nødt til at tage hånd om,” siger Nina Palesa Bonde.

Hun glæder sig over, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) her i februar sætter gang i en undersøgelse på såvel gymnasie- som grundskoleniveau om lærernes håndtering af kontroversielle emner og eventuel selvcensur. 1

Birgitte Vedersø, formand, ekspertgruppe om ChatGPT

NYHED

Fra artiklen Ekspertgruppe anbefaler øget fokus på snyd ved næste års eksamen

NYHED

MANGEL PÅ CENSORER KAN TRUE SOMMERENS EKSAMENER Der er risiko for, at der kommer til at mangle skriftlige censorer til sommerens eksamener. I en stor undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet, svarer 52 procent af gymnasielærerne, at de ikke har lyst til at melde sig som skriftlig censor til eksamen i år. 31 procent er i tvivl. 64 procent angiver en for stor arbejdsmængde som årsag.

“Det er man nødt til at tage alvorligt og handle på, men jeg er ikke overrasket.

Vi har tidligere peget på risikoen for censormangel,” siger GL’s formand, Tomas Kepler, der peger på, at 2017-reformen har øget arbejdsbelastningen i eksamensperioden. 1

PROFESSOR OM SPROGUNDERVISNING I GYMNASIET: VI ER IKKE HELT I MÅL

S. 23

Det er svært at undervise ud fra et såkaldt kommunikativt sprogsyn, som læreplanerne for fremmedsprog lægger op til. Især hvis man ikke er uddannet i det.

Det siger Susana Silvia Fernández, der er professor i fremmedsprogsdidaktik på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Sidste år offentliggjorde Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) en undersøgelse, der viste, at mange elever mister interessen og motivationen for sprog undervejs i uddannelsessystemet.

“Selvom der er fokus på det kommunikative sprogsyn i læreplanerne, så lader det til, at undervisningen endnu ikke er gået så stærkt i den retning, som vi kunne ønske,” siger Susana Silvia Fernández, der var med til at skrive læreplanerne, da hun sad i Børne- og Undervisningsministeriets læreplansudvalg for romanske sprog ved den seneste gymnasiereform.

“Vi er ikke helt i mål, så vi skal blive ved med at træne og træne – både nye og gamle gymnasielærere.” 1 N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UDFORDRET Kom t æt på nog le a f de problem st i l l i n ger, skoler ne a r bejder med .

KAN MAN LÆSE SIG UD AF LÆSEKRISEN?

Fordybelseslæsning øger koncentrationen og glæden ved at læse, mener eleverne på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus. Det ændrer dog ikke på, at eleverne generelt har en udfordring med at læse og fordybe sig, mener lærerne.

TEKST Johan Rasmussen FOTO Jacob Nielsen

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

UDFORDRET Eleverne på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus læser i en selvvalgt bog i 45 minutter en til to gange om ugen.

S. 25

f N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UDFORDRET Lærer Per Taagaard (tv.) og uddannelsesleder Tom Søgaard-Jensen kan mærke, at eleverne har fået sværere ved at fordybe sig end tidligere.

S. 26

L

yden af en knurrende mave får et par elever til at fnise. Men ellers er der biblioteksstille i 3.d 10 minutter inde i lektionen på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus på Frederiksberg.

De fleste elever sidder tilbagelænede i stolen med en bog i hænderne. Enkelte læner overkroppen ind over bordet med hovedet placeret i hænderne og øjnene rettet mod bogstaverne på siderne.

3.d har fordybelseslæsning, og i 45 minutter er computerne i tasken, og mobiltelefonerne i mobilhotellet.

Eleverne og dansklærer Per Taagaard læser og er stille. Falkonergården Gymnasium og HF-kursus på Frederiksberg var måske det første gymnasium i Danmark, der i 2016 indførte lystlæsning, som det hed dengang. I dag kalder skolen det fordybelseslæsning, men princippet er det samme.

Eleverne vælger selv en bog eller andet læsestof, hvis bogen eventuelt er glemt derhjemme, og så sidder alle på en stol og læser i 45 minutter. Det foregår to gange om ugen, dog kun én gang hver tredje uge. Lektionerne er lagt ind på forskellige tidspunkter og dage over skoleåret. I 3.d bliver der i

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

denne lektion læst alt fra fagbogen The intelligent investor til Maren Uthaugs roman 11 %.

Elever læser dårligere Konceptet har spredt sig til andre gymnasier. Det sker, samtidig med at mange gymnasielærere oplever, at det kan være sværere at få eleverne til at læse og fordybe sig i tekster.

Den seneste PISA-måling fra i år viste, at det er gået tilbage for 15-åriges læsekompetencer i Danmark, men også i mange andre OECD-lande.

Den internationale læseundersøgelse PIRLS fra 2021 viste også en tilbagegang for danske børns læsekompetencer, og at færre danske børn læser i fritiden end fem år tidligere.

Derfor er fordybelseslæsning mindst lige så relevant og værdifuldt i dag som i 2016, mener Tom SøgaardJensen, der er uddannelsesleder på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus og en af initiativtagerne til projektet.

“Nogle kalder det en læsekrise, men jeg vil også kalde det en

Nogle kalder det en læsekrise, men jeg vil også kalde det en opmærksomhedskrise.

Tom Søgaard-Jensen, uddannelsesleder, Falkonergården Gymnasium og HF-kursus

UDFORDRET

opmærksomhedskrise. Det er blevet vanskeligere at fastholde eleverne i undervisningen. Kriteriet for, at eleverne mener, at noget er fængende, er mere snævert i dag. Vi står som lærere på den ene side med en udfordring i forhold til at fastholde eleverne, og på den anden side skal eleverne også levere opmærksomhed, koncentration og fordybelse for gå i gymnasiet.

Det kan vi godt hjælpe dem med,” siger Tom Søgaard-Jensen som et af argumenterne for at erstatte lektioner af den almindelige undervisning med læsning.

Værdifuldt at fordybe sig Oprindeligt var idéen dog først og fremmest et dannelsesperspektiv.

Eleverne skulle ganske enkelt have en oplevelse med at læse en bog ud over de værker, som de skulle læse som et led i undervisningen.

“Det har i sig selv også stadig en værdi, men vi kan også se, at en

sidegevinst kan være at øve sig i fordybelse og koncentration uden forstyrrelser,” siger Tom Søgaard-Jensen.

Dansklærer Per Taagaard peger på, at lektionerne med fordybelseslæsning ikke er læsetræning, men at det i sig selv har en værdi at fordybe sig i en bog.

“Måske tager det lang tid at lære at fordybe sig, måske opdager nogle først i 3.g, at det er fedt at læse, og måske vil nogle fortsætte med at læse efter gymnasiet. Håbet er, at vi får skabt en læseoplevelse, som de er glade for og tager med sig,” siger Per Taagaard, der i dagens fordybelseslæsning selv er i gang med Kristian Bang Foss’ roman Manden der bar solen.

Selvom fordybelseslæsning ikke er en træning i kompetencen at læse, så vil det bestemt ikke gøre noget, hvis det er en sidegevinst.

Per Taagaard oplever, at eleverne har sværere ved at læse i dag i forhold til for 10 år siden, da han begyndte som gymnasielærer.

“Jeg er begyndt at give færre læselektier for end tidligere. Og især ældre stof undlader jeg at give for som læselektier. Jeg kan lige så godt opgive at lade dem læse Blicher (Steen Steensen, red.) derhjemme. I stedet bruger jeg mere tid på, at eleverne læser i modulerne, eller at jeg ligefrem læser op. Og så taler vi om og analyserer, hvad vi læser,” siger Per Taagaard.

Stoppede med at læse i skolen Eleverne Agnes de Lony Islandi og Willads Jørgensen tager en pause fra læsningen for at fortælle, hvad de mener om fordybelseslæsning. Begge illustrerer måske meget godt, hvorfor bibliotekerne ikke bliver overrendt af teenagere.

“Jeg læste bøger som barn. Men på et tidspunkt i grundskolen stoppede jeg med at læse bøger og læste ikke bøger derhjemme i flere år. Efter at jeg begyndte i gymnasiet, er jeg begyndt at læse mere. Nu bliver man tvunget til f

S. 27

Et flertal af eleverne på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus mener, de er blevet bedre til at fordybe sig og holde koncentrationen, viser en evaluering af projektet med fordybelseslæsning.

N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UDFORDRET Eleverne Agnes de Lony Islandi og Willads Jørgensen er begge glade for fordybelseslæsning i gymnasiet.

at gå i gang med en bog, og så fortsætter jeg tit derhjemme. I år ønskede jeg mig også bøger i julegave,” siger Agnes de Lony Islandi, som i dag læser Everything I know about love af Dolly Alderton.

“Den er lidt kikset, men jeg har fået den anbefalet af nogle venner,” indskyder hun.

Willads Jørgensen omtaler fordybelseslæsning som “luksus og en fed ting”.

“Jeg er ikke typen, der rigtigt får læst. I grundskolen ville mine forældre have mig til at læse en halv time hver dag, men der var altid noget, jeg havde mere lyst til, og som var sjovere. Jeg synes, det er fint, at vi nu sidder på skolen og læser noget, vi har lyst til,” siger Willads Jørgensen, som i dag læser i den nye udgave af musikmagasinet Gaffa, da han har glemt sin bog derhjemme.

S. 28

”

Jeg er begyndt at give færre læselektier for end tidligere.

Per Taagaard-Jensen, lærer, Falkonergården Gymnasium og HF-kursus

Selvom Willads Jørgensen nyder at sidde stille og læse på skolen, har han dog ikke udviklet sig til at være en læsehest.

“Jeg synes også, det kan være svært at koncentrere sig om at læse lektier, der er så mange andre ting derhjemme, man hellere vil,” siger Willads Jørgensen, som erkender, at telefonen ofte forstyrrer ham, når han sidder og læser.

Går ud over undervisningen Selvom de fleste elever er glade for fordybelseslæsning, så er der også udfordringer ved at afsætte lektioner til læsning, fortæller Tom SøgaardJensen.

“Der er lærere, som kommer med en rimelig kritik af, at der går tid fra deres lektioner, som de gerne vil bruge G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

på at nå deres pensum. De mener i forvejen ikke, de har tid nok,” siger han.

Samtidig kan det også være en udfordring, at de elever, som har størst modstand mod fordybelseslæsning, og som oftest glemmer deres bog derhjemme, også er de svageste læsere.

Med andre ord, de elever som bedst kan lide at læse, er også dem, som får mest glæde af fordybelseslæsning.

Tom Søgaard-Jensen nævner i den forbindelse, at Falkonergården Gymnasium og HF-kursus i flere år har haft et samarbejde med et bibliotek i Vanløse og nu har indledt et samarbejde med Frederiksberg Bibliotek, så elever, der har svært ved at finde ud af, hvad de vil læse, kan få hjælp af bibliotekarerne.

“Bibliotekarerne gør en kæmpe indsats for de unge og for projektet,” siger han. 1

GLADE FOR PROJEKTET • Flertallet af eleverne på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus mener, at fordybelseslæsning er en gevinst for dem.

Det viser en evaluering blandt eleverne på skolen fra januar 2023.

• 23 procent af eleverne mener i høj grad og 44 procent i nogen grad, at de er blevet bedre til at fordybe sig og holde koncentrationen.

• 40 procent af eleverne oplever i høj grad og 31 procent i nogen grad en øget glæde ved at læse på egen hånd.

• 92 procent ønsker, at ordningen skal fortsætte.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo’. Vi giver mere end

130 mio. kr. tilbage i renter til MedlemsKunder i Lån & Spar

Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Vi er nemlig ejet af en række fag foreninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken.

Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der er til at forstå. For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar Danmarks ubetinget højeste rente på deres lønkonto. Det betyder, at de i januar kan glæde sig over at få udbetalt 130 mio. kr.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af en fagforening – bliv MedlemsKunde i dag.

3378 1979

Ring eller læs mere på lsb.dk/gl

LÆRERLIV Vi st i l ler fem spørg små l t i l en lærer om jobbet som u nder v i ser.

Jeg er ikke bekymret over noget som helst TEKST Tina Rasmussen FOTO Privat

OM KRISTINA KNAPPE ALDER 47 år SKOLE Svendborg Gymnasium FAG Dansk og spansk

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?

”

Lige nu fylder planlægning rigtig meget. I starten af april får jeg nogle virkelig travle uger. Ud over min almindelige undervisning er der skrivedage i DHO. Mine kolleger og jeg skal have fastlagt temaet og lavet opgaveformuleringer, og så skal jeg have tilrettelagt et forløb frem imod dagene. Samtidig får vi besøg af en klasse fra vores udvekslingsskole i Mexico. Jeg og 12 elever i spansk besøgte dem i efteråret, og nu er det deres tur til at komme herop i tre uger. Det kræver tid og planlægning at få lavet et godt program. Jeg skal blandt andet have dem med ind på Christiansborg og på rådhuset i Svendborg, så de kan lære noget om demokratiet i Danmark. Vi skal også en tur til Ærø og ud at cykle.

Hvad er den bedste beslutning, du har taget som lærer?

”

Det er, at jeg ret tidligt som lærer besluttede mig for altid at være 100 procent mig selv.

I pædagogikum blev der talt meget om forskellige roller, og jeg fik opfattelsen af, at jeg som lærer helst skulle lægge mit private jeg lidt væk. Men det gav ingen mening for

mig. Jeg vil virkelig gerne lære eleverne at kende, og derfor kommer jeg også helt automatisk til at give noget af mig selv. Der er ikke noget, eleverne ikke må vide om mig – det er den måde, jeg er i relationer på. Det kan eleverne sagtens håndtere, ligesom jeg sagtens kan håndtere at vide temmelig meget om dem. Det giver mig utrolig meget energi at kunne møde eleverne som det menneske, jeg er.

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde?

”

Det er nemt at svare på. Det gør mig pissestolt, når det lykkes mig at gøre eleverne engagerede. Når de virkelig gør en arbejdsindsats, og jeg får flyttet dem et nyt sted hen, så føler jeg, at jeg gør en forskel. Jeg oplevede det i sidste uge, hvor jeg satte mine 2.g’ere i dansk til at omskrive et af H.C. Andersens eventyr til en børnebog til børn på tre til fem år. De syntes, det var en svær opgave, og de kæmpede en del med sproget og målgruppen, men alle arbejdede bare så superengageret. Til sidst besøgte vi to børnehaver, hvor de læste deres historier højt. I en hel time sad børnene bare og lyttede og lyttede.

Ingen mistede koncentrationen, og til sidst sagde en: Er der ikke flere historier? Og pædagogerne bad os om at komme igen.

Hvad bekymrer dig i forhold til dit arbejde?

”

Jeg er ikke bekymret over noget som helst. Jeg har en følelse af, at vi altid kan løse det, hvis der er et problem. Selvfølgelig har rammerne ændret sig. Arbejdspresset er steget, og jeg har helt klart mindre tid til forberedelse end for 10 år siden. Men jeg handler i stedet for at bekymre mig, for eksempel er jeg gået i dialog med ledelsen, når min tidsregistrering er ’eksploderet’. I det hele taget er det min oplevelse, at lærere og ledelse her på skolen sammen prøver at få det bedste ud af de vilkår, der er.

S. 31

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega?

”

Jeg kan ikke pege på et enkelt råd. Jeg har fået så utrolig mange gode råd gennem årene – også fra eleverne. Jeg har altid spurgt dem om en masse ting og lyttet. 1

N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UDSYN For skere, debat tører, k u n st nere og a nd re g iver nye per spek t iver på u nder v i sn i n g, udd a n nelse og sa m f u nd .

Lærerne er nøglen til det hele

Flere tusinde danske gymnasielærere har i disse måneder mulighed for at besvare OECD’s store TALIS-undersøgelse.

Lederen bag, Ruochen Li, som selv er tidligere lærer, pointerer vigtigheden af, at så mange som muligt deltager. Det er med til at ændre og forbedre lærernes arbejdsforhold, mener han.

TEKST Morten Jest FOTO Morten Jest

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

U

dsigten til de snedækkede bakker på den anden side af Seinen i udkanten af Paris er tæt på formidabel. Uden yderligere sammenligning i øvrigt minder det dog lidt om at skulle på besøg i et fængsel, når indgangsproceduren begynder til den mastodontiske bygning, der udgør maskinrummet i OECD (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling).

Måske er det bare standard med den form for sikkerhed i internationale organisationer – men man mindes samtidig om, at OECD af og til står for undersøgelser med budskaber, der for implicerede grupper kan være kontroversielle, eller som af ansvarlige politikere kan bruges eller ‘misfortolkes’ i den retning, der passer med den foretrukne politik.

Et eksempel i undervisningssektoren kunne være den omdiskuterede PISA-undersøgelse af skoleelevers færdigheder, som ofte deler vandene.

Her skal det imidlertid handle om TALIS-undersøgelsen, som op til 4.000 danske gymnasielærere og -ledere i løbet af februar og marts via

deres arbejdsplads bliver bedt om at besvare.

Ruochen Li er leder af holdet bag undersøgelsen. Efter en tur op med elevatoren og en smalltalkende vandring ad de tilsyneladende endeløse, labyrintiske gange med storrumskontorer kommer vi endelig til sagens kerne i et af de utallige mødelokaler.

Li har uden forbehold sagt ja til en snak om TALIS. Han vil gerne svare på spørgsmål, men han har også selv nogle budskaber til de danske gymnasielærere.

Det handler blandt andet om at rydde eventuelle forbehold og misforståelser omkring TALIS af vejen.

Hovedpointen, som Ruochen Li vender tilbage til adskillige gange under samtalen, er, at TALIS er til lærernes eget bedste. En mulighed for at sende beskeder til ledere og politikere. Derfor er det i hans øjne vigtigt at tage undersøgelsen seriøst og besvare den så godt som muligt. ”Intentionen med TALIS er at hjælpe lærere. Det er ikke en test med score, som for eksempel PISA. Det handler ikke om, hvem der er bedst; det her er en helt anden kategori. Uden

UD SYN

OM RUOCHEN LI Ruochen Li er oprindeligt fra Marshall-øerne i Stillehavet, hvor han også virkede som gymnasielærer og ministeriel undervisningskonsulent i en årrække. Han er uddannet antropolog fra University of Chicago, har en MA-grad i sammenlignende analyser af uddannelse fra Stanford University samt specialuddannelser i læring og evaluering. Han har været i OECD’s Department of Education and Skills siden 2016 og er i dag senior project manager med ansvar for blandt andet TALIS-undersøgelsen.

den her mulighed ville visse lande ikke ane, hvordan deres lærere trives, og hvilke arbejdsforhold de har,” siger han indledningsvis og tilføjer, at man med undersøgelsen selvfølgelig også kan spejle sig i andre og stille spørgsmålet, hvordan ting kan gøres bedre.

S. 33

Teknologi erstatter ikke lærere Ruochen Li ønsker således fra starten at bekende kulør: Han, som selv har en fortid som engelsklærer i gymnasiet på Marshall-øerne, hvor han kommer fra, er utvetydigt på lærernes side.

Lærerne er nøglen til et velfungerende uddannelsessystem, lyder det igen og igen. Det er lærerne, der ved, hvad der virker, og hvad man bør undgå.

Men lad os først dvæle lidt ved selve undersøgelsen, som på en måde er gammel vin på nye flasker. Det er der en grund til, forklarer Li. ”Det er vigtigt for os at kunne se evolutionen i forhold til de tidligere undersøgelser. Derfor forsøger vi at holde en balance mellem at få nye informationer ud af gamle spørgsmål – for nu at sige det lidt forsimplet – og tilføje nye spørgsmål, i henhold til at f verden ændrer og udvikler sig.”

N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

UD SYN

S. 34

Det sidste er for eksempel spørgsmål omkring bæredygtighed, som jo i Danmark er blevet en officiel del af curriculum. ”Sådan noget er vi meget nysgerrige efter at vide mere om. Altså helt nye krav til undervisningen, og hvad de betyder for lærernes efteruddannelse, forberedelse og konkrete undervisning. Der er store forskelle, ikke bare imellem forskellige lande, men også internt i landene.”

Et spørgsmål i forbindelse med ny udvikling trænger sig i den grad på, og Ruochen Li nikker ivrigt, inden det er stillet til ende: Kunstig intelligens og i særdeleshed chatbots som ChatGPT, der har skabt frustration og usikkerhed i undervisningsøjemed verden over.

ChatGPT er imidlertid stadig så ny, at den kom for sent i forhold til designet af TALIS, som ikke besvares samtidigt i alle lande. Derfor vil man ikke denne gang have tilstrækkeligt med data til at give et ordentligt billede af, hvordan brugen er, lyder det beklagende fra Li, som derfor principielt ikke har nogen politisk mening om brugen af kunstig intelligens i uddannelsessystemet på nuværende tidspunkt. Det har han så alligevel, viser det sig. ”Det er naturligvis et kæmpe issue.

Det positive lige nu er, at samtalerne om det tager fart, og det er der brug for. Jeg forstår godt den defensive tilgang, men hvis du forsøger at bekæmpe den teknologiske udvikling, vil du højst sandsynligt tabe. Det viser historien. Derfor bliver man nødt til også at fokusere på mulighederne. Jeg mener personligt, at kunstig intelligens kan være et redskab, man skal forsøge at gøre ting bedre med. Vi ser ingen tegn på – og jeg mener faktisk, det er urealistisk – at lærere bliver erstattet af teknologi. Jeg tror simpelthen ikke på, at det nogensinde sker – og indtil vi ser beviser på det modsatte, er det udgangspunktet.”

Handler om lærernes trivsel Men når der nu ikke er data nok om kunstig intelligens, hvad er så vigtigt at fokusere på i den her undersøgelse? ”Noget, der dominerer, er tiden efter COVID-19. Hvilke effekter ser vi efter nedlukninger og den udbredte

digitale undervisning og hybridundervisning? I hvor høj grad har det ændret undervisnings- og arbejdsforholdene, og er der en korrelation mellem denne hybrid og lærernes tilfredshed med arbejdet? Den slags.”

Og kan I sige noget om det allerede nu? ”Ikke andet end det, vi ved fra testspørgsmålene forud for den rigtige undersøgelse. Svarene her kan ikke anses for repræsentative, så man kan ikke udlede noget endeligt af dem.

Men de viste, at 70 procent af lærerne bedrev hybridundervisning,” fortæller Ruochen Li. Han tilføjer, at der derudover er noget, der tyder på, at lærerne mange steder bliver stressede og overbebyrdede af administrativt arbejde og en hel masse opgaver, der ikke er direkte relateret til undervisningen. Det er ikke undervisningen i sig selv, der giver følelsen af for meget arbejde, for

FAKTA OM TALIS TALIS (Teaching and Learning International Survey) er en international undersøgelse, der skal sikre en større viden om læreres og lederes praksis samt holdninger til og oplevelse af undervisningen og læringsmiljøet på skolerne. Resultatet af undersøgelsen giver samtidig en værdifuld viden om, hvilke muligheder og behov danske lærere har for faglig og professionel udvikling, og om hvordan deres ledere fremmer deres udvikling.

TALIS-resultaterne kan være med til at sikre, at politikere og andre beslutningstagere får et dokumenteret grundlag for at træffe beslutninger og udvikle politikker på undervisningsområdet, og giver mulighed for sammenligning mellem uddannelsesniveauer i Danmark.

TALIS undersøger blandt andet: • Lærernes ønsker til og deltagelse i faglig kompetenceudvikling, for eksempel efteruddannelse • Lærernes beskrivelse af deres undervisningsmetoder og deres holdninger til undervisning • Den pædagogiske ledelse på skolen • Det faglige samarbejde på skolen • Anerkendelse, evaluering og feedback til lærere • Lærere og leders jobtilfredshed Den første TALIS-undersøgelse var i 2008 og har siden fundet sted hvert femte år. Efter 2018-undersøgelsen er det hvert sjette år – og altså derfor i år.

I 2013 valgte Danmark at udvide undersøgelsen til at omfatte lærere og ledere i hele grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

47 lande deltog i 2018-undersøgelsen. Der stilles samme spørgsmål i alle lande, men hvert land har mulighed for at tilføje specifikke spørgsmål.

Kilde: uvm.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

lærere elsker generelt at undervise, lyder analysen.

Således er trivsel et vægtigt emne i TALIS-undersøgelsen. Det kræver nemlig meget at undervise elever med diagnoser og grupper med forskellige socioøkonomiske baggrunde. Noget tyder på, at mange lærere bliver overbebyrdede på den konto, og derfor skal trivsel ikke kun handle om elever, mener Ruochen Li. ”Noget akademisk research bliver på en måde ildeset, og det forstår jeg faktisk godt. Vi taler om at løfte eleverne – men det får det ofte til at lyde, som om lærere bare er en ting. Det er de ikke.

Lærere er mennesker, og de skal have ordentlige arbejdsforhold. Det perspektiv forsvinder nogle gange i debattens fokus på eleverne. Lad os ikke glemme, at mange lærere er stressede og har for meget at se til. Så på den måde har TALIS også et humanistisk perspektiv.”

UD SYN

”

Lærere er mennesker, og de skal have ordentlige arbejdsforhold.

Det perspektiv forsvinder nogle gange i debattens fokus på eleverne.

Ruochen Li, senior project manager, OECD Department of Education and Skills

Hvad nytter det?

Et helt oplagt spørgsmål, når nu Ruochen Li gentager vigtigheden af at besvare undersøgelsen, er, om TALIS overhovedet gør en forskel? Li ser alvorlig ud og tænker sig om et øjeblik.

Han er klar over, at der ofte har været en vis skepsis forbundet med OECDundersøgelserne. ”OECD har selvfølgelig helt overordnet en rolle i forhold til økonomisk udvikling. Det ser vi ikke bort fra. Vi ved godt, hvem vi er. Men vores opgave er også at kommunikere bedre, at lærere skal have gode forhold. Vi plejer at sige, at TALIS er om lærere og deres arbejdsforhold, men for uddannelsessystemer – vi skal hjælpe lærerne, for det er nøglen til at sikre, at det hele bliver bedre i sidste ende, og det er jo målet.”

Ruochen Li understreger, at han sagtens kan forstå spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelser som TALIS overhovedet nytter. Hans grundlæggende svar er, at de i afdelingen for uddannelse og færdigheder ønsker og tror, at undersøgelsen gør en forskel, siger han og uddyber:

”Vi prøver at påvirke de politiske strategier. Men det står jo deltagerlandene frit for, hvad de vil bruge resultaterne til. Vi opfordrer fra OECD’s side kraftigt til, at de enkelte lande bruger de oplysninger, undersøgelsen giver dem. Vi er i princippet uden magt – men her kommer for eksempel fagforeningerne ind i billedet. De kan være med til at gøre en forskel, og derfor opfordrer vi til at udnytte de mange muligheder, der er for dialog og samarbejde med OECD. Og jeg mener faktisk, at 4.000 gymnasielærere i Danmark vil være en vigtig stemme, og jeg oplever også både en oprigtig interesse og et godt samarbejde med det danske undervisningsministerium.”

Kan du nævne eksempler på, at det har nyttet? ”Japan lå højest i verden ved sidste TALIS, hvad lærernes arbejdsbyrde angik. Det har man siden gjort en hel masse på regeringsniveau for at få ændret. COVID-perioden er dog en ubekendt, som måske kan forstyrre resultaterne i den her undersøgelse,” siger Ruochen Li. Han kommer i forlængelse af emnet i tanker om, at han skal huske at rose GL, for der er blevet lyttet til input i TALIS-teamet. På den baggrund er spørgerammen til næste TALIS blevet ændret, så den bliver mere skræddersyet i forhold til de forskellige landes uddannelser og de forskellige niveauer. ”I det hele taget oplever vi, at samtalerne med fagforeninger som GL er utrolig værdifulde for os, fordi det ministerielle niveau og regeringsniveauet ofte fylder meget.

Vi føler et ansvar med TALISundersøgelsen. Det her handler om lærerne, hvad der virker for dem, og hvad de gennemgår. Deres sundhed, arbejdsforhold og tilfredshed. Ikke på grund af eleverne, men på grund af lærerne. Det handler ikke om økonomisk udbytte. Så vær ikke bange for TALIS-undersøgelsen. Brug den, og send de nødvendige beskeder til jeres politikere. Please.” 1

N R .

01

2 0 24

.

S. 35

G Y M NA S I E S K O L E N

S. 36

Gymnasieskolens

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.

Vil du vide mere?

Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kakr@stibo.com

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

GYMNASIESKOLEN.DK Udd r a g a f de seneste debat- og blog i nd læg

BLOG

LEKTIELÆSNING Jeg kan godt lide lektiefri timer, fordi jeg faktisk vinder noget tid ved, at eleverne skal læse teksten i timen. Den undervisningstid, der bruges på læsning, tager det ganske kort tid at forberede. Det frigiver forberedelsestid til andre elementer, som ellers er svære at nå – for eksempel differentieret undervisning.

Yderligere er der den fordel, at eleverne får et fordybelsesrum. De får faktisk læst teksten grundigt frem for i bussen på vej til skole.

Samtidig har de mulighed for at spørge undervejs, hvis det er svært.

Endvidere er det min erfaring, at når den ‘sure pligt’ pilles af stoffet, er det nemmere for eleverne at opdage, at noget er spændende, sjovt, vigtigt eller vedkommende.

Men er det en falliterklæring?

Bukker man med lektiefri timer under for noget, vi egentlig bør stå imod? Bør vi være mere ambitiøse på elevernes vegne? Eller hjælper man dem i en presset hverdag? 1

D E B AT

ARBEJDET BÆRER IKKE LØNNEN I SIG SELV Vi er på liste 5 virkelig positive over, at det er lykkedes at få et krav om fagtillæg til naturvidenskabelige lærere på AC’s liste over krav til OK 24-forhandlingerne. Det er af stor betydning for ligestillingen af de gymnasiale uddannelser.

Samtidig er det af stor betydning for erhvervsgymnasierne, at der stilles krav om, at lokallønnen skal fungere, før man på nogen måde overvejer at afsætte en større procentdel af lønnen til lokal forhandling. Med den generelle udbredelse af tidsregistrering i EU er det også et håb og et fromt ønske, at tidsregistreringen vil blive taget alvorligt, og at merarbejde som konsekvens heraf vil blive honoreret som enten afspadsering eller udbetaling. 1

BLOG

SKAL VI FJERNE SKÆRMEN FRA UNDERVISNINGEN? Jeg tror ikke på, at det er gunstigt at fjerne ‘skærmen’ fra skolen. Men jeg tror heller ikke på, at det er gunstigt af beholde telefonskærmen i klassen, hvor den tillader, at vores elever konstant og kontinuerligt bliver forstyrret af sociale medier. Så kan man da nok sige: ”Jamen eleverne kan jo også blive forstyrret på computeren!” og ja, det kan de! Men det kan man slippe omkring ved ved at lave nogle forhindringer på skolens netværk.

Jeg kunne godt tænke mig, at debatten blev trukket derhen, hvor den i min optik burde trækkes hen. Altså at vi blev enige om det fælles fodslag: Vi skal have sociale medier væk fra vores undervisning, og vores elever skal lære at bruge teknologi (al form for teknologi) på en måde, som er undervisningsmæssigt formålstjenstlig. 1

S. 37

Gitte Husted Madsen, lærer, Marie Trier, lærer, Rødovre Gymnasium

NEXT – Sukkertoppen Gymnasium, hovedbestyrelsesmedlem, Gymnasieskolernes Lærerforening

Brian Holm, lærer, Mariagerfjord Gymnasium N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

ANMELDELSER

Vores fa ste a n melder pa nel bedøm mer fa g bøger og u nder v i sn i n g smater ia ler.

S. 38

v

Sprogtilegnelse kan blive en leg

Fag Spansk Titel ¡Ya vamos! Grundbog til spansk Forfattere Maria Francisca Gavilán og Louise Friis Arfaoui Forlag Columbus Pris 276,00 kr. ekskl. moms, i-bog et år: 70 kr. ekskl. moms, i-bog to år: 90 kr. ekskl. moms, i-bog tre år: 100 kr. ekskl. moms ¡Ya vamos! (øvelserne): i-bog et år: 10 kr. ekskl. moms, i-bog to år: 20 kr. ekskl. moms, i-bog tre år: 30 kr. ekskl. moms Vurdering jjjjjq Anmelder Kristina Knappe Underviser i spansk og dansk på Svendborg Gymnasium

¡Ya vamos! rummer 10 kapitler og en samlet pakke med grundbog, en righoldig hjemmeside med videoer, lydklip, arbejdsark, ekstramateriale til alle 10 kapitler og en i-bog, der supplerer med interaktive opgaver. Det hele fremstår enormt overskueligt og visuelt pænt.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

Det er et appetitligt begyndersystem, som uden tvivl vil sikre læring, progression og variation i spansktimerne med absolut minimal forberedelse. ¡Ya vamos!-pakken tilbyder de nye 1.g’ere en sikker indføring i spanskfaget med en struktur, der tydeliggør, hvad de skal lære. Systemet er spækket med spændende og sjove øvelser, som man har lyst til at tage i brug sammen med eleverne, og det er ikke for meget at sige, at sprogtilegnelse kan gå hen og blive en leg.

Hvert kapitel er bygget op omkring en fast struktur, der kortfattet og præcist viser eleverne, hvad der er kapitlets grammatiske, sproglige, kommunikative og kulturelle mål. Dernæst følger et tema, der ligger inden for elevernes erfaringsverden, med kun, og absolut kun, den nødvendige grammatik og det tilstrækkelige ordforråd samt en masse sjove og varierede øvelser, der ikke bare stimulerer og opmuntrer eleverne til at lære spansk, men som også inspirerer læreren udi andre undervisningssammenhænge. Det er simpelthen sjovt! Og det skarpt tilskårede indhold giver eleverne en oplevelse af at de kan lære alt det, som bogen indeholder – og det er faktisk meget.

Det funktionelle grammatiksyn løber som en rød tråd gennem alle tekster og øvelser og gennem de kendte, brugbare emner som conocer el mundo hispanohablante, ¿cómo es tu familia? ¿cómo eres? ¿tu casa?, tu vida diaria, la comida y fiestas en España. Emnerne lyder som noget, vi har hørt før, men det er det ikke. Det er bedre. 1

v

Nyt og nuanceret – sådan skal det gøres!

Fag Historie Titel Danske jøders liv og død i Theresienstadt Forfatter Silvia Goldbaum Tarabini Forlag Gyldendal Pris Fra 94,95 kr. som e-bog Vurdering jjjjjj Anmelder Jakob Sørensen Underviser i historie og dansk på Københavns VUC

I den særdeles righoldige faglitteratur om besættelsen er historien om de danske jøder i Theresienstadtghettoen ofte kogt ned til noget med, at de danske jøder havde det bedre end de fleste andre, og at dette skyldtes samarbejdspolitikken og muligheden for at få Røde Kors-pakker – og endelig den mirakuløse evakuering med De Hvide Busser. Fokus har været på hjælpearbejdet fra Danmark, ikke de tilfangetagnes oplevelser. Dette rådes der nu ganske effektivt bod på med denne grundige og gennemført fremragende bog om livet i ghettoen.

ANMELDELSER

Tarabini har gennem længere tid forsket i emnet, og dette er en omskrevet udgave af hendes ph.d.-afhandling.

Men det skal ikke afskrække nogen, for trods grundig videnskabelighed er det en velformidlet og elementært spændende bog med meget nyt og mange korrektioner. Omkring 7.000 danske jøder slap til Sverige i oktober 1943, men 472 gjorde ikke. De endte næsten alle i Theresienstadt-ghettoen, hvor de ankom uden meget andet end det tøj de stod og gik i. Modsat mange andre fik danskerne nemlig ikke mulighed for at tage bagage med.

Dermed var deres første tid i ghettoen langt mere udfordrende og retter sig først op, da man begynder at kunne modtage hjælpepakker fra private hjælpeorganisationer og siden også Røde Kors. 89 procent overlevede, et højt tal i sammenligning med andre landes fanger, men tallet skyldtes, at danskerne var undtaget transporterne til Auschwitz-Birkenau.

Ud over arkivmateriale har Tarabini fundet beretninger – store som små – fra næste en tredjedel af fangerne, og det giver indblik i dagliglivet. Det er fremragende historieskrivning, hvor man kommer gennem ghettoens forskellige funktioner, begivenheder og fænomener. Der er meget nyt at hente, og det er en anbefalelsesværdig nuancering af historien, som foreligger.

Som forfatteren skriver, så vidste danskerne ikke, at de var grundlæggende bedre stillet end fanger i de regulære koncentrationslejre, og de vidste ikke, at de forblev undtaget fra at ende i Auschwitz. Frygt og usikkerhed driver ned ad siderne i bogen, som er holdt i et neutralt sprog, der får beretningerne til at træde tydeligt og levende frem.

Det er sådan, det skal gøres. 1

v

Kyndig bog om Marokko med smukke billeder

Fag Fransk Titel Le Maroc au cœur – Un voyage franco-danois à la rencontre des Marocains Forfattere Anna Elisabeth Kristensen & Monique Laidi Chibaud Forlag Systime Pris 197,55 kr., fra 21 kr. som i-bog Vurdering jjjjqq Anmelder Flemming André Philip Ravn Underviser fransk, engelsk og psykologi på Solrød Gymnasium

Denne franskbog tager læserne med til Marokko, som jo er en interessant del af frankofonien, og forfatterne sætter det eventyrlige i højsædet. Bogen (på 92 sider) har et flot layout med smukke farvebilleder og velproportioneret sekvensering, inklusive enkelte dialoger.

Bogens første del tager udgangspunkt i tre kvinders tur rundt i Marokko, blandt andet til Rabat, Casablanca og Marrakesh. Bogens anden del handler om den enes efterfølgende ophold i byen Essaouira.

Der er fokus på land og folk, natur og kultur, herunder besøg i basaren (le souk) og i hammam (sauna og bad) – et farverigt kulturmøde.

Lærebogen indeholder opgaver til træning af elevernes sprogkundskaber og tekstforståelse (dog ikke er glosseret). I én opgave skal de skaffe viden om Marokkos nye TGV (hurtigtog), i en anden skal de studere bykort, og i en tredje skal de sammenligne hovedmoskéen i Casablanca med den i henholdsvis Paris og København.

De tre rejsende kvinder nyder opholdet

i Marokko, dog ikke lige ørkenvarmen, tiggeri-antastningerne og mandkvinde-forholdet.

Den arabofile lovprisning af det maghrebinske ørkenland kommer også ind på la cuisine marocaine traditionnelle og folks gæstfrihed samt gengiver det arabiske alfabet.

Det franske sprog og indholdet i teksterne er voksent, intelligent og højt niveau. Der måtte gerne være et mere (for målgruppen) relaterbart fokus på ungdom/ungdomsliv samt specifikke tematikker, som det er oplagt at tage uddybende op i sprogundervisning med unge, ud over info om dette at rejse i Marokko.

Gloserne står nederst på siden med små bogstaver, og man skal lede lidt, inden man finder sit opslagsord.

Ordene ”avaient prévu” er opgivet under infinitiven ”prévoir – at planlægge” (p. 6). Jeg forstår dilemmaet ved at opgive grundformen versus den anvendte form. Jeg hælder mest til det sidste og at oversætte til dansk pluskvamperfektum.

Alt i alt gives fire stjerner ud af seks for de mange smukke fotos, som er velegnede til billedanalyse, samt rejseberetningerne, der kan tjene som kyndigt og avanceret (med hensyn til sprog) materiale til klasser med særligt dygtige og særligt interesserede elever. 1

N R .

01

2 0 24

.

S. 39

G Y M NA S I E S K O L E N

ANMELDELSER

S. 40

v

Australien på skemaet, spændende

Fag Engelsk Titel Boomerang - Australia: Race, Identity, Nature and Horse Thieves Forfattere Jesper Kaalund & Bo Høpfner Clausen Forlag Columbus Pris 200 kr.

Vurdering jjjjjq Anmelder Flemming André Philip Ravn Underviser i fransk, engelsk og psykologi på Solrød Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

YES! Så kom Australien på skemaet, og det er jo bare dejligt, for mange af vores elever og kursister har lyst til at vide meget mere om Australien. Og nogle rejser derned efter gymnasiet.

Bogens omdrejningspunkt er dens tre temaer: 1) Nature’s Gift (om Australiens ekstreme natur og klima og australiernes forhold hertil); 2) The Past is Not Past (Australiens historie); og 3) One and Free? (om identitet og race).

Bogen retter sig imod både engelsk A og engelsk B, og den indeholder tekster inden for både fiktion (herunder novelle og graphic novel) og non-fiktion (herunder rejsebeskrivelse, opinion article og memoirer). Det er

fint med genrespredning, så man som underviser husker at komme forbi dem alle sammen i undervisningen.

Forfatternes engelsksprogede tekst fortæller på interessant vis om de mange aspekter ved Australiens kolonisering og har korte nedslag i historiske emner, også nyere, for eksempel kvinders emancipation, immigration og klimakrise.

Bogen er omfangsrig (200 sider) og er rar at læse i: Den er velskrevet og har et behageligt layout. Disse forhold betyder meget for læsevenligheden, og om man vil arbejde med materialet.

Jeg kan lide de fleste af originalteksterne, ikke mindst kvinden Robyn Davidsons biografiske ”Tracks” med fokus på rejse, land og natur. Kapitel 2 om blandt andet den oprindelige befolkning og dens spændende kultur er vigtigt, herunder viden om forbrydelserne begået imod aboriginerne i form af digtet ”Took the Children Away”.

Der er mange fine opgaver til teksterne, som læreren kan plukke i. Alt i alt vellavet materiale, fint ordforråd og spændende emner. Kapitel 3 engagerer mig ikke lige så meget som de to første. Jeg kunne godt have tænkt mig stof om ungdomskultur og storbyliv: Hvordan er det for vor tids australiere at bo i Sydney? – og få indsigt i deres daglige livsverden og udfordringer – for eksempel en universitetsstuderende, iværksætter, forretningsmand, kunstner eller politibetjent.

Alt i alt gives fem stjerner ud af seks for en fortrinlig bog. 1

DHL STAFET

GL inviterer løbeglade gymnasielærere til at deltage i DHL-stafetten i august 2024

Der løbes i følgende byer og på følgende dage: Aarhus: Onsdag den 21. august 2024 i Mindeparken Odense: onsdag den 21. august 2024 på Engen v/Skovsøen (Fruens Bøge) Sønderjylland: Onsdag den 28. august 2024 på Stadion i Aabenraa Aalborg: Onsdag den 28. august 2024 i Lindholm Strandpark København: Onsdag den 28. august 2024 i Fælledparken Hvert hold løber 5 km og består af 5 løbere. Et hold kan stille med maks. 3 heppere fra samme skole. En af deltagerne er holdleder og har kontakten til GL. Det er også muligt at deltage på et 5 km gåhold i stedet.

Ved deltagelse af mere end 2 hold pr. skole koster det 800 kr. pr. ekstra hold. For ikke-medlemmer er der deltagerbetaling på 500 kr. pr. person.

GL sørger for løbetrøjer og forplejning. Se mere på GL’s hjemmeside under arrangementer, hvor der også er tilmelding senest den 15. april 2024.

Mød os på

Nyhedsbrevet Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

KRONIK

Vi overlader ordet t i l men ne sker med noget fa g l ig t på hjer te.

Antallet af diagnoser sætter specialpædagogisk støtteindsats til vægs TEKST Naida Elmer, Trine Rølle og Maria Lommer

Diagnoseeksplosionen har blotlagt et akut behov for politisk gentænkning af det nuværende system for specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne. For at sikre lige vilkår for sårbare elever med diagnoser er der brug for nye og krystalklare retningslinjer, mindre administration, bedre økonomisk backup og en kompetencegivende vejlederuddannelse.

E OM KRONIKØR ERNE • Naida Elmer er administrativ konsulent og SPS-koordinator på Frederiksberg VUC & STX. • Trine Rølle er elevcoach og SPS-tovholder på Københavns åbne Gymnasium.

• Maria Lommer er faglig leder for Trivsel & Læring i Wattar Gruppen og tidligere gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

t velfærdssamfund som det danske skal måles på, hvordan vi behandler vores mest sårbare medborgere i alle aldre. Det gælder også de mange unge mennesker på ungdomsuddannelserne, som er udfordret af psykiske lidelser. Virkeligheden er desværre, at en del af de sårbare elever langtfra kommer så godt igennem, som de kunne – og nogle falder fra. Her spiller de utidssvarende rammer for den specialpædagogiske støtte (SPS), som skolerne er underlagt, en nøglerolle. Formålet med SPS er at sikre, at elever med funktionsnedsættelser har mulighed for at tage en uddannelse på lige fod med andre.

2022-rapporten Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne tegner et noget mere lyserødt billede af situationen.

Undersøgelsen, der er bestilt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som er en del af Børne- og Undervisningsministeriet, har fokus på elever, der i perioden 2018-21 har

modtaget SPS på grund af ordblindhed eller psykisk funktionsnedsættelse.

Her fremgår det, at “SPS-ordningen på ungdomsuddannelserne i vid udstrækning bidrager til, at elever med funktionsnedsættelser kan uddanne sig på lige fod med andre”.

Det er imidlertid et godt stykke fra det, vi oplever ude på skolerne, hvor sårbare unge med psykiske diagnoser kunne være blevet hjulpet bedre, hvis de lovgivningsmæssige rammer for SPS havde været mere i takt med virkeligheden. Samtidig kan vi konstatere, at frafaldet er lavere blandt dem, der ‘kun’ slås med ordblindhed. Det er ikke usandsynligt, at en delforklaring herpå er, at ordblindevejledere har en kompetencegivende uddannelse i bagagen, mens der ikke findes uddannelseskrav for vejledere, der arbejder med elever med psykiske diagnoser.

Det er problematisk, at vi siger til unge med psykiske diagnoser, at vi gerne vil understøtte dem, så de kan få en ungdomsuddannelse og derfra

KRONIK

videreuddanne sig frem mod et job og et tilfredsstillende liv, men når det kommer til stykket, ikke lever fuldt ud op til løftet, fordi SPS-systemet har det med at stikke en kæp i hjulet på de gode intentioner. Det at SPS-støtten til den enkelte typisk er en add-on til selve undervisningen, bliver en yderligere stressfaktor for SPS-elever, der ikke sjældent møder op på ungdomsuddannelsen med en tung bagage af dårlige oplevelser fra blandt andet folkeskolen. Som det for nylig er fremgået af flere artikler i Politiken, kaster en vaklende indsats for folkeskoleelever med diagnoser en række problemer af sig, hvor skolevægring blot er et af dem.

Eksplosion i psykiske diagnoser Der sker i disse år en voldsom vækst i antallet af unge, som får en psykisk diagnose – og behovet for kvalificeret SPS-vejledning vokser tilsvarende. På Københavns åbne Gymnasium har vi i indeværende år mere end 40 SPS-elever. På Frederiksberg VUC & STX foregår godt 400 af vores i alt cirka 1.600 enkeltstående mundtlige eksamener i vinterterminen 2023/24 på særlige vilkår, hvilket betyder, at den enkelte elev har bisidder og/eller forlænget forberedelses- og eksaminationstid.

Presset på Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som administrerer SPS-indsatsen, er også massivt. Dette efterår har vi set ventetider på op til tre måneder for behandling af ansøgninger om SPS-støtte. Det betyder, at den enkelte skole risikerer ikke at få refusion – hvor utilstrækkelig den end er – for den støtte, de har leveret hen over et fuldt semester.

De psykiske diagnoser, vi taler om her, er blandt andet ADHD, autisme, OCD, depression og angst. De udmønter sig i udfordringer med hukommelse, koncentration, overblik, fokus, tillid, fleksibilitet, kammeratskab og samarbejde med videre. Den enkelte diagnose dækker typisk over et bredt spektrum af tilstande, som i større eller mindre grad kræver professionel SPS. En del unge har desuden flere samtidige diagnoser.

Derudover sidder der relativt mange ude i klasserne, som nok burde modtage SPS-støtte, men ikke kommer i betragtning til den. Nogle er ikke klar over, at det er en mulighed, mens andre er under psykiatrisk udredning, hvilket er en langvarig proces på grund af ventetiderne.

Samtidig oplever vi, at en del unge uden diagnoser føler et behov for særhensyn, hvilket bliver understøttet af deres forældre, som i frustration over deres børns mistrivsel kimer skolerne ned med krav om handling. Det er helt forståeligt, og særligt hvis de unge også har haft udfordringer i folkeskolen. Problemet er, at skolernes nødvendige håndtering af disse unge tager ressourcer fra

de elever, som, dokumenteret via en diagnose, har krav på SPS.

Administrativt fallitbo Der er flere grunde til, at det nuværende SPSsystem må siges at have spillet mere eller mindre fallit. Med eksplosionen i antallet af elever med diagnoser er behovet for SPS vokset dramatisk på de fleste skoler. Området er blevet tonstungt rent administrativt, hvilket – sammen med en som nævnt helt utilstrækkelig refusion af skolernes udgifter – bidrager til at gøre SPS til en underskudsforretning for skoler, som i forvejen er hårdt pressede økonomisk. Det gælder i særlig grad for de skoler, som allerede er udfordrede, fordi de løfter en stor socioøkonomisk opgave oven i SPS, hvilket blandt andet gælder for VUC’er.

”

Der anvendes oceaner af tid på indskrivning af elever med diagnoser, ansøgning om SPS-støtte og matching af SPS-vejledere og elever.

Uddannelsesinstitutioner modtager et fast beløb per afholdt SPS-vejledningstime, som efter vores oplysninger i årevis har være fastfrosset på 325 kroner uanset inflation og almindelig lønudvikling. Der er udelukkende tale om refusion for selve SPS-vejledningen og dermed ikke for den omfattende administration rundt om SPS. Konsekvensen er, at man er tvunget til at hente SPS-finansiering ved at skære andre steder i de i forvejen pressede budgetter. Lose-lose med andre ord.

Listen over administrative uhensigtsmæssigheder er lang, så lad os komme i gang: SPSordningen fungerer på den måde, at skolen skal ansøge styrelsen om SPS-støtte for den enkelte elev. Selvom diagnosen berettiger til støtte i hele skoleforløbet, kan der kun søges for ét semester eller ét skoleår ad gangen, afhængigt af om der er tale om hf/VUC eller et gymnasium. Det er svært at forstå, hvorfor man ikke kan ansøge for hele uddannelsesforløbet, da dette ikke vil koste staten ekstra penge, fordi skolerne udelukkende får refusion for afholdte SPS-timer.

En voksende del af skolernes ressourcer bliver i det hele taget brugt på SPS-administration. Der anvendes blandt andet oceaner af tid på indskrivning af elever med diagnoser, ansøgning om SPSstøtte og matching af SPS-vejledere og elever.

Sidstnævnte kan være noget af et puslespil, som yderligere vanskeliggøres af GDPR-forordningen, der forhindrer skolen i at informere lærerne om, N R .

01

2 0 24

.

S. 43

f

G Y M NA S I E S K O L E N

KRONIK

Mange steder agerer man på baggrund af egne erfaringer og mavefornemmelser.

S. 44

hvilke elever der har hvilke udfordringer. Det er alt sammen arbejdstid, som går fra andre opgaver.

Kravene til skolernes håndtering af SPSelevers behov for særlige vilkår til skriftlige og mundtlige eksamener udgør også et problem.

I stedet for at den enkelte elev ved studiestart og i samråd med skolen afklarer behovene for særlige vilkår, som så efterfølgende gælder alle eksamener på uddannelsesforløbet, er der krav om, at skolen mødes ansigt til ansigt med hver enkelt SPS-elev og taler med dem om deres behov forud for hver eksamen, de skal op til, og vurderer, om deres ønsker kan tilgodeses. Det kan for eksempel handle om enelokaler til skriftlig eksamen eller forlænget forberedelsestid til mundtlig eksamen. Det betyder, at vi hvert semester eller skoleår sidder med et komplekst puslespil, som bliver yderligere besværliggjort af, at man i de gængse eksamensplanlægningssystemer ikke kan lægge tider ind, som afviger fra normen. Konsekvensen er, at vi i mange tilfælde må lægge eksamensplaner ved håndkraft, hvilket øger det i forvejen omfattende tidsforbrug til administration. Samtidig giver den ekstra forberedelsestid et ekstra pres på lokaleforbruget.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt, at en elev én gang for alle dokumenterer sin diagnose over for skolen – og hvorfor det er nødvendigt at fastholde en tung administrativ tilgang med timesedler og forløbsbeskrivelser. På Frederiksberg VUC & STX har vi tilmed og for egen regning måttet hyre eksterne firmaer ind til udvikling af forskellige app-løsninger i et forsøg på at reducere administrationsbyrden.

De nuværende dokumentationsregler koster tid og ressourcer for både staten og skolerne, og i stedet for at fastholde et kontrolregime bør SPSsystemet i langt højere grad bygge på tillid koblet med stikprøvekontrol og tilsyn.

Skolernes SPS-relaterede dialog med blandt andet bosteder, værger og forældre kan også indebære et massivt ressourceforbrug. Vi oplever

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

generelt en stor uvidenhed om SPS, hvilket for eksempel kan medføre urealistiske forventninger til, hvad en SPS-vejleder kan bidrage med.

Tidsforbruget hertil dækkes heller ikke ind af staten, og den enkelte skole må igen gøre det så godt, de overhovedet kan, med de ressourcer, der er til rådighed.

Mangelfuld SPS kan give konflikter Det er helt afgørende, at vi i SPS-indsatsen har tilstrækkeligt med ressourcer til støtte af den enkelte elev. Det tager tid i fællesskab at tale sig frem til, hvordan de symptomer, den pågældende lidelse kaster af sig, påvirker eleven, og hvilken støtte der er brug for – og derefter iværksætte støtten i praksis. Får en elev ikke den nødvendige hjælp, vokser risikoen for, at der opstår udfordringer i timerne, som også kan påvirke de øvrige elevers læring.

Måske tager SPS-eleven sin telefon frem i tide og utide og skaber uro ved for eksempel at traske ind og ud af undervisningen. Det kan ende i konflikter med underviseren og resten af holdet. Hvis udkommet ultimativt er, at SPS-eleven holder helt op, går det også ud over hele skolen, da en stor del af statstilskuddet til ungdomsuddannelserne afhænger af, om eleverne fuldfører.

Når vi alligevel – trods alle hånde udfordringer – er lykkedes med at sikre en god SPS-indsats på Københavns åbne Gymnasium, har det primært at gøre med, at vores involverede lærere og studievejledere er dybt menneskeligt engagerede i at hjælpe udfordrede unge godt igennem deres ungdomsuddannelse. Hvis vores kolleger havde hentet deres primære identitet i deres faglighed, hvilket selvsagt ikke er usædvanligt, var udfordringerne uden tvivl vokset os over hovedet med den nuværende SPS-struktur. På Frederiksberg VUC & STX lægger vi os også i selen for at holde på vores SPS-elever. Sideløbende med at vi ved brug af eksterne SPS-vejledere støtter de knap så hårdt ramte ude i de enkelte klasser, har vi i

KRONIK

”

august 2022 opstartet hf+klasser for kursister, der har brug for et specielt struktureret uddannelsestilbud, som tager særligt hensyn til deres funktionsnedsættelser. Vi har ansat dedikerede SPS-ressourcer til hf+klasserne. Vi får med andre ord SPS-området til at fungere med hiv og sving og et omsorgsfuldt, engageret personale bestående af ildsjæle, der vil alle elever det bedste og ønsker, at de gennemfører deres uddannelse.

Der er således hårdt brug for, at alle undervisere på ungdomsuddannelserne får en grundlæggende indføring i SPS-området, da de uvilkårligt vil skulle forholde sig til elever med diagnoser.

Nye regler og uddannelseskrav Set ud over Danmark er SPS-indsatsen noget af en blandet landhandel. Et af de helt store problemer er, at SPS-støtten er af svingende kvalitet fra skole til skole. Der findes retningslinjer, men ikke nagelfaste regler for indholdet og varetagelsen af støtteindsatsen, hvorfor det er op til den enkelte undervisningsinstitution at skrue et tilbud sammen.

Det er imidlertid problematisk, fordi det stiller SPS-eleverne forskelligt i forhold til mulighederne for at komme igennem en ungdomsuddannelse i ét stykke. Der er derfor akut behov for, at man fra politisk hånd fastsætter en høj fællesbarre for indholdet af SPS-vejledningen, som kan sikre, at sårbare elever overalt i landet får en ensartet, evidens- og best practice-baseret SPS-støtte.

Dertil kommer, at der i dag ikke – som det for eksempel er tilfældet på de videregående uddannelser – er krav om SPS-efteruddannelse på ungdomsuddannelserne. Det kan blandt andet af den årsag ikke undre, at vi, når vi taler med SPS-vejledere rundtom i landet, oplever, at der er stor forskel på, hvor godt de føler sig klædt på til rollen. Mange steder agerer man på baggrund af egne erfaringer og mavefornemmelser, men det er sjældent tilstrækkeligt, når vi taler om denne elevgruppe. For at kunne yde optimal SPS-støtte er det bydende nødvendigt, at man dels har indgående viden om de relevante diagnoser, dels har viden om, hvordan man didaktisk og pædagogisk tilpasser både undervisning og støtte efter denne diverse målgruppe, som slås med mange forskelligartede udfordringer.

Der er således hårdt brug for, at alle undervisere på ungdomsuddannelserne får en grundlæggende indføring i SPS-området, da de uvilkårligt vil skulle forholde sig til elever med diagnoser.

Denne kan for eksempel placeres som en del af pædagogikum. Derudover bør det være et krav, at man for at blive SPS-vejleder skal gennemføre kompetencegivende efteruddannelse og løbende supplere denne, så man altid er up to date med den nyeste forskning og de mest effektive arbejdsredskaber og kan imødekomme den enkelte elevs behov bedst muligt.

Nødvendige SPS-indsatser På baggrund af ovenstående tøver vi ikke med at slå fast, at tiden er inde til, at man fra politisk side gentænker SPS-området fra A til Z – og det kan kun gå for langsomt. Der er først og fremmest behov for at iværksætte følgende tiltag: 1. Der skal fastlægges et regelsæt for SPS, som kan sikre, at alle elever med psykiske diagnoser på ungdomsuddannelserne får en ensartet, evidens- og best practice-baseret SPS-støtte.

Dette er en afgørende forudsætning for, at elever over hele landet får støtte i en ensartet høj kvalitet. Og at alle dermed, hvad dét angår, får samme muligheder for at komme godt igennem uddannelsen og ruste sig bedst muligt til det, der kommer efter.

2. Der skal indføres en mindre administrationstung og mere tillidsbaseret struktur for SPS-indsatsen. Dette er i stigende grad nødvendiggjort af den voldsomme vækst i antallet af unge med diagnoser, som vi skal hjælpe godt igennem en ungdomsuddannelse.

Situationen i dag er den, at mange skolers tidsog ressourceforbrug til SPS-administration er eksploderet, hvilket betyder, at andre nøgleopgaver bliver nedprioriteret.

S. 45

3. Det skal sikres, at denne nye SPS-struktur understøttes økonomisk af staten, så det reelt bliver muligt for ungdomsuddannelserne at håndtere de hurtigtvoksende udfordringer på området.

Der er behov for at udvikle en økonomisk model, som betyder, at skolerne får refusion for de ressourcer, de faktisk anvender til SPS. 4. Præcis som det er tilfældet, når vi taler om studievejledere samt vejledere, der arbejder med ord- og talblinde på ungdomsuddannelserne, og om SPS-vejledere på de videregående uddannelser, skal der indføres krav om kompetencegivende, statsbetalt SPSefteruddannelse på ungdomsuddannelserne.

Det vil betyde, at alle SPS-vejledere bliver klædt på vidensmæssigt til opgaverne og kan yde den højt kvalificerede støtte, som vores mest sårbare elever har krav på og brug for. 1 N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

Studenter er en nøgle til fremtidens faglærte arbejdskraft

Råbet om mangel på faglært arbejdskraft er øredøvende i uddannelsesdebatten. Til gengæld synes der at mangle politisk vilje til at anerkende, at studenter både er og kan være en central del af løsningen. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at en femtedel af de nyuddannede fra erhvervsuddannelserne har en studentereksamen i bagagen – og de ville ikke være den foruden.

Det var et vigtigt skridt på vejen, da Studievalg Danmark for et par år siden fik lov til at vejlede studenter til erhvervsuddannelser. Rigtig mange erhvervsuddannelser er blevet så komplekse, at kompetencerne fra de gymnasiale uddannelser er en rigtig stor hjælp. Forleden talte jeg med en nyuddannet svend; han var ikke i tvivl om, hvad hans studentereksamen havde betydet for hans erhvervsuddannelse.

Man må sige, at Metalindustriens Uddannelser har vist vejen med deres projekt om at tiltrække studenter til værktøjsmager-, industritekniker- og smedeuddannelserne. Men en rapport fra Metalindustriens Uddannelser, udført af Oxford Research, peger på, at der skal fokus på at få udfaset myter og fordomme om erhvervsuddannelserne. Der skal både rollemodeller og styrket vejledning til, for eksempel om karrieremuligheder, for at ændre opfattelsen.

Metalindustriens projekt fremhæver, at studenter viser interesse for specifikke fagområder som 3D-tegning, robotprogrammering og anvendelsen

S. 46

GL’s formand Tomas Kepler G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

af ny teknologi. Rapporten fremhæver ligefrem, at det ville give god mening at bygge erhvervsuddannelsernes specialisering og praksisfokus oven på en studentereksamen.

Det er afgørende – også fra politisk hold – at erkende, at studenter ikke kun vil opfylde behovet for faglært arbejdskraft, men også vil bringe værdifuld viden fra gymnasiet med til deres fremtidige arbejdspladser.

Metalindustriens projekt indikerer i den grad perspektiver i at tilpasse erhvervsuddannelserne, så de (også) bygger på en studentereksamen.

Regeringen og undervisningsminister Tesfaye burde påtage sig ansvaret for at styrke vejledningsindsatsen og skabe skræddersyede erhvervsuddannelsesforløb for studenter. Det ville være innovativ uddannelsespolitik.

Samtidig er det afgørende at ophøre med at straffe gymnasier – typisk uden for de store byer – der effektivt inspirerer studenter til at vælge erhvervsuddannelser. Fremtiden for faglært arbejdskraft hviler også på at anerkende og støtte de studenter, der kan bidrage til at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet. 1

BREVKASSEN

Sine Rønberg Hansen & Hanne Krag

Gy m na sieskolen br i nger de spørg små l, der ha r en bred releva n s og i nteresse for med lem mer ne. Ha r du et g odt spørg små l? S end det t i l g y m na sieskolen@g l.org

h

UNDERVISNING

Seksualundervisning er mere end uge 6 På min skole er vi i gang med at planlægge, hvordan vi skal planlægge det nye krav om seksualundervisning for eleverne. Jeg har hørt, at der skulle komme noget undervisningsmateriale – ved I noget om det?

c

FERIE

Selvbestemmelse over 6. ferieuge Min svigerfamilie har inviteret hele familien på en uges ferie sydpå i uge 11, og billetterne er bestilt og betalt. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville bruge min 6. ferieuge, men er nu kommet i tvivl om, hvilken betydning det har, at skolen har varslet den 6. ferieuge til afholdelse i uge 7. Jeg er af den opfattelse, at man har en selvbestemmelse over afviklingen af den 6. ferieuge, så derfor vil jeg gerne høre, hvilke muligheder/ rettigheder jeg har til fravær.

s

Sine Rønberg Hansen, konsulent i GL, svarer

Det er rigtigt, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har udarbejdet et inspirationsmateriale til lærerne som en del af den politiske aftale fra august om at gøre seksualundervisning obligatorisk på de gymnasiale uddannelser. Materialet blev lanceret på www.emu.dk i uge 6 og indeholder en vejledende hovedartikel, en række fagartikler (i biologi, dansk, engelsk, filosofi, fransk, historie, idræt, italiensk, kommunikation og it, mediefag, psykologi, religion, samfundsfag, spansk og tysk) samt inspiration til, hvordan I kan arbejde med seksualundervisning på skolerne. GL har siddet med i den referencegruppe, der har udarbejdet materialet, og vi kan klart anbefale det. GL mener, det er vigtigt at integrere seksualundervisningen

s

i fagene løbende, så det ikke isoleres til for eksempel uge 6 eller alene bliver eksterne oplæg. Samtidig har vi også tydeligt gjort opmærksom på, at I som lærere har behov for efteruddannelse, så I bliver klædt på til at løfte opgaven og til at håndtere ofte vanskelige og måske uvante problemstillinger og emner i undervisningen.

Kompetenceudvikling til lærerne indgår ikke i den politiske aftale, og derfor er det op til skolerne at prioritere det.

Det vil vi i GL selvfølgelig arbejde for, så det ikke bliver som nogle steder i folkeskolen, hvor seksualundervisningen desværre er blevet nedprioriteret.

S. 47

Hanne Krag, konsulent i GL, svarer

Særlige feriedage, som også kaldes den 6. ferieuge, er betalte fridage, som optjenes med 0,42 per måned i et kalenderår og afvikles i et ferieår, der løber fra 1. maj til 30. april. Tidspunktet for afvikling af de særlige feriedage fastsættes efter aftale mellem skolen og den enkelte ansatte. Afvikling skal dog ske i overensstemmelse med den ansattes ønsker, i det omfang det er foreneligt med tjenesten. Imidlertid gælder det, at hvis dagene ikke er holdt, og I ikke har aftalt et tidspunkt, hvor dagene skal holdes, senest den 1. januar, kan skolen varsle dagene afholdt med en måneds varsel. Skolen har således ret til at placere dagene til afvikling i uge 7.

Det bedste i din situation vil være at tage en dialog med skolen om, hvorvidt du eventuelt kan bruge feriedage eller afspadsering i uge 11 eller få flyttet de særlige feriedage fra uge 7, men i sidste ende er det skolen, der skal acceptere, at du kan tage af sted, når det ikke er aftalt. Håber, I får en god dialog, og at der findes en løsning.

N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

GL EFTERUDDANNELSE Ti l meld i n g w w w.g l.org /GL E . Kont a k t GL -E på g l- e @g l.org el ler telefon 3 3 2 9 0 9 0 0.

S e f lere k u r ser for lærere og ledere på w w w.g l.org /GL E .

Introduktion til anvendelse af AI og machine learning i undervisningen

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 6. marts 2024 i København K.

3 UDBYDER GL-E

Fyraftensmøde om digitale krænkelser S. 48

3 TID OG STED

Fyraftensmødet afholdes den 27. februar 2024 i Aarhus C og den 29. februar 2024 i København V.

7 UDBYDER GL

Boost elevernes læsekultur

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 18. marts 2024 i Odense C.

3 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

Hvordan bruger man slægtskabsdatabaser til at spore forbrydere? Og hvad kan et DNA-spor egentlig fortælle om en person? Har du lyst til at lære om, hvilke muligheder moderne DNA-analysemetoder og machine learning (kunstig intelligens) åbner op for, så tilmeld dig dette kursus. Information i DNA er et tematiseret forløb om bioinformatik til bioteknologi A og/eller matematik A på stx og htx. Med udgangspunkt i

bioteknologi-kernestof og en række elevaktiviteter vil dine elever lære at analysere sig frem til forbrydere og til sidst at diskutere etiske overvejelser om brug af metoderne. Som lærer støttes du igennem hele forløbet af udførlige lærervejledninger og svar til alle opgaver. Undervisningsmaterialet fra dataekspeditioner er gratis, og du vil være klar til at gennemføre dette og lignende bioinformatikforløb med dine elever efter kurset.

Som lærer kan du være den voksne person, som unge først vil betro sig til, hvis de bliver udsat for digitale krænkelser på nettet. Men hvordan griber du bedst ind og hjælper kvalificeret unge ofre for ubehagelige oplevelser på nettet? Og hvad er digitale krænkelser i en virkelighed spækket med nye og uanede teknologiske muligheder? Det zoomer vi ind på sammen med advokat Miriam Michelsen, landets førende på området og blandt andet kendt som advokat for pigen i Umbrella-sagen,

hvor over 1.000 unge blev tiltalt for at have delt en video med krænkende seksuelle billeder.

Vi får indblik i, hvad juraen siger, og retssystemet gør i sager om digitale krænkelser, og hvilken hjælp ofrene typisk har brug for og ret til. Sammen med Miriam Michelsen udveksler vi erfaringer og arbejder os frem mod en handleplan for, hvad skolerne og lærerne kan gøre i konkret opståede sager om digitale krænkelser og mere generelt i en forebyggende indsats.

Læsning og det at være ’en læser’ af mange forskellige typer af tekster er tidligere ikke blevet opfattet som en særlig opgave, der skal have opmærksomhed i undervisningen på ungdomsuddannelserne. Men nu er læsning blevet en opgave, der udfordres af elevernes manglende motivation for læsning og af nye typer

af softwareprogrammer, der bygger på kunstig intelligens. Kurset giver et forskningsbaseret og praksisrettet indblik i aktuelle udfordringer knyttet til elevers læsning af forskellige teksttyper samt redskaber til, hvordan man kan arbejde med at opbygge og styrke en læsekultur, der stilladserer og udvikler elevernes læsning.

Aktivér dine elever gennem undersøgelsesbaseret undervisning

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 20. marts 2024 i Odense C.

3 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Analog undervisning

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 4. april 2024 i Odense C.

7 UDBYDER GL-E

Undersøgelsesbaseret undervisning kan antage mange former, hvor der bygges oven på eksisterende læring.

Fælles for disse former er, at det er en undervisning, der arbejder med autentiske, åbne spørgsmål, som er elevorienterede. Dette kræver både viden om tilrettelæggelse af undersøgende processer og viden om dialog og feedback i undersøgelsesbaserede processer. På kurset får du viden om, hvordan man gennem

undersøgelsesbaseret undervisning kan bidrage til at øge elevernes motivation, faglige nysgerrighed og evne til at fordybe sig.

Kursisterne inviteres til at gentænke deres undervisning, så udvalgte elementer får en undersøgende karakter, og eleverne dermed inddrages aktivt som medundersøgere.

Der arbejdes med konkrete eksempler, som kursisterne skal reflektere i deres egen praksis.

At være til stede i nuet og i læringssituationen uden skærme kan have en positiv betydning for hver elevs faglige udvikling, men også i forhold til fællesskabets relationer og den generelle trivsel. Analog undervisning er en del af løsningen og således et supplement til alt det, som allerede fungerer godt i den daglige undervisning.

Udgangspunktet for arbejdsformerne er en forståelse at, at eleverne motiveres og lærer på forskellige måder.

Derfor er det vigtigt at tilrettelægge

undervisningen, så eleverne bliver tilsvarende udfordret til at bearbejde faglighed på forskellige måder. Kurset giver dig inspiration til ti forskellige og analoge arbejdsformer, hvor elever har hovedrollen i bearbejdningen af den faglige viden. Du får både egne erfaringer med arbejdsformerne, tid til at tilpasse dem i forhold til egen hverdag og kursusholderens erfaringer.

Derudover har kurset også til formål at understøtte dine relationer og den kollegiale videndeling.

S. 49

Narrative samtaler med unge

3 TID OG STED

Kurset afholdes fra den 23. til den 24. marts 2024 i Middelfart.

3 UDBYDER

Generator – pædagogik og psykologi

Aktiver dine elever til mere samtale

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 22. februar 2024 og den 16. april 2024 i København K.

3 UDBYDER

Studieskolen le:v:el – kompetencecenter for sprogundervisning i praksis

Formålet med dette kursus er, at få indsigt i og erfaring med narrativ samtalepraksis samt dens metoder, så du kan være med til at hjælpe unge i retning af nogle brugbare fortællinger og ståsteder i livet. På dag et vil du få introduktion til grundbegreberne i den narrative samtalepraksis samt grundlæggende samtalefærdigheder i samtalen med den unge. Der vil være fokus på narrative greb til udfoldelse og udvidelse af såkaldte problemmættede fortællinger. Det kan være fortællinger om ikke at slå til på sin

uddannelse, om ensomhed i livet, om stress, om ikke at kunne finde vej i det sociale og mange, mange flere.

På dag to indstiller vi vores ører på at lytte, fordi det også er et brugbart greb i den narrative samtale. Vi ser på, hvordan vi kan støtte den unge i hans eller hendes ønske om at få noget til at spire, overleve og rodfæste sig. Vi taler om, hvordan vi kan hjælpe den unge med at tykne sin egen fortælling, og vi skal også kigge på, hvordan vi her kan gøre brug af betydningsfulde andre i de narrative samtaler.

Kender du det, at dine elever ikke har lyst til at tale det sprog, du prøver at lære dem? Det er ikke, fordi eleverne ikke VIL lære sproget. Men nogle savner en oplevelse af, at pensum er relevant og meningsfuldt. Det gør, at de har svært ved at forholde sig til tekster, øvelser og grammatik.

Problemløsende opgaver aktiverer og giver eleverne lyst til at samtale meget mere på målsproget. Hvorfor virker

problemløsningsopgaver? Vores hjerne fungerer bedst, når den får lov til at løse opgaver. Derfor er det stimulerende at arbejde med pensum ud fra en problemløsende tilgang, og det er en god måde at få eleverne til at tale på målsproget på. Når de samarbejder, mens de løser opgaver, får de selv øje på det sprog, som de har – og det, som de mangler for at kunne løse opgaven.

N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

MINDEORD

Mindeord må højst være på 2.200 enheder ink l. mellemr um og skal sendes til g ymnasieskolen@gl.org.

Thomas B. Jensen

d 1952 – 2023

S. 50

I 1979 blev Thomas ansat på Amtsgymnasiet i Sønderborg, nu Alssundgymnasiet Sønderborg, men altid kendt som AGS, og skolen blev rammen om hans liv som lærer de næste mange år. Da Thomas blev ansat, var skolen stadig under opbygning, og vi havde til huse i en tidligere folkeskole i byens centrum, hvor det kneb gevaldigt med pladsen, da vi i 1979 havde tre hele årgange og så frem til at dimittere vores første studenter i sommeren 1980. Men i januar lykkedes det at flytte ud til vores flotte nye lokaler på Grundtvigs Allé, hvor Thomas sammen

Peter Rykær

d 1953 – 2023

Peter lod sig pensionere fra Haderslev Katedralskole ved skoleårets afslutning i 2021 efter knap 40 års virke ved skolen. Allerede kort før pensionen havde du fået din diagnose, men vi troede alle, at den behandling, som du fik, havde fået bugt med sygdommen – sådan skulle det ikke gå.

Du var et meget inspirerende menneske og som sådan også kollega.

Du var et med begge dine fag, og det viste du ved dit engagement i henholdsvis geografi og idræt – et engagement, som også eleverne værdsatte. Du havde været turguide på Grønland en snes gange og også besøgt Island flere gange. Ved disse rejser kunne du ikke G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

med den øvrige gruppe af matematikog fysiklærere kunne gå i gang med at skabe et enestående samarbejde omkring faglige og pædagogiske forhold.

Det skete i en sådan grad, at gruppen gik under navnet “faggruppen”, selvom der jo faktisk var andre fag på skolen, og det gav også udadtil skolen en stærk naturvidenskabelig profil.

Thomas var altid meget engageret i eleverne og var utvetydigt på deres side, hvis der overhovedet var noget, han kunne gøre for at hjælpe dem videre ad matematikkens vej. Som en gammel elev har skrevet på Facebook ved hans død: ”Han opgav aldrig, at jeg kunne lære matematik”. Også kollegerne nød godt af hans hjælpsomhed og engagement, og hans lærerkandidater mødte altid stor forståelse og opmuntring i det, der jo godt kunne være en stresset tid. Lærergruppen – også

dem med andre fag – var generelt unge og stort set også tilflyttere, så vi blev i høj grad hinandens netværk og var sammen uden for skolen, hvor Thomas sammen med Ilse og deres efterhånden tre børn i høj grad bidrog til fællesskab og gode traditioner og var med til at bakke op, når andre havde det svært.

Thomas måtte desværre indstille sin lærergerning alt for tidligt på grund af sygdom, men det var karakteristisk for ham, at han altid som det første spurgte, om der var nyt fra skolen, og så længe han kunne, kom han til jubilæumsfesterne for gamle elever, der i mange Facebook-kommentarer har husket ham med både glæde og taknemmelighed.

Vores tanker går til Thomas’ familie. Ære være Thomas’ minde.

modstå fristelsen til at fragte sten med hjem i din bagage, hvilket ikke gik ubemærket hen i tolden.

Som idrætsmand – og lærer – var du utroligt engageret. Du kunne ikke være med i en forening uden at blive en del af det frivillige, hvis du da ikke selv var drivkraften. Du var hovedkraften bag klubber inden for ski, basket, softball, du var i mange år en engageret koordinator for Gymnasieskolernes Basketturnering. Du var primus motor bag Projekt Havkajak i Haderslev, som ikke alene kom byen til gavn, men så sandelig også skolens elever. Glæden ved vandsport var nok medfødt – du stammede fra Maribo, hvor du allerede i dine tidlige år var en ivrig roer. Du var også en person, som ikke gjorde meget opmærksom på dig selv. Vi kunne for eksempel til vores overraskelse for nogle år siden læse en stor artikel i den lokale avis om, at du 50 gange i træk havde gennemført Tour de Gudenå. Du

nåede desværre ikke den 55. gang, som blev afviklet blot to dage efter din bisættelse.

Glæden ved naturen, friluftslivet og idræt i mange afskygninger har du givet videre til dine børn, og selv dine børnebørn ved, hvordan man bygger en ordentlig snehule. Jo, skiture til Norge har der været mange af, og du gennemførte Vasaløbet flere gange. Til det sidste var du nøgtern og afklaret, hvilket måske afspejlede dit rolige væsen, og på den måde var det opløftende at besøge dig den sidste tid. Du vidste, hvor det bar hen, og ønskede kun, at det måtte gå hurtigt. Du vidste også, at det ville blive svært for din Trille og dine dejlige piger at skulle sige farvel til dig alt for tidligt. Du var simpelthen ikke færdig med livet, men skæbnen ville det anderledes.

Anne Gerd Petersen og Peer Brøkner Christiansen

Jørn Øgaard Andersen Haderslev Katedralskole

Mød os på

Facebook På Facebook siden Gymnasieskolen, dækker vi de vigtigste historier for gymnasielærerne. Støt op om siden ved at følge, like og deltage i debatten.

S. 51

Ja, nej måske? eller

Gymnasier (STX, HHX, HTX, HF)

Mange unge kan komme i tvivl om egne og andres signaler og grænser, når det gælder flirt, scoring og sex.

Det Kriminalpræventive Råd har lanceret nyt undervisnings materiale, som sætter fokus på grænser, signaler og samtykke, og som har til formål at forebygge seksuelle overgreb.

Sex, normer og grænser Gymnasier (STX, HHX, HTX, HF)

Undervisningsmaterialet er målrettet gymnasiet.

Download materialet gratis på dkr.dk

N R .

01

2 0 24

.

G Y M NA S I E S K O L E N

STUDIEREJSER MED FLY, TOG ELLER BUS Amsterdam

Genève

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

Fra kr.

2.295

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

2.595

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

Fra kr.

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

Fra kr.

1.995

Fra kr.

2.695

Milano

Paris Fra kr.

Fra kr.

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

2.695

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

2.495

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

2.295

Fra kr.

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

2.595

Fra kr.

I får et rejsebureau med mange års erfaring I får samme rejsekonsulent hele vejen I kan kontakte os 24 timer i døgnet I bor altid centralt på hostels og hoteller

Ring til os på: TLF. 7020 9160 WWW.SBTOURS.DK - INFO@SBTOURS.DK

SPECIALIST I STUDIEREJSER

Bæredygtighed på rejsen Hos AlfA Travel har vi påbegyndt rejsen mod mere bæredygtige studierejser.

Vi stiller information til rådighed og klæder både dig og din gruppe på i beslutningsprocessen.

Vi kalder vores nyudviklede bæredygtighedsunivers for ”Travel with care”. Det gør vi fordi vi mener, at vi stadig skal rejse og lære, men at vi skal gøre det på et oplyst og bevidst grundlag.

Hvilke valg, der giver mening, afhænger af den enkelte gruppe, men selv små tiltag har en betydning i det store regnskab.

www.alfatravel.dk/travel-with-care/

Togrejse Bremen

Busrejse Amsterdam

Togrejse Firenze

Inkl. 3 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. 7 dage/ 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.048

Fra kr.

1.868

Morten, Brian, Kirsten og Lotte Dine erfarne rejserådgivere: morten@alfatravel.dk brian@alfatravel.dk kirsten@alfatravel.dk lotte@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 04 27 +45 96 10 04 28 +45 96 10 81 37

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Fra kr.

3.048

Med bus, tog eller fly på studietur Kom godt afsted med egen rejsekonsulent og 24 timers support.

Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger Fagligt indhold på studieturen

Populære studieture

Berlin 3 dage/ 2 nætter

Krakow 5 dage/4 nætter

Paris 5 dage/4 nætter

Rom 5 dage/4 nætter

fra kr. 1.298,-

fra kr. 2.298,-

fra kr. 3.148,-

fra kr. 2.898,-

Find flere destinationer

Få et gratis tilbud: 65 65 65 63 group@benns.dk

STUDIETUR PÅ DEN FEDE MÅDE Skal turen gå til Berlin, Barcelona eller måske New York?

Find jeres næste studietur og få et gratis tilbud her

www.kilroy.dk/studieture (+45) 70 22 05 35

SKRÆDDERSYEDE

STUDIEREJSER TIL HELE VERDEN

SKAL I PÅ STUDIEREJSE? Med mere end 35 års erfaring med studierejser til hele verden står vi klar til at hjælpe jer med at lave en skræddersyet studierejse ud fra jeres ønsker og behov. Vi er med jer hele vejen, så I får en tryg og god oplevelse.

LAD OS HJÆLPE JER Med vores konkurrencedygtige priser og specialviden om destinationer skaber vi et komplet program med fagligt indhold ud fra jeres budget, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

KONTAKT OS ALLEREDE I DAG TLF. 70 20 19 15 | www.jr.dk/studieture

TILMELD NYHEDSBREV KUN FOR GRUPPER

D E N F E D E ST E ST U D I E T U R I H J E RT E T A F KØ B E N H AV N

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...!

Vi har over 18 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail.

VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer.

gb@cphhostel.dk +45 3318 8338

Rejs trygt på

studietur

Berlin m/bus fra kr. 990,Prag m/bus fra kr. 1.395,Barcelona m/fly fra kr. 2.185,London m/fly fra kr. 2.195,Dublin m/fly fra kr. 2.455,Paris m/fly fra kr. 2.735,-

Hos Euro Tourist får I:

• Tilbud skræddersyet efter jeres ønsker • Rejsebureau med 40 års erfaring • Fast kontaktperson fra start til slut

eurotourist.dk • 98 12 70 22 S. 58

Læs mere på

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

.

N R .

01

2 0 24

De sidste 12 år har jeg været seks gange i London, to gange i Prag, to gange i Istanbul og en gang i Liverpool - alle gange med GRUPPEREJSEBUREAUET. Hver gang har jeg haft den samme kontaktperson på bureauet, og alle aftaler er altid blevet overholdt.

Stefan Flensmark, Køge Gymnasium

STUDIETURE FOR LIVET I GRUPPEREJSEBUREAUET kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut.

Her får du: • Markedets bedste priser • Samme erfarne rejsekonsulent fra start til slut • 24 timers døgnvagt med svar inden for 1 minut • Faglige programmer til alle europæiske storbyer • Bæredygtige busrejser overalt i Europa

Bliv ins pireret på www.g ruppere jsebureau et.dk

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

BOOK EN MINI-BOGMESSE PÅ DIT GYMNASIUM Nu kan du få besøg af Praxis i faggruppen eller på lærerværelset. Vi tager et udvalg af vores bøger med og laver en lille udstilling af undervisningsmaterialer.

Vi giver gratis adgang til digitale bøger og fagpakker.

Lyder det som noget for dig og dine kollegaer?

Scan QR-koden og book et besøg.

Du kan også tage fat i Helle til en uforpligtende snak: Mobil: 53 84 31 05 E-mail: hnj@praxis.dk

SCAN QR-KODEN OG BOOK ET BESØG