civile i Sarajevo, da amerikanerne satte fly ind, - vi kunne ikke finde ud af det. Vi fik først stoppet den etniske udrensning i Kosovo, da amerikanerne besluttede sig for at sætte ind. Så i virkeligheden er det jo set fra de europæiske regeringer, fra det europæiske offentlighedssynspunkt, en lidt tvetydig holdning vi har til det. Mange af os deler ikke deres analyse af hvordan vi skal håndtere Mellemøsten, Iraq, og mange af os er dybt bekymrede over lige præcis de folk som i dag har den politiske magt i USA. Det er ikke det samme som at man kan bortdefinere USA som supermagt, og ikke skal forholde sig, argumenterende, og dermed forsøge at få indflydelse på den amerikanske politik og håbe på, og også må tro på, at uanset om det bliver en mand eller en kvinde, en demokrat eller en republikaner, en sort eller en hvid, der bliver valgt til USA’s præsident næste gang - så bliver det bedre set fra et europæisk synspunkt. Det kan næsten ikke blive anderledes - værre. Så man skal holde adskilt USA i overskuelig fremtid som fortsat den eneste supermagt, og så det set fra et europæisk, eller globalt synspunkt, uheldige styre, som vi har haft i de sidste 6 år, og vil have 2 år mere med Bush og den ubehagelige alliance med olieindustri, våbenindustri og kristen fundamentalisme, som driver
dem ud i at tro på militære løsninger, på militære løsninger som ikke findes. Man kan sige, at Baker-Hamilton rapporten kan man mene forskelligt om, men den havde et hovedbudskab som jeg i hvert fald er enig i. Der findes ikke nogen militær løsning i Iraq. Hvis ikke man kan komme i forhandling med nogle af dem man slås med, hvis ikke man kan inddrage naboerne, så er moradset uendeligt så langt man kan se ud i fremtiden. Og det er troen på, at den voldsomme militære overmagt kan løse den slags indviklede konflikter som vi håndterer her, der er det farlige fantasteri hos den nuværende amerikanske præsident. Tilbageblik. Russel-tribunalet i Danmark i slutningen af tresserne, hvor Socialdemokratiet gjorde alt hvad de kunne for at spænde ben for Russel-tribunalets afvikling i Danmark, fordi Danmark var allieret med USA, ubetinget. Det ligner meget den samme historie i dag med en borgerlig regering som har samme eftergivenhed overfor den amerikanske politik. Ja. Men man kan sige dengang i tresserne, blev det så også til en meget stor holdningskamp internt i Socialdemokratiet, mellem det som først og fremmest Per Hækkerup stod for, nemlig en ubegrænset solidaritet med amerikanerne ligegyldigt
37