1 minute read

Fem potentialer for grønnere byggeri

Next Article
Hovedresultater

Hovedresultater

Det er mest udbredt at arbejde systematisk med grøn omstilling blandt store virksomheder. For at løfte de mindre virksomheder bør der blandt andet ses på, hvordan det kan blive mere attraktivt at bygge ressourcebesparende og dokumentere ressourceforbruget. Der ser ud til at være et stort potentiale i at gøre dette lettere for virksomhederne og mere økonomisk fordelagtigt. Det kunne indebære en bedre målretning af de eksisterende teknologier og en tydeliggørelse af deres forretningsværdi.

Mere og bedre dokumentation af byggerierne er en af grundpillerne for at kunne arbejde systematisk med bæredygtigt byggeri. Men dokumentation er tidskrævende og for nogle også vanskeligt. Der er derfor et stort potentiale i at mindske tidskrævende og besværlige dokumentationsprocesser, f.eks. ved at automatisere indhentning af data eller ved udvikling af fælles dokumentationsværktøjer.

G Eftersp Rgslen

For mange virksomheder står manglende efterspørgsel i vejen for at satse mere på den grønne omstilling. Det ser ikke ud til, at markedet af sig selv skubber tilstrækkeligt til efterspørgsel på reduktion af klimapåvirkning i byggeriet.

Undersøgelsen peger på, at mange virksomheder ønsker en ambitiøs lovgivning, som også kunne bidrage til en øget efterspørgsel på klimavenlige tiltag

Det bliver spændende at følge, om implementering af opdateringer i bygningsreglementet pr. 1.1.2023 vil ændre besvarelserne i fremtidige målinger.

Grib Momentum

Virksomhederne inden for byggeriet er i gang med en grøn omstilling. De fleste arbejder enten ad hoc eller systematisk med reduktion af klimapåvirkning, og størstedelen har de seneste år forsøgt opnå et højere niveau af bæredygtighedskompetencer.

Der er således momentum for at gå aktivt ind og styrke den grønne omstilling lige nu. Det kan f.eks. være gennem udvikling og implementering af tværgående værktøjer og et større fokus på forretningsværdien i grønne omstilling konkurrencedygtig.

En del af arbejdet med at reducere og dokumentere ressourceforbruget ser ud til at hænge sammen med bygherrernes krav. Det gælder også anvendelsen af certificeringer, hvor bygherres krav er den vigtigste motivation.

Undersøgelsen peger således på, at bygherrerne har mulighed for at sætte et markant aftryk på byggeriets reduktion af klimapåvirkning ved at gå forrest og sætte en ambitiøs retning.

This article is from: