Tak til de frivillige
Er du okay?
Vi skulle tænke nyt 100 frivillige hos Det Nationale Sorgcenter støtter og hjælper hver dag efterladte i alle aldersgrupper. De frivillige har alle selv mistet en nærtstående. I 2020 blev den frivillige indsats udfordret af corona. Men epidemien gav også nye muligheder. De frivillige har for første gang afholdt online caféaftener for unge efterladte, og opkald til Sorglinjen blev besvaret hjemmefra.
Når fysisk eller psykisk sygdom rammer familien
Er du okay? Børn og unge med alvorligt syge forældre eller søskende er ofte lige så belastede som børn og unge, der oplever at miste. Men mange unge skjuler deres problemer for forældrene og tilpasser sig. Derfor bliver de tit overset i familier, der kæmper med alvorlig sygdom.
Caféaftener
ˮ
Corona blev startskuddet for os til at tænke i nye løsninger. Online caféaftener var én af dem! Selvom det foregår på distancen, så er der stadig nærvær, forståelse og plads til at dele sorgen. På trods af at vi ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, så har jeg kastet min kærlighed på vores online caféaftener. De kan rumme en unge-målgruppe, der ellers har svært ved at tale om svære emner face-to-face, og de er en fordel for unge, der bor langt fra vores afdelinger.
Carolina Blum / Frivillig på Caféaftener
Antallet af tilmeldte til vores online caféaftener er kommet bag på os. Og det har fungeret overraskende godt! Flere unge, der ellers ikke ville have overskud til at mødes fysisk, har deltaget, og der har været en fantastisk taknemmelig stemning. Der er selvfølgelig negative sider ved ikke at kunne mødes i virkeligheden, men de vejes op af de positive. Flere unge tør at deltage online, fordi de føler sig trygge. Vi vil gerne lave endnu flere online caféaftener – også efter corona.
ˮ
Sorglinjen
ˮ
Meget ændrede sig, da vi i marts skulle sidde hjemme hver for sig. Jeg har manglet nærværet, som kommer ved at sidde sammen med de andre frivillige. Men ved at holde fast i formen med intro-runde før vagten, refleksioner undervejs og fælles afslutning til slut, så har vi kunnet opretholde et nærvær gennem skærmen. Jeg har oplevet fantastiske stunder sammen med andre frivillige, selv om jeg i længden håber på, at vi kan sidde sammen fysisk igen. Malene Elrond / Frivillig på Sorglinjen
ˮ
Det er positivt, at vi har kunnet sidde hjemme og tale med brugerne, da Danmark lukkede ned. Men der har også været udfordringer – fx med teknologien. Og vi frivillige har manglet at kunne se hinanden, høre hinandens henvendelser og reflektere højt ud i rummet. Det betyder meget. Vi har oplevet andre brugere end normalt. Fx flere, der har været meget påvirkede af corona; ensomhed og frustration over at være begrænset i at se sine nærmeste. Ditte Johansen / Frivillig på Sorglinjen
Børn, Unge & Sorg hjælper pårørende børn og unge gennem gruppeterapi i København, Aarhus, Odense og Helsingør. Gennem kampagnen ’Er du okay?´ tilbydes derudover webbaseret gruppeterapi til teenagere med en alvorligt syg mor eller far i hele landet. I 2020 skabte vi sammen med Psykiatrifonden én fælles indgang for alle unge med alvorligt syge forældre. Uanset om forælderen er syg med en fysisk eller psykisk sygdom. På erduokay.dk kan alle unge nu få viden om livet som pårørende og om de hjælpetiltag, der findes.
ˮ
Børn med syge forældre er ofte superansvarlige og påtager sig enorme byrder på deres forældres vegne. Men det er vigtigt, at de har nogen at dele ansvaret med. Også fordi de selv kan komme i fare for siden hen at udvikle psykisk sygdom. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med udsatte børn og unge så tidligt som muligt. Og nu har vi en fælles indgang til hjælp for alle. Torsten Bjørn Jakobsen / Formand for Psykiatrifonden
ˮ
Det var min mors idé, at jeg skulle have professionel hjælp. Hun vidste, at jeg gik med rigtig mange tanker. Først sagde jeg nej, fordi jeg syntes, det var pinligt at skulle bede om hjælp og snakke med en psykolog. Men det var godt, hun skubbede på. For i terapigruppen opdagede jeg, at mange andre havde det ligesom mig. Jeg opdagede at, det var normalt at tænke de tanker, jeg tænkte, og som jeg troede var forkerte. Fx kunne jeg ikke acceptere, at jeg tillod mig at tænke på et liv uden hende, og jeg fik dårlig samvittighed over at tænke, at livet måske også kunne blive lettere, når hun døde. Isa Veiergang var 14 år, da hendes mor fik kræft
Jeppe Wad Vester / Frivillig på Caféaftener
6 ÅRSMAGASIN 2020
2020 ÅRSMAGASIN 7
