HALM-BELLICA

ANTON RASMUS MAILÄNDER & MAGDA KASPRZAK

Afs T

Post-bellica, lat. efterkrig, er en restaureringsmetode, der indebærer et arkitektonisk indgreb på en ruin, der er opstået som resultat af krigshandlinger efter reetablering af fred. Den kan være baseret enten på accept eller afvisning af de tragiske begivenheder og tab.

I kølvandet på Ruslands invasionskrig i Ukraine, er der mange skadede og ødelagte bygninger. Det er afgørende, at genopbygningen sker på en så hurtig, økonomisk, økologisk og socialt bæredygtig måde som muligt og at den kan inddrages som et værktøj til at reetablere lokal identitet i området og genskabe ejerskabet over det historiske narrativ, som i krig primært dikteres af aggressoren.

Halm-bellica er et forslag til genopbygningsstrategi for ikke bevaringsværdige bygninger, der adresserer den store arkitektoniske udfordring ved at reparere akutte, men ikke strukturelle skader (grade 3 i EMS-98) med stampet halm, et meget letilgængeligt restprodukt fra landbruget. Skaden, eller aret, i bygningen bliver til et slags ‘medvidne’ og ‘medfortæller’ af historien.

Perspektiv

Danmark er indgået et partnerskab med Ukraine og skal være med til at genopbygge Mykolaiv Oblast. Det er en tætbefolket landbrugsregion, hvor flere af de største kalk- og lerbrud i landet findes. I kølvandet på krigen, er der stor efterspørgsel og høje priser på både konventionelle byggematerialer og håndværkere. Halm er et lettilgængeligt materiale som i dag ikke bliver brugt i det omfang det reeelt kan bruges.

Materialer Og Proces

Indledningsvis blandede vi tre former for halm: ubehandlet, klippet og granuleret, med forskellige bindere. Mineralske bindere som; ler, kalk og jord, eller organiske bindere som; tang, kartoffelmelllim eller hørfrølim. Derefter valgte vi de blandinger, der præsterede bedst ift. vores krav til lethed, isoleringsevne, holdbarhed, bæredygtighed og tilgængelighed. Endelig valgte vi en blanding bestående af klippet halm og ler, samt klippet halm og kalk. Derefter eksperimenterede vi med at kombinere de to bindere og blande dem sammen med klippet halm igen. Den endelige blanding viste sig at være endnu mere værdifuld, fordi kalken og leret komplementerede