1.5
Temperaturstigninger
Temperaturstigninger forbindes oftest med virkningerne af drivhuseffekten, men der kan også finde lokale temperaturstigninger sted i vandmiljøet af andre grunde. Brugen af vand til at køle processer i industrien fører nogle steder til lokale temperaturstigninger. Brugen af grundvand til køling i industrien er dog stærkt begrænset. Dette skyldes ikke primært beskyttelse af vandløb mod opvarmning, men at grundvandet mange steder i landet er en begrænset ressource, som vi hellere vil bruge til drikkevand end til kølevand. De største kilder til udledning af varme er vores kraftværker, som alle ligger kystnært og er kølet med havvand, som gennemstrømmer varmevekslerne en gang. Selv hvis kraftværket bruger spildvarme fra elproduktionen til at opvarme fjernvarmevand, vil der være en rest af spildvarme, som således udledes til overfladevandet. Effekten af udledning af varme er hovedsageligt en forøget effekt af eutrofi- eringen, altså at planktonalgerne vokser endnu hurtigere. Opvarmning kan således lokalt have en effekt, som svarer til øget udledning af næringssalte. En anden effekt af opvarmning kan indtræffe i vandløb, hvor de fisk, som trækker op i vandløbet, kan blive forvirret af den stigende temperatur. Lo- kal opvarmning kan således virke som en spærring for optrækkende fisk.
1.6
Fysiske ændringer
Mennesker har i lang tid brugt overfladevandet til en række forhold, som f.eks. sejlads, energiproduktion, markvanding. Flere af disse aktiviteter har negative påvirkninger af naturen i vandmiljøet.
1.6.1
Spærringer i vandløb
Brugen af vandløbenes energi til brug for maling af korn har været kendt i mange hundrede år. Således findes der gamle vandmøller overalt i Dan- mark. Senere, da elektricitet blev udbredt, blev der også opført elkraftvær- ker i Danmark. Selv med de små højdeforskelle i Danmark kan det lade sig gøre, men med dagens energiforbrug er strøm fra danske vandkraftværker helt uden betydning. For at udnytte energien bliver man nødt til at bygge en dæmning på tværs af vandløbet, hvorved der dannes en sø bag opstem- ningen. Danmark har flere store kraftværkssøer, f.eks. Tange Sø ved Gu- denåen og Karlsgårde Sø ved Holme Å og Varde Å.
33