til vort hotel i Berlins centrum besøger vi det store russiske mindesmærke for de faldne i Trepkow. 3. dag Vi vil til fods besøge Berlins militære og politiske centrum i nazitiden. Vi vil besøge den store bygning, hvor Oberkommando der Wehrmacht, OKW havde til huse. Det var i gården til dette kompleks, at von Stauffenberg blev skudt efter det mislykkede attentat på Hitler den. 20. juli 1944. I bygningen findes et museum for den tyske modstand mod nazisterne. Ikke langt herfra finder vi Admiralitetets bygning. her blev overfaldet på Danmark og Norge, "Operation Weserübung", planlagt i 1939-40. Af Hitlers Rigskancelli er der ikke noget tilbage, men man kan se stedet, hvor det lå, og stå ovenpå stedet, hvor førerbunkeren ligger. I kort afstand herfra ligger bygningen hvor Goebbels havde sit propaganda-ministerium. I samme kvarter finder vi ruinerne af Gestapo og SD hovedkvarteret i Prinz Albrechtstrasse med museet for nazisternes terror "Topografie des Terrors". Vi passerer også Görings luftfartsministerium, nu finansministerium. Sidst på dagen kører vi til Potsdam, hvor vi skal se Cecilien-hof, hvor Potsdamkonferencen mellem Churchill (senere Attlee), Stalin og Truman fandt sted i august 1945. Det var her, Tysklands og Europas historie blev fastlagt for mange år frem. 4. dag Vi forlader vort hotel og kører til Plötzensee, hvor vi ser fængslet og stedet, hvor skyldige og uskyldige i attentatet mod Hitler den 20. juli 1944 blev hængt i tynde snore. Herfra kører vi til koncentrationslejren Sachenhausen lige nord for Berlin. Vi besøger lejren, inden turen går tilbage til Danmark. Hjemkost til Fredericia ca. kl. 19.30 og til Århus kl. ca. 21.00.
PRAKTISKE OPLYSNINGER Rejsens pris pr. person i dobbeltværelse kr. 4.185,Tillæg for enkeltværelse kr. 1.000,Depositum v. tilmelding kr. 1.000,Prisen indbefatter: Busrejse i moderne langtursbus. Overnatning med morgenmad på gode, centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser. Aftensmad på turens første dag, alle de i programmet nævnte udflugter og entréer. Alle skatter og afgifter. Historisk kyndig ekspertrejseleder
Den Finske Vinterkrig Leningrads belejring · Kampene ved Narva Fortsættelseskrigen 25. september - 3. oktober 2012 Rejseleder: Kommandør Poul Grooss Denne militærhistoriske rejse vil bringe deltagerne til de steder rundt om Den Finske Bugt, hvor nogle af de mest kendte kampe fandt sted fra 1939-1944. Danskere var engageret som frivillige i kampene i Finland og som Waffen SS frivillige i de hårde kampe ved Narva. Vi skal se nogle af stederne, hvor der blev kæmpet, vi skal se hvad der er tilbage af forsvarsværker i terrænet. Vi skal også se nogle af de mange museer og mindesmærker, der holder mindet om kampene levende. Vi tager afsted på et tidspunkt, hvor vejret stadig er tåleligt og hvor myggene ikke længere generer. Vi kører turen med bus, så vi får lejlighed til at opleve landskaberne og stederne, og således at der kan fortælles og introduceres til stederne i bussen, inden vi når frem. TIURENS PROGRAM 1. dag Gennem Sverige til Stockholm, hvorfra vi tager færgen til Åbo 2. dag Vi kører fra Åbo over Salo sydpå til landtangen ved Hangø. Vi ser frontmuseet, hvor grænsen gik, efter at finnerne ved fredsslutningen efter Vinterkrigen måtte overlade russerne halvøen Hangø som base. På begge sider af vejen er der stadig rester af skyttegrave. Vi besøger også en af de bunkers, der blev bygget som forsvar mod et eventuelt fornyet russisk angreb. På vej mod Helsinki passerer vi Porkala-området, som Sovjetunionen "lejede" efter fredsslutningen i 1944. Vi overnatter 2 nætter i Helsinki. 3. dag Vi begynder dagen med en byrundtur, og derefter besøger vi det spændende Krigsmuseum. Om eftermiddagen besøger i Sveaborg, en stor fæstning, der ligger på en ø ud for Helsinki. Fæstningen blev bombarderet af den britiske flåde under Krimkrigen,b l.a. med en ubåd fra fortsærrelseskrigen. Der findes på øen flere museer med militærhistorisk interesse, inklussiv en finsk ubåd fra krigen. 4. dag Vi forlader Helsinki, og kører over grænsen, til Viborg. Vi besøger stedet, hvor den berømte forsvarslinje Mannerheimlinjen lå. Den er stadig tydelig gennem terrænet. På vej videre mod Skt. Petersborg passerer vi frontlinjen fra belejringen af Leningrad 1941-44. Belejringen varede i næsten 900 dage, og kostede ca. 1 million af byens befolkning livet. Vi overnatter i Skt. Petersborg de næste 3 nætter. 5. dag Vi tager på byrundtur i Skt. Petersborg. Vi besøger Peter-Paul fæstningen, hvor tårnet på Zarens gravkirke var et af det tyske artilleris sigtepunkter i byen. Om eftermiddagen besøger vi den store mindekirkegård i Piskarevskoye, hvor en stor del af ofrene for belejringen er begravet. Vi besøger også belejringsmuseet, der beskriver forholdene omkring belejringen, kampene osv. 6. dag Vi kører mod syd og gør holdt ved Pulkova højdedraget, hvor frontlinjen gik, og hvor der stod hårde kampe. Vi fortsætter over frontlinien til Pusjkin, hvor vi ser slotsparken og hører om dens betydning under belejringen. 7. dag Vi forlader Skt. Petersborg og på vej mod øst, passerer vi igen frontlinjen fra belejringen. Vi fortsætter over grænsen og når hurtigt Narva, hvor resterne af frikorpset, der indgik i regiment Danmark i Division Viking kæmpede i efteråret 1944. Vi skal se nogle af de steder, hvor kampene fandt sted. Vi overnatter i grænsebyen Narva i Estland 8. dag Vi fortsætter mod Tallin, hovedstaden i Estland. Undervejs hører vi om Valdemars Sejrs togt til Estland, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen. Vi når et besøg i den velbevarede middelalderby inden vi tager færgen til Stockholm. 9. dag Vi ankommer om morgenen til Stockholm og kører gennem Sverige til Helsingbrog og samme rute gennem Danmark, som på udturen.
PRAKTISKE OPLYSNINGER Rejsens pris pr. person i dobbeltværelse Tillæg for enkeltværelse (ikke på færgen) Depositum v. tilmelding Visum (betales m. depositum)
kr. 10.245,kr. 1.500,kr. 1.000,kr. 500,-
Prisen indbefatter: Busrejse i moderne langtursbus, to-køjeskahyt på færgen frem og tilbage til Stockholm. Overnatning på gode og centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser. Aftensmad og morgenmad på færgen (stort ta’ selv bord). Morgenmad og aftensmad i Helsinki, morgenmad, frokost og aftensmad i Skt. Petersborg og aftensmad i Estland. Alle de i programmet nævnte udflugter, specialarrangementer og entréer. Militærhistorisk kyndig dansk rejseleder og lokale eksperter. Alle skatter og afgifter.
19