NOEC er i praksis EC5 eller EC10 i langtidsforsøg med de pågældende orga- nismer. Langtidsforsøg kan typisk omfatte hele dyrets livscyklus, dvs. både reproduktion og vækst. Hvis stoffet er persistent og bioakkumulerbart, skal der tages hensyn til dette, hvilket i praksis oftest betyder en højere sikkerhedsfaktor. Ligeledes bruges der ofte en sikkerhedsfaktor, der er 10 gange højere i havvand end i ferskvand. Dette skyldes, at der findes mange flere typer (rækker) af dyr i havvand end i ferskvand. Der skal derfor være viden om endnu en organis- metype for at bringe sikkerhedsfaktoren ned. Det har ofte undret, at miljøkvalitetskrav fastsat på denne måde er lavere end grænseværdierne for drikkevand. F.eks. er miljøkvalitetskravet til nik- kel 2,3 µg/l, medens grænseværdien i drikkevand er 20 µg/l. Mennesket er dog ikke den mest følsomme art, og tillige er eksponeringen for små vand- levende organismer med stor overflade i forhold til volumen, som lever i vandet, væsentligt større end eksponeringen for mennesker, som måske indtaget 3 l vand pr. dag.
1.4
Hygiejniske forhold i vandmil- jøet
Ved hygiejniske forhold menes her forhold, som kan gøre mennesker syge. I praksis er det hovedsageligt sygdomsfremkaldende bakterier og vira. Dog kan giftstoffer fra blågrønne alger og kemikalier i vandet også gøre menne- sker syge. I Danmark er den mest udbredte måde at komme i kontakt med vores overfladevand, at vi bader i vandet. Overfladevand bruges ikke til indvin- ding af drikkevand. Vores viden om vandets hygiejne er derfor også tæt knyttet til de steder, vi har valgt at kalde for badestrande. Her foregår der en overvågning af van- dets indhold af potentielt sygdomsfremkaldende bakterier.
1.4.1
Bakteriologiske forhold
Verden er fyldt med bakterier, men det er kun en mindre del af disse, som forårsager sygdomme hos mennesker. Fælles for de sygdomsfremkaldende bakterier er, at vi bliver syge, når de lever i vores krop. Derfor er sygdoms- fremkaldende bakterier ofte tilpasset til et liv ved en temperatur på omkring vores kropstemperatur på 37°C. I vores klima har de sygdomsfremkaldende bakterier derfor en forholdsvis dårlig overlevelsesevne i vandmiljøet. Syg- domsfremkaldende bakterier i vandet forekommer derfor oftest tæt ved kilden, som altovervejende er udledning af sanitært spildevand. Renseanlæg er steder, hvor der findes rigtigt mange bakterier. Generelt har de sygdomsfremkaldende bakterier dog meget dårlige konkurrenceforhold i et renseanlæg, da de er optimeret til livet ved højere temperaturer og til væsentligt højere koncentrationer af føde. Avancerede biologiske rensean- læg vil derfor reducere mængden af sygdomsfremkaldende bakterier til ty- pisk 1/1000 af indholdet i det urensede spildevand. Der findes en meget lang række af sygdomsfremkaldende bakterier, som det i praksis ikke er muligt at måle for ved vores badestrande. Man har der- for valgt at måle på bakterietyper, som normalt findes i store mængder i 31