TrykFEJL – Konferencemagasin by COMPANYONS

tryk OKTOBER 2018

ET MAGASIN FYLDT MED FANTASTISKE F*CK-UP’S.

50% AF MINE BESLUTNINGER ER FORKERTE. MADS FAURHOLT I MAGASINET MONA JUUL + TOKE KRUSE + LINE GROES + LISA DALSGAARD + RASMUS MARTENS JAKOBSEN + NICOLAJ KOPERNIKUS + MATHILDE MACKOWSKI + JONAS ’PINDHUND’ HALLBERG + MADS FAURHOLT

MAGASINET ER LAVET AF MONTANUS Karupvej 6B DK-8000 Aarhus (+45) 61 63 23 22 hej@montanus.co

CHEFREDAKTØR Mikkel Svold

TEKST Emilie Lykke Gretha Vindum

OM TRYKFEJL

Mathias Juul Petersen

Magasinet TrykFEJL er udgivet i forbindelse med

William Husum

konferencen FEJL – en dag fyldt med fantastiske F*CK-

UP’s.

FOTO JENS HASSE

Konferencen er arrangeret af Companyons Kontorfællesskaber og er afholdt den 26. oktober 2018. På konferencen fortalte succesfulde iværksættere og ledere om nogle af de skelsættende fejl, de har begået gennem deres professionelle liv.

(+45) 23 99 73 07 foto@chili.dk

LAYOUT Montanus

ANSV. UDGIVER COMPANYONS Karupsvej 6B DK-8000 Aarhus (+45) 60 67 90 97 ulf@companyons.dk

10 14 18 30 34 42 56

DER ER FEJL, OG SÅ ER DER FEJL Mona Juul om forskellige fejltyper

DROP DET PERFEKTE Eksperimentér med Toke Kruse

FEJLKULTUR SKAL GIVE VÆRDI Debat: Den gode indstilling til fejl

FEJL DER GIVER MULIGHEDER Mackowski så hullet i markedet

50% FORKERTE BESLUTNINGER Fejl gør ondt hos Mads Faurholt

WORK/LIFE BALANCE Rasmus M. Jakobsen om de to liv

HVILKE FEJL ER NØDVENDIGE Iværksætteri uden f*ck-ups

TUSIND TAK TIL VORES SPONSORER Uden jer ville konferencen ikke vÃ¦re mulig.

LEDER

vi skal hylde fejl

eg mener jo ikke, at vi per automatik skal hylde alle fejltagelser. Det ville være noget vrøvl. Måske mener jeg nærmere, at vi skal anerkende, at fejl ikke er det samme som fiasko. Nogle fejl opstår jo, fordi nogen har turdet at løbe en risiko og bevæge sig ud på kanten af det kendte – der hvor nybrud sker, og hvor nye metoder og opdagelser findes. Men på kanten er der også en større risiko for at fejl end længere ’inde i landet’, hvor vi står i læ af eksisterende erfaringer og opdagelser – og fejl.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi turde tale med vores nære netværk om fejltagelser, vi har lavet, og om hvilke tanker og idéer, der er opstået af dem. Rap over nallerne, brændte egoer, tabte ordrer og penge. Hvis vi som samfund i højere grad anerkender, at fejl ikke er lig fiasko, så gør vi det også mindre skræmmende at løbe den risiko at omsætte en idé til en virksomhed. Vi skal anerkende, at fejl er en naturlig følge af at udforske nye løsninger, metoder og veje. Hvis vi viser respekt for dem, der klasker panden i væggen og ikke

ULF MONRAD GAARDSTED Arrangør af konferencen FEJL & stifter af Companyons kontorfællesskaber

godter os, så kan vi måske gradvist afinstallere frygten for at fejle og erstatte den med lysten til at forsøge. Også selvom vi ikke kender slutresultatet.

VI SKAL TURDE DELE Med FEJL-konferencen opfordrer vi til, at vi tør lade kollektivet lære af vores fejltagelser. På den måde kan vi som samfund udnytte potentialet i at lære af hinanden. Og

ultimativt (og med den helt brede pensel) øge vores muligheder som samfund. Jeg mener ikke, at man skal stræbe efter at fejle – det må blot ikke være frygten for at fejle, der står imellem en god idé og en potentielt god virksomhed. Det skal være muligt, og det skal være respekteret at tage en chance og løbe en risiko – for når det lykkes, er til vores alles gavn. ■

LEDER

gu’ skal vi ej

”

Kom lad os fejre, at vi har fejlet.” Nej, det er der ikke mange, der siger. Men måske er det fordi, fejlen er kommet for sent. Fordi den har kostet for mange penge, medarbejdere og timer inden den ramte jorden. Med et brag. En fejl er per definition noget skidt. Det rigtiges modsætning. I hvert fald de bragende fejl. For hvis vi strukturerer vores fejl, så de bidrager til en udvikling, og så de ikke koster spidsen af en Concorde, så er fejlene måske i mindre grad det rigtiges modsætning og i højere grad det rigtiges forudsætning.

Det er i hvert fald idéen i ”designtænkning”. At opstille en proces, hvor vi hurtigt kan fejle og gendesigne, fejle og gendesigne, indtil produktet eller servicen har så små fejl, at kunderne ikke ænser det. Designtænkerne bruger ikke ordet ’fejl’. De kalder det prototyper. Gammel vin på nye flasker, måske, men ordskiftet lader den trælse bismag stå på perronen. Prototypetilgangen er den smarte måde at lære og udvikle på. Fail fast, hedder det flot. Og billigt, kunne man tilføje. Og nu vi er ved flosklerne, så husk de tre p’er; Plastik, Penicillin & Pacemakers. Alle tre opfundet ved en fejl. Ups.

MIKKEL SVOLD Redaktør & stifter af tekstbureauet Montanus

FYLDT MED FEJL Fejl er omdrejningspunktet for hele magasinet. Med Mona Juul og Toke Kruse diskuterer vi, hvad en fejl er (side 11), og vi spørger, hvordan man skaber en sund fejlkultur i sin virksomhed (side 19), uden selv at miste balancen mellem arbejde og fritid (side 42). Sidder du med iværksætterdrømme, kan du også læse, hvilke fejl du næppe undgår (side 57), mens Mads Faurholt formaner om den største og værste fejl, iværksætterspirer kan lave (side 34). Jeg håber, at du med dette magasin føler dig rustet til at fejle

med manér. Gode manerer, vel at mærke. For husk det: Drop fejlene og start på prototyperne. Ordvalget er ikke ligegyldigt. Ordet sætter rammen om, hvordan du gør. Ingen laver nemlig en prototype til 11 milliarder kroner (ja, det var ca. hvad Concorden kostede). Så drop hyldesten af fejlene. Hyld prototypen i stedet. Længe leve prototypen! ■

DEFEKT

der er fejl, og så er der fejl Hvad er en fejl egentlig? Og hvem bestemmer, at det er en fejl? Ordbogens definition har svært ved at dække over alt, hvad en fejl indebærer. Af Gretha Vindum

Fejl. Subst. <-en, -ene>, En handling som har uønskede konsekvenser eller er i modstrid med gældende regler.

ådan definerer Den Danske Ordbog menneskets tro følgesvend. Men Mona Juul, politiker og tidligere adm. direktør i Envision, ser mere nuanceret på fejlbarligheden. Mona Juul er nemlig en kvinde

med erfaring. Hun forstår, at fejl rummer meget mere end en simpel definition. “Der er fejl, og så er der fejl,” siger Mona Juul med forklarende tryk på ordene. Ifølge Mona Juul er der nemlig ingen modsætning til fejl. Der er kun flere fejl. Hun inddeler fejlene i fire forskellige kategorier: sjuskefejl, pinlige fejl, konsekvensfejl og jubi-fejl. Sjuskefejlene kender vi. Pinlige

DEFEKT

fejl sker også alt for ofte; når vi spilder på den hvide bluse eller gør os kloge på noget, som viser sig at være helt forkert. Konsekvensfejlene er værre. De har alvorlige konsekvenser, såsom fyrede medarbejdere eller en lukket virksomhed. Til sidst er der heldigvis jubi-fejlene. Det er de fejl, som skaber en ny, genial idé - nogle gange skal der en fejl til, før vi pæren lyser. “Jeg hader de tre første, og jeg drømmer om den fjerde,” siger Mona Juul.

BESTEM SELV Vi er ikke i tvivl, når vi har begået en fejl. Det skaber en sær følelse i

os og har måske endda alvorlige konsekvenser. Men Mona Juul råder os til at komme hurtigt videre. Vi skal ikke slå os selv i hovedet med de fejl, vi begår, uanset hvilken kategori, de tilhører. I stedet skal vi huske, at vi selv bestemmer over vores fejl. For hvem bestemmer overhovedet, om noget er en fejl? Det gør vi selv, siger Mona Juul. Selvom målet er at undgå fejlene, så skal vi heller ikke gøre ethvert ufuldkomment valg til en fejl. Vi må huske at stå ved vores valg, uanset om andre ser det som en fejltagelse. ”Hvis ikke vi går efter det, vi selv tror på, hvor er vi så?” spørger power-kvinden. ■

TEST

drop det perf eksperimente noget mere Nogle kalder det fejl. Andre kalder det beta, prototyper eller eksperiementer. Ifølge Toke Kruse skal vi arbejde med terminologien. Af William Husum

et kan være hamrende irriterende at lave fejl, det kender vi alle til. Men måske vi bare skal stoppe med at fejle og så i stedet begynde at eksperimentere noget mere? Det mener stifter af regnskabsprogrammet Billy, Toke Kruse, i hvert fald: ”Nu snakker vi rigtig meget om fejl, men man kunne simpelthen bare slå en streg over fejl og kalde det eksperimenter.”

fekte. er

TEST

Ved at omdøbe fejl til eksperimenter, kan vi måske også få et bedre overblik over, hvad det egentlig er, vi skal bruge fejlene til. For at lave de gode fejl, er vi nødt til at lære af dem. ”Man siger, at nu skal du lave fejl og fejl og fejl. Det man i virkeligheden siger er: Eksperimenter noget mere og bliv klogere af det.” Hvis vi bliver ved med at gentage de samme fejl igen og igen uden at lære af dem, så arbejder vi med fejl på den forkerte måde, mener Toke Kruse. I stedet skal vi bruge vores fejl og eksperimenter til at lære fra. Det er på den måde, vi får de dårlige fejl vendt til gode fejl. Den måde vi får fejlene brugt til noget konstruktivt. ”De gode fejl er dem, vi lærer noget af, og de dårlige fejl er dem, vi ikke lærer noget af. De dårlige fejl er også de kritiske, så hvis du skal lande en rumraket på månen og smadrer hele raketten, så er det en dårlig fejl. Men hvis du skal lægge båden til i havnen 10 gange, for at lære at gøre det rigtigt, så er det en god fejl,” siger Toke Kruse.

ER VI DØMT TIL AT FEJLE? ”Hvis man vil have en stejl læringskurve, er man nødt til at acceptere, at der sker en masse fejl,” siger Toke Kruse. Ved at eksperimentere og fejle får man også en masse erfaringer og bliver bedre til at holde øje med sine fejl i fremtiden – og kan måske undgå at gentage dem. Toke Kruse mener, at det er vigtigt at holde sig up-to-date og holde status, så man kan se det fremskridt, man ønsker. Toke Kruse fortæller også, hvordan det kan være det rigtige, at gøre tingene ’godt nok’ i stedet for altid at gøre helt perfekt. Det uperfekte kan man også kalde en fejl, men hvis alt skal gennemtænkes og gennemarbejdes ender man med at stå i stampe. Og det er måske den største fejl. ■

DANNELSE

18 19

fejlkultur skal give værdi Du kender det godt. Følelsen af at fejle og vide at du har trådt ved siden af. Det kan være de små fejl, som kan klares med et forfjamsket grin eller det kan være de større fejl, som kan gøre ondt i maven flere dage efter. Vi har talt med antropolog Ann Louise Slot, innovationsekspert Line Groes og skuespiller Nicolaj Kopernikus om, hvordan man skaber en god fejlkultur. Af Emilie Lykke

ejl kan være svære at håndtere og se værdien i. De fleste vil måske se fejl som noget negativt, men hvis man tager de positive briller på og taler åbent om dem, så har fejl måske ligefrem en fremtid og en værdi. ”Den menneskelige faktor er per definition fejlfyldt.” Sådan konstaterer antropolog, foredragsholder og ejer af konsulentvirksomheden Connectio, Ann Louise Slot. Hun arbejder på at skabe, det hun kalder en produktiv fejlkultur. Hun siger ikke, at vi skal hylde fejl, men forklarer, hvordan vi kan gøre vores fejl værdifulde og produktive:

DANNELSE

”Jo mere bevidste vi bliver om vores fejlkultur og forfejlede handlinger, desto mere produktive bliver vi,” konstaterer Ann Louise Slot. Men hun understreger også, at det kræver en virksomhedskultur med fokus på de produktive fejl. Gennem et billedligt eksempel forklarer Ann Louise Slot, hvordan en virksomhedskultur hænger sammen: ”Nogle gange taler man om isbjerget. Toppen af isbjerget er det synlige i virksomheden. For eksempel det tøj medarbejderne har på og de fysiske omgivelser.” Dernæst er der isbjerget ved vandoverfladen. Her ligger virksomhedens strategi og visioner, som kan være mere eller mindre tydelige for medarbejderne. ”Men under overfladen finder vi det mindre bevidste. Altså ting vi tager for givet, når vi mere eller mindre mekanisk gør det, vi plejer, og ikke sætter spørgsmålstegn ved vores egen praksis. Det kan for eksempel være en mødekultur, som er energidræbende. Ingen tænker

over det, men det kalder på forandring,” siger Ann Louise Slot. Problemet opstår, når virksomhederne kun arbejder med den synlige del af isbjerget og glemmer den mere usynlige del, hvor blandt andet kulturen omkring fejl ligger.

MOD ER EN MANGELVARER ”Jeg tror på tillid,” starter Line Groes, direktør for innovationsbureauet Is It A Bird. Hun taler om, hvordan de arbejder med en sund kultur omkring fejl i virksomheden. “Man skal anerkende, at ens professionelle liv er noget andet end ens privatliv. Vi skal ikke være for

Juridisk rådgivning til innovative idéer

Sunburst | Innovationsprogram Gorrissen Federspiels Sunburst-program giver innovative startup-virksomheder en unik adgang til markedsledende juridisk og forretningsmæssig rådgivning, sparring og netværk. Ansøg om at blive en del af programmet og modtag juridisk rådgivning til en værdi af 150.000 kr. Vi rådgiver inden for alle grene af erhvervsjuraen og kan tilpasse vores rådgivning, så den matcher jeres aktuelle behov. Bliv klogere og ansøg på

www.sunburst.dk

DANNELSE

”

Min oplevelse er gennem mine børn, at der i skolesystemet heller ikke er rum til fejl. Det er en fejl! NICOLAJ KOPERNIKUS

emotionelle, men vi skal være empatiske over for hinanden,” siger Line Groes. Og lige præcis den empatiske leder, der har modet til at gå forrest, er løsningen, mener antropologen Ann Louise Slot, der fremlægger tre områder, hvorpå virksomheder kan gøre en forskel og håndtere deres fejlkultur. ”For det første skal der være en leder, der tør at gå forrest. For det andet skal man skal turde lade andre se på sin virksomhedskultur. Man kunne først spørge medarbejderne selv og så spørge nogen udefra eller indgå et samarbejde med en anden virksomhed,” siger Ann Louise Slot, og forklarer, at den tredje mulighed er, at bruge iværksættere og lade dem gå forrest, da de har større risikovillighed.

PROBLEMER ER TILLADT Netop af have en leder i front for fejlkulturen er noget Nicolaj Kopernikus har sat pris på i sin skuespillerkarriere. ”Jeg havde en lærer på teaterskolen, som sagde, at det var okay at have problemer. Så bliver man rolig. Læren gav tilladelse til at lukke menneskeligheden ind,” fortæller Nicolaj Kopernikus. Skuespilleren mener samtidig, at der er dele af samfundet, som også kunne være bannerfører: ”Politisk er der ikke tradition for at fejle og for at erkende fejl. Og min oplevelse er gennem mine børn, at der i skolesystemet heller ikke er rum til fejl. Det er en fejl!” Også antropologen Ann Louise Slot nævner de såkaldte 12-talspiger og skolesystemet:

DANNELSE

”Det er et kæmpe problem, fordi vi skal have lov til at fejle, så det synger, for det lærer vi af,” siger hun og nævner som eksempel Albert Einstein, hvis fejl gjorde, at han kunne revolutionere.

DU ER IKKE GOD NOK Men hvorfor bruger virksomhederne så ikke deres fejl? Her skal vi tilbage til isbjerget, for langt nede under vandoverfladen har vi det fundamentale spørgsmål, nemlig om vi er gode nok, som vi er. ”Der ligger et eksistentielt spørgsmål i det: ’Må jeg være her, som den jeg er?’ Vi tror, at når vi fejlhandler, så er vi ikke gode nok, og hvis arbejdspladsen kun gør dig opmærksom på de fejl, du begår, så begynder det at blive farligt,” forklarer Ann Louise Slot. Her mener Nicolaj Kopernikus også, at frygten for fejl findes i gruppepres og de daglige inputs, vi får: ”Vi skal se perfekte ud, have den perfekte bil og de perfekte holdninger. Det er som en slags gruppepres. Men prøv at træde ud og se det uperfekte.”

VI ER IKKE MODIGE NOK I udlandet er der dog mulighed for at hente inspiration til virksomhedernes fejlkultur. Blandt andet i USA, hvor nøgleordet er mod. ”De har modet til at stå frem og være ærlige omkring deres fejl. Her hjemme er vi ikke lige så risikovillige,” siger Ann Louise Slot. For at nærme os den amerikanske fejlkultur herhjemme, er budskabet klart, mener Nicolaj Kopernikus: ”Hvis du spørger 100 mennesker om, hvad en fejl er, så vil 99 af dem se det som noget negativt. Vi skal se værdien i det.” Han mener også, at noget skal blive en trend, før vi opdager det, og at det skal frem i lyset: ”Man skal italesætte tingene. Lærerne på skolerne skal sige, at det er okay at lave fejl. Tingene skal sættes i perspektiv,” forklarer han. Innovationseksperten Line Groes tilføjer, at ét af skridtene på vejen måske er at ændre terminologien. ”Nogen fejl er bare dumme fejl. Men der er de ting, man gør mere overlagt, hvor man prøver ting af.

DANNELSE

”

Man skal italesætte tingene. Lærerne på skolerne skal sige, at det er okay at lave fejl. LINE GROES

Det vil jeg kalde et eksperiment,” siger Line Groes. En produktiv fejlkultur kræver altså italesættelse og ikke mindst, at både virksomheder, og også større organisationer i samfundet går forrest og åbner for snakken. For hvor befriende vil det ikke være, hvis din fejl kunne flytte sig fra at gøre ondt i maven, til rent faktisk at skabe værdi? ■

Antropolog Ann Louise Slot har netop udgivet e-bogen ”10 bud på, hvordan du skaber en produktiv fejlkultur”. Find e-bogen gratis her.

LÆRDOM

hvilken fejl har du

CHRISTEL BECH LAURSEN

RASMUS ROU

Selvstændig

Stifter app’en Happenings

eg tror faktisk, at det er en fejl, at jeg valgte at blive selvstændig. Jeg kan mærke, at balancen som bør være i arbejdslivet er blevet rykket. Jeg tror meget på fællesskab og teamspirit og på det at hjælpe hinanden. Derfor mærker jeg, at det er en fejl, at jeg er trådt ud af medarbejderskaren. Men det er en fejl, jeg lærer utroligt meget af.

ores absolut største fejl var, at vi ikke havde et skarpt nok fokus. Vi tænkte ikke på at ramme en niche. I stedet tænkte vi, at alle mennesker skulle bruge vores app. Vi var med det samme klar til at fyre 70.000 kr. efter Facebook om måneden. Den største fejl, vi begik var altså, at vi ikke fandt frem til, hvem vi skulle henvende os til og hvem, der skulle bruge vores platform.

lært allermest af? Af William Husum

JACOB WÜRTZ-JENSEN

ELIZABETH BOLLERUP

CFO, Økologisk Landsforening

Strategisk indkøber

er er ikke en konkret fejl, som jeg har lært særligt meget af. Det, jeg i stedet har lært meget af, er den følelse, som konsekvensen af en given fejl har skabt i mig. Når en konsekvens af en fejl er blevet tydelig hos mig – eller hos andre, så har jeg mærket, at der var noget, som jeg kunne have gjort bedre. Der har jeg mærket, at jeg vurderede forkert.

eg begik en kæmpe fejl, da jeg skulle lande en stor opgave med en virksomhed. Førhen havde jeg været vant til, at vi var åbne omkring, ’hvad tjener du, og hvad tjener jeg på den her handel.’ Det var jeg også med denne kunde – og det var en fejl. Det var de ikke vant til, og de blev utroligt vrede. De konstaterede, at ’hvis det var min stil, så var det ikke en opgave for mig.’

BEHOV

fejl, der giver muligheder Mathilde Mackowski forklarer, hvordan hun så et hul i markedet og udnyttede det til at starte Danmarks førende sexshop, Sinful.dk. Af Mathias Juul

kke alle fejl er dårlige fejl. Det har du kunnet læse om tidligere her i magasinet. Men vi skal ikke kun tale om interne fejl, altså ting som du styrer. Nogle gange er der nemlig fejl og mangler i markedet, som man kan udnytte til sin fordel. Det kan især Mathilde Mackowski skrive under på. Hun startede i 2008 sammen med sin daværende kæreste, Tonny, Sinful.dk. Sinful.

dk er en webshop, der sælger sexlegetøj, og er i dag førende på det danske marked. ”Grunden til at vi startede Sinful. dk, var faktisk fordi vi selv ledte efter noget at krydre vores eget sexliv med. Men vi blev ved med at løbe ind i snuskede netbutikker og alle fysiske butikker havde sådan en kælderstemning,” fortæller Mathilde Mackowski.

BEHOV

Det hul Mathilde Mackowski og kæresten så i markedet forvandlede de til en succesvirksomhed, der blandt andet har fået Børsens Gazellepris.

SOBERT SEXLEGETØJ SÆLGES Mathilde Mackowski fandt hullet i markedet via en personlig vinkel, da hun selv mødte modstand som kunde. Fejlen i sexlegetøjmarkedet var, at det ikke var kvindevenligt og sobert nok. ”Det var vigtigt for os, at tabuet omkring sexlegetøj blev fjernet fra sinful.dk. Vi ville lave det sobert og lødigt. Når man bare kigger henover siden, kan man faktisk ikke se, at det er en sexlegetøjbutik. Det

kunne lige så godt ligne Matas’ hjemmeside,” forklarer Mathilde Mackowski. Fejlen i markedet er ikke kun for sexlegetøj. Man kan oversætte dette til mange forskellige brancher, og ofte er det også den personlige vinkel, man vil kunne udnytte selv. Står man som Mathilde Mackowski og skal købe noget, men kan simpelthen ikke få den nødvendige hjælp eller købe det ordentligt, er chancen nok, at der er andre, som står i samme situation. Fejl er langt fra altid skidt, for hvis man vender dem til sin fordel, kan en fejl lige pludselig blive til ens levebrød. ■

KORREKT

50 procent

forkerte beslutninger For Mads Faurholt er fejl en nødvendighed. Alligevel er de ikke kærkomne, når de dukker op. Vi mødte Mads Faurholt til en snak om fejl, forkerte beslutninger, og hvordan man som leder takler medarbejdernes fejl. Af Mikkel Svold

KORREKT

ads Faurholt er vant til at stå på en scene. Da han møder op til FEJL-konferencen kommer han lige fra et oplæg på Aarhus BSS (tidl. Handelshøjskolen), hvor han også stod foran et stort publikum. Men dette oplæg er alligevel noget andet for ham. ”Normalt, når jeg skal ud og tale, så er det altid sådan noget, ’Hvordan skaber man en vindervirksomhed?’. Men jeg vil egentligt hellere tale om psykologi,” begynder Mads Faurholt sit oplæg. For Mads Faurholt handler succes nemlig mere om, at have den rigtige holdning

til sig selv og til ledelse end noget andet. Det handler om, hvordan man arbejder med sine og andres fejl, og hvordan man kommer videre. ”50 procent af vores valg er forkerte. Jeg træffer de forkerte beslutninger måske over 50 procent af tiden, men det fede er, at når jeg træffer det forkerte valg, så vender jeg mig om og løber i den anden retning,” siger Mads Faurholt. For ham er det vigtigste, at man bliver ved, og at man tør fejle. For fejlen kan man lære af og arbejde sig ud af.

FEJL SKAL IKKE HYLDES Selvom Mads Faurholt gerne vil give plads til fejl, er han ikke pladderromantisk omkring fejlbarligheden. Når man snakker med ham, er man ikke i tvivl om, at vi skal undgå fejlene, så vidt muligt. ”Vi skal heller ikke være idealister, bare fordi vi sidder til en konference om fejl. Det er sgu da bedre at gøre det rigtigt, end at lave fejl! Hvis du arbejder for mig,

”

Vi skal heller ikke være idealister, bare fordi vi sidder til en konference om fejl. Det er sgu da bedre at gøre det rigtigt! MADS FAURHOLT

KORREKT

”

Selvfølgelig skal det gøre ondt, når man laver fejl. MADS FAURHOLT

så accepterer jeg, at du laver fejl – jeg fyrer dig ikke for det. Men jeg giver dig en fucking hard time, når du gør det. For selvfølgelig skal det gøre ondt, når man laver fejl. Man ser jo heller ikke en fodboldspiller løbe rundt og sige, ’hold kæft hvor fedt, at jeg ikke scorede.’ Man skal da sige, ’satans, hvor er det ærgerligt, men jeg er bare et menneske.’ Det, der bare ikke må ske, er, at vi ikke prøver. Det er farligt,” siger Mads Faurholt.

DEN STØRSTE IVÆRKSÆTTERFEJL Selvom Mads Faurholt er mest kendt for sine successer med Groupon og CompareAsia, så har han også en lang liste af fejlede virksomhedsinitiativer bag sig. Af både fejlene og succeserne har Mads Faurholt lært at have is i maven i opstartsfasen og være grundig i forberedelserne. ”Mange iværksættere laver den fejl, at de vælger den forkerte forretningsmodel. Folk kaster sig ho-

vedløst ind i en forretningsmodel, som de skal bruge de næste 5-1015 år af sit liv på. Og så bruger de ikke nok tid up-front på at forstå markedet og lige regne på, om projektet overhovedet kan tjene penge. De bruger ikke tid på at snakke med konkurrenter, snakke med kunder og finde ud af, om idéen holder vand. Så den første fejl, vi laver, er at kaste os ind i den forkerte idé med den forkerte forretningsmodel,” afslutter Mads Faurholt. ■

SCENEVANT

HJEMMEARBEJDE

work/life balance Af Emilie Lykke

Pling!

Endnu en mail tikker ind og du har allerede forsøgt at ignorere, at mobilen har ringet flere gange under familiemiddagen. Arbejdsliv og privatliv er svært at adskille, men skal vi se det som to verdener med en tydelig grænse imellem? Ikke ifølge direktør og partner i konsulenthuset Transision, Rasmus Martens Jakobsen.

HJEMMEARBEJDE

AT VÆRE ELLER IKKE AT VÆRE MENNESKE…HELE TIDEN “Det er for mig at se en misforståelse, at man er to forskellige mennesker, når man er på arbejde, og når man har fri. Det er en misforståelse at tro, at man kan lade empatien og menneskeligheden ligge derhjemme, når man tager på arbejde eller lade kynismen ligge på arbejdet, når man har fri. Man må vælge.” Rasmus Martens Jakobsen er direktør, men han er også far og kæreste. En række titler som de fleste af os måske vil se fordelt i arbejdsliv og privatliv, men for Rasmus Martens Jakobsen, er grænserne ikke så skarpt stillet op. For den erfarne direktør, far og kæreste handler det nemlig ikke om, at man skal have to forskellige personligheder, for ham handler det om at være et helt menneske og at være det hele tiden. ”Ved at blive selvstændig har jeg lært, at man skal være tro mod sig selv. På den måde føler jeg mig mere rolig i mine beslutninger.”

Rasmus Martens Jakobsen giver dog også til kende, at det er en læringsproces at bevare privatlivet hele vejen igennem. Men for ham er det en klar fejl at skille arbejdsliv og privatliv ad. ”Forsøget på at opdele skarpt er kunstigt. Det handler om, at tingene får sin rette plads,” siger han.

FRIHED NÅR DET PASSER At tingene får sin rette plads, betyder for Rasmus Martens Jakobsen, at han ikke opdeler mellem tingene, men i stedet skaber frihed, når det passer ham. Han ved dog godt, at han har en fordel ved at være iværksætter og således selv kan skabe sin arbejdsdag. Han forsøger at opløse den skarpe grænse og lade både arbejdslivet og privatlivet give mening til hinanden. ”For eksempel var jeg fornylig til karriedag på min datters skole og fortælle om mit arbejde. Og så bruger jeg også mit arbejde til at forfølge nogle af mine interesser som for eksempel bæredygtighed,” forklarer han.

HJEMMEARBEJDE

FORVENTNINGSAFSTEMNING ER AFGØRENDE I dag ser Rasmus Martens Jakobsen livet som en arena, der er tilrettelagt for ham. Men for at kunne tilrettelægge livet kræver det også en kæreste, der værdisætter tingene på samme måde: “I fællesskab med min partner Line, har vi valgt et liv sammen, hvor vi gennem en forventningsafstemning spiller hinanden stærke, frem for at stille krav der begrænser,” fortæller han.

HJEMMEARBEJDE

Men Rasmus Martens Jakobsen har også begået sine fejl for at finde frem til, hvilken form for work-life-balance der fungerer for ham. Titlen som far havde han ikke havde gennemtænkt fra begyndelsen, og han mistede nogle af de vigtige tidspunkter i starten: ”Jeg tror, mænd underværdsætter det at blive forældre og ikke tænker over, hvad det egentlig betyder at blive far. Man er far i al den tid, hvor man skal gå på arbejde, men man har kun få år til at vokse ind i rollen og gøre det, før det er for sent.”

TRE RÅD TIL BALANCE Work-life-balance er et svært begreb at blive klog på, men Rasmus Martens Jakobsen har gennem sine fejl fundet vejen til at balancere mellem rollen som direktør, partner, far og kæreste, og han giver gerne ud af sin erfaring. ”For det første så husk at have modet til at definere dine egne rammer. Gør op med ideen om, at du skal passe bedst muligt ind

i en funktion, en arbejdstid eller ét bestemt karriereforløb. Gør dig derimod umage med at tilrettelægge dit livs rammer, så de passer til dig. For det andet så vælg noget fra. Når man bliver i noget, hvor man dybest set ikke hører til, ender man med at gå i stykker. Og for det tredje så nyd det! Lad være med at opgive processen for at hellige dig målet. Vi har muligheden for at skabe den hverdag omkring os selv, vi ønsker. Giv dig selv chancen for at skabe et livsværk, hvor det ikke handler om at bygge noget fedt og sælge det, men derimod at skabe noget fantastisk og nyde det,” afslutter han. ■

VÆKSTFONDEN

tre faktorer, der kan være afgørende for din succes som iværksætter Det er risikofyldt og udfordrende at springe ud som iværksætter – det er der ingen tvivl om. Kun lidt over halvdelen af de ca. 30.000 virksomheder, der hvert år bliver stiftet i Danmark, overlever de første tre år. Af Vækstfonden

en hvad skal der til for at virksomheden klarer sig godt? Vækstfonden har siden 2014 haft mulighed for at finansiere nystartede virksomheder med et særligt iværksætterlån. Den mulighed har over 300 iværksættere benyttet sig af. Med afsæt i en analyse af iværksætterporteføljen har fonden set på, hvilke faktorer, der er afgørende for en iværksætters succes.

#1 KOM HURTIGT UD PÅ MARKEDET For at overleve som iværksætter er det vigtigt hurtigt at få greb om markedet for på den måde at skabe omsætning.

”Det kan virke helt indlysende, men der er faktisk en vigtig pointe i, at de iværksættere, der klarer sig godt, også er dem, der hurtigt får skabt omsætning. Jeg møder mange iværksættere med den indstilling, at produktet skal være helt færdigt, inden de introducerer det på markedet. Men der er stor værdi i at få sendt prototypen afsted – det giver nemlig mulighed for at få testet ideen af i markedet og få feedback fra de første kunder. Bliver man i laboratoriet for længe, risikerer man at blive overhalet,” siger Andreas Ørbæk Dam, der som erhvervskundechef i Vækstfonden har finansieret mange iværksættervirksomheder.

#2 VÆR IKKE BANGE FOR FEJL En anden vigtig faktor for succes er erfaring. Tidligere erfaringer med virksomhedsopstart er et godt afsæt i forhold til at klare sig godt fremadrettet. ”Som iværksætter er det en stor fordel at have forretningserfaring fra tidligere, når man starter en

VÆKSTFONDEN

ny virksomhed. På den måde har man stiftet bekendtskab med de mange faldgruber, der knytter sig til virksomhedsopstart. Og det medvirker måske til, at man ved sit nye projekt tør satse mere, netop fordi man er bevidst om tidligere fejltrin og har lært en masse af det,” fortæller Andreas Ørbæk Dam.

#3 FÅ FOLK MED BRANCHEKENDSKAB MED OM BORD Mange af de virksomheder, der klarer sig godt, har tidligt fået personer med branchekendskab og netværk med. Det er ofte en stor hjælp i forhold til at guide virksomheden i den rigtige retning. ”Vi kan se, at de virksomheder, som ofte kommer rigtig godt fra start, er dem, der på et tidligt tidspunkt får en professionel bestyrelse med om bord. Et godt mix mellem branchekendskab og teknisk kendskab til netop den service eller det produkt, virksomhedens forretningsmodel er bygget op om, viser sig at være en stor styr-

ANDREAS ØRBÆK DAM Erhvervskundechef, Vækstfonden

ke,” fortæller Andreas Ørbæk Dam og fortsætter: ”Men selv her er der ingen garanti for succes. Jeg tror altid, det er vigtigt som iværksætter at have øje for, at afkastmuligheden på de projekter, man kaster sig ud i, står mål med risikoen.” Vækstfonden har i de sidste 25 år hjulpet flere tusind danske iværksættere og virksomheder med finansiering af deres vækstplaner. Fonden kan hjælpe virksomheder med de fleste finansieringsbehov på tværs af alle brancher. ■

10 gode råd til startups 1

Lav en forretningsplan, som du kan bruge aktivt og justere efter behov.

Find et pengeinstitut, der forstår din branche og forretning – og tal gerne med flere.

Kend dine styrker, og søg hjælp og rådgivning, hvor du har svagheder.

Find en revisor, der har erfaring med din type virksomhed.

Få dit produkt hurtigt på markedet, og få kundernes feedback – så kan du altid forfine det senere.

Det er risikofyldt at starte virksomhed. Tidligere iværksættererfaring kan gøre en forskel for din nye forretning.

Start småt, tænk stort, og vær klar til at ekspandere.

Tiltræk personer med ledelses- og økonomierfaring til virksomheden.

Sørg for opbakning fra de nærmeste, men pas på med at blande familie og forretning.

Få personer med branchekendskab og –netværk med, og overvej at få en bredt sammensat bestyrelse med fra starten.

VÃ&#x2020;KSTFONDEN

55 < Aarhusiansk software motiverer sælgere i hele verden Kristian Øllegaard har med sin iværksættervirksomhed Plecto udviklet en software og en app, der skal motivere medarbejdere og øge performance i salgsvirksomheder. På blot et år tredoblede Plecto omsætningen, og interessen fra både ind- og udland steg kraftigt. Men for at gribe vækstmuligheden var der behov for flere udviklere og sælgere. Et Vækstlån til iværksættere sikrede Plecto den nødvendige kapital, uden at Kristian skulle afgive flere ejerandele. Læs hele historien på vf.dk.

Finansiering til iværksættere fra Vækstfonden

om iværksætter kan det være en udfordring at skaffe finansiering til både udvikling og vækst. Ofte er det svært at fremvise de nøgletal og den historik for salg og produktion, som normalt er nødvendig for at få et lån, fx i banken. Her kan Vækstfonden hjælpe. Vi har allerede finansieret over 300 iværksættere med lån til at accelerere forretningen, herunder bl.a.

GoMore, Labster, Learningbank, Lix Technologies, Plecto, Reshopper, Volt og OrderYOYO. Gennem vores ventureafdeling, VF Venture, investerer vi årligt i 10-12 virksomheder med ambitioner om at vokse ud over landets grænser. Hvad end dit finansieringsbehov er, har vi en løsning, der kan hjælpe dig videre med dine vækstplaner. ■ Læs mere på vf.dk

PÅKRÆVET

hvilke fejl nødvendig begå selv, er ny ivær

l er ge at , nĂĽr man rksĂŚtter? >>

PÅKRÆVET

hvilke fejl er nødvendige at begå selv, når man er ny iværksætter?

MONA JUUL Politiker & tidl. adm. direktør, Envision

Ingen! var svaret fra Mona Juul. Hun vil helst være fri for fejl, men er også realistisk omkring dem. Af Gretha Vindum

olitiker og tidligere adm. direktør for Envision, Mona Juul, siger, at ingen fejl er nødvendige at begå selv. Alligevel er det ofte uundgåeligt, og derfor skal man forberede sig bedst muligt. Men følelser er svære at forberede sig på. Selvom fejl ofte er uundgåelige, så skal vi så vidt muligt styre uden om dem. Hvor meget vi end lærer af dem, så er fejlene ødelæggende

og hindrende. Iværksætteri uden fejl findes også – og får succes, og fejl er altså ikke spor nødvendige. Fraværet af fejl kan endda styrke vores mod og selvtillid, forklarer Mona Juul. “Jeg vil absolut helst være helt fri for fejl. Vi jagter ikke fejl. Vi ved bare, at de ofte følger med, når vi træder ud på tynd is. Det kan være fint og givende, men man er ikke nødt til at lave fejl,” lyder det fra

”

Jeg vil absolut helst være helt fri for fejl. Vi jagter ikke fejl. Vi ved bare, at de oftere følger med. MONA JUUL

karrierekvinden, som ikke hylder jagten på fejl og konkurser.

VI SKAL HURTIGT VIDERE Mona Juul er ikke bange for at indrømme, at hun har lavet fejl – og at fejl kan være forbundet med svie og smerte. Alligevel ved hun, at det vigtigste er at komme videre. Fejl skal ikke have lov til at ødelægge. “Det er godt at lære af fejl. Men

det er endnu vigtigere at komme videre,” siger Mona, som ikke vil lade fejlene styre. Fejl er irriterende og nogle har meget alvorlige konsekvenser. Uanset fejlens omfang, så skal vi altid bevæge os fremad. I stedet for at ærgres, skal vi bruge det til at se nye, alternative løsninger.

PÅKRÆVET

hvilke fejl er nødvendige at begå selv, når man er ny iværksætter?

LISA DALSGAARD Stifter & CEO, GoodiePack

I Lisa Dalsgaards optik kan der være 100 veje til målet, men det er ikke en fejl at afprøve dem alle, før man krydser stregen.

r det en fejl, hvis du afprøver 99 forskellige veje til dit mål, før du rammer den rigtige? Ikke ifølge Lisa Dalsgaard, adm. direktør ved GoodiePack og vinder af Årets Kvindelige Iværksætter 2016. Hun ser det som en naturlig del af iværksætteriet. For hver vej, der udforskes, indsnævres feltet, og Lisa Dalsgaard ser det som en udvikling, hvor hun bliver klogere.

IKKE LÆSE DET I EN BOG De erfaringer, Lisa Dalsgaard har gjort sig, kunne hun ikke have forberedt sig på. At gå fra alene at stå for GoodiePack til at have 10 ansatte under sig er en kæmpe forandring. Lisa Dalsgaard vidste, at alverdens bøger ikke ville kunne forberede hende på oplevelsen. “Jeg kunne godt have læst om det på forhånd, men jeg tror på ‘learning by doing’. Jeg har været

opmærksom på, hvad der har virket for os. For det er ikke sikkert, at det, der virker hos andre, virker hos os,” forklarer Lisa Dalsgaard om sit syn på ledelse og drift.

ÉN NØDVENDIG FEJL Lisa Dalsgaard er afvisende over for ordet fejl; et skridt ved siden af den lige vej til succes, er ikke en fejl. Alligevel konkluderer Lisa Dalsgaard, at der er én bestemt fejl,

som iværksættere kan begå: at de tror, at de skal vide alt. “Det er nødvendigt, at du ikke ved det hele. Det kan du ikke. At ville vide alt på forhånd er en misforståelse og en fejl, synes jeg. Du skal bare tage det ét skridt ad gangen, så lærer du alt det nødvendige undervejs,” fortæller Lisa Dalsgaard som en opmuntring og opsang. Lisa Dalsgaard har i sin karriere truffet valg, som hun muligvis vil gøre anderledes i fremtiden. Men hvem har ikke det? Forskellen er, at Lisa Dalsgaard ikke anser det som en fejl. Lisa Dalsgaards princip er nemlig, at så længe du handler aktivt og flytter fødderne, så begår du ikke en fejl.

PÅKRÆVET

hvilke fejl er nødvendige at begå selv, når man er ny iværksætter?

JONAS ’PINDHUND’ HALLBERG Direktør i Ikke en Pind, Tiny Office & My Own Car

Man er jo dum, hvis man laver samme fejl to gange, lyder det med et smil på læben fra Jonas ‘Pindhund’ Hallberg. Han opfordrer i stedet til, at vi kommer fejlene i forkøbet.

et er lidt af en kliché, at vi skal lære af hinandens fejl. I teorien er det et godt råd, hvis vi på den måde alle kan undgå at begå unødvendige fejl. Men det er ikke så nemt, som det lyder. Faktum er, at ingen af os kan klare alting selv. Derfor kan vi med fordel drage nytte af hinanden styrker, så vi ikke behøver at begå alle fejlene selv.

GØR DIT FORARBEJDE Direktør i virksomhederne Ikke En Pind, Tiny Office og My Own Car, Jonas “Pindhund” Hallberg, har gennem sin kreative karriere som iværksætter haft rig mulighed for at lære af sine fejl. Som iværksætter har Jonas Hallberg erfaret, at han ikke kan alt. Alle kan byde ind med forskellige styrker, og det bør vi anerkende og bruge. “Man skal med nysgerrighed,

gjort. Alle har styrker og svagheder. Derfor lyder rådet, at vi skal være åbne omkring vores mangler og dele ud af vores styrker.

DIN MÅDE ER RIGTIG

åbenhed og ydmyghed søge viden og hjælp. Kom og sig, at du er i tvivl. Hvordan starter man et ApS? Hvad gør man for at markedsføre sig? Hvad gør man, når man skal låne sin første million?” siger Jonas Hallberg som opfordring til andre iværksættere. Livet som iværksætter er fyldt med usikkerheder og ricisi. Én fejl kan have enorm indflydelse på virksomhedens succes. Selvom fejl ikke kan undgås, så slår Jonas Hallberg fast, at der skal være et sagligt grundlag bag alle beslutninger. Gør du dit forarbejde, så vil stort set alle endda være villige til at hjælpe. Derfor opfordrer Jonas Hallberg til åbenhed i vores søgen efter viden, ligesom han selv har

Selvom der er er risici forbundet med de store valg, så kan de ikke undgås. Nogle gange får du en idé, som andre forudser som en fejltagelse. Måske fordi de har prøvet noget lignende. Nogle gange trodser vi alligevel deres råd om, at stoppe mens legen er god, så vi kan prøve det selv. “Hvis man tror på, at ens egen måde er den rigtige, så skal man løbe med den. Det er jo også det, der skaber nye opfindelser,” siger Jonas Hallberg opmuntrende. I disse tilfælde er det enormt vigtigt, at forarbejdet er gjort grundigt. Der er ingen grund til at tage en chance, hvis den på forhånd viste sig at være uopnåelig. Men måske vil dit valg vise sig at være det helt rigtige. Måske lykkes det. Ikke på deres måde – men på din måde. ■

TADAAA

TUSIND TAK, FORDI DU LÆSTE MED. JEG HÅBER, VI SNART SES IGEN. ULF GAARDSTED COMPANYONS