
1 minute read
EXTRA PLUS
"Vi arbejder meget med at få eleverne i praktik. Vi arbejder med konkrete opgaver på linjerne, som de også vil kunne møde ude hos håndværkere, i butikker, i plejen eller børnehaven," fortæller Rasmus Hansen, og viser et konkret eksempel på en opgave: en hytte som eleverne på håndværk er ved at opføre med at støbe til stolper, tage mål og få sat beklædning og tag på. I arbejdet på linjerne får eleverne også en faglig identitet og kultur, som er vigtig for dem.
Når eleven skal ud i praktik, tager de en snak om, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads, om at møde frem, tage initiativ og gøre opmærksom på, hvornår de er færdige og klar til en ny opgave.
Advertisement
"Vi tager også en snak om, hvad der er vigtigt at få fortalt praktikværten, så værten ved, hvem der kommer og begge parter kan få en god oplevelse.. Vi kører rundt til praktikstederne, og det er et krav at eleven tager i praktik fra skolen."
Alle elever på Struer Fri Fagskole bor på gode eneværelser. Flertallet af eleverne bor på skolen, men der er enkelte dagelever. Skolen forlanger også af dageleverne, at praktikken udgår fra Struer Fri Fagskole.
"At vi møder eleven hver morgen, er vores måde at have føling med, hvordan praktikken går og hvordan eleven klarer det. Skolen har en buket af gode praktikværter. De er vigtige for skolen og eleverne, så dem værner de om."
Sårbare unge
"Eleverne hos os kan være fagligt dygtige, men de mangler de sociale skills og har måske isoleret sig. Andre er gode til at begå sig og få positiv opmærksomhed, men de halter fagligt," fortsætter Rasmus og Liv med at forklare.
De nuværende årgange på skolerne er virkelig sårbare. De har mærket presset af perioden med nedlukninger under Corona, og de er konstant presset af de sociale medier. Det gælder alle unge, men for de elever, er der dobbelt op på sårbarhed. Trods sårbarheden er eleverne gode til at have øje for hinanden
"Der er en stor forståelse i elevgruppen af de sårbarheder og udfordringer, som de hver især har. Forståelse for at nogle elever skal have nogle særlige forhold. Forståelse for at det er forskelligt, hvad de har med i bagagen, og hvordan vi skal håndtere det," forklarer Rasmus Hansen og Liv Kristensen og slutter:
"De falder til ro i mangfoldigheden, på skolen, fordi vi er opmærksomme på og arbejder med deres trivsel. Vi ligestiller den faglige og personlige udvikling. Der skal være en balance i det, så vi kan få det hele i spil. Forskelligheden er et extra plus."
STU i Næstved er en inspirerende og individuel ungdomsuddannelse - i bevægelse med naturen og du kan udvikle dig i et miljø med andre unge.
