Drift og vedligehold
Driftsresurser prioriteres i forhold til flere tekniske og politiske hensyn. Drift vil ofte være lavt prioriteret i forhold til nyanlæg. En bevidst vægtning mellem hensynene er vigtig for fastlæggelse af prioriteringsprincipper. Cyklister er særligt følsomme overfor driftskvaliteten. Da en stor del af borgerne er cyklister, opstår der naturligt et ønske om en høj driftskvalitet på cyklisters færdselsarealer. Samtidig er det ofte billigere at højne kvaliteten på stier end på kørebaner. At prioritere en højere kvalitet på stier end på kørebaner kan derfor være en god idé.
Jævn belægning er meget vigtigt for cyklisterne.
Prioritering af driftsresurser En undersøgelse fra Fredericia Cykelby viste, at 56% af borgerne ønskede bedre vedligeholdelse af stier og veje – et ønske der overgik alle andre cyklistønsker. I København var kun halvdelen af cyklisterne tilfredse med cykelstibelægningerne, mens utilfredsheden var endnu større med vejene. (Cykelregnskab 2008).
Det er af stor betydning for cyklisterne, at cykelstier og andre færdselsarealer fremstår uden huller og ubehagelige ujævnheder. Cyklisters komfort forringes af ubehaget ved ujævnheder. Samtidig kan bagage falde af cyklen. Desuden kræver det mere energi at cykle på en ujævn overflade. Endelig kan der ske varig skade på cyklen, hvis man kører i et hul, især på eger, dæk og fælg. Cyklister prøver ofte at køre uden om hullerne, til gene for andre cyklister. Cyklisters sikkerhed forværres ved ujævnheder, da cyklisten risikerer at styrte, tit med kvæstelser til følge. Hvis cyklisten slingrer, risikerer han at køre ind i kantstenen, fodgængere eller andre cyklister. I visse tilfælde kan cyklisten komme ud foran en bil med risiko for en alvorlig ulykke. Ujævnheder stammer primært fra dårligt udførte ledningsretableringer, asfaltlapper, ramper, brønde samt trærødder. Desuden sker der en almindelige nedbrydning af belægnin-
ger som forårsages af frost, tø og salt. Derfor bør det indskærpes overfor egne og eksterne entreprenører, at alle asfaltreparationer udføres håndværksmæssigt korrekt uden nævneværdige kanter og niveauforskelle til den eksisterende asfalt. En mulighed er at flytte ledninger under cyklisters færdselsareal ind under fortovet. I øvrigt bør lapninger udføres i hele cykelstiens bredde. Ved reparationer på cykelstier benyttes en pulverasfalt, hvis lagtykkelse er mindre end 3 cm. Afslut med pulverasfalt, når grusasfaltbeton bruges som bærelag. Pulverasfalten må ikke indeholde flisede flintesten. I stedet anvendes granit. Maskinudlægning benyttes i størst mulig omfang bl.a. på langsgående ledningsrender eller som maskinopretning på større områder. De tværgående renderetableringer må normalt udføres som håndarbejde. De forskellige reparationsmetoder er beskrevet i Vejdirektoratets vejregler for konstruktion og vedligehold af veje og stier. Ved skader fra trærødder vil reparation alene oftest have en kortvarig effekt, da træets fortsatte vækst bevirker, at asfalt og kantsten hæves yderligere. Det kan undertiden blive nødvendigt at fjerne enkelte rødder, der skæres af og graves op på strækningen under færdselsarealet. Da det er et alvorligt indgreb for træet, må dette kun udføres efter anvisninger fra en fagmand. Større problemer findes, hvor træet er plantet i en for lille rabat med dårlige vækstbetingelser for rodnettet. Under hensyn til træets alder og træart kan fældning og genplantning overvejes. Gode vækstbetingelser forebygger problemerne – typisk 30 cm muldjord over 80 cm veldrænet, ukomprimeret råjord, der igen ligger på en løsnet jordbund. Da rødderne normalt opnår samme omfang som trækronen, skal bedets omfang være størst muligt. Alternativt kan trækronen løbende beskæres, hvorved rodnettet ikke behøver at være så stort. Der kan anvendes en særlig skeletjord, som rødderne kan brede sig i. Med beslutningen om at afvikle brugen af pesticider på offentlige arealer i Danmark er driften af veje og stier blevet dyrere. Vedligeholdelse med tunge køretøjer på tynde stibelægninger giver til tider revner på langs, hvori ukrudt gror. Får ukrudtet først fat, så Huller i vejen fjerner cyklisternes opmærksomhed fra trafikken.
idékatalog for cykeltrafik ‘12