HALM SOM FACADEELEMENT

I projektet har vi fokuseret på anvendelse af halm til facadeplader. Processen har ført til to bæredygtige, fleksible og stærke pladetyper, der er udviklet gennem grundige og systematiske undersøgelser af halmens egenskaber, både alene og blandet med andre materialer. Den ene plade består af hestepære og ler, mens den anden plade består af mellim og aske. På baggrund af vores undersøgelser, vurderer vi at begge plader har potentiale til at modstå vejr og vind, uden at rådne.

I processen for at nå dertil, har vi undersøgt hvilke materialer, der kunne fungere som binder af halmen til et pladelement og hvilke der kunne beskytte eller styrke halmens overflade. Vi har primært brugt materialer, der kendes fra byggeriet i forvejen. Som kriterium for udvælgelse af materialer, har vi udelukkende fokuseret på restprodukter, lokale produkter og biogene materialer.

PUDS:

Derudover ønskede vi at skabe plader med færrest mulige komponenter.

Facadepladerne er bygget op af en indre plade som indeholder halm, og som efterfølgende er påført en ydre puds. Den ene plade består af fint skåret halm, ler og hestepære, mens den anden plade består af en blanding af groft og fint skåret halm, der er bundet sammen af mellim og aske.

De to plader er efterfølgende forstærket ved at beklæde dem med forskellige ydre puds, herunder to med kalkmaling fra Auro, hvoraf den ene er tilføjet fint knuste muslingeskaller, og den anden groft knuste muslingeskaller som er slebet ned. De to øvrige plader er beklædt med hhv. lerpuds tilføjet fint knuste muslingeskaller der vil træde frem over tid, mens den anden har knuste muslingeskaller klæbet uden på pladen.

Vand (180ml) Groft halm (20g) Granuleret halm (32g)

200g)

Eddike (100ml)

Vand

Groft hal

Granuleret hal halm hænger bedre sammen, derfor er denne fravalgt.

Kalk Vand

Groft hal

Granuleret hal

Salt Vand (218ml)

Granuleret halm (48g)

HVEDEMEL + SUKKER + SALT (KNUST)

Stenhård, dog ret tung. Skal mindre eddike i, fordi den lugter. For tung til at vurderes. Skal mel i for at gøres

Valgt? Kommentarer ) (48g

Meget hård, men lidt porrøs især i kan terne. Måske skulle der have været sand i. Den er fravalgt.

KARTOFFELMEL KOGT + EDDIKE (BLANDET

Blandingsforhold

Valgt? Kommentarer

Virker ekstremt hård, når den får lov til at tørre helt, men er stadig lidt våd efter et par dages tørretid.

Klart bedst af pla derne med hestepære. Den er meget hård og robust. Kan holde til meget.

Ret tynd. Men meget hård. Er ikke helt tør endnu efter dags tørretid, men vi tror den bliver robust, når den tørret helt op. afventer om den ner med tiden?

Stenhård, dog ret tung. Skal mindre eddike i, fordi den lugter. For tung til at vurderes. Skal

Meget hård, men rer langsomt. Den giver måske bedre mening som større plade end den tynde.

KARTOFFELMEL KOGT + KALK (BLANDET)

Blandingsforhold 200g (32g 200g)

Stadig lidt blød ef retid. Blød i midten men hård i siderne. Revner, når man river i den, men knækker ikke. Tre dager senere er den helt hård, knækker ikke, vildt stabil.

Kalk (2 spsk)

Vand (250ml)

Groft halm (10g)

Granuleret halm (16g) mel i for at gøres lettere

HVEDEMEL + SUKKER + EDDIKE (BLANDET)

Hvedemel (40g)

Sukker (2 spsk)

Eddike (250ml)

Meget hård, men lidt porrøs især i kanterne. Måske skulle der have været sand i. Den er fravalgt.

Vand (250ml)

Groft halm (20g)

Granuleret halm (32g)

Vil denne kunne fjerne dårlig lugt? Stadig ikke helt tør. Kunne godt ge lidt mindre ed dike, kan godt være der behøves mindre. Meget stærk, knækker

Grundige kvalitative analyser og detaljerede noteringer er gennemført i alle faser af processen knyttet til hvert enkelt pladeelement

Facadepladerne har vi testet på Feldballe Friskole af Henning Larsen Arkitekter. Konstruktionen her er bygget af EcoCocon halmelementer og facaden er i dag beklædt med træ. Vi mente, det kunne være interessant at undersøge, om halmkonstruktionen i stedet kunne beklædes med halm, som ydtryk for en mere ærlig (samme matriale: Halm) og bæredygtig facadeløsning.

De plader, vi har afprøvet på Feldballe Friskole, er beklædt med kalk og groft knuste muslingeskaller, hvilket giver skolen et lyst og spændende udtryk. Ved at slibe pladens udvendige side, har den fået en overflade, der minder om terrazzo og de forskellige farvespil i facaden gør, at snavs og skader ikke ses så tydeligt.

Inspireret af shingels, overlapper pladerne hinanden med en halv plade, både for at mindske kuldebroer og øge beskyttelsen af facaden. Vi har udviklet et monteringsprincip bestående af to metalkroge, der hænges på en vandret afstandsliste. knækker

Vi fandt at det var vigtigt at pladerne kunne blive ventileret på indersiden. Ophængningssystemet giver også mulighed for, at pladerne let kan udskiftes, hvis de går i stykker eller nedbrydes.

Fint knuste blåmuslingeskaller er brugt i stedet for sand.

Skema over plader eksponeret udendørs

Tegl fungerer ikke i stedet for sand. Umiddelbart optager / afgiver det fugt og får kalken til at revne.

Kartoffelmel er en dårlig binder når den bliver våd og igen tørrer op. CELLULOSELIM -2 5 er en “mangelvare” og derfor ikke så tilgængelig i DK.

Før udendørs eksponering Efter udendørs eksponering smitter lidt

Umiddelbart vil teglen væk fra leret og holder samtidig pladen mere fugtig.

Umiddelbart vil teglen væk fra leret og holder samtidig pladen mere fugtig. Leret krakkelerer

Lerpudsen er stærkere udenpå lerpladen.

For at finde frem til en puds, der viste de bedste resultater ift. modstandsdygtighed overfor vind og vejr, valgte vi at placere mindre plader med forskellige typer puds udendørs henover julen. Det viste klart de forskellige pladers styrker og svagheder.

Leret og de groft knuste blåmuslingeskaller fungerer godt sammen, dog suger pladen bag, for meget fugt og ødelægger pudsen.

Vi har efter mange trinvise forsøg og udendørs eksponering, nået frem til to pladekombinationer, som viste de bedste resultater ift.de egenskaber som det kræver og som vi vurderer godt kan fungere som facadeplader.