METODEN

Metoden, der skal hjælpe driftsherre med datadrevet arbejdspladsdesign, indbefatter flere trin:

1. Definition af relevante lokaler og zoner: kontorpladser, multizoner og mødelokaler

2. Opsætning af sensorteknologi, der kan monitorere aktivitet.

3. Analyse af dataoutput fra sensorer

4. Brugerinvolvering

5. Anbefalinger til optimering af kontormiljøet

I arbejdet med metoden skal man være opmærksom på følgende:

Tilladelse

Der kan være udfordringer med at få tilladelse til at teste sensorer på kontorpladser, hvor der er faste pladser. Dette skyldes, at der kan være personfølsomme data involveret. Derfor kan man som udgangspunkt kun indhente data på de kontorpladser, der karakteriseres som frie/fleksible. Alternativt skal man gruppere og anonymisere de pladser, man måler på, og f.eks. måle på fire eller flere borde ad gangen. Dette skal dog stadig afklares med brugerne.

Afgrænsning

Datasættet på brugeradfærd kan hurtigt blive omfattende – og der er meget at forholde sig til, når man måler brugeradfærd vha. Teknologi. Det er derfor vigtigt at afgrænse sit fokus og gøre sig klart, hvad man ønsker at undersøge og hvordan man vil organisere og analysere de data, man får ud.

Transparent over for brugerne

Brugere, der benytter kontormiljøet, skal på forhånd informeres om, at der vil blive opsat sensorer. Har man meddelt intentionen og formålet, mindsker man risikoen for, at brugere fjerner eller ødelægger sensorer eller føler sig overvåget. Hvis kontoret er et frit tilgængeligt sted, hvor offentligheden har adgang, er det en god idé at påsætte forklarende mærkater på sine sensorer.

Brugerne ved bedst

Brugerne vil typisk have et bedre indblik i, hvilke områder der kan/bør forbedres i kontormiljøet. I de indledende faser kan brugerne være med til at pege på de lokaler og områder, der er vigtigst at undersøge og evt. optimere. Og de senere faser, kan du udsende spørgsmål til dem og få svar, som kan styrke din analyse.

Visualisering Af Data

Herunder gives eksempler på, hvordan du simpelt kan visualisere data, så du og dine kolleger får let ved at overskue, hvor I skal introducere nye indsatser, der kan forbedre kontormiljøet.

Vær opmærksom på, at eksemplerne er unikke for projektets testlokationers brugerdata og derfor ikke bør ses som en guide til, hvordan alle kontorer skal indrettes.

I stedet skal eksemplerne ses som en visning af, hvordan man kan visualisere brugeradfærd på en simpel måde, der kan understøtte konkret handling hos driftsherrer m.fl.

Bordsensorerer kan måle på vibrationer. Der er udviklet en algoritme, som ud fra vibrationen på bordet kan fortælle hvordan ens arbejdsstil er.

Bevægelsessensorer kan installeres på kontorpladser for at måle bevægelse og aktivitet. De kan give en idé om, hvor længe folk sidder på deres pladser.

WiFi-tracking-teknologi kan bruges til at registrere, hvor mange enheder, der er tilsluttet til Wi-Fi et område. Dette kan give en ide om, hvor mange mennesker der er til stede.

Lydniveaumålere bruger et mikrofonhoved til at opfange lyden og kan give en nøjagtig måling af støjniveauet et rum decibel (dB).

Akustiske kameraer bruger en kombination af mikrofoner og kameraer til at visualisere lydudbredelse et rum. De giver visuelt billede af, hvor støjen kommer fra.

Bookingsoftware kan give en idé om, hvor ofte mødelokalerne bliver brugt, da det kan spore, hvornår mødelokalerne er blevet reserveret.

Magnetiske sensorer kan installeres under mødelokalernes gulvtæpper og registrere, hvornår mødelokalerne er brug. Disse sensorer bruger magnetfelter til at registrere aktivitet lokalet.

Bluetooth beacon-teknologi kan bruges til at registrere, hvornår en person går ind og ud af et mødelokale ved at registrere Bluetooth-signaler fra personens enhed.

Smartphones har indbyggede mikrofoner og apps, der kan bruges til at måle lydniveauet et rum. Disse målinger kan dog være mindre nøjagtige end professionelle lydniveaumålere.

Indeklimasensor kan give en idé om arbejdsforholdene med hensyn til blandt andet luftkvalitet, temperatur og lys.