fra 5 minutter til 15 minutter desuden 2 sk., fra fra 15 minutter til ½ time desuden 2 sk., for over ½ time til en time desuden 2 sk. Møder nogen endnu senere, har de først adgang til fabrikken og løn fra næste arbejdstids begyndelse.
3. Lovgivning. I 1873 vedtages en fabrikslov med regulering af børns arbejde. Forud er gået en lang debat og et foredrag af en dr. Emil Hornemann fra 1872 siger en del om holdninger og tilstande: "... I og for sig er børns arbejde i industriens tjeneste snarest et gode. Der kan ikke være tvivl om, at pligtmæssigt arbejde er sundere end leddiggang... For 4 fabrikker er tallet på samtlige arbejdere ikke opgivet, i de øvrige 45 fabrikker er dette tal 4.297, og blandt disse er der 886 børn, eller noget over 20%. - altså omtrent som i Sverige... Det ses endvidere, at der blandt de 886 børn findes 134 som er under 10 år gamle... Børnenes arbejdstid er meget forskellig i de forskellige fabrikker, i det hele noget for lang. I væverierne og spinderierne opgives lige fra 2 timer hver anden dag indtil 12-13 timer hver dag. Nogle steder arbejder børnene kun hver anden dag og går i skole hver anden dag, og hvor arbejdstiden er lang, er der i reglen flere ophold til hvile og føde. I tobaksfabrikkerne er arbejdstiden de fleste steder 5 á 6 timer, sjældnere 12 á 13 timer..." Fabriksloven i 1873 regulerer børnearbejdet, således at børn ikke må arbejde om natten eller på søn- og helligdage, og de må ikke være yngre end 10 år gamle. Mellem 10 og 14 år er den maximale arbejdsdag 6½ time. "Industritidende" fordømmer fabriksloven i skarpe vendinger for at være urimelig, anstødelig, vidtløftig og uden behovsmæssig baggrund og skriver bl.a.: "... når man gennem denne lov vil hævde staten eller indenrigsministeren ret til at bedømme, om et barns sundhedstilstand tillader det at arbejde, og når man gør dette i kraft af en 24 skillingsattest og i øvrigt frakender forældrene enhver ret til at afgøre, om deres børn kan tåle at arbejde eller ikke, så er dette, efter vor opfattelse, et overgreb fra myndighedernes side, som kun kan vække anstød, uvilje og ringeagt for sådanne lovbestemmelser"...."... forbyde forældrene den frie rådighed over deres børn?". Loven bliver revideret i 1901 hvor lavalderen for børnearbejde sættes op til 12 år. I 70'erne og 80'erne er socialhjælpen i høj grad betinget af privat velgørenhed. "Nationaltidende" beregner at 4% af befolkningen årligt må understøttes med 4 millioner kroner for at blive holdt borte fra fattigvæsenet og dets frygtede konsekvenser. "Socialdemokraten" 30mener at nøden er langt større og skriver 22/1-1885 at den private velgørenhed for de