CYKLISTER efterår 2011

Page 6

Nyt & Noter

AF RIKKE RAVN (TEKST)

Alle Børn Cykler nu Rekordmange hjuler lige nu med i skolekampagnen »Alle Børn Cykler«. Mere end 140.000 børn fra 0.-10. klasse er med – og alt taler for, at de efter kampagnen vil cykle mere, end de gjorde før. Evalueringer fra tidligere år viser nemlig, at de to uger i sadlen under »Alle Børn Cykler« styrker elevernes lyst til at cykle. Kampagnen arrangeres af Cyklistforbundet i samarbejde med TrygFonden og kører fra 5.-16. september. abc-abc.dk

Børn skal ses I 4. klasse begynder mange børn at cykle til skole på egen hånd. Cyklistforbundet hjælper dem med at blive set i trafikken. Det er vigtigt – for hver fjerde cykelulykke sker i mørke. 4. klasser over hele landet er inviteret til at være med i lygte- og reflekskampagnen »LYS PÅ – med Ludvig«. 1. november får op mod 2.000 skoleklasser en undervisningspakke med lygter og opgaver, som lærer eleverne, hvordan de sikrer sig, at bilister ser dem. »LYS PÅ – med Ludvig« støttes af Rigspolitiet og Foreningen Østifterne og kører hele november. Lyspaa.dk

Dit bedste cykelferiefoto Cyklistforbundet vil give flere danskere og turister udefra lyst til at tage på cykelferie i Danmark. Vi samler på gode feriebilleder, som vi kan vise frem. Fx på vores nye cykelturismesite Cyclistic.dk. Har du cykelferiefotos, vi må vise? Vi bliver glade, hvis du sender dem til os på cykelferiebilleder@gmail.com

6

Minister mod dyre færger Det kan være dyrt at få cyklen med ombord på færgen. På Mols-Liniens rute mellem Sjællands Odde og Ebeltoft er det op til 15 gange så dyrt at vælge cyklen frem for bilen. – Vi ærgrer os over, at tilfældige prissætninger skal begrænse cykelturismen, siger Cyklistforbundets turismechef Claus Rex. Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil nu tage en prissnak med færgeselskaberne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
CYKLISTER efterår 2011 by Cyklistforbundet - Issuu