MURET FACADE MOD GADE

Murede bærende ydervægge - facade mod gade og gård - er opført med stigende tykkelse fra top mod bund. Men det gælder kun partierne mellem vinduerne (murpillerne) og over dem. Alt efter lokale forhold er tykkelsen i øverste etage 1-1/2 sten. I etagerne under stiger tykkelsen med 1/2 sten enten etagevis eller 2 etager. I bygninger over 5 etager i de større byer er tykkelsesforøgelsen herefter 1/2 sten pr. ekstra etage.

Murede bærende ydervægge findes også opført i skel, og som brandmure uden større åbninger som vinduer og døre. Sådanne ydervægge er almindelige i det tidligste byggeri, hvor side- og baghuse ofte forekommer. Deres tykkelse afhænger af lokale forhold (lovgivning) og er min.

1-sten i øverste etage, stigende nedefter til 2-sten i kælderen i det højeste byggeri i de større byer. Disse vægge er i reglen opført med stedvis tyndere partier (blændinger/ sparenicher) i vægge tykkere end 1-sten.

TRAPPERUM

Ud for trapperum forekommer facadevægge med mindre tykkelse idet mellemreposer bæres af tværvægge og derfor ikke belaster ydervæggen

KARNAP

Udbygninger (karnapper) på facader som ikke er ført i bund, er opført på udkragede dele af etageadskillelserne. Murede ydervægspartier i sådanne karnapper er derfor sjældent over 1-stens tykkelse.

KØKKENTRAPPER

Ydervægge om køkkentrapper som skyder frem foran facaden har altovervejende samme tykkelse i hele højden - 1 1/2 sten, men ved høje bygninger ofte 1/2 stens yderligere tykkelse i stue- og kælderetage. Sådanne vægge bærer kun egen vægt.

Murede og ikke-bærende ydervægge er typisk ende- eller gavlmure. De er i det tidlige byggeri placeret i skel eller så tæt på, at de fungerer som brandmure: altså er de uden større åbninger, vinduer eller døre. Når de er udført i massivt murværk, har de stort set samme tykkelse som de tilsvarende bagmure. (Betegnelsen bagmur bruges idag om den bærende bageste del af en hulmur eller skalmur). Afhængig af lokale forhold kan ende- eller gavlmure være opført hule og med faste bindere, men i reglen kun som vægge af mindre størrelse og efter dispensation.

MUREDE YDERVÆGGE ANVENDT

Muret Yderv G Med Murplanker

I det ældre byggeri er vindueshuller overlukket dels af murbue eller stik og dels af murplanker (vinduesoverliggere).

Murbue/stik bærer det overliggende brystningsparti på typisk 1-stens tykkelse, mens murplankerne bærer det bagvedliggende murværk, som aftager med ydervæggens højde. Murplankerne bærer dermed også en del af lasten fra etageadskillelserne.

Overlukning af vindues- og dørhuller er i det tidlige byggeri foretaget med murede buer eller stik til bæring af det overliggende brystningsparti.

VINDUE

Gennem hele perioden har døre og vinduer udført i træ været anvendt. I 1850’erne introduceredes støbejern som byggemateriale, og fra 1860’erne anvendtes støbejern til små vinduer, fortrinsvis tagvinduer.

Vinduer med 2 lag glas har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, og i form af det inderste lag kun monteret i vinterperioden – såkaldte forsatsrammer, men kun i en forsvindende lille del af byggeriet.

BRYSTNING

Partierne under vinduer og mellem pillerne (brystninger) er fra 1/2 til 1 sten tykke igen afhængig af lokale bestemmelser

TYPE 1 1850–1890

TYPE 2 1890–1920

Det bagved liggende murværk bag det murede stik er båret af murplanker af træ med en tykkelse af ca. 5 cm, svarende til et skiftes højde.