2 minute read

KÆRLIGHEDEN, DØDEN OG STORE STEMMER

Forelskelse, kærlighed, sorg og tilgivelse får lyd og liv med stjernesangerne Mojca Erdmann og Peter Lodahl i senromantiske mesterværker. Berliner Filharmonikernes tidligere koncertmester Guy Braunstein er gået dirigentvejen og leder desuden Copenhagen Phil i tre af Strauss’ gribende sange.

Den klassiske musik sætter toner på livets store følelser. Med efterspurgte tyske Mojca Erdmann og orkestrets egen musikchef Peter Lodahl i centrum skildres kærlighedens væsen i Richard Strauss’ uendeligt klangskønne univers.

Schönbergs mesterværk Verklärte Nacht er indbegrebet af senromantikkens favntag med kærlighed, utroskab og hengivelse. Musikken er inspireret af et digt om et elskende par, der vandrer i den kolde nat. Kvinden bekender, at hun bærer en anden mands barn. Manden tilgiver og erklærer, at barnet vil blive som et barn af deres egen kærlighed.

10 år tidligere skrev den unge Strauss et bjergtagende værk om livets afslutning. Tod und Verklärung beskriver et døende menneskes uregelmæssig vejrtrækning. Behagelige drømme og minder om ungdommens lidenskaber passerer revy. Men dødstimen nærmer sig, og til slut forlader sjælen kroppen for i det evige verdensrum at finde det fuldendt på skønneste vis, som ikke kunne skabes her på jorden.

Koncerten er støttet af Den Danske Forskningsfond.

Ved koncerten den 20. april uddeles Gladsaxe Musikpris 2024. Programmet denne eftermiddag består af Strauss‘ Tod und verklärung samt et værk med Gladsaxe Musikskole – foruden deltagelse af prismodtageren.

Lumbye Akademiet

Copenhagen Phil er stolte af at have grundlagt Danmarks første professionelle orkesterakademi, Lumbye Akademiet. Akademiet blev grundlagt i oktober 2022 med intentionen om at bygge bro mellem musikkonservatorierne og de professionelle symfoniorkestre ved at tilbyde orkestertræning til unge musikere – med visionen om at løfte det generelle niveau i symfoniorkestrene i Danmark.

Lumbye Akademiet er baseret på den succesfulde tyske model for orkesterakademier og er det første privat fondet orkesterakademi i Skandinavien. Med akademiet går Copenhagen Phil nye veje med et stærkt fokus på at forberede den enkelte akademist til livet som klassisk orkestermusiker. Det gør vi ved at tilbyde løbende sparring med mentorer fra orkestret, masterclasses med anerkendte musikalske navne samt den rette coaching, så vi på den måde skaber tryghed, styrker vilkårene og ruster de unge til en professionel karriere som orkester musiker i et ellers traditionelt miljø.

Med akademiet ønsker vi at styrke internationaliseringen af orkestermiljøer i Danmark, samtidig med at den danske tradition bevares. Lumbye Akademiet søger at skabe en dynamisk og udviklende atmosfære i orkestrene, som konstant dyrker og kultiverer kvaliteten af et symfoniorkester. Det skal få Danmark på verdenskortet inden for klassisk musik. Derudover er vi stolte af – med navnet – også at kunne ære H.C. Lumbye som værende én af Danmarks vigtigste komponister. Og tilmed orkestrets første musikchef.

De første syv akademister er fundet via auditions. Flere auditions afholdes i de kommende år.

Lise Davidsen | Arcadi Volodos

Lise Davidsen | Arcadi Volodos

Angela Hewitt | Barbara Hannigan

Angela Hewitt | Barbara Hannigan

Christoph Eschenbach | Kit Armstrong

Christoph Eschenbach | Kit Armstrong

Jonathan Tetelman | Alice Sara Ott

Jonathan Tetelman | Alice Sara Ott

Nikolaj Szeps-Znaider | Mari Eriksmoen

Nikolaj Szeps-Znaider | Mari Eriksmoen

20.

This article is from: