Issuu on Google+

0 3 : 2 0 1 3

NORDEN ER TILBAGE Ledelse, forretning, organisering og iværksætteri. Norden er tilbage som inspiration for resten af verden. SIDE 12

16.05.2013 - 10.07.2013

9 771904 465004 UK £8 €12

kr. 125,00

00003

Man spiser da myrer / Adfærdsmønstre / Fremtidens verdenskort / Verdens største bylaboratorium / IKEA og de nye hackere / Fremtidens by er intelligent / Ønsker vi mere kontrol i lufthavnen? / Nej, tingene går ikke hurtigere i dag! / Videnskabelige nybrud / Guldfeber i verdensrummet / Overflader bliver aktive

PLUS:

BK returuge 28

Featuring fotograf Ulrik Jantzen


IN D H O LD 12

26

12 DEN NORDISKE DNA

Norden har i for lang tid været præget af amerikansk ledelsesteori og managmentkultur. Det undertrykker de nordiske landes naturlige styrkepositioner, og det er derfor tid til at (gen)opfinde og udvikle en særlig nordisk vej inspireret af den måde, restauranten noma har gjort det på madområdet. Metoden er at finde tilbage til den særlige nordiske DNA, mener lederen af den aktuelle Rebuild21-konference, Sofus Midtgaard. 32 26 VERDENS STØRSTE

32 IKEA UNDER ANGREB

BYLABORATORIUM

En ny hackertype har set dagens lys.

Roskilde Festival er andet end rock, øl

Heldigvis er den fredelig og konstruktiv.

og ungdomskultur. Det er også en

Med rødder i den såkaldte Maker

midlertidig by på 135.000 indbyggere,

Movement omdanner den blandt andet

fyldt med utraditionelle løsninger og

varehuset IKEA’s produkter til helt nye

kreative greb i forhold til at skabe et

ting, der ikke nødvendigvis har noget med

velfungerende samfund, der kan

den oprindelige funktionalitet at gøre.

håndtere alt fra affald til underholdning. ”Alting er mere ekstremt her, og derfor peger vores løsninger ind i fremtiden”, fortæller Esben Danielsen, direktør for det nyoprettede selskab Orange Innovation. Læs med om det kontantløse samfund, affald som ressource og kunsten at omdanne lort til energi.

S C E NAR IO

4

0

3

:

2

0

1

3


40 40 JA TAK ELLER NEJ TAK?

Velkommen til et nyt format i magasinet – Ja tak eller nej tak? – hvor vi sætter fokus på et aktuelt fænomen og argumenterer både for og imod det. Denne gang: Sikkerhedskontrol i

JA TAK NEJ TAK

lufthavnen. For er vi ikke ved at være trætte af de overdrevne og unødvendige sikkerhedstiltag, inden vi slipper ind i lufthavnenes gateområder?

59 FOTOSERIE: MYREMANDEN

Restaurant noma serverer myrer for gæsterne, hvilket på de nordiske breddegrader er en ret så ualmindelig spise. Men hvem fanger egentlig myrerne til restauranten, og hvordan gøres det? Ulrik Jantzen tog til Silkeborgområdet for at møde Thomas Laursen, som er ’myresuger’. Han kom hjem med en ualmindelig smuk fotoserie af en mand, der har ydet sit helt specielle 59

bidrag til den danske michelinrestaurants verdensberømmelse.

6 BIDRAGSYDERE 9 LEDER 10 BEHAVIOUR 12 DEN NORDISKE DNA 22 WILDCARD: FREMTIDENS VERDENSKORT 26 VERDENS STØRSTE BYLABORATORIUM? 32 DE NYE HACKERE 34 BYEN BLIVER INTELLIGENT 39 PALLUDANS KLUMME 40 JA TAK ELLER NEJ TAK? 42 FREMTIDEN FOR MIKROFINANS ER MIKROFORSIKRING 47 VIDENSKAB & TEKNIK 54 ER ACCELERATION I VIRKELIGHEDEN BARE EN ILLUSION? 59 FOTOSERIE: MYREMANDEN/ULRIK JANTZEN 68 BOGOMTALER 70 FORTIDENS FREMTID: SEGWAY

S C E NAR IO

5

0

3

:

2

0

1

3


BIDR AGS Y D E R E ULRIK JANTZEN

ELLEN MAURI

ULRIK JANTZEN

Ulrik Jantzen er prisbelønnet fotograf og partner i virksomheden Das Büro. Han har bidraget med fotos af høj klasse til flere udgivelser af SCENARIO og har til dette nummer skudt forsidefotoet og den smukke og stemningsfulde fotoserie, optaget en kold aprildag i et skovområde nær Silkeborg. Informativt, interessant og æstetisk. Se selv med på siderne 59 til 67. WALID ORFALY ELLEN MAURI

WALID ORFALY

Korrekturlæsning er en disciplin for sig

SCENARIO er mere end et magasin

selv, og Ellen mestrer den. Hun har været

– vi er også en del af Instituttet for

med fra begyndelsen på SCENARIO-

Fremtidsforskning, hvor der foregår

teamet og gennem knapt fire år som

en lang række aktiviteter. Mange er

sekretær varetaget denne opgave og

for ’members only’, men enhver med

en masse andre. Hun er blandt andet

interesse i fremtid, uvikling og ideer kan

årsagen til, at magasinet er kommet frem

anmode om at blive inviteret til CIFS LIVE.

til læsere rundt om i verden, og hun har

Arrangementet afholdes hver fredag

været det faste holdepunkt for abonnenter

klokken 15, hvor en markant personlighed,

med behov for at komme i kontakt med os.

forsker eller tænker giver et foredrag om

Har du talt med os, har du sandsynligvis

et fremtidsrelevant emne. Og hvis du ikke

talt med Ellen! På dansk, svensk, engelsk

er i nærheden af København, så sørger

eller fransk. Tak for indsatsen.

Walid Orfaly for, at det hele optages og live-streames på nettet. Tryk ’Synes godt om’ Cifslive på Facebook og bliv automatisk opdateret om kommende arrangementer. Foredragene holdes på engelsk.

S C E NAR IO

6

0

3

:

2

0

1

3


CHARLOTTE XENIA BRØNS-POULSEN

ANDERS BJERRE

CHARLOTTE XENIA

ANDERS BJERRE

BRØNS-POULSEN

Anders Bjerre er fremtidsforsker på

Som kandidat fra Copenhagen Business

Instituttet for Fremtidsforskning (IFF)

School med en mastergrad i Business

og bidrager i dette nummer sammen

and Development Studies har Charlotte

med videnskabsredaktør Klaus Æ.

Xenia Brøns-Poulsen et internationalt

Mogensen med artiklen om deceleration

perspektiv på udvikling, forretning,

– det modsatte af acceleration. Det er

samfund og kultur. En opvækst i

nemlig ikke alt, der bare går hurtigere

Danmark, Australien og Frankrig gav

og hurtigere; det er faktisk lidt af en

tidligt næring til den medfødte, kulturelle

myte. Anders Bjerre er en af IFF’s mest

nysgerrighed, og hendes interesse for

garvede forskere og har været med

internationale samfundsforhold går

siden 1976, hvor grundlæggeren,

derved helt tilbage til barndommen.

forhenværende OECD-generalsekretær

Til sit universitetsspeciale om mikrolån

Thorkil Kristensen, var stedets direktør.

indsamlede hun data blandt enlige

Anders Bjerre arbejder med blandt

mødre i Ghana, og interessen for emnet

andet økonomi, samfundsforhold,

har siden været intakt og blandt andet

fremtidens arbejde og ledelse, byer,

ført til hendes artikel i dette nummer.

boliger og byggeri.

Hvad er fremtiden for mikrofinansiering, spørger hun. Læs med og få svaret på side 42.

SCENARIO er magasinet om ideer, visioner, trends og scenarier. Indholdet udvikles på Instituttet for Fremtidsforskning i København i samarbejde med førende forskere, praktikere, skribenter og fotografer. Faste bidragsydere i dette nummer: JOHAN PETER PALUDAN, fremtidsforsker ANDERS BJERRE, fremtidsforsker MARTIN KRUSE, fremtidsforsker HENRIK PERSSON, fremtidsforsker

S C E NAR IO

7

0

3

:

2

0

1

3


S C E NARIO Scenario udgives seks gange om året af Instituttet for Fremtidsforskning, København. Udgaver på dansk, engelsk og slovensk Landgreven 3, 1301 København K, telefon +45 3311 7176 editor@scenariomagazine.com www.scenariomagazine.com

Chefredaktør MORTEN GRØNBORG Videnskabs- & teknikredaktør KLAUS Æ. MOGENSEN Redaktør JESPER KNUDSEN Art direction NILS HARTMANN SARA FROSTIG STEENSTRUP Illustration & foto SIGRÚN GUDBRANDSDÓTTIR Redaktionsmedlem JAN DREJER PETERSEN .com-ansvarlig STINE JUHL NIELSEN Sekretær ELLEN MAURI

Udgiver INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING www.iff.dk

Oplag: 7000 Tryk: Tafdrup&co ApS Abonnement: Gitte Christoffersen +45 3311 7176 Cover: Ulrik Jantzen Fotos af Sofus Midtgaard, hovedartiklen side 12: Nils Hartmann Fotos, artiklen side 26: Tak til Roskilde Festival Fotos, artikel side 34: Nils Hartmann Fotoserie side 59: Ulrik Jantzen

ISSN 1904-4631

Alle rettigheder forbeholdes. Enhver uautoriseret anvendelse, distribution og kopiering er forbudt, men vi siger ofte ja til at dele med andre, hvis vi bliver spurgt først. Synspunkter, der kommer til udtryk i artikler, forfattet af eksterne skribenter, er ikke nødvendigvis udtryk for Instituttet for Fremtidsforsknings officielle holdning. Originalt grafisk design til SCENARIO Magazine er udviklet af IFF og Sigrun Gudbrandsdottir. Alle rettigheder tilhører Instituttet for Fremtidsforskning.

S C E NAR IO

8

0

3

:

2

0

1

3


L E D E R Roskilde Festival er uden sidestykke den største, årlige musikbegivenhed i Norden, og den kandiderer til at være en af Europas største musikfestivaler. Så vidt vides er kun den britiske Glastonbury Festival større, målt på antal solgte billetter. Festivalen i Roskilde aftvinger respekt. Ikke på grund af størrelsen i sig selv, men på grund af måden, den er blevet til en så stor og væsentlig begivenhed på. Først og fremmest forærer den hele sit overskud væk til velgørende formål og må derfor begynde forfra hvert eneste år. Det er i sig selv en bedrift, for der er aldrig nogen egenkapital at tære på. For det andet bygger den på et involverende samarbejde med et stort antal frivillige og har kun en meget lille skare af fastansatte mennesker. Festivalen er bygget på kærlighed og engagement fra de mennesker, der hvert år arbejder for at realisere den. Dermed er den 40 år gamle festival – der blev grundlagt under inspiration fra blandt andre den berømte festival i Woodstock (1969) – ikke blot i pagt med sine rødder fra hippietiden. Den placerer sig også midt i sin tid her i 2010’erne. Både i organisationernes chefkontorer, hvor ideen om crowdsourcing vinder indpas, og i den trængte, offentlige sektor, hvor ideen om at engagere civilsamfundet i højere grad vinder frem, er frivillighed nemlig et fænomen, der studeres intenst. Lønninger er dyre, og opgaverne vokser, og det er oplagt for de fleste ledere at lære af Roskilde Festivals enorme erfaring med at engagere volontører. Blot skal man huske, at festivalen tilbyder noget afgørende vigtigt til hver enkelt frivillig, nemlig muligheden for at arbejde for noget, der er større end én selv, og større end jagten på profit. Doing good er et element, der ofte glemmes i de private virksomheder, men som er lige så efterspurgt som frivillighed, blot fra arbejdsstyrken selv, især de helt unge. Du kan i dette nummer læse mere om Roskilde Festival side 26, hvor vi fokuserer på den idé- og produktudvikling, som festivalen bidrager med til samfundet. God læselyst. Morten Grønborg

S C E NAR IO

9

0

3

:

2

0

1

3


A D F Æ R D S M Ø N S T R E

BE H AV I O U R SPOT PÅ UDVALGTE ADFÆRDSMØNSTRE VERDEN OVER

Eksemplerne er samlet og udvalgt af Jesper Knudsen

CONZOMBTION

Zombiefeberen har ramt USA – hvor stadigt flere forbereder sig på apokalypsen. Siden sommeren 2012 er et nyt mærke af slagkraftige zombiepatroner fra Detroit blevet revet ned af hylderne, ligesom zombiesikre evakueringstelte, der spændes ud mellem trætoppene, også har ramt markedet. Flere mener, at forklaringen skal findes i en kombination af populærkulturens zombiefiksering og to tilfælde af kannibalisme i henholdsvis Miami og Maryland, der fik bred medieomtale i sommeren 2012.

SEXAFHÆNGIGHED

I godt et årti har man flere steder i verden kunnet blive behandlet for et overdrevet forbrug af sex, ofte betinget af stress eller et lavt selvværd. Lidelsen kaldes sexafhængighed og er nu blevet så udbredt, at WHO overvejer at tilføje den til opgørelsen over anerkendte lidelser. Præcist hvor udbredt fænomenet er, ligger hen i det uvisse, men i Danmark har behandlere igennem ti år oplevet en markant stigning i henvendelser fra sexafhængige patienter.

NYATEISTER

Syntheisme hedder det, man kan kalde for ateisters bud på religion. Bevægelsen er inspireret af den franske ateist George Bataille og har stadig kun få følgere verden over. Syntheisterne anerkender universet som en form for guddommeligt fænomen, men vil hverken høre tale om guder, templer, tilbedelse eller overtro. Syntheismen er ifølge deres hjemmeside en erkendelse og dyrkelse af menneskets uvidenhed.

LOCALIZATION

Efter at have serviceret Vesten i årtier, er asiatiske producenter de seneste år begyndt at satse mere på produkter, der er skræddersyede til de voksende asiatiske markeder. Koreanske LG Electronics har for eksempel lanceret 27 produkter, der er skræddersyet til det indiske marked. Heriblandt en mikrobølgeovn med forudindstillede menuer til mere end 130 indiske retter lige fra tandoorikylling til naanbrød. Og den kinesiske ølproducent Tsingtao sælger deres pilsner i ekstra store flasker i Sichuan-provinsen, hvor traditionen byder at drikke alkohol fra store flasker, serveret i små glas.

S C E NAR IO

10

0

3

:

2

0

1

3


A D F Æ R D S M Ø N S T R E

MCDONALDS-FLYGTNINGE

Den stigende arbejdsløshed i Japan har ført til fremkomsten af et nyt fænomen – McDonalds-flygtninge. ”Makudo Nanmin”, som fænomenet hedder på japansk, dækker over, at en ny generation af 30-40 årige hjem- og arbejdsløse, overnatter på McDonalds i stedet for i telte eller på herberg. For 100 yen (6 DKR/1 USD) kan de nye hjemløse nemlig købe en kop kaffe og dermed få lov til at blive i restauranten i nogle timer. Fænomenet er særlig udbredt i storbyen Osaka, hvor arbejdsløsheden er højere end i resten af landet.

VI KØBER MERE MUSIK

VIRTUELLE POPSTJERNER

For første gang i tretten år køber alverdens forbrugere mere musik, end de plejer. Tal fra den internationale musikindustri IFPI viser en beskeden stigning i salget på 0,3 procent, hvilket har skabt optimisme i musikindustrien verden over. Ikke overraskende er det de nye streamingtjenester og smartphones, der baner vejen for det stigende musiksalg, mener IFPI. I 2012 steg streamingforbruget med 9 procent, imens købet af digital musik steg med 12 procent.

Softwaren Vocaloid, der kan lave musik med kunstige stemmer, har fået brugere verden over til at lave deres egne pop hits. De japanske stemmer, og nogle af de engelske, har en figur med egen personlighed, der hører til stemmen. Vocaloid-sangene bliver lavet af mennesker over hele verden, og når en sang er færdig, lægges den typisk på YouTube med en musikvideo. Til dato er det blevet til 439.000 videoer. Og ind imellem sker det, at tusindvis af (især japanske) unge strømmer til ’livekoncert’ med deres virtuelle popidoler.

vectorworldmap.com S C E NAR IO

11

0

3

:

2

0

1

3


S A M F U N D

De nordiske lande har for længe været influeret af amerikanske ledelsesteorier og en managementkultur, som ikke nødvendigvis passer til mentaliteten blandt nordboerne. Det undertrykker de naturlige styrkepositioner, mener iagttagere, og det er derfor tid til at (gen)opfinde og udvikle en særlig New Nordic Way. Restauranten noma gjorde det på madområdet, og tiden er nu kommet til virksomheder, organisationer og de nordiske lande selv. Det hele begynder med at finde...

DEN NORDISKE DNA Af Morten Grønborg

E

r du interesseret i samfundsforhold, og er du fra et nordisk land, har du nok set udgaven af ugemagasinet The Economist fra februar 2013. Her suppleres et foto af en viking med

forsideteksten: THE NEXT SUPERMODEL - Why the world should look at the Nordic countries”.

Forsiden og de tilhørende artikler om den nordiske model blev nævnt en hel del i medierne i Danmark, Norge, Sverige og Finland, som er de lande, der fokuseres på i omtalen. Interessen var stor, måske fordi The Economist er et superbrand på mediemarkedet, som i sin printudgave udkommer i hele 1,5 millioner eksemplarer og læses af endnu flere. I en af artiklerne får de nordiske lande dette skudsmål med sig: “If you had to be reborn anywhere in the world as a person with average talents and income, you would want to be a Viking. The Nordics cluster at the top of league tables of everything from economic competitiveness to social health to happiness”. Som det fremgår i retorikken og den visuelle billedflade hos The Economist, er indbyggerne i de nordiske lande fremstillet som vikinger. Udover at være ret så klichéfyldt, er det også metaforisk misvisende, idet vikingerne med deres hærgen, vold, voldtægt og plyndringer stod for det stik modsatte af, hvad Norden og de nordiske lande i dag forbindes med – nemlig blandt andet lykke, velfærdssamfund, omsorg for minoriteter og svage grupper og et udbygget demokrati. Som tegn er den gæve viking nok noget, der forbinder og forener de nordiske lande i et forhistorisk lys, men i forhold til nutid og fremtid duer ikonet ikke. Men bortset fra det, er artikelserien i The Economist og det bagvedliggende analysearbejde ganske sober læsning, der med såvel sociale som økonomiske argumenter indkredser, hvorfor Norden, vores samfundsmodeller og økonomiske politik er interessant for resten af verden. ”The main lesson to learn from the Nordics is not ideological but practical”, slår hovedartiklen i magasinet fast og forklarer: “The state is popular not because it is big but because it works. A Swede pays tax more willingly than a Californian because he gets

S C E NAR IO

13

0

3

:

2

0

1

3


S A M F U N D decent schools and free health care. The Nordics have pushed far-reaching reforms past unions and business lobbies. The proof is there. You can inject market mechanisms into the welfare state to sharpen its performance. You can put entitlement programmes on sound foundations to avoid beggaring future generations. But you need to be willing to root out corruption and vested interests. And you must be ready to abandon tired orthodoxies of the left and right and forage for good ideas across the political spectrum”.

Thomas Laursen, som vi portrætterer, der suger dem op af jorden. At spise myrer er (i hvert fald på de vestlige breddegrader) ret så usædvanligt, og PR-effekten af dette valg af råvare var derfor stor. Men faktisk findes der en bagvedliggende og mere pragmatisk årsag til valget, nemlig at myrerne har en syrlig smag, og netop lokale, syrlige fødevarer kan på visse tider af året være svære at opdrive i Danmark. Den særlige skandinaviske bykultur har også i de senere år været på radaren hos toneangivende medier, herunder på grund af vores cykelkultur og udnyttelse af fx havnearealer til HVAD ER NORDENS DNA? beboelse og rekreation. Som eksempel placerer Helsinki og København sig som nummer 2 og 3 på Konferencen Rebuild21, der afholdes magasinet Monocle’s Most Livable Cities hvert år i København i maj måned, Index (2012), kun overhalet af Zürich har fokus på, hvordan vi gentænker som nummer 1. I indexet er parametre samfund, offentlige institutioner og som sikkerhed, klima, arkitektur, virksomheder til det 21. århundrede. offentlig transport, tolerance, adgang til I 2013 løber konferencen af stabelen den natur, urbant design og gode vilkår for 22. og 23. maj. erhvervslivet er væsentlige i vurderingen I 2011 var temaet Rebuilding Business af det, som magasinet samlet set kalder for the 21st Century, og i 2012 blev der ”livskvalitet” (”quality of life”). Også sat fokus på, hvordan man kunne - SOFUS MIDTGAARD dansk film og nordisk arkitektur og gentænke uddannelsessystemet, finansmode oplever interesse og opmærksom sektoren og mediebranchen. I år er omkring i verden. Der er altså såvel overskriften The New Nordic Way, hvor hårde som mere bløde aspekter i der altså sættes fokus på, hvordan vi den fornyede og aktuelle interesse for det nordiske. For Sofus gentænker virksomheder, ledelse og den nordiske samfundsMidtgaard, der er initiativtager til og leder af Rebuild21, begyndte model med afsæt i et nordisk DNA. Meget beslægtet med temaet interessen for Nordens særlige styrkepositioner med økonomi og for The Economist-artiklen, der dog altså overhalede REBUILD21 forretningsdrift. Under en længere rejse læste han Umair Haques en anelse ved at sætte spot på Nordens økonomiske og ledelsesThe New Capitalist Manifesto, som ganske vist ikke handler specimæssige formåen. fikt om Norden, men som til gengæld giver en ret så sønderSer vi endnu bredere end økonomi, ledelse og drift af samfundet lemmende kritik af det 20. århundredes måde at drive forretning og virksomheder, har Norden længe været genstand for fornyet på. En måde, som i store dele af verden er amerikansk-inspireret, interesse. Den københavnske restaurant noma er det oplagte og hvilket ikke nødvendigvis passer til den lokale kultur, fx i Norden. bedste eksempel. Restauranten har flere stjerner i Michelin og er ”Det blev startskuddet til Rebuild21 konferencen tilbage i i The World’s 50 Best Restaurants Awards tre år i træk kåret som 2011”, fortæller han. verdens bedste restaurant for sit høje niveau og sine eksperimenter ”Jeg har jo selv en MBA, men har længe været skeptisk i med lokale, danske råvarer (2010, 2011 og 2012). Nomas greb forhold til de principper og værdier, der præger de amerikanskhar været at søge tilbage til det oprindelige danske køkken og inspirerede managementuddannelser. Vi er efterhånden sovset bruge lokale råvarer, hvilket har udviklet (og i international ind i en industriel management tankegang, som vi i Norden sammenhæng manifesteret) et egentligt ’dansk køkken’, hvilket ellers for længst har forladt. Derfor er det værste, nordiske for bare et årti siden var en noget diffus og nærmest ikkevirksomheder kan gøre, vel i virkeligheden at sende deres ledere eksisterende størrelse. Det er fra noma, at vi har hentet motivet til på MBA-uddannelser”. dette nummers fotoserie (se siderne 59 til 67). Restauranten blev i SCENARIO: Men hvad er så det særlige for nordboernes måde at 2012 verdensberømt for at servere myrer i deres menuer, og det er

“Det værste, nordiske virkosmheder kan gøre, er vel i virkeligheden at sende deres ledere på MBA-uddannelser”

DET NORDISKE SAMARBEJDE De nordiske lande har gennem 1000 år både samarbejdet, bekriget hinanden, indgået i unioner og været i rigsfællesskaber. I nyere tid har landene samarbejdet frivilligt. I 1952 blev Nordisk Råd stiftet, og Nordisk Ministerråd, der er et tilsvarende samarbejde mellem de nordiske regeringer, blev oprettet i 1971. Det formaliserede samarbejde mellem de nordiske lande ifølge Nordisk råd er ”blandt de ældste og de mest omfattende regionale samarbejder i verden”. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Kilde: Norden.org

S C E NAR IO

14

0

3

:

2

0

1

3


S A M F U N D leve, organisere og arbejdet på? Hvad er fremtidens byggeklodser i The Nordic Way? Midtgaard: ”Vi skal i hvert fald væk fra den organiserede mistillid, der ligger i måling og kontrol på arbejdspladsen. I Norden er der et gigantisk potentiale i den offentlige sektor, hvis vi opfinder – eller rettere genopfinder – en ledelsesmodel, der bygger på tillid og ansvar som modsvar til den amerikansk inspirerede model med målstyring og scorecards. Denne model har været for udbredt, også i Norden, og reelt har man indført det værste fra to verdener: Vi har fået rigid målstyring framanagement tænkningen, men samtidigt krydret den med konfliktskyhed og manglende konsekvens, når fx en leder på et plejehjem ikke lever op til sit ansvar. I stedet for konsekvens indfører man så mere målstyring. Det er jo helt absurd og har reelt betydet, at vi fratager ledere deres lokale initiativ og manøvremuligheder.” Sofus Midtgaard taler på mange måder om at vende tilbage til noget i vores kultur, som vi har tabt. Lidt i stil med nomas køkken, der er bygget op omkring gamle traditioner og råvarer, der er gået i glemmebogen, men som til gengæld er lige for fødderne af os, hvis vi ser efter. Han nævner en række begreber og forhold, som er centrale i den Nordiske DNA: ”For det første har vi jo tillid, som vi var inde på før. Det er et af de flotte, gamle nordiske ord, som jo i den grad præger og har præget vores samfund. Lavt magthierarki og de flade organisationer er en anden væsentlig ingrediens på linje med vores uformelle tone, selvironi og uhøjtidelighed. I Norden har vi en direkte facon, vi pakker ikke tingene ind som amerikanerne og er ikke andægtige som kineserne – vi er autonome og selvstændige. Og så har vi jo historisk en evne til at tilpasse os til godt købmandskab og til pragmatisme”. SCENARIO: Disse dyder kan vel også bruges til at beskrive de mange, nye iværksættervirksomheder verden over. Er det så særligt nordiske egenskaber? Midtgaard: ”Historisk set er det nordiske dyder, ja, men det er rigtigt, at agile iværksættervirksomheder verden over har træk til fælles med, hvad man kunne karakterisere som et Nordisk DNA. Og netop derfor har vi jo noget at byde på worldwide. Vi har det i vores DNA, og det er det, som Rebuild21 handler om. Men vi

bliver nødt til at rendyrke og udnytte det på en langt mere aggressiv måde, end det sker i dag. Den eksisterende nordiske model er på mange måder kørt fast. Vi står i et kulturelt vadested. Vi bliver derfor nødt til at finde en New Nordic Way, der kan blive svaret på nogle af tidens store udfordringer, både på samfunds- og virksomhedsniveau.” SCENARIO: Hvad er det mest værdifulde i den nordiske virksomhedskultur? Midtgaard: ”Styrken i vores kultur er, at kejseren uden tøj på bliver opdaget meget hurtigt. Der er altid en, der rejser sig op og peger på den nøgne regent. I Kina retter man ind og moser derud af og har hurtigt brugt 10 milliarder i et fejlagtigt projekt, hvis ikke det er tænkt rigtigt fra start. Styrken i den nordiske model er, at vi som regel får flere input tidligt og derfor fanger fejl i de første iterationer. Ulempen er så omvendt, at planlægningsfasen indimellem trækker ud, og at der mangler politisk og ledelsesmæssigt mod.” Sofus Midtgaard drager altså paralleller til drengen fra H.C. Andersen-eventyret Kejserens nye klæder. Forskningschef ved Instituttet for Fremtidsforskning, Carsten Beck, nævner ligeledes et litterært forbillede, når han skal pege på de værdier, der ligger i den nordiske kultur: ”Den vigtigste opgave i fremtiden er, at vi får dyrket innovationstalentet i vores samfund. Det kræver en anderledes åben debat og holdning til, hvor skolen og uddannelsessystemet skal hen. Og det kræver uden tvivl nye ledelsesformer. Måske er det på tide, at vi trækker på en af de største tænkere og filosoffer, nemlig Søren Kierkegaard? Et af hans vigtigste budskaber er hans fordring til os om at træde i karakter som menneske, og det bliver særligt vigtigt for lederen i fremtidens samfund. I et netværksbaseret samfund, hvor personen let forsvinder i digitale medier, bliver det lederens rolle at træde ind i en ny karakter, hvor han eller hun i højere grad skaber muligheder i den globale netværksbaserede virksomhed, hvor crowdsourcing er et nøgleord”, siger han.

“Spørgsmålet er altså, om ikke den særlige, nordiske vej i virkeligheden er et særligt balancepunkt?”

HVAD VERDEN KAN LÆRE AF NORDEN

Forskerne ved Instituttet for Fremtidsforskning har i en årrække arbejdet med Norden og de særlige muligheder og trusler, som

NORDEN OG DE NORDISKE LANDE Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger. Betegnelsen menes at stamme fra tysk og henviser til beliggenheden i forhold til Tyskland. De nordiske lande udgør en region i Nordeuropa og Nordatlanten, som består af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og de selvstyrende områder Ålandsøerne (del af Finland), Færøerne (del af Danmark) og Grønland (del af Danmark). Samerne har også en grad af uafhængighed. Skandinavien bruges undertiden som synonym for Norden, men i de nordiske lande opfattes disse som to forskellige ord, især fordi Skandinavien per definition består af landene Danmark, Norge og Sverige. De nordiske lande har en samlet befolkning på omkring 25 millioner spredt udover et areal på 3.5 million km² (Grønland tegner sig for 60 procent af arealet). Kilde: Wikipedia.

S C E NAR IO

15

0

3

:

2

0

1

3


S A M F U N D foregået det, man kan kalde Marshall-trækket. Taknemmeliggør sig gældende her. I rapporten The Scandinavian Way (der heden over hjælpen under Anden Verdenskrig og den efterfokuserer særligt på Norge, Sverige og Danmark, men også skeler følgende Marshall-hjælp har ligget dybt. Det sidste træk er til de øvrige nordiske lande – Finland og Island) peger de på en kommet nede fra og kan kaldes det pragmatiske træk. Til trods række særlige områder, hvor de enkelte lande udviser såkaldt best for de flotte ideologier og fascinationen af supermagterne har practice i forhold til resten af verden: der været en pragmatisme og jordbundethed, der har holdt Danmark fremhæves for sin flexicuritymodel, der har kombineret Norden til sin helt egen model. De har valgt den tredje vej med ”en meget høj grad af fleksibilitet til gavn for erhvervslivets og ligheden og socialismen fra Øst, og friheden og markedsøkonomiens omstillingsevne med en høj grad af sikkerhed og kræfterne fra vest”. tryghed for de ansatte”. Sverige roses for ”forskning og udvikling Også The Economist-særnummeret om Norden kredser om den i verdensklasse” og for at være ”årtier foran” de øvrige europæiske særlige, nordiske mellemting mellem kapitalisme og socialisme: lande på dette område, og Norge skal der især lægges mærke til ”This is not to say that the Nordics for ”evnen til at styre en råstofbaseret are shredding their old model. They økonomi på en forsvarlig måde”. Her continue to pride themselves on the tænkes der naturligvis på olien, der i generosity of their welfare states. About andre lande har medført lav vækst og 30 per cent of their labour force works ofte skæbnesvangre konsekvenser i form in the public sector, twice the average af stridigheder og en lille og asocial elite in the Organisation for Economic med patent på adgang til ressourcerne. Development and Co-operation, a richSamlet betoner rapporten de nordiske country think-tank. They continue to velfærdssamfund som krumtappen i sambelieve in combining open economies fundet og den positive udvikling: SOFUS MIDTGAARD with public investment in human ”De nordiske lande er kendetegnet ved capital. But the new Nordic model at have omfattende demokratiske tradibegins with the individual rather than the tioner og en lang årrække med politisk state. It begins with fiscal responsibility flerparti-system. Det har bevirket, at rather than pump-priming: all four Nordic countries have AAA mange vælgergrupper løbende er kommet til orde, og at staten ratings and debt loads significantly below the euro-zone average. dermed har opbygget høj troværdighed. Kombineret med et tidIt begins with choice and competition rather than paternalism ligt udbygget, sognebaseret kirkeligt og privat forsørgelsesand planning”. system, forholdsvis lav grad af social nød, en relativ homogen Spørgsmålet er altså, om ikke den særlige, nordiske vej i virkebefolkning og stor lighed, har det givet gode betingelser for, at ligheden er et særligt balancepunkt? Et balancepunkt mellem man har kunnet udbygge en omfattende velfærdsstat”. højre og venstre og med pragmatismen som vægtstang. Der findes velfærdsstater i andre lande, og fænomenet er faktisk Konferencen Rebuild21 vil kaste yderligere lys over det spørgsopfundet i Otto von Bismarcks Tyskland i slutningen af 1800mål og desuden også se på, hvilken ydre efterspørgsel, der er værd tallet, men den særlige nordiske model kendetegnes ved, at at arbejde med for Norden i fremtiden. Som Sofus Midtgaard omfordelingen af samfundets goder varetages af staten, og at alle formulerer det: borgerne får ens sociale ydelser. Modsat fx en velfærdsstat, der ”Et er at kigge indad og finde frem til de naturlige styrkekun begunstiger de dårligst stillede eller mennesker, der har positioner og den særlige nordiske DNA. Noget andet er at se ud været på arbejdsmarkedet. i verden og nøgternt vurdere, hvor vi i Norden har noget, som Det er balancen mellem markedsøkonomi og kapitalisme på resten af verden faktisk ønsker at købe eller lære noget af”. den ene side og socialisme på den anden, som er det særlige, Carsten Beck erklærer sig enig: ”Fremtiden ligger i spændingsnordiske greb. I fremtidsforskernes rapport forklares det sådan: feltet mellem disse positioner. Mellem en insisteren på det vi er og ”Ideologisk, følelsesmæssigt og praktisk er der blevet trukket kan på den ene side og en åben holdning til, hvad vi realistisk kan i den nordiske velfærdsstat fra tre sider. Fra venstre er forvente at kunne sælge på den globale markedsplads på den der foregået det, man kan kalde det marxistiske træk. Der har i de anden. Det er ud fra dette punkt, at innovationen og udviklingen nordiske lande været en fascination af marxismen og kommunisbør begynde”. „ men særligt i de akademiske kredse (…). Fra højre er der

“Vi står i et kulturelt vadested. Vi bliver derfor nødt til at finde en New Nordic Way, der kan blive svaret på nogle af tidens store udfordringer”

The Economist-forsiden om Norden, februar 2013. Selve indholdet i særnummeret indkredser med såvel sociale som økonomiske argumenter, hvorfor Norden, vores samfundsmodeller og økonomiske politik er interessant for resten af verden. Men den visuelle henvisning til de nordiske landes fortid som en krigerisk vikingekultur er både klichéfyldt og metaforisk misvisende. Vikingernes vold og plyndringer stod nemlig for det stik modsatte af, hvad de nordiske lande i dag forbindes med.

S C E NAR IO

18

0

3

:

2

0

1

3


S A M F U N D

DE N O RDIS K E V E LFÆ R D S S TAT E R S HIS TO R I S K E U DV I K LI N G FASE 1 (CA. 1800-1883): KIRKELIG OG PRIVAT FATTIGFORSØRGELSE

Fattigforsørgelse foregik i starten af 1800-tallet i de enkelte sogne i regi af kirken og støttet af blandt andre store jordejere. Moralen dengang var, at det var pligten for (de af gud begunstigede) rige at hjælpe de fattige. I løbet af 1800-tallet vokser antallet af ikke offentlige organisationer, institutioner og selskaber, der tog sig af forsørgelse mm. Og løbende blev stadig flere svage grupper omfattet af det overvejende liberalistiske socialsystem.

FASE 2 (1883-CA. 1950): VELFÆRDSSTATEN OPSTÅR

1883 er det år, hvor den tyske stat indførte en sygeforsikring. Dette ses af mange som et generelt startskud til opbygning af de europæiske landes velfærdsstater. Socialdemokratiet i Danmark var allerede på banen i 1888 med forslag om social hjælp til alle finansieret via skatten. I 1891/92 indførte man en socialreform, der udvidede det offentliges rolle i den sociale velfærdsvaretagelse, der blev indført en lov om alderdomsunderstøttelse og en lov om statstilskud til sygekasser for mindre bemidlede. I 1899 indførtes en folkeskolelov. I perioden styrkedes fagbevægelsens rolle, og der ydedes statstilskud til deres a-kasser, hvilket var et væsentligt element i det der i dag er kendt som flexicurity modellen.

FASE 3 (CA. 1950-CA. 1980): VELFÆRDSSTATENS GULDALDER

1950’erne og 60’erne kan betegnes som velfærdsstatens guldalder – en periode der var præget af mantraet ”velfærd til alle”. Industrialiseringen, der startede i slutningen af 1950’erne, skabte store forandringer i samfundet herunder udflytning til parcelhuskvarterer i de kraftigt voksende forstadskommuner og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Uviklingen skabte et større skattegrundlag og omvæltningerne medførte et øget behov for offentlig varetagelse af omsorg, pasning, pleje, uddannelse osv. I 1956 indførtes i Danmark folkepensionsloven. Den offentlige sektor blev gradvist udbygget med folke- og gymnasieskoler, universiteter og højere læreanstalter, udvidet hospitalsvæsen etc. Det offentlige tilbød i perioden fortsat mere rådgivning og højere ydelser.

FASE 4: (CA. 1980-NU): DEN MARKEDSORIENTEREDE VELFÆRDSSTAT

Da man i slutningen af 1970’erne havde erfaret, at den fulde beskæftigelse, man kendte fra før oliekriserne, ikke vendte tilbage, begyndte man at arbejde i retning af at reducere de offentlige udgifterne til dagpenge og aktivering. Fra starten af halvfemserne reduceres ydelserne yderligere, og man indførte aktiveringspligt ved kontanthjælp og dagpenge. Markedets rolle blev styrket, flere tidligere offentlige områder blev løbende privatiseret, og det offentlige benyttede i stigende grad private underleverandører.

Kilde: Instituttet for Fremtidsforskning, Rapporten The Scandinavian Way S C E NAR IO

19

0

3

:

2

0

1

3


F R E M T I D S F O R S K N I N G

WIL D CAR D S & R I S K S På denne plads i magasinet beskæftiger vi os med wildcards og risks – de omvæltninger eller begivenheder, der har potentiale til at ændre markeder lokalt, regionalt eller globalt, og som har en direkte effekt på mennesker, forretningsmodeller og samfundsstrukturer. Wildcards og risks er per definition usikre, men hvis de indtræffer, har de ofte store konsekvenser, og konsekvenserne indtræffer ofte hurtigt og ukontrollabelt. I dette nummer:

FREMTIDENS VERDENSKORT Af Klaus Æ. Mogensen

V

trop, eller også får nationen gennemtrumfet så fordelagtige betingelser, at flere andre lande i unionen vil føle sig snydt og selv true med at melde sig ud, hvis de ikke får tilsvarende indrømmelser. Begge udfald kan være begyndelsen til enden på den europæiske union, enten gennem opløsning eller en erosion af samarbejdet, så der kun står en frihandelszone tilbage – om overhovedet det. Det britiske ultimatum er ikke den eneste trussel mod EUsamarbejdet. Finanskrisen og den efterfølgende eurokrise har anstrengt samarbejdet, og mange i nord murrer over at skulle betale for, hvad de ser som de sydlige landes uansvarlige økonomiske politik. Især den græske krise har trukket tænder ud, men den politiske situation i Italien efter valget i februar, hvor to tredjedele af befolkningen stemte mod eurozonens pålagte økonomiske stramninger, kan bære ved til bålet. Det er i skrivende stund et åbent spørgsmål, om eurosamarbejdet kan overleve på længere sigt, og et kollaps af euroen kan i sidste ende føre til et kollaps af unionen. Den europæiske union er ikke den eneste union i Europa, der kan stå for fald. I Belgien har der længe været problemer mellem landets to delstater, det hollandsktalende rige Flandern i nord og det fransktalende, fattige Vallonien i syd, og ved regionalvalgene i oktober sidste år blev den flamske løsrivelsesbevægelse markant styrket. Til gengæld er EU et stærkt bindemiddel, da EU’s ’hovedstad’ er Bruxelles, Belgiens hovedstad, der ligger i Flandern, men hovedsageligt er beboet af vallonere. Det kan betyde, at Belgiens og EU’s skæbner er forbundet: Hvis EU består, gør Belgien det også, men hvis EU kollapser, gør Belgien det også. I Storbritannien har Skotland længe søgt større selvstændighed og måske med tiden løsrivelse. Et stort mindretal i Baskerlandet søger løsrivelse fra Spanien med både voldelige og fredelige midler, og i kølvandet på finanskrisen har også Catalonien luftet tanken om frigørelse fra det hårdt kriseramte hovedland.

i lever i en tid, hvor verden forandrer sig hastigt, og i sådan en tid er det naturligt at søge forankring i det sikre og stabile, for eksempel fædrelandet. Men faktisk forandrer nationernes grænser sig også jævnligt, og netop i en tid med store forandringer og konflikter, er grænsedragninger mindre sikre end ellers. Tag et kig i atlasset i reolen eller på globussen henne på hjørnebordet. Efter al sandsynlighed vil du kunne finde en mængde nationer, der ikke findes i dag, og der vil mangle en mængde nationer, der faktisk findes i dag. Hvis atlasset eller globussen er fra før afslutningen af den Kolde Krig, vil man for eksempel kunne finde nationer som Sovjetunionen, Jugoslavien, Tjekkoslovakiet og Østtyskland, men ikke nationer som Serbien, Slovakiet, Ukraine og Kasakhstan (andet end som delstater i større, centralt styrede unioner). Hvis vi går omkring halvandet århundrede tilbage, vil vi kunne finde eksotiske riger som det Osmanniske Rige, Prøjsen, Toscana og Kongeriget Begge Sicilier – og på dette tidspunkt havde elleve stater løsrevet sig fra USA og var involveret i en borgerkrig med resten. Dengang var Danmark også en stormagt, der strakte sig langt ned i det nuværende Tyskland. Det er givet, at også i fremtiden vil nogle nationer og unioner vil blive splittet op, og andre vil blive forenet. Måske vil helt nye nationer opstå og andre gå helt til grunde. Vi kigger her på nogle af mulighederne. Ikke alle muligheder er lige sandsynlige, men nogle af de mindre sandsynlige – men stadig mulige – kan få enorm betydning for verdensordenen. EUROPA

I starten af 2013 luftede den britiske premierminister tanken om, at Storbritannien kunne forlade EU, hvis landet ikke fik held med at genforhandle betingelserne for medlemskab. Der er to mulige udfald, hvis briterne holder fast i kravet: Enten forlader Storbritannien unionen, hvad der kan få andre lande til at følge

S C E NAR IO

22

0

3

:

2

0

1

3


F R E M T I D S F O R S K N I N G

“Præsident Barack Obama har bedt Kongressen tage affære i spørgsmålet, og dette kan meget vel resultere i den første betydelige ændring af verdenskortet”

Catalonien er med sine 7,5 millioner indbyggere den største region i Europa, der har eget sprog uden at være en selvstændig nation. I Italien har det stærkt højreorienterede parti Lega Nord, en hyppig samarbejdspartner for Silvio Berlusconi, længe ønsket at løsrive det rige Norditalien fra Syditalien. Mange af de nuværende europæiske nationer er relativt unge konstruktioner – mindre end to hundrede år gamle – og er derfor ikke voldsomt bundet af fælles traditioner, så de er mere politiske end kulturelle fællesskaber, ofte med store interne forskelle, hvad angår kultur og sprog. I en tid, hvor den politiske sammenhængskraft er svækket, kan de kulturelle forskelle tage overhånd og føre til opsplitninger i mindre enheder, sådan som vi har set det ske for Jugoslavien og Tjekkoslovakiet. En fortsat krise i EU kan være drivkraften for øget selvstændighed, både for nationer i EU og for regioner i de enkelte EU-lande. Som wildcard kan vi forestille os, at et kollaps af EU kan føre til nye, mere lokale unionsdannelser med større kulturel og økonomisk homogenitet, end det har været tilfældet med EU. Især kan en nordisk union mellem Danmark, Sverige og Norge og muligvis også Island og Finland, komme på tale igen. En baltisk union mellem Estland, Letland og Litauen er også en mulighed, og det samme er en union mellem Benelux-landene Holland, Flandern, Vallonien, Luxemburg og måske et genskabt Friesland løsrevet fra Tyskland og Holland.

Sydkorea og Vesten i almindelighed vil føre til afspænding af den problematiske situation og en mulig genforening. Sydkorea er ikke afvisende for sådan en mulighed, men den magtfulde politiske elite i Nordkorea har indtil nu ikke vist den store interesse. Det kan ændre sig i fremtiden; vi har for eksempel for nylig i Myanmar set en ret hurtig demokratiseringsproces igangsat af et diktatorisk regime. Vi kan komme til at se det modsatte ske i andre asiatiske lande. I Thailand er der en stærk og voldelig løsrivelsesbevægelse i tre sydlige provinser, der er muslimske, hvor resten af landet er buddhistisk. Siden konflikten begyndte i 2001 er mere end 5.000 mennesker blevet dræbt, og voldelighederne er taget til det sidste års tid. Om konflikten vil udmønte sig i løsrivelse, eller om oprørerne vil blive slået brutalt ned, som det skete for de Tamilske Tigre i Sri Lanka, er endnu uvist. En tilsvarende modstandsbevægelse, Moro Islamic Liberation Front (MILF), har været meget aktiv i Filippinerne, men lavede i oktober 2012 en fredsaftale med regeringen om større selvstændighed for regionen Bangsamoro på øen Mindanao. Denne aftale kan med tiden føre til fuld selvstændighed – eller urolighederne kan blusse op igen. Også provinsen Kashmir i Indien, som Pakistan gør krav på, har en stærk løsrivelsesbevægelse, som blandt andet får støtte af den prominente indiske politiker Sonia Gandhi. AMERIKA

ASIEN

Den mest oplagte mulighed for ny statsdannelse i Asien er nok en genforening af Syd- og Nordkorea. Ligesom det skete for Tyskland, blev Korea delt i to under den Kolde Krig, men selv efter Sovjetunionens kollaps har Nordkorea holdt fast i gammeldags kommunistiske traditioner og er blevet lidt af et problembarn for hele verden. Et reformskifte i Nordkorea med tilnærmelser til

S C E NAR IO

Efter præsidentvalget i 2012, hvor Barack Obama blev genvalgt, indsendte borgere i 33 amerikanske stater anmodninger om deres staters frigørelse fra unionen. I Texas underskrev ikke mindre end 80.000 borgere sådan en anmodning. Disse anmodninger er generelt blevet set mere som et udtryk for politisk frustration end et reelt ønske om selvstændighed, men hvis den politiske polarisering, vi for tiden er vidne til i USA, fortsætter, er det ikke

23

0

3

:

2

0

1

3


F R E M T I D S F O R S K N I N G

“Det kan give en ny udfordring for producenter af atlas og verdenskort – for hvordan indtegner man en mobil nation?”

kan betyde, at flere eksisterende nationer i fremtiden vil lide samme skæbne. Mest udsat er østaten Kiribati i Stillehavet, som allerede nu er så hårdt ramt af klimaforandringerne, at det meste af befolkningen er flygtet til hovedøen Tarawa, som ligger marginalt højere end resten af økæden. Staten har købt 2000 hektar land på øen Vanua Levu, der tilhører Fiji, så Kiribatis 113.000 indbyggere har et sted at bo, når deres land helt forsvinder, hvilket forventes at ske omkring 2030. Andre østater i Stillehavet kan få en lignende skæbne; mest udsat er Vanuatu, Marshalløerne, Tuvalu, og dele af Papua Ny Guinea. Hvis verdenshavene begynder at stige mere drastisk, kommer flere lande i farezonen. Skulle Grønlands iskappe gå hen og smelte helt, kan det få havene til at stige 25 meter, og så vil tre fjerdedele af Bangladesh, et land med mere end 162 millioner indbyggere, blive skyllet væk. Også vestlige lande som Danmark og Holland vil blive hård ramt, hvis havet stiger så meget – omtrent halvdelen af Danmark, inklusive alle de større byer, ville komme til at ligge under vand. Til gengæld kan havet også komme til at huse nye nationer. En sådan er faktisk ved at opstå ud for Californiens kyst, hvor virksomheden Blueseed vil lave en flydende by i internationalt farvand med plads til i første omgang 1800 beboere, hovedsageligt vidensarbejdere der ikke umiddelbart kan få arbejdsvisa i USA, men kan arbejde i fx Silicon Valley, hvis de pendler frem og tilbage hver dag. Med internetteknologi er det muligt at arbejde for hvem som helst, hvor som helst, så der kan opstå flydende nationer, som tilbyder sine beboere særlige privilegier, for eksempel lav skat eller frihed fra nationale love, der ses som begrænsende for borgernes frihed. Det er tanken bag Freedom Ship, et projekt om at lave en sejlende by med op til 100.000 indbyggere. Det kan give en ny udfordring for producenter af atlas og verdenskort – for hvordan indtegner man en mobil nation? „

utænkeligt, at ønsket kan vokse i fremtiden. Nationen er stærkt opdelt politisk, med et demokratisk flertal i øst- og vestkyststaterne og republikansk flertal i syden og midten af landet – faktisk stort set de samme områder, som løsrev sig fra unionen i optakten til den Amerikanske Borgerkrig og dannede Amerikas Konfødererede Stater (bedre kendt som Sydstaterne). Det er sket før, så det kan vel ske igen, selvom to ting taler imod det: For det første det ringe held, Sydstaterne havde med deres løsrivelse i første omgang, og for det andet, at USA er langt mere integreret økonomisk og infrastrukturmæssigt i dag end i 1860’erne. Helt udelukkes kan det dog ikke, og den voksende økonomiske polarisering i USA kan forstærke sociale gnidninger, som igen kan forstærke ønsket om løsrivelse. Længere nordpå finder vi Canada, hvor delstaten Quebec, som er fransktalende, hvor det meste af resten af landet er engelsktalende, længe har haft en stærk løsrivelsesbevægelse. I 2012 dannedes løsrivelsespartiet Parti Québécois en mindretalsregering i Quebec, og partiets leder, Pauline Marois, blev præsident for delstaten. En meningsmåling fra 2011 viste, at 41 procent af befolkningen ville stemme ja til løsrivelse, så der skal ikke flyttes så meget, før der er flertal for selvstændighed, selvom en løsrivelse næppe står lige for døren. Det er ikke kun løsrivelsesbevægelser, der er på programmet i Amerika. Samtidig med præsidentvalget i USA stemte øgruppen Puerto Rico ja til at indsende en ansøgning om at blive optaget som USA’s 51. stat. Præsident Barack Obama har bedt Kongressen tage affære i spørgsmålet, og dette kan meget vel resultere i den første betydelige ændring af verdenskortet. ATLANTIS

Legenden fortæller, at riget Atlantis sank i havet efter en naturkatastrofe. Den globale opvarmning, vi i øjeblikket er vidne til,

S C E NAR IO

24

0

3

:

2

0

1

3


S C E NAR IO

25

0

3

:

2

0

1

3


I N N O V A T I O N

Kan Roskilde Festival, befolket af unge, halvfulde og sorgløse mennesker, inspirere byplanlæggere og politikere til at skabe fremtidens byer? Svaret er ja, mener innovationsdirektør Esben Danielsen. For nok handler festivalen om rock, øl og ungdomskultur, men dens midlertidige bykarakter og ekstreme behov skaber kreative løsninger, som de permanente byer kan lære af – blandt andet i forhold til nye energiformer, affald, telefoni og drømmen om det kontantløse samfund. Er Roskilde Festival…

VERDENS STØRSTE BYLABORATORIUM? Af Morten Grønborg

R

ock, øl og ungdomskultur. Roskilde Festival er verdenskendt blandt musikelskere. Den er en smeltedigel, et eksperiment og en lykkerus for de fleste gæster. Men festivalen er også en kraftanstrengelse udi planlægningens kunst, for med dens flere end 100.000 gæster og frivillige medarbejdere, som hvert år samles på en ellers bar mark, er den også et lille samfund. En midlertidig by, der skal kunne håndtere alt fra forsyning af føde- og drikkevarer over deltagernes sikkerhed og sundhed til tilberedning af mad og bortskaffelse af affald. Dertil kommer et udbygget vejnet af mindre stier og større veje, der forbinder de mange gæster med teltpladserne, scenerne, ølteltene og toiletterne på området. For slet ikke at tale om den digitale og sociale infrastruktur i form af telefonog internet, der muliggør konstant digital opkobling. Da Roskilde Festival ydermere insisterer på at gøre tingene bæredygtigt, miljømæssigt forsvarligt og med respekt for minoriteter og sociale hensyn, er der nok at tage i betragtning. Ofte må holdet bag den årlige begivenhed tænke i utraditionelle løsninger og anvende særdeles kreative greb for at få det hele til at gå op. Enhvert band har en roadie, og enhver roadie har gaffatape i tasken, og dén ånd præger festivalen. Den bygges op og pilles ned hvert år, hvilket fordrer nye løsninger og ideer, og blandingen af pionerånd og stor planlægningsmæssig professionalisme er et karaktertræk. Det skyldes også, at festivalen bevidst arbejder med at inddrage såvel publikum som et stort antal frivillige i løsningen af opgaverne.”Brugerinddragelsen er helt essentiel”, slår festivalens forhenværende, mangeårige talsmand og ligeledes forhenværende udviklingschef, Esben Danielsen, fast. Han står i dag i spidsen for et selskab under Roskilde Festival-gruppen

En del af Roskilde Festival set fra luften. Festivalen er spontane møder og ubekymret ungdomskultur. Men den er også en midlertidig by, der skal fungere på alle niveauer, og som mange af de permanente byer er den planlagt og organiseret efter et grid, her cirkulært. S C E NAR IO

26

0

3

:

2

0

1

3


I N N O V A T I O N

“Vores by, der er Danmarks fjerdestørste en uge om året, er på mange måder et billede på, hvordan andre byer vil udvikle sig om 10-15 år. Det er et fremtidsbillede, som eksisterer nu og her” - ESBEN DANIELSEN

affaldshåndtering. Festglade og ofte fulde mennesker på festival lever mere sorgløst og med en ’brug og smid væk’-kultur. Det giver store affaldsproblemer, som vi skal løse. Det er meget synligt og ekstremt hos os, men i princippet står byer som London eller New York med samme problem. Vi ser på, hvordan vi kan arbejde med affald som en ressource. Hvordan det bliver til et materiale, der kan bruges. Konkret arbejder vi allerede i dag med at kunne omdanne de plastglas, der sælges drikkevarer i, til plastfibre, der igen kan omdannes til fleecetrøjer eller t-shirts. Ideen er, at man skal kunne købe sine egne glas som en del af en t-shirt, når en festival er slut”.

– Orange Innovation – der har til opgave at opfange og fastholde, hvad der kommer ud af innovative løsninger fra de årlige festivaler, og desuden arbejde med kreativitet og udvikling på områder, der ikke nødvendigvis handler om musik. Blandt andet byudvikling. ”Vi arbejder med social- og oplevelsesøkonomisk innovation og ser os selv som et ekstrakt af alt, hvad Roskilde Festival står for, herunder den mangeårige erfaring med at arbejde med tusindvis af frivillige samt ikke mindst de betalende gæster. Festivalen ser nemlig ikke gæsterne som kunder, men som ambassadører eller en slags medarbejdere. Og det er et af de vigtigste principper. Man skal turde sige: De her mennesker er en del af min virksomhed, og jeg vil noget med dem. De skal involveres, som var de gode venner”.

SCENARIO: Jeg ved, at I også arbejder med at anvende menneskeligt affald og afføring. Kan du fortælle om det?

SCENARIO: Du har tidligere udtalt, at ”Roskilde Festival er verdens største bylaboratorium”. Kan du uddybe den tanke?

Danielsen: ”Netop på dette område fungerer vi som et byeksperiment i storskala, for modsat toiletterne i de permanente byer, er 80 procent af vores toiletter ikke tilsluttet kloaknettet. Hos os bliver det meste tis og lort hentet af en slamsuger. Og det er interessant. For mens man i byerne skyller ud med rent vand – og efterfølgende bruger enorme ressourcer på at rense vandet fra igen, hvilket jo er ret tåbeligt på alle måder, har vi ikke den problematik. Så vi kan eksperimentere med at anvende afføring som den ressource, det jo også er, og vi kan gøre det uden at belaste miljøet med energiforbrug til vandrensningen. Det kræver blot, at vi lykkes med at opstille såkaldte separationstoiletter, som kan blive godkendt af myndighederne. Herefter kan vi bruge afføringen blandt andet til gødning. Menneskeafføring er fantastisk god gødning, fordi vi spiser langt mere varieret end andre pattedyr som svin og køer. Man kan også omdanne den til biogas – her mangler vi blot et funktionsdygtigt anlæg. Men jeg spår, at vi under festivalen i 2014 eller 2015 kan arbejde med at omdanne lort til energi”.

Danielsen: ”Udtalelsen dækker over det basale greb, at vi ikke ser på Roskilde Festival som en festival, men som en by. Og vores by, der er Danmarks fjerdestørste en uge om året, er på mange måder et billede på, hvordan andre byer vil udvikle sig om 10-15 år. Det er et fremtidsbillede, som eksisterer nu og her, for alt er mere ekstremt på en festival”. SCENARIO: Kan du give et par eksempler på, hvordan? Danielsen: ”Der er mange! Tag for eksempel telefoni. Der er ekstremt pres på telefonnettet under festivalen, og brugsmønsteret ligner det, som andre byer vil have om et årti. Vores indbyggere er jo primært unge fra storbyer i Nordeuropa, især studerende, og de vil udgøre arbejdsstyrken i byerne i 2020’erne. Så behovet for dækning og det pres, der er på infrastrukturen, er enormt værdifuldt for teleselskaberne at analysere. Et andet eksempel er

S C E NAR IO

28

0

3

:

2

0

1

3


I N N O V A T I O N

“De seneste år har begreber som ’midlertidige byrum’ og ’instant urbanism’ sneget sig ind i vokabulariet hos byplanlæggere og arkitekter samt hos kunstnere og iværksættere inden for det urbane felt” - SIGNE CECILIE NØRGAARD

Esben Danielsen fortsætter med at give eksempler på, hvordan problematikker og løsninger, som er opstået under festivalen, kan inspirere til innovation i andre dele af samfundet. Blandt andet i forhold til ideen om ’det kontantløse samfund’, hvor sedler og mønter forsvinder til fordel for smartere, teknologiske løsninger. ”Der er jo stadig mange mennesker, der betaler med kontanter under festivalen, og det er et kæmpe arbejde for os at håndtere. Du drømmer ikke om, hvor mange lastbiler med mønter, vi kører væk hvert år – og det skal jo være i sikrede biler. Og da vi jo også arbejder med nogle klare, miljømæssige mål er det oplagt at forsøge at fjerne den trafik og forurening, som lastbiler giver. Derfor arbejder vi nu sammen med Copenhagen Business School om et treårigt projekt, hvor vi arbejder på kontantfrie løsninger. Kan vi knække den nød i vores regi, rummer det jo et kæmpe potentiale for os selv. Men det er også yderst interessant for fx banker og teleselskaber. Vi kommer til at se et slagsmål om, hvem der skal håndtere penge i fremtiden, og her kan vi være en inspiration”. SCENARIO: Hvis du skal pege på et mere konkret produkt, som er udviklet i regi af Orange Innovation, hvad kunne det så være?

DTU i sommeren 2012 og ender som et egentligt produkt”. Esben Danielsen peger afslutningsvist på et projekt, som Orange Innovation står i spidsen for, og som direkte forsøger at arbejde med byudvikling på festivalmanér: ”Vi kalder projektet ’100 på 1 dag’ og ser det som en slags festival for borgerskab og byudvikling. Ideen er, at indbyggere i København på en bestemt dag – den 25. maj 2013 – skal skabe mindst 100 urbane initiativer, som kan udfordre og inspirere det københavnske byrum. Vi spørger: Hvordan kan din by, dit kvarter, din gade eller din baggård kan blive et bedre sted at bo? Og vi opfordrer folk – borgere, studerende, rebeller og børn – til at tage sagen i egen hånd og skabe midlertidige løsninger, der måske kan blive permanente. Det kunne fx være at skabe et kreativt skralde-system for byens parker eller at finde på en måde at skabe orden i det kaos af parkerede cykler, som hersker ved fx større stationer. Men det kunne også bare handle om at plante blomster på et trist gadehjørne. Vi drømmer om at se initiativer som pop-up-events, installationer, shows, kunst og urbane hacks”. EKSPERT: IDEEN HAR SIN FULDE BERETTIGELSE

Danielsen: ”Vi har været i gang i bare fem måneder, så meget er stadig under opbygning. Men vi har udviklet fx et serviceprodukt til store events, hvor der er mange mennesker med behov for opladning af deres mobiltelefoner og andre devices. Uden for hjemmet er det ofte svært at få ladet sine devices op – det gælder også på fx endagskonferencer – og derfor har vi udviklet en mobil oplader, som man kan have i lommen. De fleste arrangører af events og begivenheder tilbyder opladning, men så skal man efterlade sin telefon eller computer et sted. Vi tilbyder en løsning, hvor man kan lade op, hvor man er. Konceptet – som vi kalder Volt – er udviklet sammen med tre unge ingeniørstuderende fra

S C E NAR IO

Signe Cecilie Nørgaard, projektleder på Dansk Arkitektur Center (DAC), urbanist og kunsthistoriker med speciale inden for arkitektur og byer, har for SCENARIO vurderet ideen om festivalen som bylaboratorium. Hun fortæller, at sammenstillingerne ‘festival/ laboratorium’ og ‘festival/by’ er brugt i andre, lignende sammenhænge. Hun peger blandt andet på den kendte festival Burning Man, der hvert år finder sted i Nevadas ørken. ”Ligesom Roskilde er også denne festival en midlertidig event med lige dele fokus på selvudfoldelse, fællesskab og kunst. For begge festivaler gælder samme princip om, at den enkeltes løsrivelse fra hverdagen gennem den kollektive, kortvarige

29

0

3

:

2

0

1

3


I N N O V A T I O N

“Jeg spår, at vi under festivalen i 2014 eller 2015 kan arbejde med at omdanne lort til energi” - ESBEN DANIELSEN

SCENARIO: Arbejder I selv med midlertidighed på DAC?

frisættelse er kilden til udvikling af nye måder at være tilstede i og sammen skabe rum på. Set I det lys, er det min klare vurdering at ideen om ‘festivalen som laboratorium’ har sin fulde berettigelse og kan generere viden om måden, rum skabes på. Måske er det at gå for langt, men jeg vil rent faktisk mene, at man i forlængelse af Venturis ’Learning from Las Vegas’ fra 1972 kan lave en tilsvarende bog for festivaler som Roskilde: ’Learning from Roskilde Festival’”, siger hun (Robert Venturi, født 1925, er en amerikansk arkitekt, red.).

Nørgaard: ”Dansk Arkitektur Center har i samarbejde med Danmarks Radio netop lanceret projektet 'Byg det op'. Det tager afsæt i trenden med at tænke i midlertidige, fysiske rammer. Formålet er at skabe en landsdækkende formidling og debat, der får nutidens planmæssige potentialer og vilkår på den nationale dagsorden med henblik på at synliggøre værdien i at tænke og handle i ’midlertidighed’, ’mellemrum’ og ’overgangszoner’ for borgere, arkitekter og planlæggere”.

SCENARIO: Kender du til vellykkede eksempler på brug af midlertidig arkitektur i forhold til udformning af permanente løsninger?

SCENARIO: Påvirker ideerne om midlertidighed også teoretikere og arkitekter i samtiden?

Nørgaard: ”Siden jeg begyndte at interessere mig for denne ’midlertidige’ dimension af den nutidige urbanitet og byudvikling, har jeg registeret flere lignende eksempler. Et af det mest kendte er processen omkring udviklingen af det nedlagte hollandske skibsværft NDSM, der ligger ved floden i Amsterdam. Det lukkede i 1980’erne efter at være gået konkurs, og i årene efter udviklede området sig til et hjemsted for kriminelle og besættere fra undergrundsmiljøerne i Amsterdam. Men i stedet for at rive bygningerne ned eller overlade udviklingen af området til kommercielle interesser, valgte kommunen at opkøbe værftet og igangsætte en inkluderende og udviklende proces sammen med den gruppe, som allerede havde installeret sig midlertidigt. Gruppen – Kinetisch Noord – bestod desuden af kunstnere og engagerede fra byens kreative miljøer, og sammen med Amsterdam kommune stod de for udviklingen af en del af området. I dag fungerer værftet som et socialt samlingspunkt og et eksperimenterende mødested for byens kreative grupper og borgere”.

Nørgaard: ”De seneste år har begreber som 'midlertidige byrum' og ’instant urbanism’ sneget sig ind i vokabulariet hos byplanlæggere og arkitekter samt hos kunstnere og diverse iværksættere inden for det urbane felt. Og både planlæggere og teoretikere har inden for de senere år har forholdt sig til ideen om at inddrage midlertidige rum i den langsigtede byudvikling. Typisk handler det om at inddrage midlertidige projekter i det eksisterende planlægningssystem. Interessen for det midlertidige – som social og rumlig tilstand – afspejler for mig at se en tilgang til byen og arkitekturen, som bygger på et ønske om ’at være til’ og medskaber af øjeblikket. Ser man bredere på begrebet og fænomenet midlertidighed inden for arkitektur og byudvikling vil jeg mene, at det kan tolkes som en ny og langt mere inddragende tilgang til det at skabe by og rum i byen, som netop ikke er planlagt på forhånd eller fysisk afgrænset af arkitektur. Det midlertidige rum, som opstår i byen eller i forbindelse med en festival, konstrueres tværtimod relationelt igennem handlinger og møder mellem mennesker”. „

S C E NAR IO

31

0

3

:

2

0

1

3


I N N O V A T I O N

S C E NAR IO

32

0

3

:

2

0

1

3


I N N O V A T I O N

DE NYE HACKERE IKEA bliver lige nu angrebet af tusindvis af hackere verden over. Det lyder mere ildevarslende, end det egentlig er, for der er hverken tale om frihedskæmpere fra WikiLeaks eller traditionelle hackere, men om en ny kreativ hackertype. Hvis man klikker ind på www.ikeahackers.net, kan man se billeder af IKEA-møbler, som private forbrugere har dekoreret, skåret over, skruet sammen og på forskellige andre måder ændret, så de passer til ejernes individuelle smag eller behov. En designstuderende fra Schweiz har fx forvandlet IKEAs skammel FROSTA til en stumtjener, og en kvinde fra Singapore har bygget et minimalistisk sofabord ud af magasinholderen KNUFF og en stol. At ombygge IKEA-møbler er i sig selv ikke nyt, og med et så minimalistisk og prisvenligt produktsortiment som IKEAs, er det ikke overraskende, at varehuset også bliver brugt som alternativt byggemarked for gør-det-selv-folket. Men siden en malaysisk kvinde startede ikeahackers.net i 2006 som en fanside, har de kreative hackere udviklet en regulær bevægelse. Siden er uafhængig, men IKEA støtter fænomenet og har sågar haft et hack med i et af deres seneste kataloger. Det er dog ikke helt uden juridiske sommerfugle i maven, at møbelvarehuset følger med den eksplosive udvikling af deres nye fanskare. Især i USA frygter IKEA, at nogen uforvarende kommer til skade, mens de bruger et modificeret møbel, og at varehuset efterfølgende får et sagsanlæg på nakken. IKEA-hackerne er et eksempel på en omfattende hackerbevægelse. Den internationale såkaldte Maker Movement har de seneste år tiltrukket flere og flere mennesker, der ’bryder ind’ i oftest teknologiske produkter som fx boremaskiner og keyboards og forvandler dem til miniscootere og lysmixere. En spirende bevægelse af bodyhackere har også set dagens lys; mennesker, der hjælper kroppens præstationsniveau på vej med alt fra elektriske tænkehatte til magnetiske implantater, og fanbevægelser inden for populærkulturen har i mange år været præget af medskabere som fx fans af serien STAR TREK, der i løbet af syv år producerede over 50 alternative afsnit af serien, som kan ses på YouTube. Hacking har altså ikke bare overskredet den digitale sfære, selve begrebet er også blevet skåret ind til benet og omfatter nu ifølge skaberbevægelsen enhver handling, der går ud på ’at skille et produkt ad for at forbedre det eller forvandle det til noget andet efter egen smag eller eget behov’. Fænomenet indkapsler dermed ikke blot individualiseringsstrømningen og en stigende efterspørgsel efter skræddersyede produkter. Under finanskrisen er autoritetstro og idoldyrkelse samt designikoner blevet erstattet af en stigende tro på individet selv, på individer i fællesskaber og ikke mindst en voksende lyst til at fremvise egen kreativitet. Og intet tyder på, at den hackoide adfærd vil aftage de næste mange år. En oplagt bekymring er, om hackerne er en trussel mod IKEA og andre producenter, men svaret er næppe. Dels fordi offeret (her IKEA) som regel opnår positiv opmærksomhed omkring sit brand og øger markedsandele (nu som byggemarked). Dels (og vigtigst) fordi nedbrydningen eller omformningen af et oprindeligt design er en uundværlig del af konceptet hacking. Hacking forudsætter originaler.

Jkn

S C E NAR IO

33

0

3

:

2

0

1

3


S A M F U N D

Uanset, om du læser dette i et fly på vej til Singapore eller i en hytte i Norge, er det sandsynligt, at du bor i en by, og at det er sådan, du vil leve resten af dit liv – sammen med 60 procent af resten af verden. Det gør byen, og alt hvad der sker i byen, til noget vigtigt for dig, da det danner rammen om dit liv nu og i fremtiden. Fremtidens by vil dog være anderledes end i dag. Ny teknologi vil forandre ikke bare byens udseende, men også dens funktioner.

BYEN BLIVER INTELLIGENT Af Martin Kruse og Henrik Persson

D

en intelligente by er fremtidens by. Den består af intelligente

DEN BYMÆSSIGE EKSPLOSION

bygninger, intelligente bymiljøer og intelligent mobilitet, for

Ifølge FN vil verdens befolkning over de næste få årtier vokse fra lidt

blot at nævne nogle få områder. Selvom mange nok vil synes, det er

over syv milliarder i dag til otte milliarder i 2025 og ni milliarder i 2040.

science fiction at tale om førerløse biler – og kommer til at tænke på film

Samtidig vil en voksende andel af befolkningen flytte til storbyerne, og i

som Minority Report – er det ikke mere fiktion, end da Jules Verne

2030 vil anslået 60 procent af verdens befolkning bo i byer, sammenlignet

forudsagde rulletrapper og rejser til Månen, eller da Nicola Tesla

med lidt over 50 procent i dag. Antallet af megabyer – byer med mere

forudså mobiltelefonen. Faktisk er EU-kommissionen allerede begyndt

end 10 millioner indbyggere – vil vokse dramatisk gennem det 21.

at indføre og understøtte teknologier, der vil anbringe Europa i fører-

århundrede.

sædet, hvad angår intelligent mobilitet. Hvornår vil det ske? Svaret er, at

Som et eksempel på eksploderende megabyer havde Kina ifølge

det allerede er begyndt.

Verdensbanken kun 69 byer i 1940. I dag er antallet 670 byer, hvoraf 89

Introduktionen og udbredelsen af autonome biler vil potentielt set få

huser mere end en million mennesker. Til sammenligning har USA 37

enorm betydning for byregionernes økonomiske udvikling, noget der

byer med en befolkning på en million eller mere. Kinas bybefolkning

kan sammenlignes med milliardinvesteringer i ny infrastruktur. Dette

udgjorde i 1980 omkring 191 millioner mennesker, i 2007 var den

sker på et tidspunkt, hvor store dele af den vestlige verden fattes penge i

omkring 594 millioner, og antallet af mennesker, der flytter til de

kølvandet på den globale finanskrise. På denne måde kan udviklingen

voksende kinesiske byer i løbet af de næste 20 år, vil overgå hele USA’s

give hårdt ramte økonomier et økonomisk overkommeligt løft, der kan

befolkning. Denne folkevandring indebærer enorme udfordringer for

forny væksten.

byplanlægning, renovering og infrastruktur. En så dramatisk urbanise-

Konsekvenserne af denne forandring vil transformere værdikæder,

ring vil også medføre et behov for mere kompakt transport.

udfordre nutidens detailvirksomheders dominans og ændre, hvor vi bor

Med hensyn til de fremtidige udfordringer inden for transport,

og, hvordan vi arbejder. Det vil forandre byens ansigt og logistik og, hvor

infrastruktur og den store klimaudfordring, der følger med voksende

og hvordan vi forbruger.

energiforbrug, så sker der allerede en massiv opbygning og udvidelse af

Forandringen vil ikke ske fra den ene dag til den anden, men som

metrosystemer. For at forhindre, at byerne spreder sig ud over det hele,

vi har set det med indførslen af diverse former for digital service, vil

bliver byerne udvidet opad mere end udad. Denne lærdom kommer ikke

forandringerne stadig komme som en overraskelse for mange virk-

mindst fra Atlanta, USA. Denne by er 160 km bred, og det betyder, at

somhedsledere. Som en følge deraf vil forretningslandskabet forandre

indbyggerne gennemsnitligt kører 106 km hver dag for at tage på arbejde

sig, fra det vi kender.

og komme rundt i byen. Trafikpropper er derfor et alvorligt problem for

S C E NAR IO

34

0

3

:

2

0

1

3


F R E M T I D S F O R S K N I N G

S C E NAR IO

35

0

3

:

2

0

1

3


S C E NAR IO

36

0

3

:

2

0

1

3


S A M F U N D byen i dag. Ifølge Official Journal of the European Union koster trafik-

på luksusbiler, og hvor bilparkens gennemsnitsalder er lav. I Europa

propper i byområderne årligt EU’s økonomi én procent af BNP. Et

gælder det særligt for Luxembourg, hvor bilerne gennemsnitligt er fire år

effektivt trafiksystem er af største nødvendighed, og trafiksystemer

gamle. Med denne tendens in mente tror vi, at de avancerede semi-

verden over lider alvorligt under trykket – ikke mindst i udviklings-

autonome biler måske allerede i 2020 vil udgøre mere end halvdelen af

landene, hvor vi vil se en betydelig vækst i antallet af køretøjer.

alle biler i de mest velstående byer i verden.

NYE TRANSPORTBEHOV OPSTÅR

betydning for graden af trængsel. Undersøgelser foretaget af Massachusetts

Personbiler, som vi kender dem i dag, er dårligt egnede til at imøde-

Institute of Technology (MIT) har allerede vist, at bare nogle få

komme udfordringerne fra øget urbanisering: Passagertætheden er lav,

procent biler på gaden med avancerede førersystemer vil være nok til at

og personbiler har behov for parkeringspladser i overfyldte bycentre,

gøre en betydelig forskel på trængslen. Ifølge MIT vil avancerede partpi-

hvor plads er kostbar. Dertil kommer, at personbiler er den primære

lotsystemer kunne øge vejenes kapacitet med 20 procent, noget der vil

årsag til alvorlige og dødbringende trafikulykker. Tre andre transport-

reducere trængsel betydeligt – og, meget væsentligt, det er ikke noget, vi

former synes bedre egnet til fremtidens bytransport: (i) offentlig

behøver vente på. BMW’s konceptbil i3, der er specielt designet til

massetransport, (ii) cykler og (iii) autonome biler. De fleste større byer er

by-kørsel, vil komme i handelen i år, og den kan køre af sig selv ved

allerede i gang med at udvide infrastruktur til massetransport, for

hastigheder på op til 40 km/t. Konsekvensen af bilernes øgede autonomi

På det lokale niveau vil denne udvikling sandsynligvis have en stor

eksempel ved at anlægge eller udvide metro-

vil således påvirke mobiliteten længe før, de

netværk og fremme brugen af cykler, eller

fuldt autonome biler kommer på gaden. I årene

gennem offentlige by-cykelsystemer og ved at

efter 2020 vil velstående byer og regioner med

anlægge cykelstier. I London overvejer man

stor efterspørgsel på luksusbiler sandsynligvis

endda at lave hævede cykelstier, der løfter cyklerne op over huse og gader.1 Til gengæld er der indtil videre ikke givet meget opmærksomhed til, hvordan autonome (robot-)biler kan transformere by-transport. For mange mennesker virker robotbiler som noget fra

“For at forhindre, at byerne spreder sig ud over det hele, bliver byerne udvidet opad mere end udad”

opleve hastigt faldende trængselsproblemer. Denne tendens vil fremme den økonomiske vækst, hvor væksten allerede er høj, noget der potentielt set kan forværre polariseringen mellem fattige og rige byer yderligere. I 2030 kan mere end halvdelen af alle biler i

science fiction, og for bare et årti siden mente

Europa være fuldt autonome: i stand til at køre

selv roboteksperter, at de tilhørte en fremtid,

selv, men med krav om menneskelig backup (af

der lå længere fremme. Imidlertid er der sket

juridiske årsager, ikke nødvendigvis tekniske).

kvantespring i udviklingen af autonome biler

Dette vil sandsynligvis reducere trængslen i de

i de seneste år, mest bemærkelsesværdigt af Google, hvis autonome biler

fleste byområder til et acceptabelt niveau og samtidig fremme økono-

allerede har kørt mere end 500.000 km – i bytrafik såvel som på motor-

misk vækst og oplevet livskvalitet. Et sted mellem år 2030 og 2040 kan

veje. I september 2012 udtalte Sergey Brin fra Google, at inden for fem år

trængsel være et helt overstået problem. Dette vil udvide pendler-

ville fuldt autonome biler være til rådighed for ’almindelige mennesker’.2

kanalerne ud fra de større byer betydeligt.

Mange mennesker kører allerede i dag uden at tænke over det i

Danske undersøgelser har vist, at op til 80 procent af ansatte er villige til

semi-autonome biler. Deres biler kan for eksempel være udstyret med

at køre op til en time til og fra arbejde, men at der over dette niveau er et

fartpilot eller andre funktioner, der bliver kontrolleret af køretøjet. I

skarpt fald i accept af pendletid og afstand til arbejdspladsen. Dette briste-

fremtiden vil tendensen i retning af autonomi fortsætte. I de seneste år

punkt varierer givetvis mellem lande og byer, men det er sandsynligt, at det

har bilproducenter introduceret autonome systemer, der styrer bilen i

samme grundlæggende mønster findes overalt.

bestemte situationer, som for eksempel ved parkering og overtagelse af

Den autonome bil vil således påvirke, hvor folk vælger at bo, udvide

styringen i nødsituationer og på motorvejen, og endda giver bilen evnen

byernes grænser og accelerere udviklingen af megabyer. De vil få betyd-

til selv at læse vejskilte og tilpasse sig til de påkrævede forhold. Med tiden

ning for den måde, vi arbejder på, eftersom folk i stigende grad kan

vil disse tiltag betyde, at robotbilen, eller den førerløse bil som vi

arbejde på vejen i bilerne, som kan udstyres med fleksible arbejds-

foretrækker at kalde det, erstatter den autonome bil.

stationer. Efterhånden som pendletid i stigende grad kan bruges til andet

Det store spørgsmål er ikke, om denne udvikling vil finde sted, men

end at føre bilen, vil pendletid blive forvandlet til underholdningstid,

snarere hvornår og hvordan. Det er dog sikkert, at udviklingen ikke vil

indkøbstid, arbejdstid og planlægningstid, og dermed kan det blive

ske fra den ene dag til den anden. Autonome biler vil sandsynligvis først

forvandlet til den mest værdifulde tid til at forbinde med kunder.

slå igennem på massemarkedet, hvor der er en betragtelig efterspørgsel

Et mulighedsrum åbner sig, som vi ikke bør gå glip af. „

NOTER 1 ”’Cycle lanes in the sky’ answer to traffic danger”, The Times, 22. september 2012, tinyurl.com/cmd8ffg. 2 James Niccolai: “Self-driving cars a reality for ’ordinary people’ within 5 years, says Google’s Sergey Brin”, Computerworld, 25. september 2012,

tinyurl.com/d837uwa

S C E NAR IO

37

0

3

:

2

0

1

3


THE 75TH EUROCONSTRUCT CONFERENCE COPENHAGEN

Outlook for the global economy and European, Latin American and Chinese construction. Future cities and construction in the medium term. Venue: Hotel d’Angleterre Kongens Nytorv 34 DK-1050 Copenhagen Date: June 13th and 14th 2013 Read more about the conference at www.euroconstruct.dk

EUROCONSTRUCT is an unbeatable source for upcoming developments in the building and civil engineering industries in Europe. It is aimed at analysts and decision-makers in the construction, building materials, ďŹ nance and related industries, and at leaders in ministries, agencies, and in national and international associations. EUROCONSTRUCT conferences and reports are tailored to support business planning and strategies, providing detailed, well-documented analyses and forecasts of trends and developments relating to construction in Western and East Central Europe, often supplemented by Global angles.


K L U M M E

NORDISK LEDELSE Af Johan Peter Paludan, direktør emeritus og associeret fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning

På en konference i Stockholm for nylig hørte jeg en betragtning om, at nordmænd opfinder ting, svenskere producerer dem, og danskere sælger dem. Nu var det en nordmand, der fortalte historien, så derfor undlod jeg at sætte spørgsmålstegn ved det mest diskutable element i betragtningen, men den peger jo på, at forskellene mellem de nordiske økonomier er ganske store. Det gør det jo vanskeligt at tale om en nordisk ledelsesmodel. På den anden side kan man tage udgangspunkt i sin marxistiske børnelærdom, der sagde, at den materielle basis determinerer den ideologiske overbygning. Den ideologiske overbygning er blandt andet religion og kultur, herunder ledelse. Den materielle basis er produktion og de økonomiske grundvilkår, herunder velfærdsstaten. Velfærdsstaten er en vigtig forudsætning for, hvilken ledelsesform man kan have. Det har stået klart i mange år. Jan Carlsson, der var leder af SAS i 1980’erne, søgte at gennemføre en service management reform af SAS ud fra betragtningen, at det afgørende øjeblik var, når kunden mødte virksomheden første gang. Kiksede det dér, kunne resten være ligegyldigt. Derfor skulle der lægges større kompetence og mere handlefrihed ud til frontpersonalet. Det gik fint i Skandinavien. Det gik slet ikke i USA, og forklaringen var velfærdsstaten, eller rettere sagt: dens manglende tilstedeværelse i USA. At miste jobbet i Skandinavien er ikke sjovt, men man dør ikke af det. I USA er det en katastrofe, så derfor ville frontpersonalet have benhårde instrukser om, hvad man skulle gøre i enhver given situation, så man kunne være sikker på ikke at gøre noget forkert. Ikke noget med at tænke selv, tak!

S C E NAR IO

Hvor produktionsstrukturen er ganske forskellig mellem de nordiske lande, er velfærdsstaten et fælles træk, der kan forklare den – i hvert fald i forhold til amerikanske forhold – temmelige decentrale ledelsesform, der karakteriserer de nordiske lande. Der er mange løbende diskussioner af velfærdsstatens udformning. Det er ikke en statisk størrelse, men grundlæggende er velfærdsstaten nok kommet for at blive og den decentrale ledelse derfor også. Denne decentrale tendens vil blive styrket af to andre fænomener: - Forskydelse af vægten fra industriaktiviteter til aktiviteter præget af et større videns- eller serviceindhold. Det betyder ikke, at industriproduktion forsvinder, men at den forudsætter en stor grad af automatisering. Lige som landbrugets affolkning, er industrien langt inde i en affolkning. Vidensintensiv produktion og serviceaktiviteter går ikke godt i spand med den klassiske hierarkiske ledelsesmodel. Vi bevæger os fra den gamle betragtning om, at ’the business of business is business’ til den fremtidige, at ’the business of business is people’. Eller sagt med andre ord: fra realkapital til human kapital. - Automatiseringen af alt det, der kan automatiseres. Ledelsesmæssigt betyder det en automatisering af kontrolfunktion. Ledere behøver ikke i fremtiden at forpeste deres medarbejdere med krav om løbende rapportering. Det kommer helt af sig selv. Det bliver ikke nemmere at være leder i fremtiden. Nu skal man styre de mere uforudsigelige faktorer, som virksomhedskultur, vision og mission, motivation og medarbejdertilfredshed. Det bliver såmænd heller ikke nemmere at være medarbejder. Nu skal man tænke selv.

39

0

3

:

2

0

1

3


Vi kender det alle sammen. Lange køer på vej mod sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Af med jakken, af med bæltet, af med skoene. Op med computeren og alle væskebeholdere, pænt lagt i gennemsigtige poser. Gå gennem skanneren, der gennemstråler os for at se, om vi skulle have noget farligt på os. En ydmygende kropsvisitering, hvis man har glemt telefonen eller nøglebundtet i lommen eller armbåndsuret omkring håndleddet, hvis ens metalknapper er lidt for store – eller hvis man har et søm i benet efter en skiulykke. Vi er ikke begejstrede, men vi finder os i det, for det handler trods alt om vores egen sikkerhed. Terrorisme og flykapringer er et faktum – det viser den nyere verdenshistorie med al tydelighed. 11. september 2001 lykkedes det Al Qaeda-terrorister at smugle våben om bord på fire fly, og vi ved godt alle sammen, hvad resultatet af dét blev. Den slags skulle nødig ske igen – og det er blevet forsøgt. Hvem husker ikke skobombe-manden Richard Reid, der 22. december 2001 smuglede sprængstoffer om bord i et fly, gemt i sine sko, men mislykkedes med at detonere det? Eller terroristcellen der i 2006 prøvede at smugle flydende sprængstof om bord på mindst syv atlantiske passagerfly? Eller Umar Farouk Abdulmutallab, der Juledag 2009 prøvede at sprænge et fly i luften med sprængstof gemt i sit undertøj? Tjek af sko og væsker med mere er vel en lille pris at betale for at undgå den slags? Vi skal faktisk være glade for skannerne i lufthavnen. Alternativet ville være en grundig kropsvisitering af alle passagerer og gennemrodning af alle kufferter. Tænk lige over hvor lang tid, det ville tage! For slet ikke at tale om, hvor ubehageligt og grænseoverskridende, det ville være. Flyvning er blevet en hverdagsting for flere og flere, og mange flere mennesker passerer igennem lufthavnene end for 20-30 år siden – og den gang var der også terrorisme med fly involveret. Jeg kan blot nævne Lockerbiekatastrofen i 1988, hvor libyske terrorister sprængte et passagerfly med 243 passagerer og 16 besætningsmedlemmer i luften – eller situationen i 1994, hvor fire islamister kaprede Air France Flight 8969, dræbte flere passagerer og havde til hensigt at sprænge flyet i luften over Paris. Det sidste blev heldigvis forpurret af franske sikkerhedsstyrker, der stormede flyet i Marseilles og under tyve minutters ildkamp dræbte flykaprerne uden øvrigt tab af menneskeliv – noget af et særsyn i gidselkonflikter. De psykologiske omkostninger for de overlevende gidsler kan man kun gisne om. Dette er blot to eksempler på terrorisme rettet mod fly. Der har været over hundrede tilfælde af flykapringer og flybombninger siden Anden Verdenskrig, og de har tilsammen resulteret i flere tusind dødsfald – 3000 alene ved 9/11. De ovenfor beskrevne hændelser og mange andre kunne have været forhindret med bedre kontrol af passagererne og deres bagage. Hvis en grundig kontrol i lufthavnene kan forhindre bare én af den slags katastrofer, er det vel lidt ekstra ventetid og besvær værd? Vi må erkende, at der altid vil findes mennesker, der ønsker at gøre andre ondt, hvad enten det sker på grund af misforstået politisk eller religiøs idealisme, eller fordi der er tale om syge mennesker, der langer ud efter en omverden, der forekommer dem fjendtlig. Vi må også erkende, at det i vores moderne verden er blevet nemmere for onde og syge at få adgang til våben og sprængstoffer. Det er nødvendigt at beskytte os selv og vores nærmeste mod den slags mennesker. Så konklusionen er: lufthavnskontrol, ja tak!

JA TAK

SIKKERHEDSKONTROL I LUFTHAVNEN. Kontrol efter check-in i lufthavnen er intensiveret rundt om i verden som følge af de senere års terroranslag eller forsøg på samme. Men ønsker vi den i fremtiden?


Vi finder os i det, når vi står i køen til sikkerhedskontrollen i lufthavnen, selvom vi mukker over at skulle tage en masse tøj af. For det handler jo om vores sikkerhed. Men er kontrollen alligevel ikke en smule ude af proportion? Ja, der døde 3000 mennesker 11. september 2001 som resultat af flykapringer. Til sammenligning bliver der hvert år dræbt 30.000 mennesker i trafikken alene i USA, mange af dem på grund af, at bilisterne er for berusede eller for trætte til at køre – men derfor er vi ikke begyndt at forlange blodprøver af bilister hver gang, de sætter sig bag rattet. Eller tænk på togbombningerne i Madrid 11. marts 2004, den værste terroristaktion i Europa i dette århundrede. Det fik os ikke til at stille skannere op på togstationerne og forlange, at vi skal halvvejs strippe for at få lov til at stige om bord – og det på trods af, at der er langt flere, der kører med tog, end der rejser med fly. Jeg har ikke noget præcist overblik over, hvor mange ressourcer, der bruges på at lave kontrol i lufthavnene – lønninger til personale og udgifter til indkøb, opgradering og vedligeholdelse af skannere – men der er tale om en anseelig sum. Hvis de samme ressourcer blev brugt til bekæmpelse af sygdom, hungersnød og konflikter i den tredje verden, mon ikke, de så kunne redde mange flere menneskeliv på et enkelt år, end der er blevet dræbt ved terrorisme siden århundredets begyndelse? Og måske ved samme lejlighed skabe noget goodwill over for Vesten, så færre får lyst til at lave terrorisme? Dertil kommer, at det er ret tvivlsomt, hvor meget kontrollen i lufthavnene virkelig hjælper. Skobombemanden Richard Reid blev ikke opdaget i sikkerhedskontrollen, og det samme gælder de terrorister, der i 2006 ville bruge væskebaseret sprængstof til at sprænge fly i luften. Reid blev overmandet af sine medpassagerer, og terroristcellen blev optrævlet af den britiske efterretningstjeneste. I begge tilfælde handlede lufthavnssikkerheden reaktivt – der blev først testet for sprængfarlige væsker og sprængstof i sko efter, at disse ting var forsøgt smuglet ombord på fly. Hvorfor skulle terroristerne bruge disse metoder igen, når de nu lykkedes så dårligt første gang, og der er så mange andre måder at kapre fly på eller få dem til at styrte? Lufthavnsskannerne er notorisk dårlige til at opfange keramiske knive, men disse knive er lige så gode til at true med som knive af metal. Eller hvad med en 3D-printet pistol af plast? Noget, som det faktisk er lykkedes at lave. 100 ml nitroglycerin er i øvrigt også nok til at sprænge hul i et flys skrog, så grænsen virker lidt arbitrær. Eller hvis terroristerne virkelig ville lave rav i den, kunne de sende en mand om bord, der er smittet med en dødelig sygdom. Et par host, og hele kabinen er smittet. Nogle gifte kan også slå tusindvis af mennesker ihjel i mængder langt mindre end 100 ml. Tag for eksempel den let fremstillelige botulinusgift, kendt fra pølseforgiftning. Ét mikrogram er nok til at slå et voksent menneske ihjel, hvis giften inhaleres, eller 6-8 mennesker, hvis giften indtages sammen med fødevarer. Der er nok af måder til at slå mennesker ihjel på, så hvorfor skulle terrorister begrænse sig til en af de få, som der faktisk bliver tjekket for i lufthavnene? I vores moderne, komplekse samfund er total sikkerhed en uopnåelig drøm. Sikkerhedskontrollen i lufthavnene bidrager kun ganske lidt, om noget, til at øge vores overordnede sikkerhed. Hvorfor tillader vi så alligevel, at den gør livet besværlig for os? Lufthavnskontrol, nej tak!

NEJ TAK

Teksterne er skrevet af videnskabs- og teknikredaktør Klaus Æ. Mogensen, SCENARIO.


Ø K O N O M I

I 00’erne blev mikrolån udråbt til at være den mirakelkur, der én gang for alle kunne gøre en ende på fattigdom. Det udløste endda en Nobelpris til en af initiativtagerne til låneformen. Desværre er effekten udeblevet – og undersøgelser tyder endda på, at mikrolån virker kontraproduktivt. Ideen om mikrofinansielle tiltag i forhold til verdens fattige er dog langt fra død. Så spørgsmålet er: Hvad bliver den næste trend på området?

FREMTIDEN FOR MIKROFINANS ER MIKROFORSIKRING Af Charlotte Xenia Brøns-Poulsen

L

liv, eftersom det omfatter alle måder at opnå finansiering på – inklusive opsparing – og ofte indebærer en myriade af ikkefinansielle initiativer, såsom træning, der går hånd i hånd med selve mikrolånet. Mikroopsparing i form af lån-og-spar-grupper blev dernæst udråbt til vejen mod bæredygtig udvikling. I denne model begynder grupper af fattige mennesker at lægge deres opsparing i en pulje for med tiden at kunne bruge denne fælles opsparing til at låne penge ud til de enkelte medlemmer. At låne er ofte mere risikabelt og mindre fleksibelt end at spare op, og mens lånere betaler renter, tjener opsparere renteindtægter. Desuden er ikke alle fattige mennesker kreditværdige eller ønsker gæld, mens alle er indlånsværdige og ønsker aktiver. Donoragenturer, NGO’er, akademikere og beslutningstagere var ekstatiske og udråbte mikrofinans til at være den længe ventede mirakelkur. Det var forventet, at denne holistiske tilgang til lokalt ejerskab, opbygning af kapacitet, empowerment, indkomstskabelse og i sidste ende bæredygtig udvikling ville revolutionere den tredje verden. Desværre har mikrofinansparadigmet ikke vist sig i stand til at udradere fattigdom og skabe udvikling i det forventede omfang – faktisk meget langt fra! Nylige undersøgelser tyder på, at mikrolån ligefrem kan være skadelige, mens effekterne af mikroopsparing i det store og hele ikke kan spores.2 Selvom den første eufori er aftaget, vil det være særdeles uklogt at se bort fra mikrofinans som et redskab til udvikling. Der er

av kreditværdighed udgør et stort problem for fattige mennesker verden over. Banker i både udviklingslande og industrialiserede lande finder det meget lidt profitabelt at låne penge ud til de fattige, og derfor er potentielle iværksættere ude af stand til at starte deres egen forretning, hvilket igen besværliggør muligheden for at slippe ud af den onde cirkel af fattigdom, de er fanget i. Som en reaktion på fattigdom forårsaget af lav kreditværdighed, opstod fænomenet mikrolån, hvilket er muligheden for at tage små, kortsigtede lån. Det skete i Bangladesh og på initiativ af Dr. Muhammad Yunus, grundlæggeren af Grameen Bank. I 2006 vandt Yunus Nobels Fredspris for sin idé om mikrolån. Med tiltag rettet mod samfundets bund, på hustands- og lokal-samfundsniveau, forfølger Grameen Bank en ’trickle-up’ strategi i forventning om, at et løft af økonomien ’i bunden’ med tiden vil løfte økonomien for samfundet som helhed. Det eneste krav for at få et lån er, at familiens formue ligger under bankens grænseværdi – det er ikke nødvendigt at stille sikkerhed, demonstrere kreditværdighed eller stille med en garant.1 I løbet af 1990’erne skiftede mikrolånsbranchen fra primært at være udbudsstyret til også at tage klientens behov i betragtning. Traditionelle lån bliver til gæld, som gør låneren sårbar, hvis den forventede evne til tilbagebetaling viser sig at fordufte. Derfor er mikro-finans i bredere forstand også blevet anerkendt som havende et bedre potentiale for at forbedre fattige menneskers

Den bangladeshiske økonom og nobelprismodtager Muhammad Yunus siddende blandt en gruppe af de mennesker, som Grameen Bank i 00’erne begyndte at tilbyde mikrokreditter.

S C E NAR IO

42

0

3

:

2

0

1

3


T E N D E N S

S C E NAR IO

43

0

3

:

2

0

1

3


Ø K O N O M I

“Mikroforsikring – endnu en variant under mikrofinansieringens paraply – kan meget vel vise sig at være fremtidens trend inden for udvikling”

dokumentation for, at sådanne arrangementer faktisk kan transformere fattige menneskers liv. I fremtiden bør donorerne fokusere mere specifikt på at give lån til iværksættere i stedet for at behandle alle som potentielle iværksættere.3 Det giver kun mening at låne penge ud – hvad enten det sker fra en mikrofinansinstitution eller en lån-og-spar-gruppe – hvis pengene bliver investeret i et levedygtigt projekt. Derfor bør mikro-lån ikke gives ukritisk, og de skal kombineres med ordentlig træning. Afhængigt af investeringens type kan en god infrastruktur og et velfungerende marked også være væsentlige forudsætninger. Det store spørgsmål er: Hvad bliver afløseren for mikrolån og mikroopsparing? Mikro-leasing har ikke haft nogen succes, men mikroforsikring – endnu en variant under mikrofinansieringens paraply – kan meget vel vise sig at være fremtidens trend inden for udvikling. Mikroforsikring beskytter folk med lav indkomst imod specifikke farer til gengæld for regelmæssige indbetalinger, der står i forhold til risikoen og omkostningerne ved farerne. Denne definition er stort set den samme som for almindelig forsikring, bortset fra den klart definerede målgruppe: Mennesker med lav indkomst, altså folk, der bliver ignoreret af almindelige kommercielle og sociale forsikringsordninger.4 For at håndtere fattige menneskers meget diverse risikostyringsbehov, indeholder mikroforsikringsprodukter forsikringer mod sygdom, handicap, død, begravelser, tyveri, brand, fejlslagen høst, kvægsygdomme, naturkatastrofer, osv. Det er ikke noget helt nyt koncept, men der er et stort, uudnyttet marked, der indikerer, at vi i fremtiden vil se en stærk vækst i den globale mikroforsikrings-branche. Det

S C E NAR IO

44

er svært at komme frem til præcise tal, men eksperter anslår, at antallet af mennesker, der er dækket af billige forsikringspræmier, er eksploderet fra omkring 140 millioner i 2010 (Munich Re Foundation) til 500 millioner mennesker i dag, hvor det potentielle marked er op til tre milliarder. Derudover er kun 5 procent af mikroforsikringskunder fra Afrika.5 Ifølge Irena Radeva, en specialist i mikroforsikring, er det af denne grund en ret sikker antagelse, at mikroforsikring vil udvikle sig i et hæsblæsende tempo over de næste år. Hun uddyber det: “Vi ser i øjeblikket flere nye tendenser i mikroforsikringsbranchen, der alle peger på et fremtidigt løft i rækkevidden af mikroforsikringsordninger. Der er et stort, uudnyttet marked, særligt i Afrika, hvor væksten af branchen bliver drevet af stor efterspørgsel.” En af de væsentlige tendenser, som Irena Radeva henviser til, er en øget indsats fra regeringerne i udviklingslandene – særligt i Asien. I Indien, for eksempel, støtter regeringen mikroforsikringsbranchen gennem økonomisk støtte, offentlig-private partnerskaber og regulering, der kræver, at mindst 10 procent af kunderne hos kommercielle forsikringsselskaber skal komme fra lavindkomstmarkedet. En eksplosion i aktivt engagement fra den kommercielle forsikringsbranche har været lige så vigtig. Mindst 33 af verdens 50 største kommercielle udbydere af forsikring er gået ind i lavindkomstmarkedet, sammenlignet med bare syv i 2005.6 “I Latinamerika bliver væksten drevet af private forsikringsudbydere, som ser store muligheder i at gå ind i dette uudnyttede marked. De bygger det ind i deres CSR-strategier og internationaliseringsprocesser, og de forventer selvfølgelig også en vis profit”

0

3

:

2

0

1

3


Ø K O N O M I

“Donoragenturer, NGO’er, akademikere og beslutningstagere var ekstatiske og udråbte mikrofinans til at være den længe ventede mirakelkur”

forklarer Irena Radeva. Private forsikringsselskaber, regeringer og NGO’er prøver hele tiden at finde nye veje til at reducere omkostningerne og øge rækkevidden. Mobiloperatører er også begyndt at fatte interesse for mikroforsikring og tilbyder løsninger for salgsfacilitering, indbetaling af præmier og afvikling af krav.7 Den mobile platform har potentialet til at reducere transaktions-omkostninger og dermed gøre præmierne billigere og massivt øge rækkevidden af mikroforsikring de næste år. I Ghana får abonnenter hos mobiloperatøren Tigo automatisk gratis sundhedsforsikring for dem selv og et registreret familiemedlem, hvis de bruger, hvad der svarer til 15 kroner om måneden.8 Irena Radeva nævner et andet eksempel på automatisk forsikring, hvor hele landsbyen er dækket, hvis høvdingen indgår

i et mikroforsikringsarrangement. Hun fortsætter: “Aktørerne inden for mikroforsikring er blevet dygtigere til at finde pålidelige partnere og effektive leveringskanaler såsom butikker, restauranter og selv kirker.” I modsætning til særligt mikrolån bliver mikroforsikring ikke opreklameret som en hurtig universalløsning, men snarere som “et værdifuldt redskab i værktøjskassen for fattigdomsbekæmpelse.”9 Det faktum, at mikroforsikring har et stort potentiale, men ikke lover guld og grønne skove, kan meget vel betyde, at det bliver en langvarig tendens. For at opsummere, er det usandsynligt, at mikroforsikring bliver fremtidens mirakelkur, men adskillige faktorer indikerer, at det snart vil blive det nye buzz-word i udviklingsverdenen. „

NOTER 1 www.grameen-info.org 2 Stewart et al (2010): What is the impact of microfinance on poor people? London. 3 Ibid 4 Churchill & Matul, eds. (2012): Protecting the Poor: A microinsurance Compendium, Vol II, Geneva and Munich 5 Ibid 6 Coydon & Molito (2011): Commercial Insurers in Microinsurance, Luxemburg 7 Téllez (2012): Mobile Money for the Unbanked: Emerging practices in mobile microinsurance, London 8 Ibid 9 Churchill, 2012

S C E NAR IO

46

0

3

:

2

0

1

3


VIDENSKAB & TEKNOLOGI Redigeret af Klaus Æ. Mogensen

S C E NAR IO

47

0

3

:

2

0

1

3


T E C H TA L K

En almindelig skoledag i USA anno 2013. Eleverne er på vej til time. Blandt dem ruller en høj, tynd robot uden arme. Robotten er en elev – eller rettere: Den er stedfortræder for en elev, der er for syg til at gå i skole selv. Robotten hedder VGo og er udviklet af firmaet VGo Communcations i New Hampshire. Den er et eksempel på såkaldt telepresence, altså tilstedeværelse på afstand. Den ’rigtige’ elev sidder hjemme eller på hospitalet og fjernstyrer VGo rundt i skolens gange og ind i klasselokalerne, hvor han eller hun via kameraer kan følge med i undervisningen og kan stille spørgsmål på lige fod med de andre elever. Robotten kan ikke føre kridt på tavlen, men inden længe vil den sikkert kunne kommunikere med et smartboard, så eleven kan være med til at løse opgaver i klassen. VGo, der kan klare en hel skoledag på en opladning, koster $ 6-7.000 plus $ 100 om måneden i servicegebyr – ikke så meget, når man tænker på, at det handler om et barns læring og fremtid. I øjeblikket bruges VGo kun til alvorligt syge elever, men man må forestille sig, at skoler i fremtiden har et antal robotter stående, så at elever kan følge med i skolen, selvom de har en mindre alvorlig smitsom sygdom som fx influenza, eller hvis de er taget med familien på ferie uden for normal skoleferie – noget der er blevet mere hyppigt. Hvem ved, måske vil elever med tiden vælge at tage i skole via robot, hvis det regner for meget til, at de gider cykle? Hvordan robotten vil klare sig i gymnastiktimerne, er dog et åbent spørgsmål. Klaus Æ. Mogensen


N Y B R U D

GOLD RUSH I VERDENSRUMMET Af Klaus Æ. Mogensen

I midten af 1800-tallet strømmede omkring 300.000 mennesker til Californien, da rygtet om store guldfund bredte sig. Denne folkestrøm blev kendt som the California Gold Rush. Ikke alle fandt guld, og ikke alle, der faktisk fandt guld, blev rige, men i løbet af få år blev der udvundet guld til en værdi af flere milliarder dollars efter nutidens kurs. Et tilsvarende ’gold rush’ er så småt begyndt med verdensrummet som mål. I hvert fald er der inden for der sidste år startet to virksomheder med det formål at lave minedrift på asteroider: Planetary Resources med opbakning af blandt andet Googles Larry Page og Eric Schmidt og filmmanden James ”Titanic” Cameron, og i starten af 2013 Deep Space Industries, som vil sende de første sonder af sted allerede i 2015. At der er noget at komme efter, er der ingen tvivl om. I februar 2013 passerede asteroiden 2012 DA14 tæt på Jorden, og Deep Space Industries anslog i den forbindelse, at denne

klippeblok på omkring 40.000 tons indeholdt materialer – især jern, nikkel og frossent vand – til en værdi af op til et par hundrede milliarder dollars. Så meget er disse materialer ikke værd på jordens overflade, men da det koster i nærheden af 10 millioner dollar per tons at sende materialer i kredsløb, er værdien langt større deroppe. Det giver derfor mening at udvinde og forarbejde materialer i rummet i stedet for at sende dem op fra Jorden, og det er dét, som er ideen med asteroideminedrift. Selvom asteroider også kan indeholde meget værdifulde materialer såsom guld og platin, giver det ikke meget mening at fragte dem ned til jordens overflade – en igangværende NASAmission med det formål at bringe bare 60 gram asteroidemateriale tilbage til jorden, koster i omegnen af en milliard dollars. Men i kredsløb kan noget så simpelt som vand have en enorm værdi; ikke bare så astronauter kan få en slurk, men også fordi vand, splittet i ilt og

brint ved hjælp af solenergi, kan bruges som brændstof til sonder og satellitter. Vi skal dog ikke regne med at se minearbejdere i rumdragt stå på overfladen af asteroider med trykluftsbor, sådan som man forestillede sig det i gamle science fictionhistorier. Minedriften vil blive overladt til robotter, der kan operere i rummet uden adgang til luft, varme og mad. Selv forarbejdningen af materialerne vil sandsynligvis ske ved hjælp af robotter, for eksempel ved at 3Dprinte færdige objekter ud fra pulveriseret materiale fra asteroider. 3D-print kræver normalt en del efterarbejde, der skal gøres i hånden, men i januar i år indgav den amerikanske robotproducent iRobot (firmaet bag støvsugerrobotten Roomba) et patent på en robot, der kan håndtere disse opgaver. Så vejen til minedrift i rummet synes banet. Det bliver dog ikke lykkejægere, men robotter, der kommer til at udgøre kernen i det nye gold rush. „


N Y B R U D

BRIEF NYT OM TEKNOLOGI OG VIDENSKAB

TEGN I LUFTEN Vi har længe haft 3D-printere; nu kan man også få en 3D-pen. Pennen hedder 3Doodle og er udviklet af den nystartede amerikanske virksomhed WobbleWorks. 3Doodle udskiller en smeltet tråd af plastic, som størkner i luften på en brøkdel af et sekund. Man kan derfor tegne for eksempel en lodret tråd eller en spiral op fra et stykke papir. Flere tråde kan smeltes sammen til større objekter. Man kan også tegne flade figurer på papir og så løfte dem af og kombinere dem til tredimensionelle modeller. Pennen kan købes for US$ 75. Den nuværende model kræver en ledning, lidt ligesom en gammeldags loddekolbe, men en batteridrevet udgave er på vej. Se en demovideo via linket nedenfor. Kilde: New Scientist www.newscientist.com/23183

TESTFLY HALVERER GOOGLE VIL BRÆNDSTOFFORBRUGET AFSKAFFE PASSWORDS Jetfly bruger store mængder brændstof, og det er hverken godt for klimaet eller for økonomien – især hvis olieprisernes himmelflugt fortsætter. Der er de senere år gjort diverse tiltag for at reducere brændstofforbruget, blandt andet ved at sætte winglets på vingespidserne og bygge flyene af lettere kompositmaterialer, men det er begrænset, hvad man kan opnå ad den vej. Nu har NASA testet en radikal anderledes flytype, som potentielt kan halvere brændstofforbruget. Prototypen, der indtil nu kun er bygget i reduceret skala, er en såkaldt ’hybrid vinge’; en mellemting mellem klassiske flykonstruktioner og de bommeranglignende ’flyvende vinger’. Hybriden har en bred, flad krop og korte, tilbagestrøgne vinger. Det reducerede brændstofforbrug opnås gennem en kombination af tre ting: Flyets mere strømlinede facon, en ny konstruktionsmetode der kombinerer kulfiber og skumplast og endelig brugen af en ny type jetmotor, kaldet ultra-high bypass ratio tio engine, som er vanskelig at montere tere på traditionelle fly, men let laderr sig montere på oversiden af hybridfly – noget der også reducerer støjen. Trods de gode resultater kan der gå op til 20 år, før det nye flydesign vinder indpas i almindelige rutefly. Kilde: Technology Review www.tinyurl.dk/37380

Vær helt ærlig: Er alle dine passwords lange strenge af tilfældige tegn? Bruger du forskellige passwords til alle de mange steder, du skal logge dig ind? Skifter du dem ud hver måned? Nej, vel. Og selv om du gjorde, ville det ikke nødvendigvis nytte ret meget, for computere er blevet bedre til at hacke passwords. Google mener at have en løsning på problemet: Drop alle passwords og brug i stedet en USB-nøgle kaldet Yubikey. Hver bruger har sin egen Yubikey, som sender en ny kode, hver gang man logger på. Denne kode bliver sammenholdt med en matchende kode hos Google, der viser, at det ugt. er den rigtige Yubikey, der bliver brugt. Som sikkerhed, hvis ens nøgle gle bliver stjålet, anbefales det dog også gså at bruge et password, men det behøver ehøver ikke være så komplekst som om nu, da den primære beskyttelse ligger i nøglen. Kilde: Wired Magazine www.tinyurl.dk/37315


N Y B R U D

HJERNECHIP MOD ALZHEIMERS

BRILLER MOD FARVEBLINDHED

FOLINSYRE FORHINDRER AUTISME

Gode nyheder for patienter med begyndende Alzheimers: Måske kan lidelsen behandles med en chip implanteret i hjernen. Chippen udsender små elektriske impulser, der normaliserer unormal aktivitet i hjernen, skabt af de proteinforandringer som Alzheimers forårsager. Sidste år begyndte Ohio State University forsøg med at implantere en ’pacemaker’ i hjernen på Alzheimers-patienter, og den første patient, en kvinde med en mild form for Alzheimers, viste betydelige fremskridt i månederne efter, at implantatet blev sat ind. Det er for tidligt at sige, om effekten vil være varig, men det håber man at have afklaret, når forsøget afsluttes i 2015, hvor ti patienter vil have modtaget behandlingen. Kilde: Singularity Hub www.tinyurl.dk/37316

Rød-grøn farveblindhed er ret udbredt og ud over, at det begrænser synsoplevelsen, kan det være direkte farligt i nogle situationer, da det kan være svært at se på afstand, om trafiklys viser rødt eller grønt. Nu har forskere på 2AI Labs i Boise, Idaho, nærmest ved et tilfælde opfundet nogle briller, der kan afhjælpe lidelsen. Brillerne er oprindeligt designet til, at læger kan se iltindholdet i blodet gennem en patients hud ved at forstærke farveforskelle i bølgelængder, der kan afsløre forskeligt iltindhold. Tilfældigvis er det de samme bølgelængder, som rød-grøn farveblinde har svært ved at skelne mellem, og farveblinde testpersoner kan med hjælp af brillerne klare tests for rød-grøn farveblindhed uden problemer. Til gengæld nedsætter brillerne evnen til at skelne mellem nuancer af gult og blåt, så der er ikke tale om en totalløsning. En variant af brillerne er under udvikling til pokerspillere, der så kan se den lette rødmen hos modspillere, der bluffer. Kilde: New Scientist www.newscientist.com/23152

En større norsk undersøgelse af gravides ernæring påviser, at mødre, der har taget tilskud af folinsyre før og under graviditeten, er mindre tilbøjelige til at føde børn med autisme og det beslægtede Aspergers syndrom. Folinsyre er en type B-vitamin, der findes naturligt i blandt andet bladgrønt, nødder, ærter og blåbær. Mødre, der tog folinsyretilskud, var mindre end halvt så tilbøjelige til at få børn med autismelidelser. De, der tog tilskud, var dog generelt bedre uddannet og mindre tilbøjelige til at være rygere; noget der også påvirker barnets sundhed. Men selv når der blev taget hensyn til disse faktorer, kom forskerne frem til, at folinsyre alene reducerede risikoen for autismelidelser med 39 procent. Kilde: Singularity Hub www.tinyurl.dk/37314


N Y B R U D

Alt, hvad vi rører og alt, hvad vi ser, er overflader, men vi har alligevel et lidt negativt forhold til overflader – noget ’overfladisk’ er næsten per definition noget dårligt. Det kan ændre sig de kommende år i takt med, at vi ser et skift fra passive til aktive overflader.

OVERFLADER BLIVER AKTIVE Af Klaus Æ. Mogensen

“All you touch and all you see / is all your life will ever be,” sang Pink Floyd på albummet Dark Side of the Moon. Det kan der være noget om, og alt hvad vi rører og alt, hvad vi ser, er overflader, så man kan med god ret sige, at vores liv handler om overflader. Overflader er alting – men paradoksalt nok også nærmest ingenting, da en overflade kan være noget nær uendelig tynd. På trods af den betydning overflader har, har vi et negativt forhold til dem. Det er ikke godt at få at vide, at man er overfladisk, for det betyder, at man mangler dybde, og dybden er åbenbart nærmest per definition bedre end overfladen – undtagen måske hvis man er ved at drukne. Det kan ændre sig i fremtiden i takt med, at vi går fra passive overflader til aktive overflader. DIGITALE OVERFLADER

Traditionelt er det eneste, vi har forlangt af overflader, at de er pæne at se på og behagelige at røre ved eller gå på. Med tidens teknologiske fremskridt er vi i stigende grad begyndt også at kræve, at overfladerne kan gøre noget. Det ser vi især i elektronikkens verden, hvor trykfølsomme skærme er blevet standard på mobile enheder. Skærmen er ikke længere bare noget, man ser på, men noget man kan interagere direkte med. Microsoft har videreudviklet denne idé med deres ’PixelSense’, der forvandler et konferencebord til en interaktiv computer med trykfølsom overflade, som også kan interagere med mobiltelefoner lagt på bordet. Et sådant bord kan også anvendes til mindre seriøse formål, og det er blandt andet blevet demonstreret, hvordan man kan bruge det til at spille brætspillet Settlers og rollespillet

Dungeons & Dragons. I stedet for at købe fysiske udgaver af disse spil, der fylder i reolen, og hvor man skal passe på, at brikker ikke bliver væk, kan man downloade dem som ’apps’, der oven i købet kan holde styr på reglerne, så man kun skal bekymre sig om det sjove.1 Et stort forskningsområde for tiden er ’wearable electronics’; elektronik som vi bærer på kroppen på samme måde, som vi bærer tøj, smykker og armbåndsure. Det er meningen, at al denne elektronik skal kunne kommunikere med hinanden, men der er bekymring for sikkerheden, hvis data overføres med Wi-Fi eller Bluetooth, der kan aflyttes på afstand. En måde til at komme ud over dette problem er at benytte sig af såkaldte Zenneck-overfladestråler, der som navnet antyder, er radiobølger, der kun breder sig langs overfladen af ting. Zenneckstråler bliver blandt andet benyttet til en radar, der kan se, hvad der ligger bag horisonten, men kan også bruges i mindre målestok for eksempel til at sende svage radiobølger langs overfladen af tøj. Nogle udviklere fra Roke Manor Research i Romsey, UK, har vist, at de kan sende HDvideo langs overfladebehandlede tekstiler med en båndbredde næsten tre gange så stor som ved Wi-Fi. Elektronik behøver ikke være integreret i stoffet for at kunne snakke sammen, for eksempel vil man kunne overføre information til og fra en mobiltelefon bare ved at putte den i lommen, og to mennesker vil diskret kunne bytte information ved at give hinanden hånden.2 Vinduer er heller ikke nødvendigvis længere bare noget, man ser igennem, de kan vise aktivt opdateret information. Et eksempel

på dette er Pioneers nye ’Cyber Navi Unit’, et system der projicerer GPS-information med mere på en bils forrude, så man kan se pile, der viser hvilke veje, man skal dreje ned ad.3 Glasruder på kontorer kan på tilsvarende måde forvandles til mere eller mindre gennemsigtige computertavler, man kan arbejde på, lidt som vi allerede kender det fra ’smartboards’, der kombinerer computer og whiteboard. Vinduer kan også snart forvandles til store 3D-kameraer, der registrerer alt, hvad der foregår omkring dem, og der findes allerede intelligente gulvtæpper, der kan registrere, om der bliver gået på dem og med små lamper viser vej til udgangen eller det lokale, man skal til møde i. Her opstår en ny ting, vi kan bekymre os om. Vi plejer at sige, at ”hvad, man ser, er hvad man får”, men når tilsyneladende uskyldige vinduer, gulve og vægge kan holde øje med os, mærke os og lytte til os, får vi meget mere, end hvad vi kan se – og ikke nødvendigvis af det gode, hvis man er paranoid over for overvågning. MILJØ OG ENERGI

Digitale overflader kan være smarte og praktiske, men af større betydning er nok de forskellige overfladebelægninger og behandlinger, som på den ene eller anden måde gør overfladerne mere miljøvenlige. For eksempel benytter vi vinduer og mure til at beskytte os mod kulde og regn – men hvorfor ikke også få dem til at producere energi til os? Det er tanken bag ny teknologi fra to amerikanske universiteter. På Stanford University har et hold forskere udviklet en tynd, let, bøjelig og billig solcelle, der nærmest som et overføringsbillede kan sættes fast på næsten


N Y B R U D

vilkårlige overflader, uanset om de buer eller er ujævne.4 Man kan på denne måde beklæde mure, fliser, mobiltelefoner, biler og meget andet med solceller og derved gøre ting helt eller delvist selvforsynende med elektricitet. Men hvad med vinduer? Her har universitetet Berkeley, Californien en løsning. Forskere har her udviklet noget glas, der også fungerer som solcelle. Glasset lader to tredjedele af det indfaldene sollys slippe igennem og laver 12 procent af resten om til elektricitet.5 Dette er en meget lav effektivitet sammenlignet med solceller i typiske, kommercielle anlæg, men alligevel nok til at give op til 50 watt per kvadratmeter under optimale forhold – et solidt supplement til strøm fra nettet. Til glæde for miljøet er også overflader med en nanobelægning, der afviser fugt, snavs og mikroorganismer. Sådanne belægninger kan reducere behovet for rengøring og desinficering, både i hjemmet og på hospitaler. Tænk bare på, hvor meget arbejde man kunne spare, hvis man aldrig behøvede at vaske vinduer eller fliser – for slet ikke at snakke om at undgå mug og svamp i badeværelset. Der er lavet nanobelagt tøj, som ikke bliver beskidt; selv kaffe, rødvin og olie preller af som vand på en gås. Det er ikke NOTER 1 www.tinyurl.dk/37416 2 www.tinyurl.dk/37415 3 www.tinyurl.dk/37414 4 www.tinyurl.dk/37417 5 www.tinyurl.dk/37418 6 www.glowpaint.com 7 www.tinyurl.dk/37419 8 www.tinyurl.dk/37420

muligt at vaske den slags tøj på traditionel vis, da sæbevand også bare preller af; men det er heller ikke nødvendigt at vaske tøjet, da det ikke samler hverken skidt, sved eller støv. Det kræver måske lidt tilvænning bare at hænge det brugte tøj tilbage i skabet, men så skal man bare tænke på miljøgevinsten i ikke at skulle bruge vand og sæbe, hver gang man har brugt et stykke tekstil. Et interessant overfladeprodukt, der for nogle år siden vandt NASAs innovationspris, er en maling, der lyser af sig selv i op til flere årtier. Malingen, kaldet Glopaint, indeholder en mængde små, hule kugler fyldt med brintisotopen deuterium og belagt på indersiden med fosfor. Når deuterium henfalder til almindelig brint, udsender atomet en betapartikel, der får fosforen til at lyse. Kuglerne kan klare et tryk på 2½ tons, så der er ingen fare for at komme i kontakt med hverken fosfor eller radioaktiv stråling. Halveringstiden for deuterium er 12 år, så selv efter 24 år vil malingen lyse med en fjerdedel af den oprindelige styrke.6 Oprindeligt var tanken, at malingen skulle bruges til skilte og afstribninger, men så fik nogen den geniale ide at male malingen på solceller. Hermed kan man lave et batteri med 10-20 års holdbarhed,

bestående af lag af skiftevis solceller og selvlysende maling. Meget forskning i overfladebehandlinger tager udgangspunkt i naturen, som har vist sig at være en effektiv designer (se artiklen Biomimetik: med naturen som meddesigner i SCENARIO nr. 6, 2012). Nanobelægninger, der afviser vand og snavs, er for eksempel inspireret af lotusblade, der opnår effekten ved at have en masse mikroskopiske udvækster på overfladen. Disse tvinger vand til at danne dråber, der triller af og tager snavs med. Det gør det for eksempel muligt at lave solceller, der ikke bliver beskidte og derved får større effektivitet.7 På lignende måde er det lykkedes forskere fra universitetet i Kiel at lave en stærk, genanvendelig lim ved at efterligne den metode, som gekko-øgler bruger til at løbe rundt på vægge og lofter. Denne lim er stærk nok til, at en smal stribe kan bære vægten af en voksen mand, og striben kan tages af og sættes på tusindvis af gange uden at miste klæbeevnen.7 Man plejer at sige, at der kan gemme sig en masse under overfladen. Nu og i fremtiden kan der altså også gemme sig en masse i selve overfladen. Overflader er ikke længere bare til pynt – de kan en masse andet. „


M E G A T R E N D

Vi hører hele tiden, at tingene forandrer sig hurtigere i dag end tidligere, og acceleration bliver ofte nævnt som en megatrend – en af de brede, sikre, langsigtede tendenser, som kommer til at forme fremtiden. Men er acceleration i virkeligheden bare en illusion, som skyldes en slags tidsmæssig nærsynethed, hvor forandringerne synes større, fordi vi selv oplever dem?

“ER ACCELERATION I VIRKELIGHEDEN BARE EN ILLUSION?” Af Anders Bjerre og Klaus Æ. Mogensen

F

or nylig kunne man flere steder på nettet se en graf med

hvorefter ejerskab kun steg langsomt, måske fordi offentlig transport i

overskriften ”Consumption spreads faster today”. (se side 56-57)

form af busser og tog var blevet udvidet kraftigt under krigen, så det var

Den viser indtrængningshastigheden for forskellige produkter gennem

mindre vigtigt at eje egen bil.

tiden – altså den tid, der går fra, at et produkt bliver introduceret, til for

Hvis man vil påvise en acceleration af indtrængningshastighed, kan

eksempel 80 procent af alle husstande har det, her med USA som

man sagtens udvælge et antal produkter, der viser, at det går hurtigere

eksempel. Kilden til billedet angives et sted til at være Charlie Catlett,

nu end før – men man kan lige så nemt udvælge produkter, der viser

Argonne National Laboratory. Man kan finde masser af andre, tilsvarende

det modsatte.

grafer, der alle har samme budskab: Indtrængningen af produkter går

Dette er ikke det eneste eksempel på påstået acceleration, der ikke

hurtigere i dag end før. De bruges som eksempel på, at ting simpelthen

holder ved nærmere gennemsyn. Nogle gange dækker tilsyneladende

bare forandrer sig hurtigere.

acceleration over en udvikling, der er drevet af andre kræfter. Når virk-

Problemet med disse grafer er, at de ved nærmere eftersyn faktisk ikke

somheders levetid i de senere år angives at være væsentligt kortere end

viser nogen tydelig acceleration af indtrængningshastighed. Jo, det er

tidligere, kan det selvfølgelig godt skyldes, at virksomheder reelt lever

rigtigt, at det kun tog 10 år for mobiltelefonen at nå fra en indtrængning

kortere på grund af en generel acceleration. Men det kan også skyldes, at

på 10 procent til 80 procent (hvilket skete i perioden 1994-2004), mens

det blot er blevet mere kulturelt og socialt acceptabelt end tidligere for

det samme tog næsten 60 år for fastnettelefonen (cirka 1905-1963). Men

virksomheder at slå sig sammen eller lade sig købe op af andre virksom-

omvendt tog det kun 12-13 år for radioen at gå fra 10 procent til 80

heder (vi kan kalde det ’kapitalfondslogik’ i forhold til ’paternalistisk

procent (cirka 1925-1938), mens opvaskemaskinen endnu ikke, efter

ejer-leder-logik’), og selvom en virksomhed på denne måde holder op

mere end 60 år siden introduktionen omkring 1950, har opnået 80

med at eksistere på papiret, er det ikke det samme, som at den ikke er i

procent indtrængning. Den måske hurtigste indtrængning overhovedet

live – lige så lidt, som det er sandt, at en person, der gifter sig og skifter

– udeladt i den nævnte graf, men medtaget i andre – er tv-apparatet, der

efternavn, holder op med at leve.

gik fra 10 procent til 80 procent på bare 7 år (1961-1968). Boom-boksen (transistor-radioen med kassettebåndoptager) havde et lignende hurtigt

IKKE-LINEÆR UDVIKLING

indtrængningsforløb nogle år senere. Nogle ældre produkters langsom-

En anden årsag til illusionen om acceleration er, at det ikke er de samme

me indtrængningshastighed kan forklares med ydre faktorer. For eksem-

ting, der forandrer sig i dag, som forandrede sig for 50-100 år siden.

pel nåede personbilen i USA fra 10 procent til 60 procent på 12 år fra

Vi snakker om, hvor hurtigt udviklingen er gået inden for computer-

1916-1928 – men så kom Depressionen og Anden Verdenskrig. Ejerskab

teknologi og kommunikation, hvor en almindelig smartphone i dag har

af personbil faldt faktisk til omkring 47 procent ved udgangen af krigen,

langt større regnekraft end alle de computere, der blev brugt i Apollo-

S C E NAR IO

54

0

3

:

2

0

1

3


M E G A T R E N D

“Siden 1972 har der ikke været mennesker på Månen, så her er udviklingen ikke bare gået i stå – den er ligefrem gået baglæns”

projektet tilsammen. Det er også gået stærkt, men andre ting gik lige så

udvikling af store regioner. Landbruget blev langt tættere integreret i

stærkt før i tiden, blot på andre områder. For nu at nævne Apollo-

verdensmarkedet og fik et helt andet service-behov end tidligere tiders

projektet: I 1958 blev den første menneskeskabte satellit, Sputnik, sat i

selvforsyningslandbrug. Tilsvarende er der mange byer, der aldrig var

kredsløb om Jorden. Blot tre år senere blev det første menneske sat i

blevet til byer, hvis jernbanen ikke var kommet – mens andre, der lå hvor

kredsløb, og otte år derefter gik de første mennesker rundt på Månens

jernbanen ikke kom, sank hen i ubetydelighed.

overflade. Siden 1972 har der ikke været mennesker på Månen, så her er

I samme periode kom urbanisering, faste arbejdstider og pengeøkonomi

udviklingen ikke bare gået i stå – den er ligefrem gået baglæns. Rutefly

til at gennemtrænge hverdagslivet for store grupper. Skolegang blev

flyver i dag ikke hurtigere, end de gjorde for 50 år siden, så her kan man

udbredt, og lighedstanken bredte sig – fx fik både kvinder og tyende

heller ikke ligefrem tale om acceleration. Faktisk er de hurtigste rutefly

stemmeret i mange samfund i kølvandet på industrialiseringen og den

– og den hurtigste offentlige transport i det hele taget – nu væsentligt

åbning mod verden, der blandt andet kom af jernbanerne og telegrafen

langsommere end Concorden, der blev introduceret 1969, men nu er

og den deraf følgende voksende kompleksitet.

taget ud af drift. Vi kan også gå længere tilbage: Der gik mindre end 16 år fra, at

HVAD GIK HURTIGST?

Brødrene Wright i december 1903 fløj 260 meter i verdens første motori-

Gik udviklingen hurtigere fra 1880 til 1900 end fra 1980 til 2000 i store

serede fly til, at Alcock og Brown fløj nonstop over Atlanten i juni 1919,

dele af verden? Det kan man let argumentere for, hvis man fx fokuserer

en tur på 3040 km. Det er mere end 10.000 gange så lang en flyvning på

på Vesteuropa eller Nordamerika, men hvad så med udviklingen i Øst-

lidt over 15 år, mens computere kun kan byde på omkring 1000 gange så

europa (murens fald) og i Kina (den forunderlige kommunistiske

meget regnekraft over et tilsvarende tidsrum.

kapitalisme)? Der er ikke nødvendigvis en klar konklusion: Udviklingen

Udviklingen gik meget hurtigt i masse-industrialiseringens epoke.

er accelereret på forskellige tidspunkter i forskellige dele af verden.

Telegrafen blev opfundet og udviklet – og så blev kloden omspændt af

Hurtig udvikling er ikke kun noget, der hører industrialderen til.

telegraftråde med stor hast. Jernbanen blev tilsvarende udviklet – og

Johannes Gutenberg opfandt trykpressen omkring 1450. Halvtreds år

bredte sig som en steppebrand. Vi kan ikke måle indtrængningskurven til

senere havde pressen bredt sig til hele Europa, og der var blevet trykt

den enkelte forbruger for ’produkter’ som disse, for de var ikke designet til

mere end tyve millioner bøger – en for hver tre europæere. Lidt tidligere

at nå helt ud i den enkelte husstand. Vi kan ikke engang måle udbredelses-

spredte Den sorte Død sig ganske vist langsommere end en ny influenza-

hastigheden til byer på en fornuftig måde, for telegrafen og jernbanen

virus spredes i vor tid, men i det mindste ikke meget langsommere end

(koblet med et par andre innovationer) omskabte verden. Epokens

HIV-epidemien siden 1980erne – og Den sorte Død nåede vel at mærke

gennembrud i kommunikation og transport betød en markant anderledes

at sprede sig langt bredere, i store områder døde en tredjedel af befolk-

S C E NAR IO

55

0

3

:

2

0

1

3


M E G A T R E N D

CONSUMPTION SPREAD FASTER TODAY

PERCENT OF U.S. HOUSEHOLDS

100

90

80

70 ELECTRICITY

60

50

40

CLOTHES W S

30

TELEPHONE REFRIGERATOR

20 STOVE

10

AUTO RADIO

0 1900

1915

1930

S C E NAR IO

56

0

3

:

2

0

1

3

1945


M E G A T R E N D

COLOR TV

COMPUTER

TELEVISION

AIR-CONDITIONING

S WASHER

CELLPHONE

CLOTHES DRYER

DISHWASHER

VCR

INTERNET MICROWAVE

1960

1975

1990

S C E NAR IO

57

0

3

:

2

0

1

3

TODAY


M E G A T R E N D

“Rutefly flyver i dag ikke hurtigere, end de gjorde for 50 år siden, så her kan man heller ikke ligefrem tale om acceleration”

ningen. Vi har (heldigvis) ikke set noget lignende siden, i det mindste

dagliglivet i sand tid? Det er ikke helt indlysende, hvad der er den største

ikke i nær samme skala.

forandring; de fleste nulevende ville nok sige internet, men det skyldes i hvert fald delvis, at de ikke selv har oplevet hvor stor en forandring,

Man kan også spørge: Kan vi køre hurtigere på motorvejen i dag end for 20 år siden? For mange mennesker er den daglige transporttid blevet

radioen i sin tid repræsenterede.

væsentligt længere, blandt andet på grund af tilstoppede veje. I mange velstående byer cykler flere og flere, fordi det er hurtigere end at køre bil.

DEN PSYKOLOGISKE FEJLSLUTNING

Tilsvarende: Er vores computere blevet hurtigere til at starte end dem, vi

Vi bekræfter gerne hinanden i, at alting går hurtigere og hurtigere. Det

havde for 20 år siden? Og skriver vi reelt hurtigere i vores tekstbehand-

er en bekvem forklaring på, at vi ikke når alle de ting, vi gerne ville eller

lingsprogrammer – eller har alle de mange nye funktioner reelt meget

føler, at vi burde. Men de gamle romere havde samme forklaring nogle

lille betydning i den daglige brug?

tusinde år tidligere, og måske der bare er tale om en almindelig afværge-

Man taler om ’Godt nok’-revolutionen på disse og andre felter: De

manøvre? Der er jo altid noget, der udvikler sig lidt hurtigere nu end for

store spring er taget, vi kan måske lave mindre forbedringer fremover,

20 år siden – og så fokuserer vi på det, når vi skal forklare vor uformåen.

men mange af de innovationer, vi præsenteres for, repræsenterer ikke

Vi, der trods krise og arbejdsløshed alligevel lever i en ufattelig bekvem

nødvendigvis forbedringer i egentlig forstand. Og selv hvor der er tale

og tryg verden, fokuserer på stress – men mon ikke mennesker, der ikke

om markante forbedringer, kan det store skift dog ligge tidligere. For

ved, om de kan få noget at spise i morgen, er mere stressede end de, der

artiklens forfattere var skiftet til farve-tv i vores ungdom nok en kvalitets-

blot er bekymrede for, om de kan få opdateret deres Facebook-profil lige

forbedring, men det var ikke et kvantespring, som da vores to sæt

så hurtigt som vennerne?

forældre i sin tid anskaffede det første sort/hvide tv og bragte levende billeder ind i stuen. Og skiftet til fladskærm? Meget praktisk, men det er

ER ACCELERATION EN ILLUSION?

en yderst marginal forbedring i forhold til springet fra sort/hvid-

Hvad kan vi konkludere? Nogle ting ændrer sig hurtigere i dag end før

til farve-tv. Og før vores tid var skiftet fra ’ikke radio’ til ’radio’ formentlig

– vi kan blandt andet nævne hurtigt skiftende tøjmoder – mens andre

et endnu større kvantespring for hverdagslivet end det skift fra ’radio’

ting ændrer sig langsommere. Om tingene samlet set udvikler sig hurti-

til ’fjernsyn’, som vi har oplevet. Så på feltet ’elektronisk masse-

gere eller langsommere, er svært at sige, da det er meget nemt at komme

kommunikation’ var der aftagende udviklingsrate – indtil vi fik internet,

til at overse nogle områder og fokusere for meget på andre. I hvert fald

der har givet os nogle helt nye fænomener. Men har det givet et større

kan vi sige, at acceleration næppe er en klar nok tendens til virkelig at

spring end radioen, der for første gang bragte ’den store verden’ ind i

blive kaldt en megatrend. „

S C E NAR IO

58

0

3

:

2

0

1

3


Følgende sider: MYREMANDEN Hvad: THOMAS LAURSEN PÅ MYREJAGT FOR RESTAURANT NOMA Hvor: NÆR SEJS VED SILKEBORG Fotograf: ULRIK JANTZEN


B O G O M T A L E R

Af Jesper Knudsen

FREMTIDEN

LOVEN OM ’LIKES’

STARTREK-TIDSALDEREN

Syv år efter sit økologiske wake-up call til verdens befolkning udkom USA’s ekseks-vicepræsident Al Gore tidligere i år med endnu en bog, fyldt med “ubekvemme sandheder”. Denne gang ikke bare om klimaets forfatning, men om hele menneskehedens fremtid. I The Future tegner Gore en række scenarier for fremtiden og udpeger og diskuterer de seks drivkræfter, som han mener, er med til at forme de næste mange årtier. Bogen kommer rundt om de makroøkonomiske, videnskabelige, magtpolitiske og ikke mindst moralske perspektiver ved vores fælles fremtid og lægger sig i en tradition, hvor forgængerne blandt andet hedder Alvin Toffler og John Naisbitt.

Hvordan sikrer du dig, at dit budskab trænger igennem internettets kakofoni af blogs, tweets, posts og sites? Og hvordan får dine videoer og tekster massernes opadvendte tomler og bliver delt og set af tusinder? Det kommer Chris Bogan og Julien Smith med nogle enkle bud på i bogen The Impact Equation, hvor de to netværks- og brandingeksperter dissekerer ’likenes’ logik. Både virksomheder og privatpersoner kæmper om opmærksomheden i cyberspace, og vil du have netbrugerne til oprigtigt at interessere sig for dit budskab, forklarer Bogan og Smith, kræver det mere end bare en god idé, en høj troværdighed blandt læserne eller et bestemt antal faste følgere og fans. Det kræver en særlig potent blanding af alle tre ting og så en hel del mere. Men har man først knækket koden og lært ligningen, forstår man ifølge forfatterne, hvordan man trænger igennem støjen på nettet.

Treknologi er journalist Justin McLachlans bud på en sammenlignende analyse imellem vores teknologiske samtid og den kendte sci-fi-serie Star Treks fiktive fremtidsunivers med dens androider, transportere, warp drives og holodecks. Med hjælp fra eksperter inden for teknologi, robot-videnskab, kunstig intelligens og fysik undersøger den prisbelønnede journalist ikke bare, hvor tæt vi er på at kunne virkeliggøre tv-seriens teknologiske fremtidsscenarie, men stiller også spørgsmål til, hvilke muligheder vi rent faktisk ønsker og etisk kan forsvare. Én af bogens konklusioner er, at vi på flere teknologiske punkter er længere fremme end Star Treks forfattere kunne forestille sig, da de skrev serien, der foregår 300 år ude i fremtiden.

Al Gore: The Future. Forlaget Random House, 2013.

Chris Bogan & Julien Smith: The Impact Equation: Are You Making Things Happen or Just Making Noise? Forlaget Portfolio Hardcover, 2012.

S C E NAR IO

68

0

3

:

2

0

1

3

Justin McLachlan: Treknology: Star Trek’s Tech 300 Years Ahead of the Future. Forlaget Boxfire Press, 2013.


B O G O M T A L E R

FREMTIDENS KAPITALISME

CTRL+ALT+DELETE

OVERLEV CYBERSPACE

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, lyder et gammelt ordsprog. Og det er netop udgangspunktet for innovationsekspert, direktør og professor Geoff Mulgans seneste bog om fremtidens kapitalisme. I bogen kigger Mulgan på, hvilke bevægelser, der har formet kapitalismen gennem tiderne, og hvad konsekvenserne har været for verdenssamfundet. Ikke mindst under den aktuelle økonomiske krise. Med den ballast, argumenterer Mulgan, er vi klædt på til at skabe en ny og bedre kapitalisme, hvor de kreative sider maksimeres og de destruktive begrænses. I lyset af finans-krisen er flere nationer begyndt at investere i sundhed, grønne industrier og uddannelse, og hvilket tidspunkt, spørger Mulgan, er bedre end nu til at vælge en mere bæredygtig kapitalisme?

Forretningsverdenen har forandret sig radikalt over de seneste årtier – og hvis virksomhedsledere ikke tilpasser deres forretningsmodeller til denne virkelighed, vil de ikke bare køre virksomheden i sænk. De vil også ende på arbejdsmarkedets bund, som uønsket arbejdskraft. Bogen CTRL ALT DELETE er en kraftig advarsel fra den canadiske medie-ekspert Mitch Joel, der på de 288 sider beskriver, hvilke grundlæggende forandringer, forretningslivet har undergået, uden at særlig mange virksomheder har reageret på det. Joel kommer i bogen med en række bud på, hvordan man som virksomhedsleder tackler de nye strømninger og vender dem til sin fordel.

I løbet de seneste tyve år har verdens befolkning i stigende grad organiseret erhvervslivet, den offentlige sektor og vores private liv omkring det verdensomspændende netværk, kaldet internettet. Resultatet er en hidtil uset global forbundethed og en lang række af utilsigtede konsekvenser og nye sociale normer, som enhver bør kende til ifølge forfatteren af Black Code, den amerikanske internetekspert Ron Deipert. I bogen ser han på den omfattende indflydelse, internettet har på forholdet mellem borger og stat, den private og den offentlige sfære og regionale og internationale anliggender. På den baggrund udstikker han retningslinjerne for moderne begavet omgang med cyberspace og ikke mindst internetsikkerhed i en verden, hvor fænomener som WikiLeaks kun er begyndelsen på flere og mere omfattende trends.

Mitch Joel: Ctrl Alt Delete: Reboot Your Business. Reboot Your Life. Your Future Depends on It. Forlaget Business Plus, 2013.

Geoff Mulgan: The Locust and the Bee: Predators and Creators in Capitalism’s Future. Forlaget Princeton University Press, 2013.

Ron Deipert: Black Code: Inside the Battle for Cyberspace. Forlaget Signal, 2013.

S C E NAR IO

69

0

3

:

2

0

1

3


B A G G R U N D

FORTIDENS FREMTID FORESTIL DIG at have opfundet et genialt produkt og investeret en formue i produktionen for efter kort tid at opdage, at ingen mennesker alligevel havde brug for produktet. Der findes mange eksempler på firmaer, der har udviklet produkter, ydelser og services til en fremtid, der aldrig kom – eller som bare blev helt anderledes, end flertallet forestillede sig. På denne plads i magasinet ser vi nærmere på fortidens forestillinger om fremtiden gennem ting, der blev udviklet, men som blev parenteser i historien. Denne gang:

THE SEGWAY HUMAN TRANSPORTER Af Jan Drejer Petersen

D

er blev ikke lagt låg på forventningerne, da man i januar 2001

gennem teknologi: en teknologisk idealist. Noget der utvivlsomt spillede

begyndte at snakke om en ny opfindelse. Noget epokegørende

en rolle i denne historie. Kombinationen af excentricitet og hemmelig-

var på vej. Noget, der ville ændre ikke bare teknologiens verden, men

hedskræmmeri holdt kedlen i kog indtil december 2001, hvor Kamen

selve det at være menneske. De første spæde oplysninger kom fra journa-

endelig præsenterede sin opfindelse for verdenspressen. Det var et

listen Steve Kemper, der lækkede dele af sin nye bog om opfinder

løbehjul. The Segway Human Transporter, et tohjulet gyroskopstabiliseret,

kunsten til teknologipressen. Den nye opfindelse blev kaldet ”Ginger”,

batteridrevet enkeltmands-løbehjul med en tophastighed på små 20 km/t

eller simpelthen bare ”IT”, og den fik uforbeholden støtte fra teknologi-

- til en mindstepris på $ 3000 (gyroskopstabilisering er en ’snurretop-

giganter som Steve Jobs (”as big a deal as the PC”) og Jeff Bezos (”a product

mekanisme’ der måler maskinens bevægelser og holder den i balance,

so revolutionary, you’ll have no problem selling it”). Offentligheden blev

red.). Efter et år med rygter, hundredvis af artikler, og titusinder af

dermed ikke overladt til tvivl; opfindelsen var fantastisk – der var bare ikke

forum-indlæg på internettet, kom afsløringen som et kolossalt anti-

nogen, der helt vidste, hvad det var.

klimaks, for hvor var revolutionen? Selvom teknologijournalisterne var

Det blev dog forholdsvist hurtigt fastslået, at Ginger var et transport-

enige om, at ideen både var nyskabende og morsom, så havde de fleste

middel af en slags – vel at mærket et revolutionerende transportmiddel. I

svært ved at skjule deres skuffelse. Ginger viste sig at være mere legetøj

nogle af de første artikler snakkede man ligefrem om hoverboards

end transportmiddel, og den ville med garanti ikke blive større end pc’en.

(et svævende skateboard), selvom de mere seriøse journalister samtidig

Det er nu en velkendt sag, at Segway’en ikke blev den verdens-

påpegede, at det nok var lige lovligt optimistisk. Uden nogle hånd-

omspændende omvæltning, som folk i deres oppiskede entusiasme havde

gribelige oplysninger svirrede rygterne ukontrolleret, men i løbet af et par

forestillet sig. Allerede fra offentliggørelsen gik det nedad for Kamen og

uger fortættedes de omkring ideen om et selvkørende og selvopretteligt

hans løbehjul. Der er egentlig flere sider i historien om Segway’s nedtur,

’løbehjul’. Denne lidt skuffende åbenbaring dæmpede ikke entusiasmen,

men primært må man spørge, hvorfor folk troede, at et glorificeret

og det blev faktisk spået, at fremtidens stadsarkitekter ville designe deres

løbehjul kunne revolutionere transportindustrien?

byer omkring Ginger -’løbehjulet’ (ligesom bilen ændrede bybilledet).

Sagen var, at de teknologiske forventningerne generelt ikke var

Manden bag Ginger hed Dean Kamen. En småexcentrisk halvtreds-

møntet på selve apparatet, men på den motorteknologi, man troede blev

årig amerikansk opfinder og iværksætter, der blandt andet havde

anvendt: en gasdrevet stirlingmotor (en højeffektiv ekstern forbrædings-

opfundet en trykluftdrevet ’kanon’, til hurtigt at skyde en mand op på

stempelmotor – modsat den interne forbrændingsmotor, som kendes fra

taget af en femetagers bygning. Kamen havde dog også mere jordnære

biler). Denne motortype, der er en form for Hellig Gral inden for

opfindelser bag sig. For eksempel et transportabelt vandrensesystem,

motorteknologi, var den reelle grund til store dele af hysteriet. Teknolgi-

beregnet til brug i udviklingslande, en insulinpumpe og en transportabel

journalister havde nemlig bemærket, at Kamen havde optaget patenter

dialysemaskine. Opfindelser, der har belønnet ham med årsindtægter i

inden for stirlingmotorteknologi, installeret store gastanke på sit

millionklassen. Kamen er dog ikke opfinder for pengenes skyld alene.

fabriksområde, og registreret internetdomæner som stirlingscooter.com.

Han var, og er stadig, en opfinder af typen, der vil forbedre verden

En praktisk anvendelig gasdrevet stirlingmotor ville reelt være både

S C E NAR IO

70

0

3

:

2

0

1

3


B A G G R U N D

revolutionerende og epokegørende. Motoren ville kunne bruges næsten

de kørte derfor ufortrødent ind i en forretningsmæssig blindgyde. Kamen

overalt: en grøn, effektiv energikilde. Da maskinen viste sig, at benytte

havde forventet at sælge omkring 50.000 løbehjul allerede det første år.

en ganske almindelig batteridrevet elmotor forsvandt det epokegørende,

Beregningen holdt ikke stik. De første to år solgte Kamen kun 6000

og Segway’ens historie blev et rent marketingsanliggende.

enheder, og her i 2013 anslås det samlede antal at ligge på godt 80.000.

Segway’ens marketingproblemer var på det nærmeste firedobbelte.

Med en gennemsnitspris på $ 5000 beløber det sig til en totalomsætning

For det første gav den ukontrollerede ’hype’ omkring produktet et

på $ 400 millioner. Cykelinduistrien, der nok er den mest umiddelbare

enormt bagslag: De potentielle købere var skuffede allerede inden

konkurrent, har en omsætning på $ 7-8 milliarder årligt alene i USA.

maskinen blev sat til salg. For det andet (og tredje) var opfindelsen ikke

Til trods for den dårlige presse, så ville det egentlig være forkert, at sige

en løsning på et eksisterende problem, ligesom den (af samme grund)

Segway’en var en total fiasko. Den er, hvad den nu er og har fundet et

ikke havde en defineret målgruppe. Man stod derfor med en kæmpe

marked inden for sightseeing-ture og blandt amerikanske politibetjente,

opgave: Forklar kunderne hvorfor de har brug for produktet. En opgave

der er for fede til at sidde i en bil. Alligevel fremstår den gerne som prima-

der selvfølgelig kendes af de fleste fabrikanter, men som for Segway’en var

eksempel på dårlige opfindelser eller i det mindste på opfindelser, der ikke

fuldstændig uforudset. Jobs og Bezos havde jo forudsagt, at den ville sælge

fuldt levede op til deres muligheder. Grundlæggende må det dog påpeges,

sig selv. Det fjerde problem var, at Segway-folkene havde ignoreret

at man ikke kan skyde skylden på selve opfindelsen. Hvis folk har

de praktiske problemer med et køretøj af den type. Man var simpelthen

overdrevent store forventninger til noget så simpelt som en Segway, så

så skråsikker på succesen, at man forventede, at resten af verden ville

ligger fejlen nok mere hos teknologientusiasterne. Der er faktisk nok

rette ind til højre og give det langsomme løbehjul fortrinsret i trafikken.

direkte tale om et slags moderne marketingsfænomen: Det selvbærende

Problemer med lovgivninger gav, sammen med den reelle salgspris på

teknologihysteri.

$5000, nærmest dødsstødet. Mange lande ville simpelthen ikke have

Jeg ved ikke meget om, hvordan man beregner teknologiske forud-

apparatet på deres gader og stræder, og de få købere havde derfor intet

sigelser, men jeg ved, at vi generelt er dårlige til det, og at de faktisk

sted at køre på deres nye dyre legetøj.

epokegørende opfindelser ofte kommer fuldstændig bag på os (bilen,

Kort fortalt manglede hele projektet en overordnet strategi for

Internettet og instant messaging er eksempler). Når en ny teknologi

udvikling, distribution og salg. Hemmeligholdelse og nem adgang til

derfor promoveres som skelsættende, eller folk prognosticerer sam-

kapital (der var investeret $90 millioner allerede inden offentliggørelsen)

fundsmæssige omvæltninger, så er der altid større sandsynlighed for, at

afstedkom et fuldstændigt lukket udviklingsmiljø uden brugbart feedback

de tager fejl. Ligesom de tog fejl med Asbest, Smell-o-Vision, super-

eller iteration over produktet. De teknikere (og nørdede investorer),

sonisk flytransport, år 2000-problemet, videotelefoner, mikrobølgeovne,

der jublede over maskinens komplekse gyrosystem, manglede en jord-

månelandingen, højhuse, magnettog og atomkraftværker; alt samme

forbindelse, der kunne vise dem, at teknisk nytænkning ikke automatisk

ting, der skulle ændre verden radikalt. Derfor er man måske mere realist

skaber markedsandele og værdi. Der var simpelthen ingen, der fortalte

end lyseslukker, når man ignorerer den oppiskede stemning og lægger

dem, at produktet næppe ville betage offentligheden i helt samme grad, og

lidt låg på forventningerne. „

S C E NAR IO

71

0

3

:

2

0

1

3



SCENARIO 03:2013 - DK