
1 minute read
MØDET MED ASPITs LÆRINGSMILJØ BLEV VENDEPUNKTET FOR MADS
”Jeg kom i brobygningsforløb for unge uden job og uddannelse. Det var OK, og jeg fik ro på. Og jeg har stor ros til lærere og mentorer på det forløb, understreger Mads.
En af mentorerne spurgte Mads, om det mon kunne være, han havde en autismediagnose og opfordrede Mads til at snakke med en psykiater. Sideløbende blev han opfordret til at se på AspIT som en mulighed for ham. Dermed var vendepunktet endelig nået for Mads.
Advertisement
”I første omgang var det en uge, hvor jeg kunne afprøve mulighederne på AspIT. Jeg kunne lige med det samme mærke, at det her var lavet til folk som mig,” fortæller Mads, der på dette tidspunkt stadig ikke var klar over, hvorfor han reagerer, som han gør.
Succesrate på 80 % i ordinær beskæftigelse
AspIT er et tilbud til unge med en diagnose i autismespektret. Uddannelsen tager 3 år. AspIT har 9 uddannelsessteder over hele landet. Samlet er der 312 elever. I snit 30-35 elever pr. uddannelsessted.
”AspIT ligger bevidst placeret, så der maksimalt er 45 minutter med offentlig transport, uanset hvor i landet du bor. Lige med undtagelse af f.eks. Skagen, der er lidt længere,” fortæller Ole Bay Jensen, der er uddannelseschef og grundlæggeren af AspIT.
”Det er bevidst, som så meget andet på AspIT. Vi sørger for, at eleverne møder et læringsmiljø, hvor de kan spejle sig i de andre elever, og de kan bundle med hinanden. Det er i klasser på 5-6 elever og kun en lærer at forholde sig til. Det er vigtigt, fordi de her elever har en meget tynd social membran og let stresser. AspIT er et struktureret og relationsdannende sted,” fortsætter Ole Bay Jensen.
”Til gengæld har vi også en succesrate på at få 80 % af vores elever i beskæftigelse, og de udfylder jobbene på bedste vis og er en gevinst for virksomhederne.”
Hans ord får uforbeholden opbakning og dækning i en tilbundsgående analyse, som COWI har lavet for AspIT. I analysen konkluderer COWI at: ”AspIT på alle parametre er en gevinst”.
Elitær uddannelse
”Det sociale liv og faglige arbejde er som på en arbejdsplads, fordi vi har en gensidig aftale med eleven om, at det er målet at komme i beskæftigelse,”