7 minute read

OPEN ORCHESTRA

Copenhagen Phil præsenterer en unik klassisk koncertoplevelse med Open Orchestra, når symfoniorkestret rejser rundt på Sjælland og Lolland/ Falster for at tage både store og små lyttere med på en symfonisk rejse gennem den klassiske musik. Det sker, når publikum bliver placeret midt inde i hjertet af musikken, mens den spiller, for på den måde at komme helt tæt på symfoniorkestrets musikere, der er spredt ud i rummet som en musikalsk labyrint.

Med de populære og prisvindende Open Orchestrakoncerter er hele familien inviteret med, når vi rejser ind i den klassiske musiks fascinerende maskinrum – helt tæt på den levende musik og instrumenternes kraft. Her oplever vi suset, når symfoniorkestret folder sig ud i al sin storhed til tonerne af klassiske højdepunkter fra nogle af alle tiders største komponister.

Koncerten er for alle, men egner sig bedst fra 10 år og op.

Open Orchestra ­koncerter annonceres løbende på www.copenhagenphil.dk

Open Orchestra er støttet af Nordea-fonden.

Lørdag 21. oktober 2023 kl. 20:00

Store Scene, Skuespilhuset

Søndag 22. oktober 2023 kl. 17:00

Store Scene, Skuespilhuset

Mandag 23. oktober 2023 kl. 20:00

Store Scene, Skuespilhuset

Dirigent / Christian Øland

Signe Lykke / Leaning Tree (uropførelse)

Koreografi/Instruktion / Fernando Melo

Lysdesign & scenografi / Raphael Frisenvænge Solholm

Kostumedesign / Maria Ipsen

Samarbejde med Dansk Danseteater

Danseteatret Og Orkestret

Dansk Danseteater og Copenhagen Phil går igen sammen for at sætte nye kunstneriske spor. Denne gang med det ambitiøse mål at skabe et nyt symfonisk repertoire til samtidsdans – i samspil med en af dansk musiklivs nye store komponister, Signe Lykke.

Dansk Danseteater og Copenhagen Phil har stævnet to kunstnere, som er feterede inden for deres respektive kunstarter – nemlig Danmarks nye, stærke kompositoriske stemme, Signe Lykke, og den visuelt appellerende koreograf Fernando Melo, i Danmark senest kendt for sin koreograf til operaen Mitridate på Det Kgl. Teater.

Målet er et nyt symfonisk værk til samtidsdans, hvor vi leger vi med illusionen om, hvad der er virkeligt, og hvad der er kunstigt. Kontrasten mellem det ydre og et indre gennemsyrer koreografi, scenografi og musik. Fernando Melo iscenesætter danserne i en scenografi med enkle forsvindingsnumre og fascinerende tricks, hvor fysikkens love tilsyneladende brydes. I samme ånd skaber Signe Lykke et symfonisk værk, der overrasker og fascinerer. Bygget op omkring flere små ensembler, placerer hun symfoniorkestret rundt omkring i Skuespilhuset. På denne måde kommer musikken usædvanlig tæt på publikum i en art akustisk surroundsound – hvor de mange ensembler bliver til én stor symfonisk krop, der smelter sammen med bevægelserne og universet på scenen.

Lørdag 28. oktober 2023 kl. 16:00

Tidl. Radiohusets Koncertsal (Konservatoriets Koncertsal)

Lørdag 28. oktober 2023 kl. 20:00

Tidl. Radiohusets Koncertsal (Konservatoriets Koncertsal)

Dirigent / Giordano Bellincampi

Solist / Henriette Bonde-Hansen, sopran Skuespiller offentliggøres senere

Górecki / Symfoni nr. 3, Symphony of Sorrowful Songs

Instruktør / Christian Lollike Podcast / Third Ear

“Krig forandrer ords betydning. Nogle betydninger bliver sløve og må slibes igen som en kniv mod en sten.

Andre ord bliver så skarpe, at man ikke engang tør kigge på dem. Nogle ord dør bare hen og forsvinder, mens andre dukker op fra fortiden og bliver vigtige igen med en ny mening.”

– Ostap Slyvynsky (litteraturkritiker, digter og hovedansvarlig for War Vocabulary)

AFGØRENDE ØJEBLIKKE #6 Stemmer fra Ukraine

I Copenhagen Phils sidste koncert i rækken af Afgørende øjeblikke møder Henryk Góreckis Symphony of sorrowful songs hverdagsberetninger fra det krigsramte Ukraine – instrueret og sat i scene af én af dansk teaters mest markante instruktører, Christian Lollike.

Afgørende øjeblikke #6 præsenterer projektet War Vocabulary: En samling af hidtil ufortalte hverdagsskildringer skrevet af ukrainske borgere, der ufrivilligt er fanget i fjendtligheder. Beretningerne er alle skrevet, efter krigen med Rusland brød ud, og vidner om den menneskelige søgen efter at skabe en mening. Om den umiddelbare næstekærlighed, håbet og det stærke fællesskab og sammenhold, der binder os alle til hinanden – på tværs af landegrænser. Personlige og rammende øjeblikke, der denne aften omhylles af Góreckis stærke symfoni af sorgfulde sange i Christian Lollikes iscenesættelse.

”Skelsættende øjeblikke kan knytte pludselige og stærke bånd mellem mennesker uagtet etnicitet, sprog og overbevisning. For de fleste af os var Ukraine – før 24. februar 2022 – et fremmed land. Men med den russiske invasion ændrede det sig. Mange har stadig ukrainske flag i vinduerne og følger indigneret med i medierne. Ukraine er rykket tættere på. Blevet en befolkning, vi føler for og med. Med ’Afgørende øjeblikke #6’ dykker vi ned i de dage, hvor alt ændrede sig i Ukraine. Vi ønsker at skabe en vidnesbyrdfortælling om de rædsler, ukrainerne lever under netop nu for at søge at forstå, hvordan livet og hverdagen kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Og netop det gør vi ved at give ukrainerne ordet.” Christian Lollike.

Den polske komponist Henryk Górecki komponerede i 1976 sin umådelig gribende symfoni nr. 3. Musikken udtrykker både sorg og håb. Med sit enkle tonesprog har den bevæget publikum verden over i en grad, så den er blevet et globalt hit med salg i millionklassen, der har slået alle markedsrekorder for moderne kompositionsmusik. Og med et gjorde Górekci verdensberømt. Symfonien er komponeret for orkester og solosopran i tre satser, der udforsker temaerne krig og tab: Den første en religiøs klagesang fra 1500 ­tallets Polen, den anden en bøn skrevet på væggen af en ung polsk kvinde i en nazistisk fængselscelle og endelig skildrer den tredje en centraleuropæisk schlesisk folkesang, hvor en mor leder efter sin søn.

Onsdag 8. november 2023 kl. 17:00 Borren, Højby Idræts- og Kulturcenter

Torsdag 9. november 2023 kl. 17:00 Nykøbing F Hallerne

Fredag 10. november 2023 kl. 20:00 Tidl. Radiohusets Koncertsal (Konservatoriets Koncertsal)

Lørdag 11. november 2023 kl. 15:00 Rønne

Chefdirigent / Toshiyuki Kamioka

Konferencier / Mathias Hammer

Musik / Mesterstykker fra hele verden bl.a. af Bernstein, Dvorák, Mozart, Brahms, Strauss og Sibelius

Koncerten er støttet af Det Obelske Familiefond.

Det bedste af det bedste! Det bliver en sand hitparade af indsmigrende melodier, brusende orkesterklange og inderlige øjeblikke, når Mathias Hammer fra Den Klassiske Musikquiz i samarbejde med Copenhagen Phil sammensætter et koncertprogram med højdepunkter fra den klassiske musiks skønneste værker.

Alle er inviteret med, når Copenhagen Phil fortsætter den succesfulde koncertrække med udpluk af suveræne Mesterstykker skrevet af alle tiders største komponi ster. Og hele følelsesregistret er repræsenteret i en koncert, der bevæger sig fra yndefuld klassisk elegance til storladne romantiske tårepersere og musikalske overraskelser. Chefdirigent Toshiyuki Kamioka står på podiet, og flere af orkestrets egne musikere er solister i virtuose og smukke solokoncerter.

Koncertens veloplagte konferencier er Mathias

Hammer, der med højt humør og gode historier om den store musik sørger for at sætte den rette stemning – og med indsigt og sans for musikalske fortællinger inviterer både garvede koncertgængere og nye lyttere til en koncert med det bedste af det allerbedste.

Koncerten egner sig bedst fra 14 år og op.

Mesterstykker

Fredag 24. november 2023 kl. 18:00

Tidl. Radiohusets Koncertsal (Konservatoriets Koncertsal)

Æres-gæstedirigent / Christoph Eschenbach

Beethoven / Symfoni nr. 4 Brahms / Symfoni nr. 1

MAESTROEN OG BEETHOVEN VOL. 4

Beethoven og Brahms er deres generationers største symfonikere. Med Maestro Christoph Eschenbach på dirigentpodiet er musikken i de kyndigste hænder, når Copenhagen Phil fortsætter den musikalske rejse ind i Beethovens univers – og med Brahms som supplement venter en aften med intet mindre end to sjælerystende symfonier.

Klemt inde mellem de ikoniske symfonier nr. 3 og nr. 5 går Beethovens symfoni nr. 4 ofte under radaren som en uskyldig bagatel. Og det er en skam. For med sin sprælske melodiøsitet og ukuelige optimisme er den både atypisk og dybt charmerende – hvor overdådigt festhumør, livsglæde og iørefaldende melodier er hjørnesten i mesterkomponistens alt for sjældent hørte 4’er.

Alle elsker Beethoven. Men næppe nogen mere end landsmanden Johannes Brahms. Efter at være blevet udråbt til den tyske musiks frelser og Beethovens reinkarnation skulle Brahms bevise sit værd. Selv var han tynget af præstationsangst og sagde om Beethoven: ”Ingen ved, hvad det vil sige at have hans skridt bag sig”. Det tog Brahms 14 år at færdiggøre sin første symfoni – men det var ventetiden værd. Det lykkedes ham at skrive et dramatisk mesterværk, der udspringer af fortiden og samtidig peger ind i fremtiden. Og Brahms fortsætter, hvor Beethoven slap – symfonien blev drillende kaldt for ’Beethovens 10.’.

Fredag 8. december 2023 kl. 18:00

Tidl. Radiohusets Koncertsal (Konservatoriets Koncertsal)

Dirigent / Christoph Gedschold

Haydn / Symfoni nr. 90

Bruckner / Symfoni nr. 4

HAYDN OG BRUCKNERS 4.

Nakkehårene stritter fra første takt og opløfter lytteren til en anden verden. Bruckner kaldte sin storslåede symfoni nr. 4 for ’Den Romantiske’ – for symfonien er en musikalsk rejse ind i komponistens magiske og skønhedsdyrkende univers. Sammen med Haydns symfoni nr. 90 præsenterer Copenhagen Phil to østrigeres ypperligste symfoniske skaberværker.

Med chefdirigenten for Leipzig Operaen på podiet er den centraleuropæiske musik i helt trygge hænder, når Christoph Gedschold står i spidsen for den mest populære og bjergtagende af Anton Bruckners symfonier. Indledningens hornsignal er selve signaturlyden af romantisk musik. For er det et hornsignal, der kalder ridderne til jagt? Eller Vorherre, der kalder på sin ydmyge tjener? Den timelange symfoni emmer af velklang. Fra gjaldende fanfarer til delikate melodilinjer udfolder den et medrivende drama, som har givet Bruckner status blandt alletiders største symfonikere.

100 år tidligere skrev Bruckners landsmand, Joseph Haydn, sine bedste symfonier. Symfoni nr. 90 er Haydn på toppen af sin skaberevne. Med gode melodier, musikalsk charme og et finurligt glimt i øjet viser Haydn, at han er wienerklassikkens mest overlegne symfoniker.

Onsdag 13. december 2023 kl. 19:30

Sct. Mariæ Kirke, Helsingør

Torsdag 14. december 2023 kl. 19:30

Maribo Domkirke

Fredag 15. december 2023 kl. 16:00

Tidl. Radiohusets Koncertsal (Konservatoriets Koncertsal)

Fredag 15. december 2023 kl. 19:30

Tidl. Radiohusets Koncertsal (Konservatoriets Koncertsal)

Lørdag 16. december 2023 kl. 16:00

Sct. Nicolai Kirke, Køge

Dirigent / Bo Holten

Kor / Musica Ficta

Händel / Messias

H Ndels Messias

Alle kender Halleluja-koret – og for mange er en jul uden Händels Messias helt utænkelig. Nu inviterer Copenhagen Phil og kammerkoret Musica Ficta til en perfekt optakt til juledagene.

Händel skrev Messias på kun 24 dage. Oratoriet blev uropført i Dublin, og Händel fik sit eget transportable orgel sejlet fra London til Dublin til formålet. Publikum var i ekstase. Avisen Dublin News ­Letter beskrev begivenheden som: ”... flottere end noget andet i samme genre, der har været spillet i dette eller noget andet kongerige.”

Siden dengang er Händels Messias blevet et centralt værk for ethvert kor, uanset størrelse. I 1800 ­tallet går man nærmest amok i at opføre Messias med gigantiske opbud af sangere og musikere – i Londons Crystal Palace kan man i 1857 gå til Händel­festival, hvor man opfører Messias med 2000 sangere og et orkester på over 500 mand. Nogle få musikere og kritikere forsøger forsigtigt at foreslå, at Messias måske ville lyde bedre med ganske få virkelig dygtige sangere og et orkester på størrelse med Händels eget fremfor med 2000 henrykte amatører. De taler for døve øren i 1800 ­tallet – men i dag synger elitekammerkoret Musica Fictas 12 sangere både kor og arier, når Bo Holten står i spidsen for et af julemånedens bedste bud på en musikalsk juletradition.

Onsdag 13. december 2023 kl. 19:30

Sorø Klosterkirke

Torsdag 14. december 2023 kl. 19:30

Frederiksborg Slotskirke, Hillerød

Fredag 15. december 2023 kl. 17:00

Københavns Domkirke

Lørdag 16. december 2023 kl. 16:00

Københavns Domkirke

Dirigent / Carsten Seyer-Hansen

Solister / Dana Marbach, sopran / Katija Dragojevic, mezzo / Emanuel Tomljenovic, tenor / Jóhann Kristinsson, bas

Kor / Københavns Drengekor

Bach / Juleoratorium I-III

This article is from: