PLANLÆGNING AF INFRASTRUKTUR
ninger afhængig af vigepligtsforhold mv. Vigepligtsforholdene markeres ofte med hajtænder, færdselstavle, overkørsel eller ved, at krydset er signalreguleret. Hvor dette ikke er tilfældet, gælder almindelig højrevigepligt. I Danmark er der for år tilbage indført den såkaldte ”10-m regel”, der generelt gør det ulovligt at parkere biler tæt på kryds. Denne regel giver cyklisterne bedre oversigtsforhold end i mange andre lande, hvor det ikke er usædvanligt, at biler lovligt parkeres omkring hjørnerne. Hvor cykelstierne er meget smalle, kan der skaffes mere cykelbar plads ved at etablere sideløbsbrønde/Frederiksbergbrønde, der er indbygget i kantstenen, så de ikke giver ujævnheder i cykelarealet. Tietgensgade, København.
ekstra meter til cyklisterne. 8.30 Det bør altid overvejes, om der i stedet for bredere kørebaner kan etableres en cykelsti eller -bane. Når man udarbejder en plan for cykelinfrastrukturen, bør man altid sikre sig, at der er plads til de ønskede cykelløsninger. Med udgangspunkt i Vejreglernes bredder (herunder minimumsbredder) skitserer man på tværprofilet for strækningerne. Her skal, foruden cyklister, også være plads til fodgængere, busser, kørende biler og måske parkering. Det vil ofte vise sig, at der ikke er plads til det hele i den ideelle bredde. Så er der mulighed for at ”file” på de enkelte elementer og måske endda bruge minimumsbredden for nogle af elementerne. En anden mulighed er at prioritere og fjerne elementer helt, fx bilparkeringen i den ene side af vejen eller at reducere antallet af kørespor fra 4 til 2. Det er vigtigt, ikke at ende i en situation, hvor cykelstierne bliver for smalle til at kunne fungere ordentligt.
En tilsvarende procedure kunne overvejes i Danmark. Ved lave hastigheder og små biltrafikmængder kan cyklister udmærket færdes i blandet trafik. Fysiske fartdæmpere er ofte nødvendige for at opnå en tilpas lav hastighed. Der er omfattende regelsæt for ”Opholds- og legeområder” (15km/t), ”Stilleveje” (30 km/t) og "Hastighedszoner" (30-40 km/t). Jo lavere hastighedsniveau, jo mindre børn kan færdes trygt og sikkert – fx som legecyklister. Hvor der ikke etableres cykelstier skal der alligevel være plads til cyklisterne. Derfor vil det inderste kørespor i danske gader ofte have en
idékatalog for cykeltrafik ‘12
Det er vigtigt at sætte overliggeren højt, men det kan også være nødvendigt at gå på kompromis for at få grundlæggende forbedringer for cyklisterne gennemført. ”Kampen om gaderummet” er i sidste ende politisk.
Krydsløsninger Der har i de senere år været arbejdet meget med at forbedre cyklisternes sikkerhed, tryghed og fremkommelighed i kryds. Når man etablerer cykelstier på strækninger flytter man så at sige konflikterne til krydsene, hvor man er nødt til at håndtere dem meget bevidst. Det er vigtigt, at cyklisterne er meget synlige og at de selv, via udformning af krydsene. bliver opmærksomme på de andre trafikanter. Der er forskellige muligheder for krydsløs-
Hvor der er cykelstier eller -baner, bør parkering og standsning frem mod lysregulerede kryds af hensyn til cyklisternes synlighed ikke forekomme tættere end 20-30 m på krydset. Tilvejebringelse af plads til cyklisterne (fx ventende venstresvingende ved modstående hjørne) er et andet gennemgående princip for krydsløsninger. Med stigende cykeltrafikmængder i de større byer kan det blive nødvendigt at skaffe mere plads til ventende cyklister på hjørner. Behovet øges også af at separate svingfaser bliver stadig mere udbredt. I signalregulerede kryds bør stopstregen for biler (alle kørespor) trækkes 5 meter tilbage i forhold til cyklisternes stopstreg. Tilbagetrukket stopstreg gør cyklister mere synlige og reducerer antallet af potentielle konflikter i starten af grønfasen. En smal cykelbane op til krydset bevirker i modsætning til afkortet cykelsti, at cyklister undgår at flette og kommer ud i krydset før bilerne i starten af grønfasen. Cykelsti eller cykelbane føres frem til stoplinien og kan videreføres i et blåt cykelfelt (blå termoplast) eller som det mindre synlige internationale cykelfelt i forskellige varianter. Det internationale cykelfelt afgrænses af en punkteret 30 cm bred stribe og forsynes med cykelsymboler. Blå cykelfelter er en sikker og tryg løsning, som især børn og andre svage cyklistgrupper har glæde af, da de cykler langsomt og let bliver utrygge. Antallet af blå cykelfelter i et kryds bør ifølge forskningen begrænses til 1, da flere cykelfelter ifølge en større trafiksikkerhedsundersøgelse kan have en negativ effekt på trafiksikkerheden. 8.38. Det er altså ikke en god idé at etablere 4 cykelfelter i et kryds. København anlægger dog efterhånden op til 2 blå cykelfelter i et kryds. Det sker efter nøje overvejelse af trafiksikkerheden og en prioritering af i hvilke retninger, der er mest brug for cykelfelterne.